fredag den 26. juni 2009

I vil gerne have en 'revelootion'?

I vil gerne have en 'revolootion'?

Melanie Morgan

Idag (marts 2009) i byen Oakland, i kystområdet og hele landet blev der sagt farvel til fire politibetjente der blev myrdet af en fange på orlov, en gennemført slyngel. Tusinder forventes at overvære begravelsen af betjentene der blev dræbt lørdag: Mark Dunakin, 40 fra Tracy, Erv Romans, 43, fra Danville, Daniel Skai, 35 fra Castro Valley, John Hegem 41, fra Concord der også blev skudt lørdag og erklæret hjernedød søndag.


Lovelle Mixon

Lovelle Mixon, politibetjentenes drabsmand og en børnevoldtægtsforbryder er nu et populært ikon i de syge og forrykte sind hos de der støtter Mixons morderiske handlinger og som hader politiet. Forleden aften på TV viste en journalist billeder af Mixons ofre og derpå trådte nogle galninge frem og spyttede på billederne. Det var kvalmende, men hvad kan man forvente af gadeaffald der ikke vil påtage sig et personligt ansvar og tilbeder typer som Che Guevara, en massemorder, Black Panthers og nu altså Mixon, den perverse morder.

Mixons forsvarere er stolte af sig selv og spytter nu ikke kun på billeder af betjentene der døde under deres arbejde, men de marcherer åbenlyst (video)og forsøger at genere mennesker der ikke går ind for deres radikale sindsyge holdninger.

Jeg modtog en e-mail fra en kvinde der beskrev sig selv som Wendy Lea Snyder, formodentlig med til at organisere eller i det mindste støtte Uhuru Bevægelsen (Uhuru er en socialistisk gruppe hvis radikalisme har basis i "black power.") Overskriften var: "Fingrene væk fra Uhuru, Kælling."

Her følger indholdet af e-mailen. Prøv selv at bedømme det intellektuelle niveau hos venstrefløjserne i Oakland:
Wendy Lea Snyder wendy.snyder@rocketmail.com

You post about our righchous and just march tonigh proves you are an oppresionist pig who will be taken down when the Revelootion comes! POWER TO THE PEEPLE!

Nu er jeg ikke sikker på hun siger jeg er impressionist som Degas, Monet og Renoir, hvilket ville være usandsynligt idet de aldrig begyndte deres kunstneriske karriere med at lave graffiti i Oaklands gader. I hvert fald er hun vred som en i Helvede og hun vil ombringe mig i "revelootionen", hvilken vil finde sted når horder af oprørere går igang med at plyndre.

Det eneste jeg gjorde var at kommentere Uhuru tilhængernes opførsel, de som mener det er helt i orden at dræbe fire politibetjente. Jeg skrev om den Demokratiske fløj hos Uhuru ("A Rush to Rascims") og om deres støtte til den mand der myrdede fire betjent og sårede en femte. Jeg håbede at denne omtale overfor offentligheden ville igangsætte handlinger hos vore såkaldte ledere så ordentlighed kunne genskabes.

Desværre var jeg helt ved siden af.

Obamas tavshed, den Ene, den mand der kan benytte blot ord til at få det oprørte hav til at falde til ro, åbne terroristers sind og ordne økonomien med stor lethed - er larmende, Hvor i al verden er fredsmagerne? Cindy Sheehan, Code Pink og præsten Sharpton: Oakland beder dem træde frem og vi taler jo samme sprog.

San Francisco Chronicle rapporterede at 60 personer marcherede og demonstrerede i Oakland for at fordømme politiet og ære Mixon.

"OPD I kan ikke skjule Jer - vi anklager Jer for folkedrab," skreg de demonstrerende mens de marcherede på MacArthur Boulevard, nær krydset ved 74th Avenue hvor Mixon, 25, fange på orlov, nedskød to motorcykelbetjente der ville stoppe ham for ikke at holdt vigepligt. Han dræbte yderligere to betjente der forsøgte at fange ham da han skjulte sig i sin søsters lejlighed i nærheden.

Nu er det på tide, at idioterne fra 60'erne kommer ud af deres stofdøs og ser sig omkring. Fire fredelige betjente er døde. Tossehovederne derude støtter drabet på dem. Det er ikke i orden i et civiliseret samfund. Har du forstået det Obama? Hvad med den terrorist-forsvarende statsanklager? Siger han noget?

Vi sørger ikke kun over de fire politibetjent, vi sørger over nedturen i vort samfund en nedtur der får brændstof af venstrefløjen, hvis motto fortsætter med at være - Magt Til Folket - altså de der hader Amerika. De glæder sig til at igangsætte en 'revelootion.'

Melanie Morgan

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails