onsdag den 30. september 2009

Den Grimme Amerikaner

Den Grimme Amerikaner

Bruce Walker

For 50 år siden, under Den Kolde Krig dukkede et udtryk op i det moderne politiske ordforråd: "Den Grimme Amerikaner." Det stammer fra en bog fra 1958 med samme titel, talemåden begyndte man at benytte for at beskrive hele omfanget af tankeløse fejltagelser som amerikanerne var skyldige i - hvilket havde ført til at venskab med amerikanere var gået tabt blandt mange af verdens folk.

Idag har Obama-administrationen givet nyt liv til "Den Grimme Amerikaner." Vor nation og vort folk har altid haft jaloux rivaler. Franskmændene, hvis revolution mislykkedes så tragisk, er ikke tilbøjelige til at anerkende Den Amerikanske Revolution der viste sig at være en bemærkelsesværdig succes. Den marxistiske ideologi der herskede i Rusland og Kina førte til had mod Amerika, og det uanset hvad de almindelige borgere i de lande mente. Araberne og muslimerne, der altid leder efter nogen de kan give skylden for deres fattigdom og manglende magt, synes at Amerika og Israel er oplagte anklagemål.

Men Amerika har stadig mange oprigtige og kultiverede venner, skønt de er blevet færre på mindre end det år, som Obama og hans løjtnanter har lykkedes at irritere, forvirre og såre disse venner til direkte vrede. Det synes som om Obama har forvansket det kendte arabiske ordsporg, "Min fjendes fjende er min ven" til "min vens fjende er min ven." Det synes at se ud til at Obama er fast besluttet på at være "Den Grimme Amerikaner."

I Israel har vi et rigtig godt eksempel på dette. Hvis vi har een ægte allieret i dagens verden så er det Israel. Amerika, som Israel, og som enhver fornuftig leder i den frie verden, ønsker ikke at Iran skal have atomvåben. Så når Israel foreslår, at det alene vil stå for - den byrde som alle de frie nationer burde bære - at udslette Irans evne til at udvikle atomvåben da advarer Obamas rådgivere om, at hvis Det Israelske Luftvåben flyver hen over Iran uden deres tilladelse, da vil vort luftvåben nedskyde de israelske krigsfly.

Det ville ikke have været nødvendigt for Israel om det ikke var blevet skubbet, og presset til denne handling, hvis Obama med beslutsomhed og lidenskab og i offentlighed havde været talsmand for at det afskyelige mullahregime i Iran skulle falde, især efter det Chicago lignende præsidentvalg af Ahmadinejad. Man kunne med rette forvente at de amerikanske "progressive" ville synes at et regime der henretter homoseksuelle, stener kvinder der ønsker mere frihed, og indfører drakonisk teokrati, burde være i den amerikanske venstrefløjs skudlinje. Det indikerer at venstrefløjen hader homofobi, patriarki og teokrati mere end det hader Amerika - en falsk formodning.
Mens vor tandløse Udenrigsminister rejser til Indien, verdens største demokrati og en nation der ligesom os, ser med bekymring på galningene i Iran, og det ustabile Pakistan og den voksende kinesiske fare så giver hun minsandten lærelektioner til den indiske regering, der forsøger at løfte befolkningen ud af fattigdom, med sin venstreorienterede latterlige dagsorden.
Mens Obama bøjer sig for en iransk regering der benægter Holocaust, der forsøger at få atomvåben, og betragter Amerika som Den Store Satan, så forhåner man velvilligt en forfatningsmæssig grundfæstet regering i Honduras, og tror og stoler på den marxistiske lovbryder der forsøgte sig med en ulovlig folkeafstemning for at kunne fortsætte og udvide sine magtbeføjelser. Der bliver ikke skudt kvinder i Honduras' gader. Kæmpe demonstrationer opløses ikke ved særlige bandeenheder. Faktisk er hele den forfatningsmæssigt korrekte valgte regering i Honduras enige om at præsident Zelaya brød den honduranske Forfatning. Det er ligemeget. Han hader jo Amerika og det er det der betyder noget. Nu rapporteres det, at han er tilbage i Honduras. Kan der være nogen tvivl om, hvem Amerika ville støtte i en honduransk borgerkrig?

Den samme gælder i Sydamerika, hvor den tyreagtige svindler Chavez knuser al opposition, herunder oppositionens stemme i medierne, til genlyd af høje gab fra Washington og endog anerkendede ord fra Obamas czarer. Det er ud til at Obama respekterer fjolset der kører Venezuela: Han udveksler håndtryk med den stærke mand i Venezuela efter at have modtaget en afskyelig bog der beskriver vor nation som det "mest morderiske imperium der har eksisteret i verdenshistorien." (Bemærk: Chanvez er sandsynligvis ikke vor ven) I mellemtiden har Demokrater fra Kongressen fornærmet Colombia, en nær allieret i Sydamerika, ved at sætte Frihandels aftalen med Colombia i stå på ubestemt tid..

Storbritannien har stået sammen med Amerika i tykt og tynd uden en politisk ideologi hos regeringerne der har anfægtet vort særlige slægtskab. Men Obama forekommer at være opsat på at fornærme Premierministeren og selve denne gamle og vigtige allieredes Suveræn. Czar Putin i Rusland får imidlertid smil og ufortjente indrømmelser. Selv Obamas timing med at fornærme vore allierede synes at være velovervejede, da mange har bemærket vort beslutning om ikke at forsvare de nye NATO allierede som Polen, givet netop på selve 70. årsdagen for den russiske invasion af Polen.

Der er mennesker rundt om på kloden der altid vil hade eller foragte os, ligesom mullaherne i Iran eller Kim Jong Il eller Castro. Obama forekommer at være fast besluttet på at være venner med disse dødsfjender. Så er der til gengæld mennesker, nationer, og ledere der har helt naturlige sammenfaldende interesser med Amerika, som Israel, Polen, Indien, Columbia, og Storbritannien. Til disse nationer og deres ledere er Obama fast besluttet på at optræde som Den Grimme Amerikaner.

Bruce Walker is the author of two books: Sinisterism: Secular Religion of the Lie and The Swastika against the Cross: The Nazi War on Christianity.

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails