Skræmmekampagne i omdrejninger

Få så gang i skræmmekampagnen!

Henry Lamb

København bliver snart efterfølgeren for Kyoto og derved et synonym for FN's plan om at få kontrol over klimaforandringen. Det 15. møde vil finde sted i København den 7-18 december. Indtil dette møde er overstået så forvent at høre et voksende antal klimarelaterede rædselsberetninger, præsenteret af et bredt udvalg af såkaldt miljøaktivister og det i en så stigende grad ad decibelforurening at den raske bliver drevet til vanvid.

UNFCC (Conference of the Parties to the U.N. Framework Convention on Climate Change) var en traktat, hvorigennem USA indvilligede i frivilligt at reducere CO2 udledningerne i 1992. Ved det allerførste møde i COP i 1995 besluttede de delegerede at føje en "Protokol" til traktaten der skulle fastsætte specifikke nedsættelsesmål for udledninger, fastlagt af FN, og som skulle være juridisk bindende for 34 udviklede lande. US Senatet vedtog en resolution der instruerede Clinton administrationen om ikke at være med i denne Protokol, medmindre den omfattede alle nationer, eller hvis den skulle have en negativ indflydelse på USA's økonomi.

Ved det tredje COP møde i 1997, Tokyo, Japan, fulgte US delegationen Senatets instruks og nægtede at efterkomme betingelserne som FN havde fastlagt på USA's vegne, netop fordi de udviklingslandene nægtede at acceptere nogen reduktion i deres CO2 udledninger. Uoverensstemmelsen strakte sig langt ind i anden uge af mødet.

Så trådte Prins Albert Gore frem på scenen. I et privat møde i sin hotelsuite forhandlede Gore en aftale der helt og aldeles ignorede Senatets beslutning og gik ind på at acceptere en juridisk bindende udledningskvote der svarer til 7% under 1990 niveauet inden 2012, og samtidig indvilge i at indføre absolut ingen krav til udviklingslandene.

Senatet var ved at koge over i raseri da Clinton gik med til at godkende Kyoto Protokollen.

En af de to virkelig gode ting George W. Bush gjorde var at fuldstændig at trække os bort fra Kyoto Protokollen (Den anden var at trække os ud af Den Internationale Kriminalaret.)

FN, Hollywood, miljøorganisationerne og de fleste Demokrater skædte ud, skabte sig, bandede og latterliggjorde "W" for hans kavalleri - enerådende - cowboy manerer. Kyoto Protokollen blev effektueret uden USA's deltagelse.

Københavnermødet formodes at skulle være en opfølger på Kyoto Protokollen, der vil løbe ud i 2012. Den nye aftale formodes at skulle fastsætte de nye udledningsstandarder og mål, og vil være endnu mere byrdefulde end Kyoto målene. De samme argumenter vil præge, og plage forhandlingerne der fører frem til mødet i København, som det også var tilfældet med forhandlingerne i Kyoto. Udvikingslandene ønsker absolut ikke nogen slags reduktion påført dem, samtidig med de vil insistere på at de udviklede lande, især USA, skal tvinges til drastiske reduktioner i CO2 udledningerne.

Problemet for Obama er: Han har næsten helt sikkert, lovet verden at USA ville slutte sig til den internationale klimaforandrings traktat - uden hensyn til omkostningerne. Tilsyneladende mente han at hans løfte, og hans teleprompter, ville være tilstrækkeligt til at overtale de udviklede lande til at være med i selskabet. Det er indtil nu ikke sket. Hans glansnummer er hans "cap and trade" (handel med CO2) lov som han ønsker underskrevet før mødet i København. Hvis han får sin lov igennem kan han fortælle verden at USA allerede har gjort sin del og at han ikke vil underskrive Københavneraftalen medmindre alle alnde også gør det. Hvis loven ikke vedtages skal han udvikle en ny strategi.

Bemærk venligst fraværet af en enhver diskussion om rigtigheden af klimaforandringsvidenskaben, eller en kontrol med den. Klimaforandring har intet at gøre forhandlingerne ved mødet eller med traktaterne. Det har aldrig været tilfældet. Klimaforandring er blot en undskyldning for at konstruere et monstrøst international bureaukrati for Conference of the Parties to the U.N. Framework Convention on Climate Change.

Henry Lamb

http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=113150