onsdag den 1. september 2010

68'ere på pension

Farvel - I fjolser

WASHINGTON -- De er begyndt at uddø, eller i det mindste gå på pension. Farvel så længe fjolser. Helt sikkert så mente Clinton's, senator Jean-Francois Kerry, Al Gore og dusinvis af andre der anså sig selv for at være fornuftige alternativer til de radikale i 1960'erne at de var fjolser. Jeg tænkte dog på dem alle i denne uge da problemerne blev stadig større for Julian Assange, tyven fra Wikileaks.

Sidst i juli måned tog døden Dwight Armstrong, en anti-Vietnam krigs protesterende der sprængte en bygning i liften ved University of Wisconsin, og derved dræbte en uskyldig studerende, Robert Fassnacht. Jeg har altid spekuleret en del på Fassnacht. Han var tilsyneladende også mod Vietnamkrigen. Hvordan mon hans liv ville have udformet sig, hvis ikke bygningen var blevet bombesprængt. Armstrong og hans medskyldige blev med tiden pågrebet. Der var ikke meget håb for dem, men der var en enorm velvilje mod dem til at begynde med i sammenligning med de af os der var for krigen.

Dwight Armstrong

Armstrong blev idømt sideløbende syv-års fængselsdomme og blev løsladt i 1980. En mindre idealistisk sidebeskæftigelse, som han senere blev pågrebet i var et metaamfetamin laboratorium i Indiana og derpå 10 års yderligere fængsel. Han ernærede sig i sine sidste år som taxichauffør og passede sin mor. "Mit liv," fortalte han Madison's Capital Times, "har ikke været noget at skrive hjem om." Nuvel, så var der måske alligevel lys for enden af tunnelen til sidst.

Så var der Fritz Teufel, der kom ned på værelsestemperatur den 6. juli. Han begyndte sin karriere mindre bemærkelsesværidgt. Idet han morede sig som "guerilla der har det sjovt" da demonstrede den tyske pendant til Abbie Hoffman (en selvmorder) og Jerry Rubin (døde som fumlegænger) mod Shahen af Iran og planlagde at snigmyrde Hubert H. Humphrey med kager med sprængstof. Hans politik var delvis maoistisk og delvis psykoanalyse. Han påstod at han var imod forældrenes svaghed for nazismen. Det førte så til hans svaghed for maoismen. Med tiden flyttede han til München og tilsluttede sig et radikalt fællesskab, og måske var han med i Rote Armé Fraktion, der udførte mord, bombeangreb og bortførelser. Han tilbragte et par år i fængsel i 1970'erne. I 1975 var han endnu engang i fængsel. Han viede sine sidste år på at give interviews til journalister og længtes efter 1960-70'erne, men først måtte hans gæster slå ham i bordtennis.

Fritz Teufel

Nu får vi så at vide at Bill Ayers skal til at gå på pension fra Univeristy of Illinois, Chicago. Ayers var medstifter af den radikale - i dag ville vi sige terrororganisationen - Weather Underground, der sent i 196o'erne og tidligt i 70'ernen var involveret i en hel del politisk aktivisme, der omfattede bomber, men også gade demonstrationer og andre voldshandlinger. Ayers var to gange indblandet i at sprænge en statue i luften der var blevet opført til at mindes ofrene for Haymarket optøjerne i 1886. Det er et personligt anliggende for mig, for min bedstefar var den eneste overlevende i det oprør. Som en lille dreng blev jeg af Chicago Police Department udvalgt til at lægge en krans ved monumentet. I dag har jeg et særdeles godt billede af monumentet på mit kontor.

Ayers gik videre med andre bombninger, for eksempel ved New York City Police Department, United States Capitol og ved Pentagon. Han erindrer sig disse handlinger og andre igen i den bemærkelsesværdige - uværdige - erindringsbog, Fugitive Days, der udkom den 10. september 2001. Vi ved alle hvad der skete en dag senere. Da New York Times citerede ham for at sige "Jeg fortryder ikke at have placeret bomberne" og "jeg mener ikke vi gjorde tilstrækkeligt," stolede han på sit formidable talent for at gøre tingene uklare ved at tale om de fredelige metoder til at afslutte Vietnamkrigen, skønt hvad de så måtte være er meget uklare. Det vi har brug for at vide er at han mest af alt stolede på bomber, og at adskillige af hans kolleger sprængte sig i luften under fremstillingen. Måske vil han når hun er pensioneret forklaret noget bedre.

Bill Ayers

Dette bringer os så til Assange. Han udgave i sidste måned 76000 dokumenter klassificeret af U.S. Military om krigen i Afghanistan. Venstrefløjen synes det er en yderst rimelig lovlig handling. Utvivlsomt er soldater og andre venner af demokratiet blevet dræbt og vil blive dræbt på grund af dette, men Assange lover der kommer flere dokumenter. Han udtaler også at al den snak om at han har misbrugt kvinder er et beskidt trick og han peger på Pentagon som kilden. Vil Assange komme ud af det hele og ligne en Dwight Armstrong eller en Bill Ayers? Vil det måske lykkes ham at forekomme at være fornuftig, og så gå ind i politik? Det er alt for tidligt at forudsige. Det vi ved er, at historien dog arbejder på de meste besynderlige måder. Nogle bliver fodnoter, andre igen præsident kandidater.

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails