lørdag den 20. november 2010

I Dublin Fair City

Dublin's Fair City

Alle mine forfædre kom fra Irland, men det gør ikke mig til irer. Jeg er helt og aldeles amerikaner, men mine forfædre har haft indflydelse på mig på mange måder.

Jeg har rejst dertil 2 gange med min hustru for at se de landbrug som mine forfædre forlod fra County Donegal, og County Mayo. Hen ad vejen har jeg haft mange interessante diskussioner om historie og politik på Pubs og Bed & Breakfast steder. Min hustru, er dog apolitiks. Han har ventet tålmodigt i et stykke tid, og derpå har hun sendt mig signaler om, at hun synes vi skal drage videre. Efter adskillige episoder af den slags, sagde hun, "Hvorfor kommer du ikke tilbage alene engang, og du kan så tale med, hvem du har lyst og lige så længe du orker, om hvad du vil?

Nuvel, den tid er kommet. Sidste forår, fik jeg et tilbud; "flybillet med det hele og hotel i fire nætter i Dublin for 500 dollars. Med skatter og afgifter, blev det dog mere end annonceret, men jeg tog imod tilbudet alligevel.

Jeg tilbragte en dag i Dublin på vor første tur og ville gerne dertil igen. Min plan var at finde ud af hvilke politiske typer der besøgte pubberne, og så se hvordan det udviklede sig. I august var jeg dog så heldig at møde to professorer i videnskab fra University of Notre Dame på deres vej til Kontor for Internationale Studier i Dublin.

De foreslog jeg besøgte dem når jeg var i byen, og fortalte mig om tre pubs, hvor jeg ville kunne finde masser af samtaleemner. Jeg ville dog ikke benytte tiden på akademikere og regeringstyper. Hvis de er ligesom her, så vil de nemlig være ude at trit med virkeligheden, derfor ville jeg også besøge arbejderpubs.
Irland har udviklet sig fra fattigdom og laser til rigdom og laser i løbet af 25 til 30 år. Deres økonomi var elendig da jeg besøgte min gamle moder og onkel foråret 2009. Overalt var der uafsluttede byggeprojekter med masser af ukrudt og præsident Obama var lige blevet indsat. Ligesom i Amerika satte mange irske pubgæster deres lid til ham.

Idet jeg spiste på pubs fra Kerry til Mayo, bemærkede de lokale at vi var amerikanere og spurgte om vor nye præsident ville klare den elendige økonomi. Onkel Joe er er pensioneret økonomiprofessor og venstreorienteret der læser The Boston Globe hver dag og tror på den. Han forsikrede dem at Obama ville gøre det helt rigtige, mens jeg rystede på hovedet. Irerne håbede på en forynget og forfrisket US økonomi og at den ville trække dem med op, men som vi alle ved, er det projekt ikke lykkedes. Nu er Irland i fare for at gå helt i stå. Tingene er meget slemme der, ligesom i Italien, Spanien,. Portugal og Grækenland. EU og Euroen falder i værdi sammen med dollaren.

Der har også være andre forandringer i Irland. Landet kan kaldes "post-katolsk" eller vil snart blive det. Som Tom Hundley skriver i Chicago Tribune.

“Så tidligt som 1970'erne identificerede 90% af irerne sig som katolikker og næsten det samme antal gik til messe mindst en gang om ugen; nu er tallet for messedeltagere nærmere de 25%.
Det er en voldsom forandring på meget kort tid, og det er der adskillige grunde til. Den irske kirke har krænket folket på samme måde som den amerikanske kirke har gjort. Da homoseksuelle præster jagtede drenge, dækkede biskoperne over det og så gennem fingre med det, ligesom man gjorde i Boston og i andre amerikanske byer. En irsk præst var fader til børn og betalte 'hold kæft' penge til deres moder med kirkens penge. Nogle siger deres handlemåder også har ført irerne væk fra det religiøse.

Uanset grundene, kort efter sin udnævnelse, spurgte Dublin's ærkebiskop Diarmuid Martin; "Vil Irland være kristent i 2o30?"
Man kan kalde Europa "post-kristent," da kirkerne sælges til velbeslåede muslimske indvandrerbefolkninger og laves om til moskeer. De store katedraler er nærmest tomme. Procentvis er der færre muslimske indvandrere i Irland end i UK og resten af Europa, men deres antal er stærkt stigende. Islam er nu den tredjestørste trosretning i Irland.

Samtidig er vort Underigsministerium kommet med advarsler til amerikanere der rejser til Europa: "(Radikale muslimer) Terrorister kan vælge mellem mange forskellige metoder og våben ... for at angribe offentlige transportsystemer og anden turist infrastruktur. U.S. borgere bør iagttage alle forholdsregler, og være agtpågivende overfor deres omgivelser og vise passende sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte sig når de rejser," siger ministeriet. Hmm. “Iagttage passende sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte sig."

Det er pudsigt. Jeg må ikke have noget våben, selvfølgelig - end ikke en lille lommekniv. Måske må jeg sende mit dræberblik. Hvis det så ikke duer, kan jeg vel bide dem eller slå dem med mit kamera. Forudsat jeg ankommer sikkert, da vil jeg fornemme mine forfædres land igen og forsøge at få en ide om, hvorhen de mener verden er på vej. Det er rart at komme ud af landet en gang i mellem og se tilbage på Amerika gennem andre øjne.

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Tom McLaughlin is a history teacher and a regular weekly columnist for newspapers in Maine and New Hampshire. He writes about political and social issues, history, family, education and Radical Islam. E-mail him at tommclaughlin@fairpoint.net.

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails