søndag den 1. april 2012

Camp Jihad fra vor baggård

Camp Jihad

Christopher Orlet        

Ti år med krig har ikke elimineret Afghanistans terror træningslejre.   
     
Et emne stod helt klart for mig i dækningen af drabsorgiet der efterlod 7 døde i Frankrig. Det var hvordan den nu døde morder Mohamed Merah fra Toulouse angiveligt kunne rejst til Afghanistan i 2011. 
                    
Motivet for ‘pilgrimsrejsen’ for hr. Merah er blevet diskuteret, men hvorfor skulle en fransk borger med agerisk baggrund og jihad ambitioner besøge “Imperiernes Begravelsesplads”? For de gode strandes skyld? 

Fra 1996 -- da Taliban fik magten -- til 2001, var Afghanistan omdrejningspunktet for træning af terrorister. Ved Camp bin Laden blev de som ønsker at være martyrer instrueret i terrorteknikker, hvorefter de modtog deres marchordrer.  Den U.S. ledede invasion fomodedes at afslutte alt det. Træningslejre ved al Queda eller tilknyttede grupper er kommet tilbage til Afghanistan.  

Trods tilstedeværelsen af U.S. tropper og droneangrebene, forbliver lejrene almindelige i Hindu Kush Regionen der befinder sig mellem Afghanistan og det nordlige Pakistan. Sådan har det være siden U.S. skiftede sin opmærksomhed fra Afghanistan til Irak. 

I 2007 mens verdens opmærksom var rettet mod den sekteriske vold i Irak, indikerede en U.S. efterretningsrapport at al Queda omgrupperede sig langs grænsen mellem Afghanistan og Pakistan, og var endnu sætrkere end det havde været før 9/11 angrebene. På samme tid, rapporterede London Telegraph, at man “anslog det totale antal ekstremister der har modtaget våbentræning og religiøs instruktion i al Queda lejre, mest i Afghanistan til mellem 20000 - 70000.”
 
   
Nu regnede vi med at terroristlejrene der ville give problemer var i Pakistans stammeområder (russiske efterretninger fra 2010 anslår antallet af lejre der til 40), især med tanke på den pakistanske hærs halvhjertede forsøg på at knuse jihadisterne. Dette blev fornylig bekræftet af blandt andre den pakistanske journalist Irfa Husain: 

"Derfra er det let at rejse til lignende træningslejre i Afghanistan - grænsen er porøs. Den træning mændene modtager i Afghanistan er den samme."

Men det at der stadig er terrortræningslejre i det U.S. besatte Afghanistan rejser nogle vigtige spørgsmål om effektiviteten af Amerikas tiårige mission der. Hvis et stort mål for U.S. var at udslette lejrene således at terroristerne aldrig igen kunne benytte Afghanistan som base for fremtidige angreb, så kan det se ud til at U.S. har fejlet i den mission. Og det forekommer usandsynligt at endnu ti år med besættelse ville kunne bedre resultater. 

Her følger så det gennemført ironiske. Mens NATO landende sender tropper til Afghanistan for at bekæmpe al Queda og Taliban, så eksporterer de selvsamme lande et betragteligt antal jihadister - som Toulouse morderen - til grænsen mellem Afghanistan-Pakistan så de kan få terroristoptræning. “Der ankommer så mange mennesker hver måned at der er problemer med at finde plads til dem,” fortalte en mistænkt al Queda medlem fornylig tyske efterretningsfolk. 

Nogle europæiske ledere vil gøre det til en forbrydelse at træne i terrorlejre, eller bare besøge jihad websider. Det ville helt sikkert på travlhed til at bryde ud i deres efterretningstjenester. Det anslås at flere end 400000 rejser foretages om året mellem Storbritannien og Pakistan. Nogle besøg er for religiøs uddannelse, men så sluses de ind i jihadisme. Det samme gælder Tyskland. 

For et år siden rapporterede det tyske tidsskrift Der Spiegel at “hver måned, forlader i gennemsnit fem islamister (Tyskland) for at drage til terrortræningslejre i Afghanistan / Pakistan grænseområdet.....Aldrig før har så mange frivillige fra Tyskland været i de lejre i de sidste to år.....I det sidfste årti har mindst 220 fra Tyskland fuldført deres terroristoptræning, og halvdelen er kommet tilbage til Tyskland.” 

Mange af disse instruktører i træningslejrene drager nytte af økonomiske støtter i Vesten. Europæiske muslimer, udgør imidlertid kun en lille del af mandskabet. Information fra anklagen mod David Coleman Headley, U.S. jihadisten anklaget for at ville gennemføre angreb i Damark lader formode at så sent som i 2009, var nord Waziristan fyldt med tetjenere, uzbekere, tajikker, russere, bosniere og arabere, alle var de der for at støtte “Hellig Krig.” 

Amerika og vore allierede havde to mål ved at gå ind i Afghanistan. At dræbe Osama bib Laden og hans topledelse, og sikre os at landet aldrig igen ville blive hjemsted for terrorister. U.S. har gennemført første mål. Det andet, ja undskyld jeg siger der, vil aldrig komme til at ske.
     
Christopher Orlet writes every Thursday from St. Louis.
http://spectator.org/archives/2012/03/29/camp-jihad

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails