Der bedes om hjælp - Roosevelt

Gud og mennesket og FDR
           
R. Emmett Tyrrell, Jr.
       
Kunne en amerikansk præsident i dag fremsætte en bøn på vegne af alle amerikanere?
       
                    

WASHINGTON -- Warren Kozak, forfatteren til LeMay: The Life and Wars of General Curtis LeMay, (læs denne på synopsis) skrev en mindeværdig artikel Wall Street Journal den 6. juni, 2012 der bare må og skal kommenteres. 

På 68. årsdagen for de Allieredes invasion af Europa gennem de blodige strande i Normandiet minder han os om den utænkelige handling af præsident Franklin Roosevelt på den dag. 

I det mindste er det en utænkelig handling - i dag. Præsidenten indkaldte ikke til en pressekonference for at informere amerikanerne der var forsamlede om deres radioer om hvad vort militær var i færd med. Det vidste de allerede fra nyhedsrapporterne, selvom de kunne have fået endnu mere af vide af deres præsident. Præsident Roosevelt pralede heller ikke med, hvordan han stod i spidsen for vore tropper og gav ordren, som den nuværende ‘besidder’ af hans embede er tilbøjelig til.

 

I stedet kom Roosevelt med en bøn, en bøn af ubegribelige dimensioner nu om stunder. Jeg formoder, at hvis jeg kunne stemme i 1944 da ville jeg have været Republikaner. Dog, mens præsident Roosevelt talte, var det også for mig. Der tilbage ved slaget om Normandiet ville jeg have taget hans ord til hjertet. Ville en Barack Obama på lignende vis, ført årtier tilbage, have grebet hjerterne? Eller ville han og millioner af andre amerikanere på mirakuløs vis ført tilbage fra nutiden have krummet tæer? Ville de have anlagt retssager gennem American Civil Liberties Union? Er dette ikke endnu en af de der kirke - stat sammenstød vi tryller frem i dag? 

Disse tanker faldt mig ind da jeg læste de friskeste meningsmålinger fra Pew Research Center. Den hævder at amerikanernes “værdier og basis tro er mere polariseret ved partiskel end på noget andet punkt i de sidste 25 år.” Helt sikkert er de mere polariseret end de var for 68 år siden. Hvordan kunne en amerikansk præsident bede en bøn på vegne af alle amerikanere i dag, og det endda en Demokratisk præsident, og det endda den mest hædrede Demokratiske præsident af alle tider, FDR?

Ifølge Pew undersøgelsen, siger “rundt regnet tre fjerdedele af Demokraterne (77%) at de ‘aldrig tvivler på Guds eksisten.’” Det er en nedgang på 11% på et årti, hvilket er ret så meget.

Blandt hvide Demokrater er man nede med 17%, fra 85% i 2002 til 68% i dag. 

Samtidig, blandt Republikanere siger 92% at de aldrig tvivler på Guds eksistens. Den samme procentdel som for ti år siden, og faktisk et uændret tal i 25 år. 

På visse områder står Republikanerne som på klippegrund. Blev dagens Republikanere ført tilbage til Roosevelts Amerika den 6. juni 1944, da kunne han regne med os som støtter til, og endog taknemmelige for hans bemærkninger. 

Han bad med tillid og fromhed for alle amerikanere. “Almægtige Gud” begyndte han, “vore sønner, vor nations stolthed har på denne dag indledt en mægtig bestræbelse, en kamp for at bevare vor Republik, vor religion, og vor civilisation, og frigøre en lidende menneskehed. Led dem den lige vej, og sande vej; giv styrke til deres våben, fasthed til deres hjerter, standhaftighed i deres tro.” 

Præsidenten fortsatte. “Nogle vil aldrig komme tilbage. Omfavn disse, Fader, og modtag dem, dine heroiske tjenere, i dit Rige.”

Kozak skriver, “Dette var en amerikansk præsident der ikke var tilbageholdende med at favne Gud og udpege en fjende der helt klart forkastede normerne for menneskelighed.”  

Helt åbenbart var præsident Roosevelt ikke alene med sin pietet. Han fortsatte, “Mange mennesker har opfordret til at jeg indkalder nationen til en enkelt, men en særlig bøn. Da vejen er lang og ønsket stærkt, beder jeg vort folk hengive sig i en fortsættende bøn. Mens vi står op til hver ny dag, og igen når dagen er forbi, lad da bønnernes ord være på vore læber, og dermed indgydes Din hjælp til vore bestræbelser.” 

Der er sket en masse siden 1944, Amerika gik videre med at vinde Den Kolde Krig fredeligt. Vi fik afsluttet opdelingen. Vi har haft årevis med fredelig fremgang, velstand som Roosevelt, end ikke kunne drømme om. Der har været teknologiske fremskridt der går udover denne bedende præsidents fantasi, og også i lægekunsten. Gennemsnitsamerikaneren kan nu forvente at leve årtier mere end FDR’s bot 63 år, men han, ulig mange nulevende amerikanere vidste, hvorfor han var til og hvad hans mål var. 

På visse måder ville præsident Roosevelt have været en typisk Republikaner.
                    
         
R. Emmett Tyrrell, Jr. is the founder and editor in chief of The American Spectator. He is the author of the forthcoming The Death of Liberalism, published by Thomas Nelson Inc. His previous books include the New York Times bestseller Boy Clinton: the Political Biography; The Impeachment of William Jefferson Clinton; The Liberal Crack-Up; The Conservative Crack-Up; Public Nuisances; The Future that Doesn't Work: Social Democracy's Failure in Britain; Madame Hillary: The Dark Road to the White House; The Clinton Crack-Up; and After the Hangover: The Conservatives' Road to Recovery.

http://spectator.org/archives/2012/06/21/god-and-man-and-fdr