Allah er død. Hvorfor Islam ikke er en religion?

Allah er Død: Hvorfor Islam ikke er en religion

Rebecca Bynum & Janet Levy

Ved en beslutning fra juli 2009 i U.S. Court of Appeals for the 4th Circuit blev bønnens sprog i al væsentlighed reguleret ved at lave regler om at det at nævne “Jesus” i en offentlig bøn er forfatningsstridigt og sekterisk sprogbrug.  The Board of Commissioners of Forsyth County, North Carolina, havde i lang tid benyttet sådanne talemåder. Men ACLU og Americans United for Separation of Church and State (AU) bragte det op som en lovsag  i forsøget på af gøre en ende på Forsyth Countys traditionelle almindelige praksis der blev benyttet før offentlige møder i stats og lovgivende råd i Amerika.

Sådanne angreb fra venstrefløjen mod religiøse udtryksformer er almindeligt. På denne måde kritiserede venstreorienterede grupper åbenlyst Texas Guvernør Rick Perry’s ønske om en daglig bøn for at “søge Guds vejledning og visdom i behandlingen af de udfordringer vore samfund, stat og nation står overfor.”

I januar måned bøjede Hawaii sig for ACLU’s krav og blev den første stat der fjernede den daglige bøn, selvom godkendelse af en lov fra 2009 om at fejre “Islams Dag” på mystisk vis undgik deres censur.  

Samtidig, som jeg har fortalt om her, har adskillige statslige lovgivende forsamlinger, herunder Iowa, Texas og Washington indledt deres forsamlinger med islamiske bønner der påkalder Allah og beder om “sejr over de vantro” og indtrængende anmoder om “beskyttelse mod Den Store Satan.” Disse anmodninger  om at Allah giver sejr over ikke-muslimerne er vel knap bønner for at velsigne de lovgivendes arbejde, men hverken ACLU eller AU er kommet med indvendinger, skønt bønnerne udelukkede kristne og jøder, og erklærede en kulturkrig med det amerikanske samfund.

Tilbage i tiden gjorde venstrefløjen, der stillede det nihilistiske spørgsmål “Er Gud død?” fælles sag med kommunismen og forkastede religiøs tro til fordel for “gudløs” sekulær humanisme. I dag er forbindelsen mellem venstrefløjens totalitarisme - kontrol over menneskets aktivitet i “den sociale retfærdigheds” navn - og Islams totalitarisme - kontrol over ethvert aspekt af livet gennem Sharia - et bånd der giver energi til deres bestræbelser om et fælles mål: At underminere Amerikas jødisk-kristne værdier og traditionelle institutioner.

 

I sin bog Allah er Død: Hvorfor Islam ikke er en Religion udforsker Rebecca Bynum (forfatter og udgiver af New English Review) grundigt religionens traditionelle rolle, Gud er Død indstillingen hos venstrefløjen, og så selve Islams natur.

Hun giver omhyggelige observationer om betydningen af essensen af religion som selve grundlaget for Vestens kultur, udstiller dens ædle formål med at ophøje mennesket mod en retfærdighedens sti, og sætter som kontrast de nihilistiske ideologier der præsenteres som religion af Venstrefløjen og Islam, op.

Hun beskriver venstrefløjens skadelige påvirkninger på betydningen, værdien og udøvelsen af religion, og argumenterer for, at Islams grundlæggende karaktertræk ikke giver den status som religion.

Bynum sætter fokus og identifikation på den vigtige rolle religion spiller i udformningen af moral, samfundets grundfæstning, omsorgen for familien og i at fremme social harmoni, offentlig tjeneste og velgørenhed. Hun angiver vigtige forskelle mellem den mekaniske tilslutning til religiøs doktrin og den ophøjede levende troserfaring. Som en transcendent virkelighed indfanger troen menneskets hjerte og ånd og giver vore liv mening, skriver Bynum. Tro er ikke tvang gennem recitation af passager fra Bibelen. I stedet er skriften en serie af retningslinjer for menneskelig opførsel der muliggør, at individerne frit og kreativt kan gå på en vej, og hele tiden stræbe mod åndelig fuldkommenhed. Bynum understreger at individuel frihed, opmuntret af tro, er vejen til at forstå godhed, sandhed og skønhed, og ultimativt den unikke oplevelse af at opdage Gud og gudfrygtighed.

Indflydelsen fra anti-religion Venstrefløjen har fået kirken til at gå bort fra denne traditionelle rolle og disse værdier lader Bynum formode. I det store og har kirken vendt sig fra den åndelige tjeneste hen mod politiske og sociale emner med en fokus på “gerninger” fremfor tro og religiøs praksis. Religion benyttes politisk som middel til at indføre sociale reformer, skriver hun, fremfor at give næring til åndelig og moralsk udvikling.

Religion betoner selv-erkendelse og følelsesmæssig komfort for at søge frem til sandhedens idealer, skønheden og godheden. Venstrefløjen mener at i stedet for at hjælpe individer til at søge hen mod dyderne ved selv-erkendelse, selvbeherskelse og taknemmelighed fostrer religion en barnlig følelse af ‘rettighed’, en offermentalitet, hvor man giver skylden på ydre faktorer, og en uvillighed til at påtage sig et personligt ansvar.

For Venstrefløjen er religion fjenden, moral eksisterer ikke, og gerningerne relaterer til narcissistiske ønsker. Bynum beskriver den moderne verdslige bevægelse der er blevet promoveret af Venstrefløjen som noget der nedgør mennesket og formindsker menneskets betydning i universet, og betragter mennesket som værende ikke af højere værdi, og ikke fortjenende mere end alle andre skabninger på jorden. Hvis man følger dette synspunkt er menneskets højere formål, menneskets evne til selvrefleksion og forestillingsevne noget der ikke anerkendes. Mennesket er ikke længere heroisk. Mennesket er reduceret til et plan som ethvert andet medlem af dyreriget, blot endnu en organisme, der konkurrerer om at overleve og formere sig.

Mens menneskets værdighed er blevet nedgjort, de menneskelige værdier ved kærlighed, sandhed og godhed, og også den religiøse oplevelser afvises som det rene bedrag konkluderer Bynum, at åndelig gennemskuelighed er umuligt når den frie vilje betragtes som en illusion og moral et tilvalg.

Ligesom den venstrepåvirkede religion i Vesten har forkastet søgen efter åndeligt udsyn, giver Islam på lignende vis heller  ikke en vej til åndelighed, vurderer Bynum.

Islam kvalificerer sig ikke som en religion, argumenterer hun, fordi den mangler de væsentlige kvaliteter og egenskaber som religion. Muslimer er nemlig ikke fri så de kan skabe sig et forhold til Allah, men det kræves at de reciterer bønner i en specifik form og retter dem til et objekt - Kaaba’en, en kubeformet bygnig i Mekka der er det allerhelligste sted i Islam. I Islam regulerer strenge regler al opførsel og islamisk tilbedelse er blot betingelsesløs lydighed.

Man mangler enhver søgen, eller spørgsmål, om sandhed, anerkendelse af virkeligheden, eller de historiske realiteter. Målet for Islam er den fuldstændige kontrol over sindet og den fysiske krop og dens funktioner. Krop og sjæl kontrolleres uden næring til sjælen.

Uden mulighed for individuel ytring i Islam, eksisterer kreativitet ikke og det gør heller ikke andet der ville kunne indfange menneskehjertet eller menneskeånden. Det er ikke nødvendigt at udforske Allah, fordi han jo udelukkende er til for at blive adlydt. Fromhed påtvinges ved den islamiske doktrins konformitet, med syndere der straffes strengt eller dræbes for at opretholde samfundets renhed. Islams mål er den fuldstændige underkastelse, der hæmmer nysgerrigheden, kreativiteten, motivationen og individualiteten, samt benægter sandheden.

I Islam begynder historien med Muhammad. Intet der hændte før hans tilværelse er at nogen værdi, således er historien omskrevet og kundskab om historien betragtes som uden betydning. Islam kræver kulturelt folkedrab fordi kultur er en forhindring for at oprette Allahs autoritet på Jorden. Intet koncept med en gudgiven fri vilje og tolerance eksisterer. Individuel tænkning betyder intet, fordi kun de islamiske doktriner og dekreter har værdi.

Islam kræver fuldstændig selvbenægtelse og en robotlignende opførsel som del af kollektivet: Ummaen eller det islamiske samfund. Opførslen er underlagt Sharia, der gør lov og moral et og det samme. Islam anerkender ikke staten som en højere myndighed og kræver den ultimative jurisdiktion i alle verdens forhold. Ingen udforskning af og ingen uafhængige konklusioner om retfærdighed og dom eksisterer da Sharia tydeligt dækker ethvert aspekt af tilværelsen og går ind for tvungent ægteskab, barneægteskab, polygami, dødsstraf for frafald, dhimmi stauts for ikke-muslimer og andre regler og aktioner der ellers er forbud mod i andre samfund. Islam er den højeste Værdi, uden plads for nåde eller medfølelse. Islamisk doktrin er ubestikkelig, kan ikke stilles spørgsmål ved, og bøjer sig ikke for nogle menneskelige omstændigheder.

På grund af alle disse karakteristika er Islam ikke en religion konkluderer Bynum, da Islam sætter sin ideologi over selve livet. Den fejler i at fremme individuel moralsans, den ofrer individet til kollektivet. Den er ude af stand til at bevare visdom, fordi den benægter alt andet end islamisk troslære. Den magter ikke at skabe fred og social harmoni, og kræver i stedet en vedvarende krig mod ikke-troende. Den svækker familien som den grundlæggende enhed i samfundet ved at fremme polygami. Den er ikke gennemskuelig i sin hensigt, da dens højeste formål er bestandigt at sikre sig mod fremtiden, og udover ritualerne har den kun ringe mening.

Islam kan ikke bestå i en sammenligning med de andre religioner i verden som et trossystem der knytter humanitet med åndelighed og moralværdier, og som mætter livet med mening, skriver Bynum.

I stedet er Islam en overherre- totalitær, teo-politisk- lov-ideologi der er beskæftiget med en konstant krig mod ikke-troende, kontrollerende livet hos de troende der ikke er i stand til at stille spørgsmål eller slippe ud af dets mandat, og som mangler at give åndelig næring og fremme den sociale harmoni.

Ligesom den verdslige humanisme hos Venstrefløjen sætter mennesket lavt, sætter Islam på lignende vis mennesket lavt gennem dens had til ikke-troende og dens ophøjelse af dens brutale morderiske profet som idealet af et menneske.

Således arbejder venstreorienterede der ellers vurderer deres ikke-religiøse og ikke-åndelige dagsorden, og som arbejder flittigt for at eliminere Gud fra det offentlige rum - herunder forbud mod religiøse højtideligheder, helligdage, symboler og bønner - sammen med muslimske bestræbelser for at dæmonisere og fortrænge ikke muslimske trosretninger.

Begge repræsenterer de en fare for Vestens samfund og i sær grad USA, der blev grundlagt på en kernefast tro på Gud og den overskyggende kraft ved åndelighed.

Både Islam og venstrefløjens verdslige humanisme er gudløse ideologier der underminerer Vestens værdier og civilisation.                                                                                  

Janet Levy, MBA, MSW, is an activist, world traveler,and freelance journalist who has contributed to American Thinker, Full Disclosure Network, FrontPage Magazine, Family Security Matters and other publications. She blogs at www.womenagainstshariah.com

http://pajamasmedia.com/blog/what-defines-religion/?singlepage=true