søndag den 24. februar 2013

Intelligenskvotient, miljø og kultur - sammenhængen

Dilemmaet med de forskellige IQ niveauer

                                            
DR. LAINA FARHAT-HOLZMAN                
                   
Vi plejede jo at tro at IQ (Intelligenskvotient) var noget vi var født med. Nogle er kloge, andre ikke så kloge. I årtiernes løb siden IQ første gang blev afprøvet, da kan vi ikke længere formode at IQ er noget helt fastlagt genetisk talent. IQ kan stimuleres til at blive større eller kan skades til det modsatte (eller fiasko med at blive udviklet), begge konsekvenserne af menneskelig opførsel.

Skønt disse opdagelser giver os  en advarsel om hvad der synes at være en evolutionær forøgelse af hjernefunktionen, ifølge James R. Flynn (Flynn Effekten, en forskning der nu er almindeligt accepteret af forskerne), så har vi brug for at huske at der er dog stadig et mysterium ved, hvordan visse, sjældne, mennesker i historien har haft geni IQ, skønt intet som helst i deres diæter eller miljøer gav dem en fordel fremfor deres samtidige. Sokrates, Bacon, Shakespeare og Bach, er blot nogle få.

Når vi imidlertid betragter vor verden i dag, kan vi se (og teste) denne hypotese om en generelt bedre IQ tendens. Det er noget af et chok at erfare at gennemnistsamerikanerens IQ i år 1900 var 67, hvilket i dag ville være et mentalt handicap. Vi kan også teste for de menneskelige opførselsmønstre der nedsætter IQ, noget som mennesker altid har observeret. 
 

Vi har altid vidst at bylivet stimulerer hjernen og at beboerne i byerne, lidt efter lidt, er noget kvikkere end de som lever af at være landbrugere. Dette bliver ganske tydeligt når horder af folk fra landet strømmer ind i byerne fordi deres erhverv ikke længere kan give dem et udkomme. Selv i det 19. og 20. århundredes USA var der vittigheder om “bondeknolde” og “bysmarte,” noget som gav anledning til megen morskab i de tidligste film.

Trods vitserne erfarede de som udvalgte rekrutter til militæret, at mange unge mænd fra de lavere klasser og fra landet (især i England) under 1. Verdenskrig var hæmmet fysisk og mentalt. I England var klasseforskellene i mentale evner, og generel sundhed ikke alene helt åbenbare, men det var det som gav brændstof til den foragt de velstående havde overfor den fattige.

Gennem historien og indtil i dag boede det store flertal at menneskene i landområderne og et antal faktorer berørte således deres mentale udvikling. Jo værre betingelserne for landbruget var (dårlig jordbund, mangel på regn og variation af afgrøder) des værre blev deres IQ. I tilgift har de kulturer der af religiøse eller andre grunde behandlede og stadig behandler kvinder som kvæg, haft indflydelse på kvindernes IQ og hos de børn de fødte, især pigebørnene.

Arvemæssig/genetik praksis har også spillet en rolle. Vi ved at især i det 19. århundrede var ægteskaber blandt de royale i Europa ofte mellem fætre og kusiner og der var nogle forfærdelige konsekvenser, såsom blødersygdom i den russiske Zars æt.

Der har altid været et genetisk problem i den muslimske verden, med den bestemte præference for ægteskaber mellem fætre og kusiner, en praksis der går fra landsbylivet til stammelivet til aristokraterne. For aristokraterne var der imidlertid to formildende faktorer: Polygami, der sørgede for et afkom der ikke var for tæt relateret til forældrene, men også ved en bedre kost og et mere stimulerende liv. Undtagelsen her var at der var meget lidt stimulation hos den øverste klasses haremskvinder, og var ganske enkelt understimulerede og dumme. Denne ‘dumhed’ markeres endnu mere blandt landsbyens og stammens kvinder, hvoraf de fleste er underernærede og begynder at få børn alt for unge. 
 

Konsekvenserne af denne IQ ulighed kan ses i dag i væksten af megabyerne i den mindre udviklede verden. Engang ellers velfungerende byer har nået en kritisk størrelse, oversvømmet som de er af landsbybeboere der flygter fra det håbløse liv på landet.

I for eksempel Afrika og Indien er disse tilflyttere nødt til at arbejde med ting der kan ødelægge deres immunsystem (gå på lossepladser og sortere affald, skære skibe op, arbejde på miljømæssigt giftige fabrikker), og dermed hæmmes deres IQ yderligere.

Konflikt mellem disse grupper og de med stadig bedre IQ resultater (de som får god føde, bliver uddannet og ikke er resultatet af fætter/kusine ægteskaber) er øgende.

Når afghanske religiøse fanatikere helt bevidst myrder piger der går i skole eller pakistanere myrder kvinder der giver polioindsprøjtninger er konsekvenserne af en formindsket IQ helt åbenbare.

De har den kultur de fortjener.
           
 

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Dr. Laina Farhat-Holzman is a historian, lecturer, and author of How Do You Know That? You may contact her at Lfarhat102@aol.com or www.globalthink.net.

http://www.familysecuritymatters.org/publications/detail/the-dilemma-of-changing-iq-outcomes?f=must_reads#ixzz2ILuJC9uU

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails