onsdag den 31. juli 2013

En ægte helt dør i glemsel

Amerika's ægte helt dør i glemsel           


                                              
Larry Grathwohl – en FBI informant kendt for at infiltrere Bill Ayers og Bernadine Dohrn’s radikale gruppe Weatherman Underground Organization fra 1969 -1970 - blev fundet død i sin lejlighed i Cincinnati - torsdag.

Grathwohl, 67, brugte mange år og risikerede sit liv på at opspore denne gruppe af forrædere, politibetjentmordere og hjemlige terrorister og få dem for en dommer.
 
Larry Grathwohl

The Weather Underground, af FBI-betegnet som en “hjemlig terrrorist gruppe,” der søgte at vælte U.S. regeringen, bombede som det er kendt banker, forbundsregeringsbygninger og politistationer - og dræbte endog en betjent og sårede andre. Medlemmerne fremprovokerede optøjer, organiserede flugter fra fængsler, påsatte ildebrande og konspirerede med kommunistregimer i det som de anså som en voldelig revolution for social retfærdighed og fred der ville medføre en totalitært kommunistisk diktatur. Se denne på synopsis: http://synopsis-olsen.blogspot.dk/2011/02/mordere-pa-obamas-venneliste.html

The Weather Underground, som det er blevet klarlagt, planlagde at bombe rutefly og dræbe præsidenten, vicepræsidenten, chefanklagere og New York Guvernør Nelson Rockefeller.

Gruppen havde til hensigt at myrde en tiendedel af U.S. befolkningen, idet man kaldte dem “hårdkogte kapitalister,” og sætte mange flere i “omskolingslejre” i Sydvesten. 


Grathwohl, forfatter til “Bringing Down America,” infiltrerede gruppen mens den planlagde at sprænge politistationer og kraftværker i luften.

Efter sin tjeneste i U.S. Army som faldskærmssoldat i en Hatchet Force enhed af 101st Airborne Division, kom Grathwohl hjem fra Vietnam i 1966, og blev militærinstruktør ved Fort Knox Kentucky. Under hans 13 måneders tur modtog hans enhed to Presidential Unit Citations, a Meritorious Unit Citation, Valorous Unit Award, Republic of Vietnam Gallantry Cross med Palm Unit Citation og andre medaljer herunder en Bronze Star med et V.

I 1968 gik Grathwohl på University of Cincinnati og blev det følgende år rekrutteret af Weatherman fraktion af Students for a Democratic Society på universitetet.

“Straks gik jeg til Cincinnati politihovedkvarteret, (der) bad mig være med til møderne som jeg blev inviteret til,” fortalte Grathwohl The Blaze i et interview den 8. april med  Andrew Wilkow. “Senere efter den nationale plan der fandt sted i Chicago i oktober 1969, gik jeg til FBI idet jeg indså at dette var en national organisation, ikke en gruppe skøre kugler der blot var knyttet til Ohio eller Cincinnati.”

Han fremhævede at gruppen “virkelig troede at de var i stand til at styrte regeringen.”

“Der var en masse tumult i landet, både anti-krigs bevægelser og også store borgerretttighedsopstande,” sagde han. “Derfor var det let for disse fyre at tro, at de måske var del af en international konspiration der skulle styrte regeringen. De troede fuldt og fast på at det ville lykkes dem, og at den eneste måde de kunne nå deres mål var at skabe et kommunistisk samfund og regering her i USA var gennem strategisk sabotage.”

Grathwohl forklarede at medlemmerne splittede sig op i grupper på fire til fem, der opererede i byer over hele USA til midt i 1980’erne.

Da han blev spurgt om hvorfor Weather Underground pegede på ham som medlem af organisationen sagde Grathwohl at han havde sagt til lederne at han var skuffet over det han så i Vietnam.

Han tilføjede, “Men tilfældigvis, så hver gang de forsøgte at rekruttere mig, der i foråret 1969, så havde de netop været på Cuba, hvor de havde haft møder med nordvietnameserne og cubanerne, og de blev kritiseret for at være en elitegruppe - de fleste fra overklassen eller øverste mellemklasse, godt uddannede - og at de havde brug for at finde rekrutter der havde militær erfaring og vant til at begå sig på ‘gaden’ - arbejderklasse folk. Og så var jeg der.”

Grathwohl blev ‘afsløret’ da politiet arresterede radikale venstreorienterede og Weatherman lederen Linda Evans i 1969. FBI benyttede hans vidneudsagn til at retsforfølge Evans.

Han nævnte at efter organisationen gik ‘under jorden’ havde man udrenset enhver man anså som “politisk svag.”

“De folk der var tilbage var typer som Bill Ayers, Bernardine Dohrn, der så absolut var ‘frelste’ - i det mindste i andres øjne - til denne revolution og til denne strategiske sabotage.”

I 1974 vidnede Gratwohl for U.S. Senate og identificerede Dohrn som den person der stod i spidsen for de dødbringende bombeanslag.


Grathwohl sagde det er  “latterligt” at så mange ledere Weather Underground kom til de større universiteter.

“Her forleden dag sagde jeg til min mor, ‘Problemet for mig er at jeg ikke blev en forbryder. Jeg skulle have røvet en Brinks armeret bil, og dræbt to betjente og en vagt, og i dag ville jeg så have været professor på Columbia University og også tilknyttet eller adjunkt på New York University Law School ....Det er som om de slemme drenge er de gode, og de gode er den slemme. ‘“

I årene før sin død rejste Gratwohl ofte til forelæsninger, hvor Ayers og Dohrn talte,  for at minde dem om deres indsats ved terrorrist angreb og mord.

I april skrev han, “Jeg har brugt årevis på at advare mine medamerikanere om farerne disse mennesker udgør, nu som de gjorde dengang. Bill Ayers og Bernadine Dohrn har ikke skiftet holdning det er stadig de samme zebrastriber og de fortsætter - lige til denne dag - med at ødelægge dette lands regering og (deres planer) om at erstatte den med kommunismen.”

Lige efter underretningen om hans død kaldte PJ Media Grathwohl “en af Amerikas i sandhed underkendte helt,” og føjede til:

“Larry dedikerede sin bedste del af livet til at få disse foragtelige forrædere bragt til doms, det har de så rigeligt fortjent, og han kom til at betale dyrt for de. Det er en trist dag i Amerika når en sand helt dør i glemsel, mens en af vores allerværste bliver feteret ved cocktailselskaber, lever det fine liv som en parasit på Amerikas ryg og benytter hvert eneste skridt han taget til at ødelægge det land der kunne frembringe mænd som Larry.....”  

“Hvis der er retfærdighed til så vil Ayers og Dohrn til sidst komme til at belønne de ofre Larry måtte bringe ved at stå overfor en anklage for deres forbrydelser i denne verden. Uanset hvad, så vil de helt sikkert stå overfor en frygtelig straf i den næste.”

“Farvel Larry; ven, kammerat, helt. Amerika er blevet et mindre frit sted  i dag.”

Nogle måneder før sin død fremkom Grathwohl med en ildevarslende advarsel om de der søger at ødelægge Amerika.

Han fortalte Sher Zieve fra Canada Free Press, “I dag bliver den samme målsætning efterstræbt med et vist mål af succes, gennem metoderne i den politiske process; det er blevet manifesteret i form af Barack Obama og hans administration. Læg blot mærke til de utallige angreb på artiklerne i Forfatningen og de resulterende forsøg fra en del af Obamas regering på at fratage os de friheder der er os garanteret af Founding Fathers. Disse friheder er nu under angreb, de krænkes, og med ethvert muligt middel ødelægges og elimineres de væk fra de menneskerettigheder som dette land blev grundlagt på.”

“Barack har ikke kun begrænset sig til at angribe de friheder som han anser som uden betydning, men inkluderer selve ytringsfriheden ved at angribe alle og enhver der imod ham. Det er også vigtigt at lægge mærke til, at Barack Obama, uden tvivl, er en kollega, ven og ‘medløber sammen med Bernardine Dohrn, Bill Ayers og mange andre der går ind for den totale ødelæggelse af dette land.”


Chelsea Schilling is a commentary editor and staff writer for WND, an editor of Jerome Corsi's Red Alert and a proud U.S. Army veteran. She has also worked as a news producer at USA Radio Network and as a news reporter for the Sacramento Union.   


Her følger en række artikler om Bill Ayers og Barack Obama nære ‘samarbejde.’



tirsdag den 30. juli 2013

Nye ofre for Det Arabiske Forår - Shia muslimer

Shias: De seneste ofre for Det Arabiske Forår                



Det U.S. sponsorede “Arabiske Forår” fortsætter med at afklæde sig selv som en Sunni overherredømme magtovertagelse. Mens indikationerne er talrige - fra al-Queda angrebet mod Benghazi-konsulatet til den fortsatte forfølgelse af kristne minoriteter - er antallet af angreb på Shia muslimer nu i stigning.

I Syrien, hvor udenlandske Sunni jihadkrigere, støttet og bevæbnet af USA, angriber alle ikke-muslimer - kristne er det åbenbare og første mål, og med rapporter om angreb mod kirker, bortførelser af kristne, og slagtning af mange af dem - da er Shias som anses som værende “falske muslimer” naturligvis også under angreb.

For eksempel kom, Salafi Sheikh Yasir al-‘Ajlawni her for nylig med en fatwa, hvor der nævnes, at de muslimer der kæmper for at vælte den verdslige præsident Bashar Assad og indføre Sharia lov har ret til at “fange og have sex med” alle ikke Sunni kvinder, især nævnes præsident Assads sekt, Alawitterne, ligesom drusere og andre Shia fraktioner.

For nogle dage side lagde den populære nyhedstjeneste, Syrian Truth, et billede ud af et lille barn der bor i Deir ex-Zor distriktet i det østlige Syrien, langs grænsen til Irak, der som det fortælles blev bundet med kæder til et hegn, hvorfra hun kunne se at hendes Shia mor og far blev dræbt af Sunni jihadkrigere, der tilhører “Den Frie Syriske Hær.” Syrian Truth beskriver dem helt korrekt som takfiris, det vil sige muslimer, der ligesom al-Queda, anklager - og slagter - andre muslimer, i dette tilfælde Shias for ikke at være “ægte” muslimer.
 

Nu i Egypten, hvor Shiaerne udgør cirka 1% af befolkningen angreb en Sunni pøbel, der bestod af tusinder - også beskrevet af arabiske rapporter som takfiris - hjemmet af den åndelige far for Egyptens Shia, Sheik Hassan Shehata, slog ham og fire af hans tilhængere ihjel, og sårede dusinvis af andre Shias, der var samlet i hans hjem. Pøblen drog mod hans bolig forrige søndag, gennembankede ham, og de øvrige på den mest brutale vis med kæppe, før de satte ild til hans hus.

Se videoen, (som er blevet fjernet af youtube grundet det brutale indhold), hvor pøblen gennembanker mændene og trækker Shahatas blodige lig gennem ganden. Ifølge chefen for Hawamdia Hospitalet i Gaza, hvor Shia lederen blev bragt efter behandlingen, “da Sheiek Hassan Shehata kom til hospitalet så det ud til at han var slagtet for halsen, sammen med adskillige skader på kroppen ....resten af kroppen har masser af skader, sammen med kraniebrud.” En anden rapport nævner “utallige stikmærker og alvorlige blå mærker.”

Øjenvidner fortalte Ahram avisen at politiet stod og så til, og intet gjorde for at forhindre angrebet - ligesom de altid gør når Egyptens kristne koptere og deres kirker angribes.

De fleste af disse seneste angreb mod Shiaer kommer på opfordring fra Salafi gejstlige - Salafier er de ultra “reneste” Sunnier - der oppisker deres tilhængere til galskab mod Shiaer, især i konteksten af krigen i Syrien. Utallige gejstlige opfordrer deres muslimske brødre til at drage til Syrien, og gå ind i kampen mod præsident Assad, ikke mindst har Egyptens Muslimske Broderskabs præsident Muhammad Mursi her fornyligt fordømt Assad, og afbrudt alle forbindelser med Syrien.

Egypten: Shia gejstlig Hassan Shehata, før og efter.

Således viser “Det Arabiske Forår” sig at være en islamisk overtagelse af den største og stærkeste islamiske fraktion - Sunni - der er ved at udrense landet for alle “ikke-troende,” fra de oprindelige kristne som Egyptens Koptere til alle grene af Shia.

Mens apatiske amerikanere der bor en ‘verden’ borte måske mener at dette kun har lidt med dem at gøre, er det fornuftigt at knytte forbindelsen og indse at alt dette er forspillet til genopståen af Kalifatet - Sunni-islams hovedmål - uanset om det er “moderate” Muslimske Broderskab eller al-Queda. Kalifatet eksisterer med et ultimativt formål: Blive større, indtil ordene i Koranen 8:39 “al religion er for Allah” der kan fortolkes til at betyde - indtil Islamisk Sharia Lov regerer hele verden. 

Raymond Ibrahim, a Shillman Fellow at the DHFC, is a Middle East and Islam expert, author of the new book, Crucified Again: Exposing Islam’s New War on Christians (Regnery, 2013), and an Associate Fellow at the Middle East Forum. Join him as he explores the "Intersection"—the pivotal but ignored point where Islam and Christianity meet—including by examining the latest on Christian persecution, translating important Arabic news that never reaches the West, and much more.

http://frontpagemag.com/2013/raymond-ibrahim/shias-the-arab-springs-latest-victims/

mandag den 29. juli 2013

Hvad må et barn hedde?

Navngive en royal baby

           
Anne Hobson                 
                    
Velkommen til verden, royale baby, fra nu af Prince George of Cambridge (det fulde navn George Alexander Louis.) Mens jeg ventede med sarkastisk tilbageholdt åndedræt på at Duke og Duchess of Cambridge skulle offentliggøre den nyfødtes navn, benyttede jeg lejligheden til at google navngivningslove for børn. Resultaterne var såvel skræmmende som opløftende.


Først blev jeg bombarderet med humoristiske anekdoter om forældre der misbruger deres frihed i valget af
deres barns navn. Et eksempel: Præsten Canaan Banana, den første præsident for Zimbabwe. Alligevel er det lille antal af sådanne sager uden betydning og helt sikkert ikke værdig til at omfattes af forbundslove.
Canaan Banana


Samtidig med at UK og USA ikke har nogen føderale love der regulerer det at navngive eller skifte navn så har mange U.S. stater restriktioner. Nogle stater forbyder symboler (undskyld Ke$ha), nogle forbyder tal (undskyld R2-D2), og andre igen har længde begrænsninger for at lette behandlingen på computere (undskyld Pneumonoultramicroscopicsilicovolcanoconiosis Jones). Sidst har stater som Californien forbudt forskelsmarkerende betegnelser (lo siento José).

               
Hans forældre kunne ikke kalde ham 4Real... derfor hedder han nu Superman
           
I de fleste stater er en retsafgørelse nødvendig når institutioner som regeringen og banker skal acceptere en navneforandring. Dommeren kan bedømme navne med hensigt at bedrage, som værende frivole eller umoralske. På denne måde forbyder mange stater navne der har til hensigt at forvirre, vildlede eller sætte et barns liv i fare. Racemæssige anslag, obskøniteter, og berømtheders navn er ofte, om ikke altid, nægtet.


I Danmark skal forældre vælge fra en liste med 7000 forud godkendte køns-specificerede navn. Island har en Navne Komite der begrænser navne til de som er med i det Nationale Person Register. Embedsmænd der registrerer fødsler på New Zealand har forkastet navne som Yeah Detroit, Fish and Chips, and Sex Fruit. Sverige, Tyskland, Norge, Japan og Kina har restriktive navnelove.


Hvis den britiske kongelige familie er noget der kunne ligne en U.S. National Zoo (og de begge er begavet med et stort udvalg af dyr herunder Jaguar og Dovendyr) så burde de måske have ladet internettet komme med forslag til, hvad baby kan hedde.


I mellemtiden har Internettet ‘døbt’ den royale baby “Royal Baby” for at forsone sig med den stress der er ved et unavngivet barn. Dette -hvad-du-ser-er-hvad-du-får holdning til navngivning af børn har historisk set resulteret i adskillige uheldige øgenavne fra Nummer 16, Busstoppested, og Dick Assman til Latrina og Toiletdronningen.


Siden 1984 har seks britiske drenge fået navnet Gandalf, og to er blevet navngivet Superman. Dette udtryk for ytringsfrihed er i overensstemmelse med værdierne fra Founding Fathers.


Som Ronald Reagan engang sagde: “Regering er der for at beskytte os mod hinanden, hvor regeringen er gået ud over sine beføjelser i dens beslutning om at beskytte os mod os selv.”


Navne er synonyme med identitet, og vor identitet er vor nedarvede personlige ejendom som vi kan gøre med som vi vil.
   

Læs endelig denne: http://synopsis-olsen.blogspot.dk/2012/03/brnenaven-pa-muslimsk-vis.html

Hvad skal en jøde dog gøre?

Bernie Planck

Det var altid vanskeligt at være jøde i ‘de gamle dage.’ Men lad os blot se på de sidste 100 år. Før 2. Verdenskrig da var det kun et lille antal jøder der kunne drage, hvortil de ønskede for at undslippe naziforfølgelsen. Som jeg skrev i min aritkel Islam fortsætter med at inficere Europa der handlede om hvorfor flere jøder ikke forlod Europa før krigen er svaret ganske enkelt: For jøderne var verden opdelt i to: Steder hvor de ikke kunne bo, og steder, hvor de ikke kunne drage til.

German Jewish Refugees
1933–1939

Derpå efter krigen efter oprettelsen af Staten Israel, fortalte anti-semiterne i Storbritannien deres jøder: “Hvorfor forsvinder i ikke herfra og drager til Jeres hjemland Israel.” Som jeg bemærkede i min artikel En Verden uden Israel: “Nuvel, nu da jøder er i Israel da beder anti-semitter i Strobritannien og Europa dem om at forsvinde fra Israel! Er der da intet der kan stille disse jødehadere tilfreds?”

Europæiske venstreorienterede ønsker at jøder forlader Israel og overdrager det til de såkaldte palæstinensere. Men hvor skal jøderne så hen? Jøder forlader Europa i store antal på grund af Islams fremgang og de efterfølgende anti-semitiske angreb, så at drage tilbage til Europa er ikke muligt.

Sean DeGan på bloggen Conjecture and Consequence har denne interessante observation: For 80 år siden i Europa fik jøderne at vide at de skulle være iført gule Davids stjerner på deres beklædning, men i dag får de at vide at ikke skal have symboler på deres tro for ikke at krænke muslimer.

Hav jødeskilte på, hav dem ikke på; forlad Europa, drag til Israel; forlad Israel, men kom ikke til Europa. Hvad i alverden skal en jøde dog gøre?

Noter


(1):
Det mest oplagte svar er at de bare ikke havde noget sted at rejse hen. For Europas jøder var verden opdelt i to, som ses af Chaim Weizmanns berømte bemærkning: Steder hvor de ikke kunne bo og steder hvor de ikke kunne rejse til. De restriktive indvandringsregler i de større oversøiske lande over for jødiske flygtninge var en afspejling af et globalt klima med økonomisk protektionisme samme med xenofobi og direkt anti-semitisme.

En international flygtningekonference i Evian (Frankrig) juli 1938 iværksat af præsident Franklin D. Roosevelt blev en kæmpefiasko. Udover Den Dominikanske Republik, var der ingen af repræsentanterne fra de 32 lande der var inviteret, der tilbød at mulige jødiske flygtninge fra Tyskland og Østrig kunne få en fremtid hos dem

The Jerusalem Post, 12 Sep 2006, Hvorfor franske jøder forlader Frankrig?

Mens grundene til at lade udvandringen af jøder kan variere fra den ene familie til den anden, så er der ingen der diskuterer den omstændighed, at det at være jøde i Frankrig i de sidste seks år er blevet meget vanskelig. Med en tradition for anti-semitisme der går tilbage til Middelalderen og Korstogene, er Frankrig blevet et ikon for anti-semitisme i det 19. århundrede med Dreyfus dommen - der ofte siges at have været Theodor Herzls inspiration for skabelsen af den moderne politiske Zionisme - og masseindsamlingen af jøder under Vichy regeringen under 2. Verdenskrig.

Franske intellektuelle er nærmest ubetinget anti-Israel og den franske regering har ofte udvist en pro-arabisk og pro-palæstinensisk holdning siden Israels succes i seksdages krigen i 1967.

Med begyndelsen af Den Anden Intifada i september 2000 begyndte de franske jøder at bemærke en forstærket anti-semitisme med hændelser og voldelige angreb som ikke var set siden 1940’erne. Mange af hændelserne blev udført af muslimske immigranter. Frankrigs Menneskerettighedskommmission rapporterede omg en seksfoldig øgning i voldshandlinger mod jøder, deres ejendom og institutioner fra 2001 til 2002.

I 2003 blev en populær jødisk DJ brutalt dræbt i Paris tilsyneladende af en radikal muslimsk ungdomsorganisation. Dette blev fulgt op i 2004 af andre hændelser. For eksempel blev en jødisk skolebus sat i brand i Strasbourg; en koncert med en israelsk sanger i Macon blev hele tiden afbrudt af råbene “Død over jøderne!”; en 14 årig dreng iført kippa blev gennembanket nær indgangen til en Metro station i Paris, med tilskuere der nægtede af gribe ind; en kvindelig jødisk lærer blev slået ned, gennembanket og trampet på i det centrale Paris; en klasse i medicin ved University Saint-Antoine blev afbrudt af fire mænd der udslyngede anti-semitiske trusler og slog en jødisk elev, mens klassen og professoren blot så til i tavshed; og en 12 årig pige der forlod en jødisk skole fik skåret et hagekors i ansigtet med en kniv af to mænd.

Synagoger blev brændt ned, jødiske kirkegårde blev vanhelliget og jødiske institutioner vandaliseret, skadet eller ødelagt. Antallet og voldsomheden i disse overgreb har virkelig kunnet ses i antallet af jøder der forlader Frankrig og rejser til Israel: 11,148 mellem 2000 og 2005, med det højete antal i 35 år på 3300 jødiske immigranter i 2005.

Conjecture and Consequence, 21 Dec 2012, Jøden i Hebron og jøden i København 

Fra en demonstration i Malmø, Sverige.

I dagens Danmark har jødiske repræsentanter opfordret jøderne i landet til ikke at være iført Kippot eller andre jødiske symboler i byen København eller i nogen af de andre områder der nu næsten udelukkende bebos af fredselskende venstreorienterede, og overvejende muslimske indvandrere.

Det går også ‘godt’ i Holland. Så længe man i Amsterdam kan ryge pot, benytte prostituerede, og jøder holdes under opsyn kan der være fred. Drag længere sydpå og over kanalen så er der nu dele af Frankrig og England, hvor jøder ikke kan færdes.....

Meningsundersøgelser i række viser, at flere end 50% af europæerne tror at Staten Israel er den største trussel mod fred på planeten fordi en tidsalder med fred og velstand og gratis hybridbiler kun kan blive til noget når jøderne engang igen er statsløse og uden magt.
...

For 60 år siden var jøderne så ‘elsket’ at de blev bedt om at være iført gule Davids stjerner på deres tøj. I dag er de så ‘elsket’ at de bliver bedt om ikke at gøre det. Ser du jøderne har lov at være jøder - men kun når det er belejligt for resten af verden.

Related Posts with Thumbnails