fredag den 28. februar 2014

Kvinder bag alle skandalerne

Alle præsidentens kvinder


Det er ikke noget tilfælde, at de fleste af Obama administrationens skandaler har fundet sted under kvinders ledelse. At Obama administrationen vælger at være omgivet af “javel mænd” og “javel kvinder.” med liberale “javel kvinder” giver en fordel; det er nemlig vanskeligt at kritisere og grille dem når skandalen indtræffer uden at blive beskyldt for sexisme og være en kvindehadende hykler.

I vort nuværende politiske miljø slipper liberale politikere, mænd som kvinder, som regel af sted med meget mere, end de konservative politikere kunne slippe afsted med på grund af mediernes liberale dagsorden. Men liberale kvindelige politikere kan tilmed slippe afsted med en masse mere end deres mandlige kolleger, og det forklarer hvorfor man kan sætte et kvindeansigt på næsten alle Obama skandalerne.

Under normale omstændigheder burde mænd som kvinder få samme ‘belønning’ når de fejler, men mange af kvinderne ved Obama skandalerne bliver belønnet - undertiden med bedre stillinger.

Benghazi skandalen formodedes at skade adskillige kvinder: Udenrigsminister Hillary Clinton, Ambassadør Susan Rice og Charlene Lamb blandt flere. Det er tydeligt at Det Hvide Hus, af ukendt grund, manipulerede med Udenrigsministeriets beslutningsproces om Benghazi og Clinton var med på den. Hillary, der så gerne vil være præsident, har for nyligt slået fast at hun fortryder Benghazi, men hendes “fortrydelse” kunne langt bedre beskrives som hendes “fiasko” med at være chef i Udenrigsministeriet.

Da Benghazi skandalen eksploderede fandt administrationen hurtigt en “javel” liberal kvinde der kunne tage Hillarys plads på TV. Susan Rice trådte således frem som ‘redningen’ da Hillary nægtede at møde publikum ansigt til ansigt. Det Hvide Hus og medierne gjorde alt de kunne for at beskytte Hillary fra skandalen - selv fra hendes egne efterforskere State Department Accountability Review Board. Review Board udgav deres rapport uden at have interviewet bossen Hillary, men de beskyldte en anden kvinde, Ms. Lamb for ledelsesfiaskoen da hendes kontor nægtede at give ekstra sikkerhedsforanstaltninger til US Ambassadøren i Libyen. Men uanset hvad, Ms. Land blev anklaget for at have fejlet, men blev aldrig afskediget, i stedet belønnet af det selvsamme Udenrigsministerium der gav hende en anden  nøgleposition.

Kun få mænd kan, med åbent ansigt, forvente at slippe af sted med at råbe som svar på spørgsmål i Kongressen, “Hvilken forskel gør det?” Kun en liberal kvinde med en særrettigheds mentalitet kan slippe afsted med noget sådan uden at blive skreget af grin af på Saturday Night Live. Der er intet bedre til at manipulere med den offentlige mening end en fornærmet kvinde der udspørges af fæle, hykleriske Republikanske mænd.
 

The Affordable Care Act skandale har også mange kvinder i baggrunden, og kunne aldrig være sluppet igennem Kongressen uden Nancy Pelosi, der ligesom Hillary, føler hun har ret til at være immun overfor kritik. Pelosi pralede med at hun ville gøre absolut alt for at få loven vedtaget. Hun sagde:

“Vi vil gå gennem porten. Hvis porten er lukket, er det over hegnet. Hvis hegnet er for højt, så benytter vi stangsspring. Hvis det ikke fungerer så er det med faldskærm vi kommer ind, men vi vil bare have den sundhedsreform vedtaget for det amerikanske folk.”

Ingen mand ville være sluppet godt fra en sådan udtalelse som: “Vi skal have vedtaget loven (sundhedsreform) så I kan finde ud af hvad den indeholder.” Kun i det nuværende liberale miljø kan medierne få en selvgjort kvinde som Sarah Palin gjort latterlig, mens man tager en person som Pelosi alvorligt.


Efter Pelosi fik vedtaget reformloven skulle en anden kvinde implementere den:

Sundhedsminister Kathleen Sebelius. Skønt kun få har læst eller begrebet Obamacare overtog Sebelius med glæde jobbet, og udtrykte konstant tillid til at alt var under kontrol. Hun forberedte aldrig Amerika på en mulig katastrofe inden åbningsdagen den 1. oktober da netop katastrofen indtraf.

Kvinder der ikke bryder sig om at der bliver stillet spørgsmål til dem var også ‘ansigtet’ i IRS skandalen. Før hun påkaldte sig 5. (Amendment) gav Louis Lerner sig selv retten til at fastslå, at hun intet forkert har gjort. Lerners chef ved IRS, Sarah Ingram, var direktør for det kontor der holdt øje med skatte undtagne organisationer under angrebene mod konservative grupper. Men igen, i stedet for en nedgradering blev hun forfremmet til at lede Obamacare kontoret.

Mens Demokrater beskylder Republikanere for at føre en “Krig mod kvinder,” så har de ikke noget problem med liberalt at benytte en kvinde som skjold for skandale. Disse kvinder er urørlige og har ret til og vogtes af de liberale medier der med stor vildskab vil angribe Republikanere, hvis opgave formodes at være en loyal opposition. Men hvordan kan du være en effektiv opposition. hvis din modstander hævder der er kønsdiskrimination hver gang du stiller spørgsmål til alle disse liberale kvindelige ledere?

Selv om disse kvinder ‘afklædes’ i en skandale, opfører de sig som var de blevet krænket, og i stedet fortjente at blive belønnet, de insisterer på at holde kursen, påkalder sig den 5. og bliver endda forfremmet.

Da Hillary Clinton fandt sig i og forsvarede sin mand mod anklagerne om seksuel chikane på jobbet da lykkedes det hende at fremstå som ofret der fortjente at blive valgt som senator, Udenrigsminister og måske nomineret som Demokraternes præsidentkandidat. For ser du - det skylder vi hende.

De førende medier og akademiet har produceret generationer af amerikanske kvinder med en konstant indbygget vrede, med urealistiske forventninger, der opfatter livets genvordigheder som en personligt angreb - fordi de er kvinder. Ironisk nok er det de samme kvinder der ignorerer islamiske skandaler med æresdrab, kvindelig kønslig lemlæstelse og drab på frafaldne. Nogle af dem går endda så langt som at anklage kritikere af Islam for at være “Islamofober.”

Nogle liberale kvinders forhold til rettigheder ender med at de ‘forføres’ til at overdrive og lyve om deres baggrund for at få særbehandling. To eksempler er Senator Elizabeth Warren fra Massachusetts og State Senator Wendy Davis fra Texas. Man kan kun gisne om hvilket arbejdsmiljø disse kvinder vil skabe omkring sig.

Den nuværende venstreorienterede politiske kultur der omklamrer kvinder gør. at de enten fejler eller bliver til kvindelige diktatorer i en autoritær ‘moder’ stat der vil true hele grundlaget for vort frie samfund.

Under dække af “vi er pro-kvinder” benytter Venstrefløjen kvinder som redskaber til at lukke munden på kritikere og spørge ind til skandaler. Mens de førende medier placerer kvinder på en piedestal, ja så hamrer, latterliggør og benyttes ondsindede krænkelser i æteren for at beskrive konservative kvinder.

Og det lader vi dem slippe godt fra.

Nonie Darwish is author of “The Devil We Don’t Know.”
About Nonie Darwish
Nonie Darwish is the author of the new book, “The Devil We Don’t Know: The Dark Side of Revolutions in the Middle East” and is the president of FormerMuslimsUnited.org.

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails