mandag den 13. oktober 2014

Hvorfor stigmatiserer EU det moderne Ungarn

Hvorfor stigmatiserer Europa det moderne Ungarn?



En ung knægt med en maskinpistol fra 1956 Revolutionen i Budapest; en student fra Prag i Foråret i Prag i 1968; en Solidaritets aktivist fra Warszawa i 1980 - dette er billederne fra Øst- og Centraleuropa som Vesten holder så meget af. På de billeder ser man champions for friheden fra for lang tid siden, som føjer noget romantik til livet for en borger i en vesteuropæisk by, men samtidig på ingen måde, foruroliger den stadige forudsigelighed af deres eget hverdagsliv, takket været styrken ved Jerntæppet.

Dog fornemmer nogen i Vesten dog stadig, at de østeuropæiske demokratiers forvandling og nedbrydningen af grænserne også for dem indvarsler en ny æra. For franskmændene og briterne, forud varslede genforeningen af Tyskland billedet af en alt for stor europæisk supermagt.

For mange blev krigene i Jugoslavien og det nye uafhængige Kroatien nedbruddet af status quo for Centraleuropa. Mængden af nye partier, medspillere og systemer der udviklede sig syntes at være trusler i komiteværelserne i Vestens førstesekretariater. Udadtil råbte man Hurra mens man i det private var mindre euforiske med afslutningen af socialismen.

Siden da er der gået en generation, men Vesteuropa er stadig ikke i stand til at acceptere ånden bag Europas genforening. EU er blevet udvidet mod Øst - forgæves - i stedet for en ligeværdig behandling som fælles medborgere i Europa mødes vi med mistænksomhed, anklager og mistro.

Nogle EU medlemmer lukker af for deres arbejdsmarkeder for borgere fra de nye lande. Herefter er det romantiske billede af frihedens champion langsomt blevet erstattet af ‘den polske blikkenslager’ eller den ‘ungarske tjener’ der kun “kom for at stjæle jobs fra de lokale.”

Det er ikke kun nederdrægtighed der afholder Europa fra at acceptere et forenet Europa. I det sidste kvarte århundrede har de allerede erklæret Bulgarien, Tjekkiet, Polen, Rumænien, Slovakiet, og endog os ungarere for at være ikke-demokrater, fordi vælgerne har bragt politikere til magten hvis synspunkter ikke falder i god jord i Vesten.

I løbet af den samme periode har der flere gange været tilfælde af vold i Frankrig, Nederlandene og Storbritannien - man bekymrede sig om demokratiet de steder. Antallet af hændelser af anti-semitisk natur er øget markant i Sverige - dog betragter ingen Sverige som anti-semitisk. Højrefløjspartier er dukket op i Belgien, Nederlandene, Frankrig, Storbritannien - dog ingen indsamler underskrifter for frelsen af deres demokrati.

Vi, ligesom vore regionale partnere, skal bevise vor forpligtelse til demokratiet hver dag, selvom vi for vor del, virkelig må måttet kæmpe indædt for demokratiet. De betragter de forskellige løsninger i Øst- og Centraleuropa med mistænksomhed, som om de ikke bekymrer sig om, hvordan de er dukket op. De ønsker ikke at forstå at gennemsnitslønnen for en tysker, en portugiser og endog en græker er mange gange større end den ungarske gennemsnitsløn på 700 Euro.

De ønsker ikke at forstå at på mange måder måtte nationerne, ligesom de organisatoriske strukturer i disse lande, genopbygges, fordi de var blevet materielt udsultet, samfundene var demoraliserede og usikre på deres værdier ovenpå årtier med socialismen. Alt dette skulle finde sted midt i en voldsom økonomisk krise, med gæld, og uden reserver.

De ønsker ikke at forstå - ikke på grund af manglende intellektuel formåen, men på grund af manglende vilje.

De vil ikke forstå, fordi de synes at mene at det ikke rager dem, at vore bekymringer ikke er deres. Fordi de romantiske - langt borte- champions for frihed har fået en menneskelig form, er blevet iført kød og blod, de opfatter dem ikke som deres egne, som fælles europæere.

I dag er Europa ikke svag på grund af at de Øst- og Centraleuropæiske lande er fattige eller svage. Det skyldes snarere at Vesten stadig ikke er villig til at forlige sig med foreningen af Europa.

Selve kendsgerningen er at vi også er europæere der gennem årtierne har opnået styrke, men Europa vil forblive svag så længe de i Vest nægter at bemærke dette.
Dr Tibor Navracsics is Deputy Prime Minister, Minister of Public Administration and Justice of Hungary

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails