mandag den 9. november 2015

Lad os lære af Jordan - afvis flygtninge og terrorisme

Ingen flygtninge - ingen terrorisme
Jordan’s Dronning Rania fortalte europæere, at de enten kunne modtage de syriske flygtninge som hendes land ikke ønsker eller flygtningene der vil vende sig til  terrorisme. Og hvad nu hvis disse “flygtninge,” som så mange andre muslimer der har bosat sig i Europa i årenes løb beslutter sig til at de sådan set godt kan lide terrorisme?
En tiendedel af London godtager nu ISIS. Støtte til Islamisk Stat blandt den yngre befolkning i UK, hvor muslimsk demografi er i fremgang, når så højt op som til 41%.
Hvordan vil det se ud når titusinder af muslimer fra Islamisk Stat føjes til den befolkning? Hvor megen støtte vil der så være til islamisk terrorisme om et årti fra nu når den muslimske masseindvandring grundlæggende har fået lavet om på UK’s religiøse sammensætning?
En frisk meningsundersøgelse blandt syrere viste at 22 % mente, at ISIS havde en positiv indflydelse på deres land. Og det er kun niveauet for støtte til den mest kontroversielle jihadist gruppe der. De har ikke undersøgt niveauet for støtte til de mere “moderate” jihadist grupper Al-Nusra Front, der er knyttet til Al Qaeda, ej heller Islamic Front, som har delinger i Den Frie Syriske Hær. Sunni oprørere støttet af Vesten er som regel 100% jihadist styrker.
Selv the New York Times indrømmede at, “Ingen steder i det oprørs kontrollerede Syrien er der en verdslig enhed der er værd at tale om.”
Hvor megen støtte har Sunni oprørsgrupperne blandt flygtningene? 1 ud af 5 er slemt nok, men antallet for hele Sunni jihadist oppositionen er sandsynligvis langt højere.
Disse jihadistgrupper udgør en terrorrisiko - lige så meget som ISIS. En syrisk indvandrer, ved Ungarns grænse kunne man se more sig kosteligt. “Hvis Den Frie Syriske Hær var her ville de skyde den helikopter ned.”
Men masser af FSA krigere er allerede i Europa eller er på vej. Hvor mange af dem vil vende sig til terrorisme i Europa? Blot een er en for mange. Men Europa forventes at tage imod dem og så senere finde ud af det.
Det er ikke noget argument for at tage flere syrere ind. Det er argumentet for at tage 0 flygtninge ind.
Muslimske flygtninge i United States har været en fast leverandør til terror. At tage yderligere titusinder vil kun gøre problemet endnu værre.
Dronning Rania fortæller os, at enten tager vi imod de muslimske indvandrere eller vi vil stå over for muslimsk terror. Men hvis vi nu helt holdt inde med at tage imod flere muslimer så ville vi ikke skulle stå overfor så megen muslimsk terror. Man gør ikke en både mere sødygtig ved at bore hul i den. Europa tager imod flere muslimske flygtninge for at forsøge at forsone en terrortrussel der ikke ville eksistere hvis man dæmmede op for bølgen af muslimsk indvandring ved grænserne.
Uanset niveauet af “forebeyggelse af voldelig ekstremisme” lufthavnsscanninger og overvågning af moskeer vil det aldrig være nok så længe indvandringen leverer friske forsyninger til jihad.
UNHCR flygtninge med bånd til terror er allerede blevet fanget i Norge. Flere findes i Europa. Men selvom man kunne fange alle terroristerne, så er der ingen metode til at opsnappe fremtidige terrorister, der først vender sig til islamisk vold når de en gang bor sikkert i Europa.
Så fremfor at gøre det eneste fornuftige så tager europæiske lande ikke kun “flygtninge” ind, men de tager endog imod muslimer fra Europa, der har været nede og kæmpe i Syrien. Ikke kun ukendte terrorister, men altså også kendte terrorister og så forsøger man at genopdrage dem ud af “ekstremismen” før de går amok hjemme.
Den sikreste metode til at hindre dem i at slå ihjel er ikke have en eller anden blond socialarbejder ledsaget af en Taqiyya Imam tolk til at prædike for dem om “moderat” islam. Det sikreste er at holde dem ude af landet.
Dronning Rania tilbyder Europa et valg mellem muslimske flygtninge og muslimsk terror. Historisk set har Europa fået begge dele. Den sikreste måde at hindre muslimsk terrorisme er at hindre muslimsk indvandring. Ingen flygtninge, ingen terror.
Det er noget dronning Rania ved. Selv da hun belærer hendes europæiske værter ved at betegne de muslimske flygtninge med “lettere nedsættende ord, som om nogle liv har mindre værdi end andres. Invaderende. Plyndrende fremmede,” så har hendes land arbejdet hårdt for at holde deres egne muslimske brødre i skak.
Hendes Hashemitiske kongedømme, en kunstig foreteelse, har gjort alt det kunne for at afvise og udstøde palæstinensiske arabere, der ulig hendes mands familie, faktisk burde høre til der og har boet der tilbage i tiden. Generationer af muslimer har boet i Jordan uden af få statsborgerskab. Der er hundredtusinder at statsløse børn i Jordan. I stedet for at tage imod dem, har Jordan frataget statsborgerskabet for 1,5 million “palæstinensiere.”
Jordan er ikke mere villig til at acceptere de mange syrere som landet er blevet belastet med end det var villig til at acceptere det kæmpestore antal palæstinensiske arabere der allerede er i landet. Det drejer sig ikke om penge. Ikke når Jordans konge bestiller en temapark til at forkæle sine nærmeste til 1,5 milliard dollars.
Men flygtningene udgør en risiko for at den demografiske balance i Jordan tipper over mod at Det Muslimske Broderskab får kontrollen.
Jordan ønsker ikke palæstinensiske arabere eller syrer fordi landet frygter terrorisme, vold og magtovertagelse. I stedet ville landets ledere gerne at Europa accepterer de risici samtidig med man belærer os om vor intolerance fordi vi ikke frivilligt begår selvmord.
Jordan og Tyrkiet kan blive tvunget til at være værter for et stort antal syrere, men de giver dem ikke statsborgerskab som Amerika, Canada og Europa forventes at gøre. Tyrkiet kalder sine 2 millioner flygtninge “gæster.” Jordan forsøger at benytte FN for at få dem ud hurtigst muligt og til europæiske lande.  
Muslimske lande hævder de er dybt bekymrede for deres palæstinensiske arabiske brødre, men intet muslimsk land har været villig til at tage imod dem permanent. Det samme er sandt for de syriske arabere. I stedet bliver de kynisk gjort til et statsløst folk der kan pålægges det godtroende Vesten.  
Intet muslimsk land ønsker på permanent vis at modtage store antal udlændinge selvom disse har deres religion og kultur. Intet muslimsk land ønsker at være vært for mennesker der støtter terroristgrupper. Og er der noget at sige til det? Vi burde heller ikke gøre det. For hvorfor?
Hvorfor forventes det af os at vi permanent modtager muslimer som den muslimske verden ikke ønsker?  
Hvad ved den muslimske verden som vi ikke ved`Den ved at - uden flygtninge - ingen terrorisme. Efter Gulfkrigen udstødte Kuwait hundred tusinder at palæstinensiske arabere for at være på Saddam side. Da PLO overtog dele af Israel, fjernede Jordan de palæstinensiske araberes statsborgerskab.
Muslimske lande har været meget pragmatiske ved at smide deres egne fætre ud i samme øjeblik de viser tegn på at ville give problemer. Samtidig tager Europa imod kendte terrorister i håbet om at lære dem glæden ved “moderat” islam.  
Hvis vi skulle lære noget af den muslimske verden - så er dens indvandringspolitik. USA burde have Mexicos indvandringspolitik og Europa burde have Jordans indvandringspolitik.  
I stedet for at forsøge at finde ud, hvor mange af de syrere vi tager imod der støtter ISIS og andre terroristgrupper så kan vi spare os anstrengelsen ved kun at modtage ægte kristne flygtninge og så lade Jordan, Tyrkiet, Syrien og Saudiarabien klare deres eget muslimske flygtningeproblem.
Fordi den sikreste metode til at holde muslimske terrorister ude er ikke at lade nogen muslim komme ind.
Daniel Greenfield, a Shillman Journalism Fellow at the Freedom Center, is a New York writer focusing on radical Islam.

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails