lørdag den 19. august 2017

Når man redigerer i historien går det helt galt

Når der slettes i historien går det helt galt



Mit gæt er at de fleste mennesker der river monumenter ned er så optændt af vrede, at de ikke har tænkt nok over hvad det er de lige præcis har gang i.

For hvordan, og hvorfor skulle nogen dog fjerne en statue der ærer Confederate soldater, som det netop lige er sket i Durham, North Carolina?  

Vi kan være uenige om krigen, men kan vi da ikke ære de mænd der blev indkaldt eller meldte sig frivilligt for at kæmpe? Er det ikke det The Vietnam Memorial handler om?    

Når vi nu berører emnet at fjerne ting fra historien så har cubanerne en masse erfaring at øse af. Hele historien om Castros Cuba har været en konstant opremsning om fjernelsen af navne, fotos og endog monumenter.  
   
Lad mig fortælle beretningen  om Carlos Franqui, der døde i 2010:  
Carlos Franqui, der døde som 88 årig var en cubansk forfatter, journalist og digter der spillede en vigtig rolle i de første af af Cubas revolution.
Som nær ven af Fidel Castro, stod han i spidsen for revolutionens radiostation Radio Rebelde, under guerillakrigen i 1950’erne og var redaktør for Revolución, den ikonoklastiske udbredte avis der opremsende begivenheder og argumenter i de tidlige år med Castros Cuba.
Ikke tilfreds med det nære forhold som Castro skabte med det lokale kommunisparti og derpå med Sovjetunionen tog Franqui imod en diplomatstilling i Italien i 1963, og brød definitivt med revolutionen i 1968 da Castro støttede Sovjets invasion af Tjekkoslovakiet.
I it permanente eksil skrev had adskillige levende beretninger om sine erfarringer i revolutionen.
I løbet af 1960’erne havde Fidel Castro og Carlos Franqui mange diskussioner. Det endte med at regimet krævede total loyalitet fra skribenter og journalister:   
Castro skulle snart efter udforme Oprørs Loven og kom med sin berømte udtalelse i juni 1961 om kunstneres og skribenters rettigheder: “I Revolutionen alt, uden for Revolutionen intet.”
Kulturformidlere kunne ytre sig frit for sig selv, men kun under de konditioner der blev bestemt.   

Franqui kunne ikke klare det længere. Han trak sig længere og længere væk fra Castro da Fidel støttede Sovjets invasion af Tjekkoslovakiet for at bevare sin årlige finansielle støtte fra Sovjet. Det lykkedes Franqui at slippe ud og i hans sidste år var han en fjende af regimet.

Og så blev Franqui helt slettet fra Cubas historie sammen med fotos af ham. Hans ansigt blev sløret i forskellig fotos hvor Castro var med på som vi kan se af ovenstående eksempel. Så er han der - så er han der ikke.

Hans rolle i revolutionen blev fjernet, visket ud, og så var der ikke mere nogen Carlos Franqui for regimet.

Det er hvad der sker når man redigerer, sletter i historien. Man benægter fremtidige generationer at kende hele sandheden.

P.S. You can listen to my show (Canto Talk) and follow me on Twitter.


http://www.americanthinker.com/blog/2017/08/a_story_about_deleting_history.html#ixzz4pzhbfhT3

torsdag den 17. august 2017

Gæt hvem der bygger en grænsemur

Gæt hvem der bygger en mur lige nu!



Det kan se ud til at verden er ved at lære noget af premierminister Benjamin Nethanyahu i Israel og af præsident Donald Trump.

Under Netanyahu, har  Israel bygget kilometervis at sikkerhedsbarrierer som adskillelse af det terrorist dominerede Gaza hvilket  i den grad har reduceret terroristinfiltrationen fra det Hamas kontrollerede område der officielt styres af Den Palæstinensiske Selvstyreenhed. Naturligvis har et af hovedtemaerne ved Trumps succesrige kandidatur været hans løfte om at bygge en lang mur langs grænsen til Mexico for at forhindre ulovlig indvandring og narkosmugleri til vort land.

Fortalere for hhv. barrieren i Israel og Trumps mur er blevet fordømt som racister og hyklere blot fordi de ønsker at beskytte deres medborgere, ofte af de samme mennesker der har dobbeltlåse på deres hoveddøre, har sofistikerede alarmsystemer, ja endog mure rundt om deres ejendom. (ja, tidligere præsident Barack Obama  det er dig jeg mener.  Og også¨dig "no barriers, no walls" siager Katy Perry.)

Nu meddeler Tyrkiet at man  er ved at  bygge en mur langs grænsen til Iran for at hindre kurdiske separatister i at komme ind i landet. Kurderne en religiøs og etnisk minoritet i Tyrkiet, Iran, Irak og Syrien ønsker deres egen stat, men de samme lande der går ind for en up palæstinensisk stat vil ikke tillade et Kurdistan.

For to år siden byggede Tyrkiet en barriere langs grænsen til Syrien for at hindre ISIS terroristers adgang til Tyrkiet.
Part of a wall under construction is seen along the border with Syria in the town of Reyhanli, in Hatay province, Turkey, Friday, Aug. 21, 2015.  AP, via Haaretz.
ANKARA, Tyrkiet – Tyrkiet har påbegyndt bygningen af en “sikkerheds mur” langs en del af grænsen til Iran nævnte regionale embedsmænd tirsdag - det gør man for at stoppe kurdiske separatister.
Billeder viser enorme betonblokke der flyttes på plads og billederne er udgivet på guvernørens website for Agri Provinsen.
De tyrkiske myndigheder meddelte at bygningen af en 144 kilometer lang barriere fandt sted i maj måned som et middel til at blokere for grænseoverskridelser af medlemmer af det forbudte PKK (Kurdistans arbejderparti). Den samlede grænse mellem Tyrkiet -Iran er cirka 500 kilometer.. ...
For at sikre bedre sikkerhed ved grænsen til Syrien begyndte Tyrkiet at bygge en lignende mur for to år siden for at hindre at Islamisk Stat gruppens krigere lettere kan bevæge sig mellem de to lande og for at slå ned på ulovlige grænseoverskridelser......
Han tilføjede at yderligere grænsesikkerheds oranstaltninger ville komme i stand når muren er blevet helt færdig.
Så mangler vi blot kommentarer fra alle de der plaprer løs om åbne grænser.

tirsdag den 15. august 2017

Stadig færre amerikanere får fødevaremærkehjælp - klarer sig selv

Færre amerikanere får nu fødevaremærker

Flere end 1,1 million amerikanere er nu ikke med på fødevaremærkelisterne siden præsident Trump blev indsat januar 2017 ifølge de nyeste statistikker fra U.S. Department of Agriculture.
Deltagerantallet i the Supplemental Nutrition Assistance Program (SNAP) (fødevaremærkeprogrammet) faldt til  41,496,255 i maj 2017, ifølge de nyeste data der er tilgængelige fra USDA, fra 42,691,363 i januar 2017 da Trump trådte til.
Når man ser på data faldt listens størrelse i de første måneder af Trumps præsidentskab med 2,79%.
Deltagelse i fødevaremærkeordningen er i gennemsnit faldet til sit laveste siden 2010, og de nyeste tal viser at tendensen fortsætter.
Food stamps
Trump foreslog  nedskæringer i SNAP i sit budget for 2018 og gik ind for at staterne bidrager med op til 20% af forbundrregeringens bidrag til fødevaremærkeprogrammet og skærper kravene for  voksne, uden handicaps, der modtager mærkerne.
Trump’s slåen ned på ulovlig immigration har også foranlediget at mange immigranter, både lovlige som ulovlige annullerer deres fødevaremærker i bekymringer over at de måske bliver nægtet borgerskab eller udvisning.
Forbunds lovgivere arbejder også på lovgivning der vil søge at udvide kravene for at kunne få fødevaremærker og indføre tidsbegrænsninger på hvor længe de som er med i programmet kan modtage ydelserne.
På statsniveau faldt tallet på de som er med i ordningen ganske betragteligt på steder som  Georgia og Alabama da der blev indført krav om arbejde for ikke handicappede voksne før uddeling af fødevaremærker.

søndag den 13. august 2017

Optimismen hos mindre virksomheder højeste i 10 år - USA

Gallup: Optimismen hos mindre virksomheder højeste i 10 år

En ny Gallop undersøgelse af optimismen hos mindre virksomhedsejere om deres nuværende situation viser en tillid og optimisme man ikke har set de sidste 10 år.
En anden undersøgelse afslører også en forbløffende øgning i jobskabelsesindexet fra andet til tredje kvartal. Index var +35 i juli måned - aldrig været så højt.
Virksomhedsejere blev spurgt til deres nuværende situation og hvordan de følte fremtiden for deres forretninger så ud. Selvom virksomhedsejerne historisk set er mere optimistiske om fremtiden i forhold til deres nuværende situation så viser resultatet af undersøgelsen en temmelig stor vækst i optimismen og hvordan man ser på den nuværende situation.
"Den overordnede øgning i indeks i dette kvartal er hovedsageligt resultatet af en øgning i tallene lige nu nu fremfor forventninger om fremtiden,” nævner Gallup. Tallene lige nu er steget +35 i andet kvartal til +45 i tredje kvartal.”
21% af de små virksomheder sagde de har øget antallet af ansatte der nu er et procentpoint under den højeste procent som man oplevede i 2007, nemlig 22. Blot 10% af virksomhedsejerne sagde at antallet af jobs er faldet i det sidste år, hvilket er det laveste niveau siden 2006.
En anden undersøgelse fra Gallup finder at jobskabelsen rammer en alle tiders rekord i juli måned. Gallup finder frem til dette ved at undersøge om arbejdsgivere ansætter, udvider deres arbejdsstyrke eller afskediger. Næsten halvdelen af de adspurgte arbejdsgiverne, 47% sagde deres virksomhed ansatte nye i juli måned mens blot 10% sagde de skar ned på arbejdspladser.
"Gallup's job skabelsesindeks har ligget ved eller nær ved det højeste i løbet af de sidste fem måneder, siden Gallup indledte målinger i 2008” fastslår undersøgelsen. “Dette  kommer samtidig med at arbejdsløshedstallet i juni måned i USA - den sidste måned hvor der er data fra regeringen - forbliver lav.”
Vikrsomhedsejerne sagde deres største udfordring var regeringers politikker såsom skatter og reguleringer.
Deregulerings klimaet i Washington og løftet om lavere skatter har åbenbart ringe effekt på disse tal ifølge Gallup. De er nemlig stadig de største bekymringer hos de små virksomheder og de tal er ikke faldet mærkbart.
Jeg mener at den vigtigste lære ud af disse tal er, at almindelige amerikanere ignorerer den ‘støj’ der kommer fra Washington og fortsætter deres dagligdag. Demokraterne kan håbe de skaber frygt for Trump blandt vælgerne, men disse undersøgelser viser ingen tegn på frygt, ingen angst, kun optimisme over hvordan det går nu.
Juli måneds jobtal viser en blomstrende økonomi med flere end 200000 nye jobs hvor man ‘kun’ forventede 180000.
Hvis der er et psykologisk aspekt ved en spirende økonomi - tillid hos virksomhederne og vækst i antallet af jobs kunne det indikere at den nære fremtid i sandhed ser lys ud.

fredag den 11. august 2017

Nordkorea og kampen mod Trump i USA

Nordkorea og kampen mod Trump




North Korea har truet med at angribe Guam, hvilket er et angreb mod USA. De fleste er med på at Nord Korea har kernevåbenkapaciteten til at udføre angrebet og at landets leder er skør og uforudsigelig.


Efter i årevis intet at have gjort for at stoppe Nord Korea synes vi nu at være på vej mod en konfrontation. Bill Clinton gav Nord Korea fire milliarder dollars i "energi hjælp" i 1994,  idet han håbede Nord Korea ville indstille sit kernevåbenprogram. Clinton sagde det var en fortræffelig aftale for USA.


Obama fulgte Clintons eksempel og øgede pengesummen til 150 milliarder dollars, denne gang til Iran med samme begrundelse - at Iran ville “forsinke” sit kernevåbenprogram. Vi vil stå over for samme problem med Iran som vi nu har med Nord Korea - takket være Clinton og Obama.


Når man tager Clintons og Obamas politik i betragtning kan det ikke undre at hverken Nord Korea eller Iran tager os alvorligt når vi beder dem om at standse deres kernevåbenprogrammer. Måske er Kim Jong-un slet ikke så tosset. Han har foretaget en rationel beslutning baseret på Clinton og Obamas politik og tror at Trump vil følge  sine forgængeres forsoningspolitik.


I 1962 da JFK kæmpede med missilkrisen på Cuba, var Kongressen og landet forenede i støtten til JFK.


Eter 11. september 2001, stod Demokraterne forenet med Republikanerne i adskillige uger. Men dagens nationale Demokratiske ledere og nogle Republikanere ser denne situtation som blot endnu en mulighed for at angribe Trump. De Demokratiske senatorer Dianne Feinstein, Chcuk Schumer og den såkaldte Republikaner John McCain angreb Trump, fordi Trump udtalte:
Nord Korea må hellere lade være med at udstede flere trusler mod United States. De vil blive mødt med bål og brand som verden aldrig har set førhen...De vil blive mødt med bål, brand og åbenlys magt af en slags som verden aldrig har set mage.
Billedresultat for kim jong un crazy
En fornufttænkende amerikaner ville mene at Demokraterne og McCain ville angribe Kim for at true med at angribe Guam og derfor støtte vor præsident. Men Demokraterne og McCain ser Trump som fjenden og ikke Kim.


For eksempel sagde Feinstein., "Præsident Trump hjælper ikke på situationen med hans bombastiske kommentarer.”


Schumer sagde, "Vi er nødt til at være faste og ligefremme over for Nord Korea, men tåbelig retorik er ikke en strategi der holder Amerika i sikkerhed.”


McCain, der ikke vil stå tilbage for Demokraterne, sagde:
De store ledere jeg har oplevet truer ikke medmindre de er klar til at handle og jeg er ikke sikker på præsident Trump er klar til at handle.
Det er ikke frygteligt hvad han sagde. Det er klassisk Trump ved at han overdriver tingene.
Schumer og Feinstein fortæller Nord Korea at Trump er uansvarlig. Mc Cain fortæller Nord Korea at Trump ikke er klar til at handle, at han ikke er en stor leder, og man ikke bør tro på ham. I det mindste kan Schumer og Feinstien måske skræmme Nord Korea ved at sige Trump er uansvarlig således at nordkoreanerne tror vi vil fjerne ham. Men McCain fortæller dem at Trump ikke er klar til at handle så glem blot hvad han siger.


Vort Republikanske “lederskab” som McConnell og Ryan er forblevet tavse.


Præsident Trump forsøger at gøre op med det kaos som var en følge af Obamas og Clintons politik overfor Nord Korea. Trump med FN ambassadør Haley var i stand til at få Rusland og Kina sammen med Sikkerhedsrådet til at indføre sanktioner mod Nord Korea.


Men Demokraternes ledelse, med en bedragerisk McCain og en tavs Republikansk ledelse gør deres bedste for at sabotere vor præsident mens han kæmper med Clinton-Obama rodet i forsøget på at beskytte vort land. De er mere optaget at den ikke eksisterende russiske “valgforbindelse” end med den ægte trussel fra Nord Korea.


Hvis de ikke vil støtte Trump så vær dog i det mindste tavse og kritiser ikke Trump af hensyn til vort lands sikkerhed.


Det kan se ud til at den sikkerhed ikke bekymrer dem - kun at udnytte situationen til gavn for deres politiske målsætning om at ødelægge Trump.

http://www.americanthinker.com/blog/2017/08/time_to_unite_against_north_korea_not_mccain_schumer_feinstein.html#ixzz4pKkJlpOc

onsdag den 9. august 2017

De spedalskes ø - Sorok

Sorok - de spedalskes ø

Ved den Koreanske Halvøs sydvestlige hjørne ligger Sorokdo eller Sorok øen. Ved første blik ligner det et udmærket feriefristed - den er lille, 4,46 kvadratkilometer, dog kan man let komme dertil, gode strande, fyrretræer og der bor cirka 1000 mennesker. Man kan komme når man har lyst - i 2009 kom der en bro der forbinder øen med hovedlandet - regeringen foretrækker dog man ikke besøger øen. Man foretrækker også at øens beboere bliver hvor de er.

Og de fleste beboere vil ikke have det på anden måde.

Sorok Øen har en brutal umenneskelig historie. I 1916 kontrollerede Japan Den Koreanske Halvø - og brugte øen som koloni for de som led af sygdommen spedalskhed. På den tid var spedalskhedskolonier karantænesteder - isoleret fra resten af samfundet - og der var mange af dem. Sygdommens varighed strækker sig over masser af år, kunne ikke kureres (det gælder ikke længere), og man mente den var yderst smitsom (passer ikke), og de ramte blev ofte svært deformeret.

At separere spedalskhedsramte fra sunde mennesker synes en klog disposition, men som det så ofte er tilfældet når mennesker flyttes mod deres vilje, fulgte overgreb med.
Ifølge the Independent, behandlede Japan de syge som “menneskelige forsøgsdyr” med tvungen sterilisation, man udførte operationer der ikke var nødvendige, og eksperimenterede med ligene. Patienterne blev også sat til at arbejde under trusler om vold.

Da japanerne forlod regionen i 1945, overtog Korea kontrollen over øen, og selvom brutaliteten blev en anelse mindre, var forholdene absolut ikke til det bedre. Mænd og kvinder fik lov at gifte sig med hinanden, men kun hvis manden blev steriliseret.

Sorok fik stadig ikke de nødvendige ressourcer til at have tilstrækkelig med lægelige faciliteter vil de knap 25000 indbyggere. Og befolkningen var stadig isoleret.

Korea opretholdt karantænen indtil 1968, og fortsatte med at bosætte spedalske på øen indtil 1991.

I 2009, forbandt en bro Sorok med hovedlandet. Broen var beregnet på at bryde isolationen.

Den hjalp ikke, da den nedgroede mistillid krævede mere en blot en bro over vandet. Som en motelejer på hovedlandet sagde til  the Taipei Times, ønskede han ikke at bringe de to verdener sammen. “Vi plejede at holde de spedalske ude. Nu ved jeg godt de ikke smitter, men jeg er stadig noget ubehagelig til mode over deres hæslige udseende.”  Den form for hykleri er ikke overraskende - og den har givet samme mistillid fra de spedalskes side. Mange af indbyggerne på Sorok - nu cirka 600 - har besluttet at blive i den nu tidligere koloni. Nogle bliver fordi de føler sig uvelkommen på den anden side, som the Daily Mail forklarer, “mange tidligere spedalske siger de aldrig har været på en offentlig badeanstalt, og nogle bliver stadig afvist på restauranter. Mange bliver også forstødt og udstødt af deres familier.”

Men for de tilbageværende spedalshedspatienter var det ganske enkelt for sent at rejse fra øen - det hjem de kendte, uanset hvor skrækkeligt det engang var der ikke mere.. Befolkningen var godt oppe i årene, og fik nu langt om længe noget kompensation.

I 2001 begyndte Japan at betale erstatninger til en værdi af 55000 dollars til berørte, og i de seneste år er Korea også kommet med erstatninger, dog i småpenge afdelingen. Ydermere er behandlingscentrene stadig åben på øen, og den gratis lægehjælp er faktisk aldeles udmærket.

Resultatet er at mange af den tidligere karantæneramte generation af spedalske har valgt at blive isoleret fra resten af nationen, i stedet for at krydse broen.

Bonus Fakta: Sorok øen er ikke den eneste spedalskhedskoloni som tidligere karantænerame ikke kan forlade. Byen Tichilesti i Rumænien blev skabt i 1857 som spedalskhedskoloni, og i 116 år blev spedalske sendt dertil for at dø i karantæne. I 1991, fik beboerne lov til at rejse, men som  the BBC kunne fortælle 10 år senere, "efter at have tilbragt det meste af deres liv der, var det meget få der greb lejligheden til at flytte.” Før eller senere vil landsbyen uddø, da ingen flytter dertil. Befolkningen var cirka 200 i 1930 og er nu nede på 19.

mandag den 7. august 2017

Trump effekten: 4000 nye jobs i bilindustrien Jobs tilbage til USA

Trump effekten:Japanske bilproducenter føjer 4000 nye jobs til  ny samlefabrik





Mens de tektoniske plader skubbes rundt i den globale bilindustri bliver der føjet nye arbejdspladser til under præsident Trump i USA.


Han blev valgt på et løfte om at få lavet om på afindustrialiseringen af Amerika og budskabet i dag fra Toyota og Mazda om at at de sammen bygger en samlefabrik til $1.6-milliar på amerikanske jor viser han leverer hvad han har lovet.


Jonathan Soble skriver fra Tokyo for the New York Times:
Toyota sagde fredag at man køber 5% andel af Mazda, en anden japansk bilproducent og at virksomhederne sammen vil bygge en ny samlefabrik i United States og investere nye midler i nye teknologier.
Hvor fabrikken skal ligge er ikke belsuttet, men Toyota og Mazda nævnte at de håbede at de første biler ville rulle ud af samlebåndet i 2021. Fabrikken forventes at koste 1,6 milliard dollars og beskæftige 4000 arbejdere.
Toyota Motor Corp. president Akio Toyoda, left, and Mazda Motor Corp. president Masamichi Kogai, right, pose for media.  Eugene Hoshiko/AP.
Præsident Trump får kreditten - og det må selv the Times erkende: :
Akio Toyoda, bestyrelsesformand for Toyota, sagde i januar måned at bilproducenten ville investere 10 milliarder dollars i USA i løbet af de næste fem år. Selvom planerne for investeringen kom før valget af præsident Trump anså man i brede kredse meddelelsen som et svar til Mr. Trumps løfte om at fremme amerikansk fabrikation og et modsvar til lande som Japan der har stort handelsoverskud med United States.
Præsident Trump gør sig ikke den ulejlighed at rose sig selv for dette, hvilket kan ses i hans tweet:
Toyota & Mazda to build a new $1.6B plant here in the U.S.A. and create 4K new American jobs. A great investment in American manufacturing!
— Donald J. Trump (@realDonaldTrump) August 4, 2017
Man overdriver ikke ved at hævde at verdens bilindustri går en usikker fremtid i møde. Sobles artikel fremlægger på fin vis de udfordringer branchen står overfor med at konsolidere sig, noget især den opdelte japanske bilindustri kæmper med. Man skal tage i betragtning at de to japanske bilfabrikker arbejder ud fra den formodning at en fortsat adgang til det amerikanske marked skal sikres ved at sørge for at produktionen passer til tidens krav.


Det skal understreges at japanske bilfabrikker i United States, såkaldte “transfabrikker” gør tilbage til 1982 med Hondas samlefabrik i Marysville, Ohio, der har været en sand succes og er blevet udvidet adskillige gange, hvilket igen har været inspiration for andre “transfabrikker.” .


Men den nyeste udvikling synes helt klart at være et resultat af præsident Trumps retorik.

fredag den 4. august 2017

Trump den ligefremme tryllekunstner

Donald Trump, den ligefremme tryllekunstner





Tilbage sent i 1990’erne var der et populært TV show ved navn Breaking the Magician's Code: Magic's Biggest Secrets Finally Revealed, hvor en maskeret tryllekunstner viste publikum hvordan nogle af de mest berømte tricks på scenen blev udført. Dette gjorde de professioelle tryllekunstnere vrede, da det jo i den grad gik ud over deres levebrød.


Donald Trump gør det samme med det sammenspiste Washington etablissement, dog uden maske på, og med en langt større reaktion af vrede og modstand fra lobbyisterne, politikerne, og medielakajerne som han afslører hver eneste dag.




Den første større salve der gik imod det ‘accepterede’ var i juli 2015, da Lindsey Graham kaldte Trump en “jackass” og helt tåbeligt mente at Trump ville lade ham slippe afsted med det. Så løftede Trump sløret for dette trick og kom med Grahams mobilnummer som gengæld under en tale. Det etablerede Washington blev slået med rædsel - det gør man bare ikke.
 Billedresultat for trump the magician


I udenrigspolitiske henseender har Trump fået United Nations på hælene ved at kalde dem “overflødige.”


Faktisk er det en ret brillant plan at udskamme nogle af de medlemmer der kører på fribillet og få dem til at betale deres retmæssige del - eller risikere yderligere ydmygelse.  De har i alt for lang tid fået lov til at betale for lidt og nu er det på tide at nogen afslører deres fup og bluff.


I sit seneste møde med Donald Trump havde Angela Merkel det absolut ikke godt, hun lignede en udskældt gymnasieelev, der er blevet sendt ned på rektors kontor.


Trump har flået dækbarken af Washington Eliten, udstillet deres fupnumre, deres hykleri og forsinkelsestaktik for at de kan fastholde status quo.


De veletablerede i begge partier, sammen med deres villige medløbere i medierne har iværksat et totalangreb mod Trump administrationen, og mere direkte mod manden selv. De har forsøgt at skildre ham som en galning, uden karakter og ude af kontrol. Der er imidlertid en baggrund for hans formodede galskab, som han har forfinet i årenes løb som en taktik mod sine modstandere og dermed kan han afsløre deres skjulte dagsorden og nederdrægtige motiver.   


I et interview med Tom Brokaw i 1980 fremlægger en 33 årig Trump et rationelt argument for at ønske at købe World Trade Center. Dette interview viser at Trump er genemført snu og benytter sin nuværende status som en taktik. Her fremkommer han med et velbegrundet argument på en rolig, rationel facon i fuldstændig modsætning til de førende mediers skildring af ham som præsident.

Trump's modstandere har meget at vinde ved fordrejede høringer der i stadig højere grad viser sig at være det rene eventyr ved Det Demokratiske Parti om russerne og den formodede “hacking” af 2016 præsidentvalget.


Tidligere FBI direktør James Comey har lanceret sig selv som en 21. århundredes Anita Hill. Du husker måske Anita Hill da hun fortalte the Senate Judiciary Committee at hendes eneste motiv for at vidne var at fortælle sandheden om Clarence Thomas ved høringen om hans udnævnelse. Da hun blev spurgt sagde hun at hun ikke ville benytte sin medvirken som springbræt for en bogudgivelse og betalt taleturné. Vi ved alle hvordan det gik: Ms. Hill har skrevet adskillige bøger om hendes påståede msibrug som barn og kræver adskillige tusinder dollars for at holde en tale.


Comey følger i hendes fodspor da der er rygter om en bogudgivelse der siges at skulle være 10 millioner dollars værd. Hans fremtid, der vil profitere ved denne sag, vil få Hill til at ligne en ren amatør.


Endnu engang har Trump (den afklædende magiker) udstillet endnu en egoistopportunist der lader som om han er en  Boy Scout.


http://www.americanthinker.com/blog/2017/07/donald_trump_the_unmasked_magician.html#ixzz4o14sw6zk
Related Posts with Thumbnails