Eliten i EU får kamp til stregen fra Østeuropa
Hristo Guentchev, Marin Guentchev
Tidligt 1943 måtte Bulgariens regering efter pres fra Nazi Tyskland gå med til at, i al hemmelighed, at deportere landets cirka 48000 jøder til Nazi dødslejrene.
Efter voldsom modstand fra Den Bulgarske Ortodokse Kirke og samfundets som et hele, blev deportationen imidlertid sat i bero. Bulgarerne har i århundreder været tvunget til islamisering og etnisk udrensning ved Det Osmanniske Imperium og kunne derfor helt intuitivt sætte sig ind i den håbløse situation dere medborgere stod overfor og de gjorde derfor modstand. Nazi embedsmændene så helt anderledes på det. For at forklare fiaskoen ved deres anti-jødiske politik argumenterede,Obergruppenführer Adolf Beckerle med at “det bulgarske folk ,,,mangler den ideologiske oplysning som vi (i Tyskland) besidder.”
Nu gentager historien sig. Liberal-venstreorienterede forestillinger dominerer EU politik, men de flest kande i Østeuropa synes at være noget forbeholdne overfor dem.
Den generelle opfattelse i Bruxelles er at østeuropæerne mangler ‘den ideologiske oplysning’’ ved de progressive ideer. Er det så hovedkraften bag Østeuropas konservatisme, er de så tilbagestående? Eller er der en fælles erfaring i denne gruppe af nationer der forklarer deres modstand mod de liberale-venstresnoede ideer?
Østeuropa deler en fælles historie ved etableringen af kommunistiske regimer efter 2. Verdenskrig. Man troede at den ‘progressive ideologi’ på dramatisk vis ville forbedre samfundet. Kommunismen havde en kæmpefejl. Folkene godtog den ikke. Derfor måtte den “oplyste” elite gribe magten ved at igangsætte en konflikt mellem de forskellige sociale grupperinger og kommunismen kunne indføres under tvang, begyndenden med militant ateisme, glorificering af Marx’ ideer, give magt til minoriteter, fødselsplanlægning, gå ind og styre børnenes uddannelse, og så indførelsen af ‘politisk korrekthed.’
Det er dermed ikke overraskende at mange østeuropæere ser paralleler mellem den liberal-venstreorienterede agenda og det kommunistiske system som de har levet under i så mange år. Ved at tale positivt om Karl Marx’ eftermæle i en offentlig tale den 5. maj i år har EU’ præsident Jean-Claude Juncker blot bekræftet østeuropæernes værste mistanker: Kommunismen er på vej tilbage og nutiden elite i EU har intet imod at være associeret med den.
EU bureaukraterne synes ikke at forstå hvorfor østeuropæerne afviser genkomsten af et marxistisk verdenssyn. Dumhed og “tvungen oplysning” ved at udskifte demokratisk valgte regeringer ved at udsætte dem for pres synes at være Bruxelles nuværende strategi for at overvinde “social tilbageståenhed” i Østeuropa.
Ydre indblanding der som mål har at påtvinge liberale-venstreorienterede værdier har imidlertid, i samarbejde med kommunismen, fået endnu mere magt. Resultatet er at samfund i Østeuropa i højere og højere grad står sammen mod det de anser som en trussel mod deres nyfundne friheder, bedst demonstreret ved Viktor Orbans jordskredssejr i parlamentsvalget i Ungarn i 2018.
Ledelsen i Rusland forstår så udmærket, hvordan samfundene i Østeuropa er skruet sammen, og benytter denne viden med stor succes til at udvide sin indflydelse blandt konservative europæere. En sejr til russisk ideologi i mindst nogle lande i Østeuropa kunne få langtrækkende konsekvenser, da det ville kunne lamme NATO og EU ved at benytte “divide et impera” taktikken.. Som eksempel kan bruges Konstantin Malofeev, en russisk milliardær med tætte bånd til Kreml, der er ved at oprette et netværk af kristn og patriotiske organisationer med det formål at fremme Rusland som det eneste konservative autoritet på den nordlige halvkugle.
Præsident Trump, der indser at lande i Østeuropa er under pres fra såvel Bruxelles (økonomisk og socialt) som Moskva (militært og ideologisk) har taget to vigtige beslutninger om 1) at styrke NATO ved at insistere på at alle medlemslande forøger deres militærbudget og dermed sikrer at NATO kan opfylde sin forpligtelse til at beskytte sine medlemslande og 2) offentligt være imod den liberal-venstreorienterede dagsorden, og dermed taget et skridt mod et vigtig stategisk mål med at hæmme at borgerlige vælgere og beslutningtagere i Europa der hælder mod Rusland.
Disse er lovende skridt, imidlertid er der mere der skal gøres. Først og fremmest skal de frie demokratiske lande styrke deres alliance ved at holde fokus på udfordringer der forener dem (det vil sige - anti-terrorisme, forsvar, videnskab og frihandel) frem for at fremme politiske dagsordener der er årsag til intern splittelse og dermed giver potentielle modstandere endnu mere politisk ammunition.
Marin Guentchev received his M.D. and Ph.D. from the University of Vienna, Austria. Currently he is founder and owner of Trinity Medical Center in Sofia, Bulgaria and is Junior Professor (Privatdozent) for neurosurgery at the University of Heidelberg, Germany.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar