Trump er et geni mener Kina
Har nogen nogensinde kaldt kineserne ‘dumme’? Ikke de fyre der snart skal omtales.
Nu har de ‘læst’ præsident Trump, og ulig det barnagtige eurotrash fra Vesteuropa ser de en snu, klog, skakspiller, et Sun Tzu geni, der med lethed kan sætte dem skakmat, og det har de masser af grunde til at tro.
Det er konklusionen i en rapport fra en europæisk politik forsker der faktisk drog til Beijing og spurgte de lokale ledere om hvad de oplevede. Rapporten som præsident for European Council of Foreign Relations, Mark Leonard giver, i the Financial Times, er værd at tegne abonnement på eller så blot en prøveperiode så man kan læse den. Nogle af hans tanker fra artiklen kan imidlertid læses på Instapundit. Her er så lidt af hvad Glenn Reynolds posterede.
Jeg har netop tilbragt en uge i Beijing for at tale med embedsmænd og intellektuelle, mange af dem er forbløffet over hans evner og hans taktiske forståelse......
Kun få kinesere mener, at hr. Trumps primære bekymring er at få balance i handelsunderskuddet mellem de to lande. Hvis det var tilfældet, siger de, ville han have fået EU, Japan og Canada til at stå på samme side som han mod Kina fremfor at lade Amerikas allierede også blive fanget ind i hans told-trawl.
De mener hr. Trump føler han skal gøre noget ved den relative nedtur for hans store nation. Det er ikke sådan at den nuværende orden ikke gavner the U.S. Problemet er at den gavner andre mere - relativt set. For at gøre det hele værre investerer the US milliarder af dollars og temmelig meget blod i støtte til de selvsamme alliancer og internationale institutioner der er med til at inddæmme Amerika og hjælpe med til at Kina bliver stærkere.
I kinesernes øjne er hr. Trumps modtræk en form for “kreativ dekonstruktion.” Han ødelægger systematisk de eksisterende institutioner - fra the World Trade Organization og the North American Free Trade Agreement til NATO og the Iran Atom Aftalen - som et første skridt mod genforhandling af verdensordenen så betingelserne bliver mere favorable for Washington.
Når først den orden er vendt på hovedet mener den kinesiske elite at hr. Trump vil gå videre og genforhandle Amerikas relationer med andre magter. Fordi the U.S i dag er den mest magtfulde nation i verden vil det være i stand til at forhandle med dem en af gangen frem for gennem multilaterale institutioner der giver den svage mere magt på bekostning af den stærke.
Mine samtalepartnere siger at hr. Trump er den første U.S. præsident i mere end 40 år der kan tryne Kina på tre fronter på samme tid: Handel, militært, og ideologisk. De beskriver ham som en mester i taktik, med fokus på en udfordring ad gangen, og hivende så mange indrømmelser hjem som han formår. De omtaler den dygtige måde, hvorpå han optrådte over for præsident Xi Jinping. “Se blot hvordan han forhandlede med Nordkorea,” siger en. “Han fik Xi Jinping til at tilslutte sig FN sanktioner mange gange, og skabte dermed et økonomisk kvælergreb på Nordkorea. Kina vendte dermed Nordkorea til en svoren fjende af Kina.” Men de ser ham også som en strateg der er villig til at erklære fred, ‘våbenhvile’ på ethvert område når der ikke er flere indrømmelser at opnå, og så begynde igen på en ny front.
Javel så! Kineserne har altså nærmere betragtet Trump dramaerne i Quebec og Singapore og Bruxelles og Helsinki og er kommet til konklusioner om, hvordan disse angår dem. Hold dine venner tæt på dig og dine fjender endnu tættere, som Sun Tzu plejede at udtrykke det. De ‘smæk’ Justin Trudeau i Canada måtte stå model til, tilnærmelsen til Nordkoreas diktator Kim Jong Un i Singapore, den næste gang ‘smæk’ ved NATO hovedkvarteret i Bruxelles i Belgien, og det ‘kærlige’ møde med Valdimir Putin i Helsinki havde i sandhed effekt i Kina, hvor de lokale måtte anerkende aktionernes påvirkning.
Jamen sikke et sammenfald at Trump sådan tilfældigvis er en Sun Tzu elev, den berømte kinesiske strategiker der skrev "The Art of War."
Helt åbenbart så kineserne ikke en galning (og da de er kammerater med Kim ved de alt om hvordan en galning ter sig) europæerne derimod ser en galning. De så en magtfuld spiller, en med den hensigt at tale verdensorden imod som the U.S. betaler så rigeligt til og får meget lidt ud af. Trods alt ryddede vi op efter Irak Krigen, (med U.S. blod og skatter, sammen med de uvilige sløve allierede) og hvem fik så al olien? Kineserne, naturligvis.
Selvfølgelig betyder det at de indtil nu har anset the U.S. for en dumrian. Bemærk at den kinesiske Leonard citerer den selvsamme Chicom, nu tidligere Viceudenrigsminister He Yafei, der havde stor morskab ud af at ‘ydmyge’ præsident Obama offentligt i København for få år siden, og Obama gjorde intet ved det. Han taler så absolut ikke på samme nedladende facon til Trump.
De kan se, hvordan Trump rydder op i de multilaterale institutioner fra efterkrigstids ordenen der i den grad har hæmmet amerikanerne, og fortsætter med en efter en aftale for the U.S.- hvilket i bund og grund giver god mening.
Trods alt siger Trump at hans tilgang i en handelskrig drejer sig om afgifter og aftaler.
Måske gør præsident Trump dette instinktivt eller måske gør han det med en plan i baghovedet noget der får Trump haderne til at le. (Husk dog at hans tidligere politiske rådgiver Steve Bannon havde intenst fokus på Kina.)
Det som står helt tydeligt nu er at kineserne nu har en sund respekt for the U.S. og ikke har fokus på Eurothrashets og deres venstreorienterede U.S. allieredes overdrevne manerer og opførsel. Man koncentrerer sig nu om selve substansen ved at Forhandle med Trump.
Var det ikke netop Sun Tzu, eller en anden, der bemærkede vigtigheden at overbevise dine modstandere om at du er langt mere magtfuld end du umiddelbart ser ud til at være?
Faktisk var det Trump der gjorde dette i dette Sun Tzu tweet her.
FollowFollow @realDonaldTrump
More
"The Supreme Art of war is to subdue the enemy without fighting." -- Sun Tzu
8:04 AM - 17 Jul 2012
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar