Lad os huske russisk indblanding førhen
Helt tilbage i 1919 oprettede russerne Kommunistisk Internationale, Comintern, for at kontrollere de udenlandske politiske partier de betalte for. De i indercirkelenn kunne fortælle at Partiet var som the Brooklyn Bridge “ophængt med kabler.” I 1924 intervenerede russiske kommunister amerikanske valg ved at opstille deres egne kandidater.
Ben Gitlow, deres vicepræsident kandidat i 1924 og 1928, skrev om udfordringen med at få “land efter land” ind under Moskvas regering. William Z. Fosterm forfatter til Toward Soviet America, var den kommunistiske præsidentkandidat i 1924, 1928 og igen 1932. Ingen af de valgindsatser gav anledning til en særlig efterforskning af forbundsregeringen, der end ikke havde anerkendt det kommunistiske Rusland.
I 1932, gangsatte Stalin historiens første menneskeskabte hungersnød der slog millioner af ukrainere ihjel. Walter Duranty fra the New York Times skrev at der ikke var en sådan hungersnød og den fake news hjalp USSR til at opnå officiel anerkendelse i 1933. Det åbnede så op for andre muligheder for indblanding.
“Det forundrende er ikke at der uden tvivl var mange Røde der havde regeringen som deres ‘kald’, men at hele Communist Party ikke var på den føderale lønningsliste,” Det var synspunktet hos Robert Vaughn, i hans PhD om sortlister over showbusiness. Hovedaktørerne indkluderede Stalin agenterne Alger Hiss i Udenrigsministeriet og Harry Dexter i Finansministeriet.
Earl Browder var russernes ‘mand’ som præsident i 1936 og 1940, og det år støttede Partiet Stalin-Hitler Pagten, forsvarede Nazi og Sovjets invasion af Polen og kæmpede for at blokere for U.S. hjælpen til det kæmpende Storbritannien. Dog iværksatte forbundsregeringen ingen officiel efterforskning af russisk indblanding.
I 1948 støttede de russiske kommunister Henry Wallce fra the Progressive Party. Wallace tabte til Harry Truman, der slog Republikanerne Thomas Dewey. Trods det Den Kolde Krig eskalerede på det tidspunkt var der ingen antydning af at U.S. Forbundsregeringen skulle efterforske valget i 1948.
I 1952 støttede russiske kommunister kandidaten for Progressive Party Vincent Hallinan som præsident.
i 1968 vendte russerne sig igen til Communist Party kandidaten Charlene Mittchell, en afro-amerikaner, der siden 1946 havde støttet det gennemført hvide, udelukkende mandlige diktatur i Sovjetunionen. I 1968 var Mittchells slogan en “revolutionær transformation af dette samfund” De fattige og sorte sagde hun “skal have ret til at forsvare sig selv, og det betyder med våben om nødvendigt.” Denne opfordring til vold og åbenlyse støtte til et udenlandsk diktatur foranledigede ingen forbunds efterforskning.
I 1972 støttede de russiske kommunister Stalinisten Gus Hall som præsident for the United States. Han var forøvrigt også russernes kandidat i 1976. 20 år efter at Khrushchev havde afsløret Stalins uhyggelige og omfattende overgreb og forbrydelser, og længe efter de russiske invasioner af Ungarn og Tjekkoslovakiet som stadig var under russisk kontrol. Med den forhistorie og kampagnen mod dissidenter som Yuri Glazov, på et højdepunkt, krævede det at være en særlig type at stemme på den kommunistiske kandidat Gus Hall. College studerende John Brennan stod med den udfordring.
I 1979 vandt den afro-amerikanske kommunist Angela DavisLenin Freds Prisen og året efter stillede hun op som vicepræsident sammen med Gus Hall. Partiet forsøgte igen i 1984, på et tidspunkt da russerne var på march i Afrika, Centralamerika og Afghanistan. Selv da gjorde forbundsregeringen ikke noget for at nedsætte en komite for at efterforske russisk indblanding i valg.
Efter 1988, betoner en Marxistiske hjemmeside “vælgerne opfordres til at støtte the Democratic Party.”
Democrat kandidater var for størstedelens vedkommende ‘liberale’ indtil 2008. Den tidligere Barry Soetoros elskede Frank fra Dreams from My Father var kommunisten Frank Marshall Davis, en trofast agent for Ruslands hvide diktatur. Derfor giver det mening, at tidligt i Barrys første periode da annullerede POTUS 44 det europæiske missil forsvar der sådan bekymrede Rusland.
I 2012 tfortalte POTUS 44 den russaiske præsident Dimitry Medvedev at han ville have mere “fleksibilitet”, vedrørende missilskjoldet efter valget. Det eksempel på samarbejde gav ikke anledning til efterforskning og ingen særlig komite. Noget sådant kunne kun ske efter Donald Trump besejrede Democrat Hillary Clinton i 2016.
Amerikas egen efterretnings og lov håndhævelses kontorer lagde opgaven i hænderne på FBI chefen Peter Strzok, for at igangsætte en “MidYear Exam” operation for at frikende Hillary Clinton for lovovertrædelser.
Så blev The Deep State øksen til “Crossfire Hurricane,” efterforskning af russisk indblanding og designet på at miskreditere Trump og give ham sparket ud af embedet.
Efter præsidentens topmøde med Putin forleden tweetede John Brennan “Donald Trump's optræden på pressekonferencen i Helsinki overskrider og når helt op på kanten af “store forbrydelser og upassende opførsel,” Det er helt klart forræderi.” Sen. Steny Hoyer var enig og Democrat Steve Cohen, ønskede at Peter Strzok skulle have Purple Heart og så gerne et militærkup.
Dette er så hvad der sker når nationen tillader en Gus Hall vælger at blive chef for CIA.
Dette er hvad der sker når nationen glemmer ægte russisk spionvikrsomhedi og i stedet fabrikerer forestillinger om falsk samarbejde.
Dette er hvad der sker når en præsident (Obama) bruger The Deep State til at få indsat sin udpegede efterfølger.
Trods afsløringerne fra Strzok og Page raser konflikten videre. Som præsidenten siger - ‘lad os nu se hvad der sker.’
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar