lørdag den 31. juli 2010

Obama og Gaddafi - ens??

Barack Obama og Moammar Gadhafi

Joseph Farah

Nu da vi ved at Barack Obama løj om at være "chokeret, så chokeret" over Skotlands løsladelse af Lockerbie bombemanden Abdel Baset al-Megrahi, så er det værd at tænke nogle øjeblikke over den præsidentielle drømmers historie vedrørende Libyens Moammar Gaddafi.

Men før vi undersøger dette overraskende slægtskab så lad os se på nogle kendsgerninger ved Megrahis løsladelse.

Pan Am Flight 103 var på vej fra London til New York den 21, december 1988, da det blev sprængt af en bombe, alle 243 passagerer blev dræbt, heraf 190 amerikanere, 16 besætningsmedlemmer og elle indbyggere i Lockerbie, Skotland hvor rester af flyet faldt ned. Altså ialt 270 døde.

Libyeren al-Megrahi blev dømt for at have udført angrebet og afsonede en livstidsdom i Skotland til sidst i august 2009, da han ganske uforklarligt blev løsladt af "humanitære grunde," idet det blev hævdet han led af dødelig cancer og kun havde tre måneder af leve i.

Selvfølgelig er al-Megrahi stadig i live nu godt 11 måneder senere og lægerne der behandler ham nu siger han højst sandsynligt vil kunne leve i årevis, måske et årti eller mere i Libyen, hvor han betragtes som en national helt. Faktisk så vidste det britiske efterretningsvæsen at Gaddafi havde betalt en præmie til lægerne der deres snydediagnose.

Hvad havde Obama at sige om alt dette dengang?

"Jeg tror vi alle i USA var overraskede, skuffede og vrede over løsladelsen af Lockerbie bomberen," sagde han. "Og min administration har udtrykt vore meget klare indvendinger før beslutningen blev taget og også efter den var udført. Derfor byder vi enhver yderligere information velkommen, der vil kunne give os indsigt i og en bedre forståelse af, hvorfor beslutningen blev taget."

De fleste amerikanere var overraskedede, skuffede og vrede over, at en massemorder/terrorist blev løsladt. Men nu er det tydeligt at Obama ikke var overrasket, skuffet eller vred. Faktisk var han delagtig i affæren fra begyndelsen og hans administration sørgede for den blev udført.

En uge før al-Megrahi's løsladelse sendte Richard LeBaron afdelingschef for U.S. Ambassaden i London, et brev til den skotske førsteminister Alex Salmond og embedsmænd i retssystemet der gjorde klart at U.S. ville foretrække at terroristen forblev i fængslet, men kun protestede kun over en fængselsoverførsel, ikke en løsladelse.

"Ikke desto mindre" skrev LeBaron, "Hvis de skotske myndighder kommer frem til den konklusion at al-Megrahi skal løslades fra skotsk varetægt, så er U.S. holdningen at en betinget løsladelse af medmenneskelige grunde ville være langt at foretrække fremfor en overførsel til andet fængsel, hvilket vi er meget imod".

Det ser nu ud til at løsladelsen af al-Megrahi var del af en aftale indgået med BP om en lukrativ oliekontrakt med Libyen.

Skandalen stinker fælt uanset, hvordan man ser på den. Det er en beretning om politikere der gør lige hvad der passer dem uden at tage hensyn til sikkerheden, og deres vælgeres ægte interesser - medmindre disse vælgere tilfældigvis er multinationale oliekonglomerater og terror massemordere.

Men hvad var Obamas motiver? Overvej denne lille historiske opgørelse over Obamas besynderlige forbindelse med Libyens Moammar Gaddafi.

  • Gadhafi modtog Obama's Kenyanske bedstemor, Sarah Obama, i Tripoli i december 2009. Hun besøgte Gaddafi for at ønske ham til lykke med hans bestræbelser for at forene det afrikanske kontinent, siger det officielle nyhedsbureau JAFA. Ifølge JAFA fortalte hun Gaddafi at hun var kommet for at "fortælle ham om hendes stolthed som borger fra Afrika, over at han gjorde så meget for at forene det afrikanske kontinent og hans humanitære initiativer for Afrika."
  • Obama's præst igennem 20 år, mødtes med Gaddafi i Libyen i 1984 på en rejste med lederen af Nation of Islam, Louis Farrakhan.

  • Efter frigivelsen af al-Megrahi gav Obama administrationen 40000o dollars til en libysk velgørenhedsorganisation der er under ledelse af Gaddafi familine. Pengene gik til to fonde - 2o0000 dollars til Gaddafi Udviklings Fonden, der er ledet af Gaddafis søn, Saif, og andre 200000 dollars til Wa Attassimou, en organisation der er ledet af Gaddafis datter, Aisha. Saif Gaddafi, forhandlede forresten fangeudvekslingen med BP Oil folk. After
  • Gaddafi havde pæne ord at sige om Obama i september da han besøgte FN - og kaldte flere gange Obama "min søn" eller "vor søn." "Kan du garantere efter Obama, hvordan Amerika vil blive regeret? Vi er tilfredse og glade, hvis Obama kan forblive for evigt som præsiden for Amerika" Det rapporteres også, at Gaddafi omtalte U.S. præsidenten som "en sort afrikansk kenyaner."

  • Obama sad to pladser væk fra Gaddafi ved det årlige Top Otte møde for et år siden - kun Silvio Berlusconi, Italien skilte dem ad.
  • I 2008, Sagde Gaddafi at Obama var en muslim med kenyanske rødder der studerede i islamiske skoler og hvis kampagne måske var belvet finansieret af mennsker i den islamiske og afrikanske verden.
  • Gadhafi har gentagne gange udtryk bekymring over at Obama en dag måske ville blive myrdet.

For de fleste amerikanere, er Gaddafi et uhyre - en psykopatisk morder og tyran, og højst sandsynligt skingrende sindssyg.

Men han er så glad for Obama,. Og alt tyder på at Obama trods sine ytringer om det modsatte, har et blødt hjerte når det drejer sig om Gaddafi.

Joseph Farah

http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=184725

fredag den 30. juli 2010

Den kugleskøre Gaddafi

Den komplet sindssyge Gaddafi

Stephen Brown

Den libyske "humanitarisme" viste sit grimme fjæs endnu engang i denne uge ved det besynderlige møde af afrikanske statsoverhoveder i Uganda. Blot et par tuger efter at have sendt et skib med forsyninger til Gaza, angiveligt af "humanitær" bekymring for palæstinensernes lidelser forårsaget af Israels påståede tyranni, viste Libyen præsident Muammar Gaddaffi sin personlige opfattelse af medfølelsele ved den internationale konference, der blev overværet af 30 afrikanske ledere, da han slog en medhjælper offentligt.

Gaddafi foretog denne handling, som synes at være fuldstændig normal opførsel fra hans side, da hans folk der står for hans møder havde ført ham til den forkerte konferencebygning ved luksus feriestedet udenfor Kampala, Ugandas' hovedstad, hvor topmødet blev holdt fra 25-27. juli. Ifølge den kenyanske avis The Nation, var Gaddafi kommet halvvejs op af det forkerte mødesteds trappe da han blev informeret om fejlen af en ugandisk sikkerhedsvagt. Dette blev årsagen til en diskussion på arabisk mellem Gaddafi, og en af hans medhjælpere der endte med at den libyske diktator slog denne på begge kinder. Journalisterne ville skynde sig og tage fotos, men dette blev forhindret af hans livvagter.

En time senere, ankom Gaddafi til det rigtige mødested, men ifølge The Nation forlod han mødet efter 30 minutter, og gav sine hjælpere ordre til at lave ham en kop te på en grille udenfor i haven. Tiltrukket af den usædvanlige aktivitet kunne der fortælles at andre delegerede og journalister begyndte at samles rundt om for at tage bileder af ham. Men dette forårsagede blot endnu et raseriudbrud fra Gaddaffi, der "vredt tog sin stol og gemte sig i blomsterne." Hans livvagter fortsatte med at sætte et sikkerhedshegn op rundt om haven.

Dette var dog ikke afslutningen på den libyske delegations forfærdelige opførsel. To gange under konferencen kom Gaddafis hold af livvagter i håndgemæng og skubbede til det ugandiske sikkerhedspersonale, der var ansvarlig for topmødets sikkerhed. Ved indgangen til et af mødestederne holdt postyret først op, sådan er det bevidnet af andre delegerede, da den libyske ambassadør råbte: "Lad være med at slås! Slås Ikke!"

Episoderne i løbet af ugen var faktisk en forbedring i forhold til Gaddaffi's besøg i Uganda i 2008 for at åbne Gaddaffi Moskeen i Kampala som er bygget med hjælp af libyske penge. Lige før åbningsceremonien forsøgte Gaddaffis livvagter at afvæbne sikkerhedsudsendige fra de andre inviterede statsoverhoveder herunder mænd fra værten, Ugandas præsident, disse blev kastet mod en mur det resultat at skærmydslerne var på kanten af en skududveksling. Ligesom ved ugens konference ser det ud til at Gaddafi er ligeglad med det kaos der omgiver ham.

Gaddafi Moskeen Kampala. Læs også denne artikel på synopsis om hans kontroversielle udtalelser i den forbindelse.

Et lignende "mægtigt postyr" fandt også sted i Sydafrika i 2002, ved indvielsen af den nye African Union efter at 200 fuldt bevæbnede libyske livvagter, der lignede en "lille invasionshær," steg af deres Boeing 737. Først da de libyske vagter havde deponeret de fleste af deres våben fik de lov at komme ind i landet. En normalt sikkerhedshold for et statsoverhoved, udgør sædvanligvis cirka 10, meddeles det.


Gaddafi er bedst kendt i Vesten som hovedsponsoren for statsterrorismen i 1980'erne. Han sendte sine mordere til Europa for at dræbe libyske dissidenter og var ansvarlig for drabet på den britiske politbetjent Yvonne Fletcher, der blev dræbt af ild indefra den libyske ambassade i London. Lockerbie Bombningen den 21. december1988, var også Gaddafis værk, og trækker stadig overskrifter nu da flere detaljer afsløres om den kontroversielle løsladelse af Abdel Baset al-Megrahi fra et skotsk fængsel. Al-Megrahi, et libysk efterretningsagent, blev fundet skyldig i at have forårsaget døden for 270 mennesker da en bombe ødelagde Pan Am flyet 103 over Lockerbie, Skotland. (Se evt. denne på synopsis)

Imidlertid gik "Den Broderlige Leder og Vejleder for Revolutionen" som Gaddafi kaldes i libyske publikationer et skridt for langt da han lod en bombe på et diskotek sprænge i Berlin 1986, og dermed dræbte to US soldater. Præsident Ronald Reagan spildte ikke tiden, da han lod et gengældelsesluftangreb finde sted over Libyen som Gaddafi med nød og næppe slap fra i live.

torsdag den 29. juli 2010

Muslimer i Militæret

Muslimer i Militæret

Sandheden er at muslimerne allerede er i militæret. De følger deres militære håndbog Koranen og deres mål er at dominere verden. Det skjuler de ikke, det står i Koranen. Det er en hellig pligt for enhver muslim at kæmpe for sin religion, at bringe islams storslåede lys til alle mennesker i verden, at overtale dem til at tilslutte sig islam og erfare lykken ved islam.

Mens islam er i krig med resten af verden formoder dumme vesterlændinge at muslimerne bare er som alle andre, at islam bare er en religion som andre religioner.

Skønt det er sandt at kristne gerne vil have at verden var kristen, så ønsker de at verden er kristne i deres hjerte, ikke i regeringen. Muslimerne ønsker at hele verden er muslimsk, men under islamisk lov.

Så selvom det er sandt at der kristne i alle lande på Planeten så er der dog ingen kristen regeringsform, ingen nation der lever under kristen lov. Vi kan ikke sige det om lande med muslimske flertal. Når et land har to muslimer, medmindre de bliver smidt ud som under Reconquista, så bliver landet med tiden overvejende muslimsk.

Svar til Islam, Islams endelige mål: Verdensherredømmet.

11. september 2004, på treårsdagen for 9/11 lader al-Zarqawi skinne igennem at det at sprede islam i verden er vanskeligt, men at de hellige krigere ikke skal give op.

Med hensyn til Jer krigere, der kommet langt brote fra, ved Allah, da'wa missionerne (udbredelsen af islam) har aldrig været en vej belagt med roser og krydderier; prisen for da'wa missionerne er tung at bære, og prisen for at bringe principperne ud i virkeligheden er fuld af torne, lemmer og blod. Dagslyset vil ikke komme i dette mørke undtagen ved Jihad krigerne og (shahids)martyrerne.

Således er det endelige mål for islam udfra disse to meget synlige terrorister at sprede budskabet og Allahs vej rundt om i verden fordi Islam er en Guds gave, judaismen og kristendommen langt overlegen. Hvordan skal dette mål bedst manifestere sig og udføres? Ved at følge Koranen og Sharia, der udtrykker Guds vilje og vej i den ypperste form.


I løbet af de forløbne 1400 år er mere end ethundrede millioner hinduer blevet dræbt ved muslimer, der ønskede at give dem denne gave fra Gud. Der plejede at leve ti-millionvis af kristne i Syrien, Libanon, Tyrkiet, Irak og Ægypten men nu er de ganske små minoriteter, der bliver stadig mindre. Muslimske soldater hjalp med til at "overtale" alle disse mennesker til at konvertere.

Nogle af læserne vil måske indvende at Zarqawi, bin Laden og andre ekstremister har misfortolket Koranen. Jeg bemærker at der er millioner af muslimer der tilsyneladende misfortolker Koranen.

Saudierne har det fint med at finansiere madrassaer der fremmer den mest ekstreme form for Islam; Taliban har det fint med at gennembanke kvinder der klæder sig ubeskedent eller piske mænd der ikke lader skægget gro; pakistanerne har det fint med at smide syre i ansigtet på kvinder der vil have skilsmisse; iranerne har det fint med at hænge bøsser eller voldtage børn, før de henrettes; yemenitterne har det fint med at lade sig gifte med ni-årige piger; palæstinenserne har det fint med at sprænge busfulde af skolebørn i luften; nigerianerne har det fint med at voldtage og dræbe kristne kvinder; muslimerne i Sudan har det fint med at dræbe hundredetusindvis af ikke-muslimske sudanesere; muslimske mænd har det fint med at æresdræbe tusinder af døtre, søstre og hustruer der bryder islamiske love, og listen kunne fortsætte.

Selv muslimer der har boet i årevis i Amerika viser sig at være Allahs soldater. Unge mænd og kvinder der er født her og opvokset her og konverterer til Islam bliver Allahs soldater. Vi læser om deres had til deres land, og til alle vantro og undrer os over, hvordan dette dog kunne ske.

De læser Koranen. Derfor misforstår mange muslimer Koranen.

Enhver bog der er misfortolket af millioner af mennesker, og hvor resultatet er millioners død, bør revideres.

I det mindste burde vi i hvert fald ikke tillade at unge læser denne bog før den er blevet rettet.

Vi ville ikke give lov til at børn i børnehaveskolen læser Det Kommunistiske Manifest eller Mein Kampf. Disse bøger (og Koranen er ikke så meget anderledes) bør kun læses på højere klassetrin eller universitetet hvor de kan blive latterliggjort og forhånet. Ligesom vi heller ikke bevidst tillader kommunister eller nazister at komme ind i Amerika, da bør vi heller ikke give lov til at muslimer kommer ind i dette land af samme grund: Ideologien de fastholder er en trussel for vor levevis.

artikel fra plancksconstant.org

onsdag den 28. juli 2010

Kommunismen på film

Hollywood’s fortælling om Sovjet

Michael Moriarty

Hvornår mon Hollywood vil begynde at overveje at fortælle den sande historie om Den Russiske Revolution, om Lenin, Stalin, og deres efterfølgende efterabere, såsom Mao Zedong og Kim Jong Il?

Tilsyneladende er der nogle der håber på en 'lignende succes', George Soros, Barack Obama - for ikke at nævne typer som Hugo Chavez - der rider på den bølge der er opstået på baggrund af verdens uvidenhed om hele mareridtet ved Den Verdensomspændende Kommunistiske Revolution.


platoonElias4

Som en helt igennem perfekt åbenbaring af Hollywoods narkose, så er Warren Beatty filmen Reds ikke en anklage af kommunismen, som nogle måske gerne vil betegne den, men et meget effektivt portræt af kommunismens harmløshed.

Nogle få amerikanske "idealistiske" venstreorienterede var, blot skuffede over Den Russiske Revolution.

Altså ikke mere farligt end drømme der brister.

David Lean’s Dr. Zhivago?

Det er blot begyndelsen af sandheden om Sovjet og nu neo-Sovjet Rusland.

Se på dette til en begyndelse.

Vi har en nærmest endeløs række af filmiske afsløringer af Nazityskland.

Hvor er klassikeren om de hensynsløse mordkampagner hos den verdensomspændende marxisme?

Med en skamløst marxistisk præsident i Det Hvide Hus, er det så ikke på tide for den såkaldte Republikanske Pengebesiddende Klasse at hoste op med film der afslører de nazilignende virkeligheder hos Stalin/Mao/Kimil Jongs diktaturer?

I store træk er de vigtigste grundlæggende forskelle på Godt og Ondt gået tabt i Hollywood og Venstrefløjen omtaler det som et sublimt fremskridt.

Hvorfor har Hollywood været så ivrige efter at fjerne eller sløre oldgamle moralske grundsandheder?

Fordi, "Bjerget", Den Gyldne Regel, for eksempel, ikke findes for at blive besteget, men for at blive udfordret og rejst tvivl om.

I de sidste halve århundrede ville det det at bestige 'Sandhedens Bjerg' i stadig større omfang betyde at ødelægge det, gøre det mindre, høvle af det, opløse det eller som i så mange tilfælde portrættere Sandhedens Bjerg som værende ondt.

77218-050-5A771AE7

Hvordan har vi dog gjort en kommunist apologet som Oliver Stone og hans medfæller til den heroiske vision, og Amerika til skurken?

Ja, så laver vi en film som Platoon.

I den vil publikum snart komme til at indse at det er bedre at være alt muligt andet i Platoons verden, end en amerikansk kombattant i Vietnam.

Vi ved nu, på grund af Oliver Stones slet skjulte beundring for kommunisten Hugo Chavez, at med Oliver Stones øjne er et kommunistisk Vietnam automatisk helten når det står overfor det slyngelagtige Kapitalistiske og Frie Markeds Amerika.

Stone gør intet ud af at fortælle, hvorfor et kommunistisk diktatur er bedre.

Det behøver han ikke.

Amerika fik Vietnam bombet sønder og sammen og tabte alligevel fordi, efter Oliver Stones vurdering, Amerika er en ond bølle og kommunismen er "Den Bedårende Lille Fyr."

Skal den gennemført exceptionelle, men i al væsentlighed britiske film The Killing Fields, og dennes afsløringer om en af de mindre, men dog ligeså skrækkeligt helvedes kommunistiske diktaturer være det eneste glimt i den bundløse slangrede af kommunistisk tyranni?

Hvad er det der mangler?

Kunstnere til at skabe filmene?

Hvorfor er amerikanske manuskriptforfattere aldrig gået meget mere i dybden med Solschenizyns værker?

1killing_fields_skulls
Real Killing Fields

Den seneste og dybdeborende afslørende biografi om Mao Zedong af Jung Chang og Jon Halliday venter blot på det rigtige unge amerikanske geni der kan tage os ind i denne smertefulde rejse til Helvede som Mao ledet hele Kina hen mod.

En Dissidents Død er en bog der åbner op et nutidigt drama om livet og døden, og som Wikipedia finder er så fascinerende at man giver den en af de længste og mest gennemførte undersøgelser.

Her findes et af de mest magtfulde dramaer til at give genlyd om det uundgåelige, og det er jeg sikker på, endelige sammenstød mellem en fri verden og kommunismen.

Eller, som det kendes som i den seneste talemåde, Den Progressive Nye Verdens Orden.

Bogen En Dissidents Død var indstillet til at blive lavet som film for et stykke tid siden, men nu hører vi intet om den.

I 1930- og 40'erne kom Sovjet og deres amerikanske sympatisører ind i kunstarterne i USA under ledelse af og på ordre af Josef Stalin.

Foretagender som Group Theater, dets kandidater og beundrere, samarbejdede om "kunstnerisk seriøsitet," i næsten alle film fra Hollywood og, som en syg effekt, inficerede man de førende medier.

Bare ved at betragte TV popularitetstallene kan man se en afsløring af, hvordan Amerika hungrer efter traditionelle amerikanske værdier.

Fox News prygler de andre TV-stationer!

The Obama News Network’s modsvar?

Men hvor er vor konservative Oliver Stone, Stephen Spielberg eller James Cameron?

Det er ikke til at finde.

Der er en enorm bunke af materiale der blot venter på en sådan kunstner.

En sådan typisk amerikansk filmskaber er derude.

Vi skal bare finde ham og hjælpe ham ...eller hende!

Nuvel, jeg ved godt den er meget lang, men forsøg at se nærmere på hele The Soviet Story.

Om ikke for din egen skyld så for dine børns skyld. Hvis noget ikke gøres meget snart om den aktuelle uddannelse af den amerikanskre ungdom, der kan afsløre kommunismens rædsler og den kommunistiske trussel i Washington for dem ....så....vil Hollywood med stor lethed kunne forføre dem.

I mange år førte New York Venstrefløjen mig i snor.

Gud ske tak og lov for min hårde oplæring i en Katolsk High School!! De år i en præsts fængsel, viste mig den eneste gangbare vej til Himlen på jorden.

tirsdag den 27. juli 2010

Pædofilibevægelsen benåder Polanski

Polanski benådet af den globale pædofilibevægelse

Judith Resiman

Jeg har skrevet mange gange om den sadistiske lille kujon. Det er ikke nogen overraskelse at regeringen i Schweiz netop har ladet den "hædrede" Roman Polanski være kommet ud af sit mange-million dollars sommerhus, Den internationale pædofilibevægelse ville have anvendt hvilket som helst pres der kunne være brug for at få en af deres 'egne' løsladt fra hans champagne og kaviar borgmure.

Roman må have haft finansielle støtter blandt sin kult af venstreorienterede fupmagere og nære åndsfæller som den pædofile pæderast, den franske kulturminister Frederic Mitterand (Roman foretrækker altid små piger fremfor drenge), som Bangkok -sex-drenge-turist, beklagede Mitterand at Roman "var kastet for løverne" og var glad for at få kendskab til at hans kollega udi voldtægt af børn ville være tilbage, på gaderne, som det nu er tilfældet.

Det er sandt at bordeller og antallet af gadeprostituerede i Zürich nu fyldes op i et hurtigere tempo da børn lovligt kan være prostiturede som 16-årige og pædofile anklager eller fængslinger er ganske sjældne. Imidlertid er teenagerne på gaderne en smule for gamle for Roman, og da alderen for prostitution i Frankrig , Tyskland og Italien er 18 år, da er hans pædofile offentlige fremtoning måske lidt mere snu for en tid.

I bøsse Paris var Roman helt åbenlys pædofil, og lod sig udstille med flokke af små teeny-yndigheder, i avisers foto essays. Hans "forhold" med den 15. årige Natassja Kinski var velkendt. Hun blev Tess i hans film fra 1979, som Roman selv instruerede og optog, og han voldtog hende.

Oh, den smukke kunsts besnærende verden.

Charlotte Lewis en britisk skuespiller, har fornylig anklaget Polanski for at voldtage hende da hun var 16. Han "tvang sig til mig i sin lejlighed i Paris" sagde hun, "og jeg har måttet leve med virkningerne af hans opførsel lige siden det skete."

The New York Daily News citerede Lewis for at sige, at Polanski sagde til hende at han gik i seng med alle sine skuespillerinder. "Det sagde han ganske roligt og koldt, 'Hvis du ikke er så stor en pige så du kan have sex med mig, så er du ikke gammel nok til at bestå filmprøven. Jeg skal gå i seng med enhver skuespiller jeg arbejder med; det er på den måde jeg arbejder, det er sådan jeg lærer dem at kende, sådan jeg former dem.

For den som måske har glemt, hvorfor Polanski blev tilbageholdt i Schweiz, så bedøvede han og på brutal vis voldtog og sodomiserede en 13 årig gammel pige i USA. Han forventede aldrig at blive arresteret for det som åbenbart var hans helt almindelige opførsel, men det blev han. Han indrømmede, men flygtede og drog glad og fro til Frankrig for at lave film herefter. Han blev arresteret i Schweiz på en retsbegæring fra USA. Læs evt. denne artikel på synopsis. Og denne.

Widmer-Schlumpf, en schweizisk juridisk embedsmand, af feminint tilsnit sagde, i forbindelse med løsladelsen, "Denne beslutning var ikke for at undskylde Polanski's forbrydelse," hvilket var en nydelig måde at udtrykke det på - skønt nogle ville kalde dette for tvetydige ord eller det der er værre. Dette viser, hvor langt kvinder i Schweiz er kommet da mænd gav dem lov til at stemme i 1990.

Polanski sagen i Schweiz lader en huske på landets vane med at tillade at tyske militærvogntog fik lov at komme igennem landet under 2. Verdenskrig, hvor Schweiz påstod de var "neutrale." Man hører også om deres legaliserede medlidenhedsdrab, der stadig finder sted, og deres frivillige sterilisationsprogrammer, der endeligt standsede i 1980'erne. At løslade den skrupelløse Polanski bringer også i erindring den ædle Crhistoph Meili, en tidligere sikkerhedsvagt i Schweizisk bankvæsen der afslørede, hvordan hans bank ødelagde "beretninger om mennsker der blev myrdet i Holocaust, således at deres penge ikke kunne sendes tilbage til deres arvinger," ligesom så mange andre banker i Schweitz har gjort.

Vore Founding Fathers advarede, som også Plato, at prisen for apati er at blive behersket af onde mennesker.

Som vi alle forsøger at omgås allierede, åndsfæller, således må pædofile også omgive sig med lignende afvigere. Den franske præsident Nicolas Sarkozy holder fast ved barnevoldtægtsmanden Mitterand, som en del af hans "regnbuekabinet." Hvem anden end en løgner ville holde netop en løgner i en magtposition?

For år tilbage, afslørede Daniel Chon-Bendit, den tyske socialist og leder af De Europæiske Grønne. sin seksuelle misbrug af børn, og i en artikel her fornylig i Der Spiegel blev den venstreorienterede pædofile ideologi og praksis virkelig afklædt.

Hr. Polanski skåler uden tvivl over sejren sammen med Cohn-Bendits syrede franske schweiziske og Hollywood pædofile kolleger. Som amerikanere kan vi imidlertid være stolte over den kendsgerning at nogle moralske krigere i vor lovsystem næsten fik fældet dom over den den pædofile Polanski.

Dr. Judith  Reisman

Learn more in Judith Reisman's new book: "Sexual Sabotage: How One Mad Scientist Unleashed a Plague of Corruption and Contagion on America."

Judith Reisman's brand new book is now available, autographed, at the WND Superstore: "Sexual Sabotage: How One Mad Scientist Unleashed a Plague of Corruption and Contagion on America."

Artikler af Judith Reisman på synopsis: 1. Sex i England og moderne slavehandel
2. Obamas mand fra pornoindustrien.

mandag den 26. juli 2010

Afghanistan er Vietnam om igen

Afghanistan er Vietnam om igen


Joseph Farah

Situationen i Afghanistan er blevet en hel del værre.

Nej, jeg taler ikke om nogen sejre på slagmarkerne til Taliban. Jeg taler om ikke tilbageslag på slagmarken for U.S. Jeg taler om den nye U.S. militære ledelse.

Det drejer sig om beslutningen i Washington hos vor 'øverstkommanderende' om at lede dette tilsyneladende engagement, uden nogen klar definition på en sejr, ligesom det var en gentagelse af Vietnam Krigen.

Hvis jeg fortalte dig om de nye regler i Afghanistan der går ud på at amerikanske soldater sådan set er blevet beordret til ikke at udkæmpe en krig, men til at føre en politiaktion der meget kan ligne den de skulle foretage hvis det drejede sig om mistænkte forbrydere hjemme i USA.

  • U.S. tropperne har ordre til at skyde, men kun hvis selv bliver beskudt.
  • U.S. tropperne har strenge ordrer til ikke at besvare beskydning, hvis der er civile tilstede.
  • U.S. tropperne har ordre til ikke at skyde på terrorister som de mener netop har plantet improviserede eksplosiver der har til formål at slå dem ihjel når de forlader stedet. Kun hvis de kan fange dem under selve opsætningen af sprængstofferne har de lov til at handle.

Dette er opskriften på en katastrofe.

Det er opskriften på endnu et Vietnam, hvor politikerne derhjemme mere havde travlt med at vise, hvem der bestemte end de viste hensyn til de tapre mænd og kvinder på valpladsen.

Vore soldater ved de vil blive kritiseret, afhørt hvis de foretager sig et forkert skridt. Det kan såmænd også ske, hvis de foretager et korrekt skridt. På denne måde er det umuligt at vinde.

Men det er der ikke noget nyt i. Reglerne for krigshandlingerne har allerede været i virksomhed i Afghanistan i et stykke tid, hvilket forklarer hvorfor vi ikke vinder krigen. Det som er nyt er, at ved at bryde disse sindsyge "regler for krigshandlinger" i Afghanistan så bliver soldaten med garanti stillet for en U.S. krigsret, selvom der betydelig bekymring for at reglerne faktisk skader soldaternes evne til at beskytte sig selv i kampens hede med Taliban.

U.S. soldaterne får at vide at der er en Article 15 Undersøgelse "som del af AAR processen," eller After Action Review, sagde en velinformeret kilde. Det er ganske enkelt utroligt. Det er som at sige at der vil komme en krigsret, forestil dig det som en del af rådgivningsprocessen," sagde den militære kilde.

WND og min egen G2 Bulletin rapporterede i december at nyhederne om reglerne der angiveligt var beregnet på at beskytte afghanske civile sætter U.S. styrkernes liv i fare da Taliban er begyndt at benytte dem til deres fordel.

I Vietnam kaldte soldaterne det 'at kæmpe med den ene hånd bundet på ryggen.' Det er en af grundene til at U.S. soldaterne vandt hvert eneste slag på jorden, men at U.S. tabte krigen. Vietnam var elendigt ledet af politikerne i Washington der ikke anede meget om det at kæmpe. Det er det der er ved at ske i dag med krigen i Afghanistan.

Jeg ved ikke, hvordan du læser har det, men jeg er bekymret over at se en eneste U.S. soldat dø eller blive lemlæstet i denne krig. som vi åbenbart ikke har til hensigt at ville vinde, tværtimod er besluttede på at tabe.

Det er umoralsk og samvittighedsløst at sende unge amerikanere til Afghanistan og risikere deres liv med en så elendigt rådgivet og planlagt slagplan uden noget tydeligt endemål, men med en lang liste med restriktioner for deres handlinger.

Jeg indrømmer jeg støttede at vi gik efter al-Queda og Taliban efter 9/11 angrebet. Men jeg troede ideen var at dræbe de slemme og så komme hjem. Jeg indså ikke at det var vor hensigt permanent at kolonisere Afghanistan og være politi derude for evigt. Det forekommer at være den nye plan.

Krigen skal standes. Jeg har ikke noget imod at benytte taktiske atomvåben for at besejre Taliban. Jeg har ikke noget imod at benytte avanceret teknologi, den som vi har til vor rådighed. Men jeg kan ikke gå ind for en militær indsat i hvilken vore soldater skal være angrebet før de får lov at skyde de slemme.

Hele den holdning er syg, forkvaklet og umoralsk.

Joseph FarahJoseph Farah

http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=180073

søndag den 25. juli 2010

Forskellen på verdensopinionen og venstrefløjen

Nævn en forskel på verdensopinionen og venstrefløjsopinionen

Her er en udfordring: Kan du nævne forskellen på det som medierne omtaler som "verdensopinionen" og så "venstrefløjsopinionen?

Du skal bare brug al den tid du har brug for. Uanset hvad så vil du sandsynligvis ikke kunne komme med nogle eksempler.

Her følger eksempler på store verdensproblemer og det som er bedømt som "verdensopinionen." De er rent tilfældigt også venstrefløjens synspunkter.

-- Hadet til Præsident George W. Bush og beundringen for Præsident Barack Obama.

-- De menneskeskabte kuldioxidudledninger der fører til global opvarmning og ødelæggelse af miljøet. Derfor skal verdens nationer beskatte kulbaseret energi.

-- Den amerikanske invasion af Irak var moralsk forkert og kun motiveret af ønsket om olien.

-- Israel er ond, som eksempilcificeret her fornylig med hændelsen med den tyrkiske flotille.

-- Det frie amerikanske system er Europas velfærdsstater systemer underlegen. -- Det amerikanske sundhedssystem er ringere end det i alle andre velstående lande.
Denne liste adskiller sig på ingen måde fra venstrefløjens holdninger. Heller ikke fra nogen anden liste af "verdensopinioner," der på noget betydningsfuldt område adskiller sig fra venstrefløjens.

Hvorfor mon det?

Det mest oplagte svar ville være at verden er meget venstreorienteret i sine holdninger. Derfor er venstrefløjens holdninger og verdensopinionen næsten de samme.

Sandheden er, af grunde som følger, at der er en vis portion rigtighed i denne forklaring.

Men der er en dybereliggende og mere præcis forklaring: Medierne i verden og faktisk alle internationale organisationer har en venstreorienteret politik og de definerer begge hvad "verdensopinionen" er, og er med til at udforme dem.

Selvfølgelig er der andre magtfulde institutioner i verden der er med til at udforme den offentlige mening. Men faktisk så strider ingen af dem imod verdensmediernes venstreorienterede synspunkter.

Tag islam, for eksempel. Islamiske institutioner skaber holdningerne hos flertallet af verdens milliard mange muslimer. Men mens venstrefløjen og Islam adskiller sig på et stort antal områder - kvinders rettigheder, bøssers rettigheder, enkelttindivideres rettigheder, pressefriheden, friheden til at være uenig, religiøs pluralisme, blot for at nævne nogle få - så er de fælles om internationale emner og synet på Amerika.

Den islamiske verden, de venstreorienterede medier og FN er enige om praktisk talt ethvert internationalt problem - først og fremmest om Israels ondskab, om støtten til FN, om at svække den amerikanske indflydelse rundt om i verden, om opposition mod amerikansk magtanvendelse i Irak og Afghanistan, om at fjerne atomvåben og så videre.

Endnu en meget indflydelsesrig institution er Den Katolske Kirke. Men dens skillen sig ud fra de venstreorienterede holdninger er kun ved rent personlige forhold som - ægteskab mellem samme køn og abort. Den er ikke nogen modstander mod venstrefløjen, og ligesom venstrefløjen holder den i det store og hele mund om moralske problemer i den muslimske verden. Da den nuværende Pave kom med en kritisk udtalelse om Islam, blev verdenspressen -- og dermed "verdensopinionen" -- forenede om at fordømme ham. Medierne i verden, for at fastholde deres venstrefløjs dagsorden, er til sammenligning meget mere kritisk overfor Den katolske Kirke end overfor Islam.

For at bedre at forstå hvordan Venstrefløjen, FN og de fleste internationale institutioner bestemmer "verdensopinionen" så tag problemet med den menneskeskabte globale opvarmning. FN erklærede at det var et afgjort emne, verdens medier gengav ukritisk FN Rapporten og sådan skulle det bare være.

Ifølge en BBC World Service Afstemning af 22000 personer fra 21 lande i år 2007, "Mener store flertal rundt om i verden at menneskelig aktivitet forårsager global opvarmning og at der skal handles resolut, før eller senere, i såvel udviklede som uudviklede lande." Det er værd at bemærke hvordan "verdensopinionen" om global opvarmning lyder som Venstrefløjens holdning om samme emne. Venstrefløjen mener det er det altoverskyggende miljøproblem i vor tid, FN siger det er således, verdens medier rapporterer at sådan er det og sse så her - jo "verden" kræver øjeblikkelig og drastisk handling for at bekæmpe noget der måske vil ske, i en fjern fremtid.

Den store undtagelse til alt dette er USA. En ihærdig konservativ del af den amerikanske befolkning har foragt overfor "verdensopinionen," idet de betragter den, med rette som nytteløs mod ægte ondskab og kun som en afspjelming af Venstrefløjens synspunkter. Ligeså vigtigt, og næsten unik for Amerika, så er der ihærdige konservative nyheds- og meningsmedier. Tale-radio, Internettet, Ronald Reagan og hans ideologiske arvtagere i Det Republikanske Parti, Fox News og Wall Street Journals ledere har en stor indflydelse der går langt ud over deres antal.

Men de har kun indflydelse i Amerika. Selv her er det ofte vanskeligt at overvinde FN, Venstrefløjen universiteterne, medierne og "verdensopinionen."

Den konservative indflydelse i Amerika og andre steder er i direkte forhold til offentligheden der vil komme til at forstå at "verdensopinionen" er en Venstrefløjs opfindelse, som gengives af Venstrefløjen.


Dennis Prager

Mr. Prager hosts a nationally syndicated radio talk show based in Los Angeles. He is the author of four books, most recently "Happiness is a Serious Problem" (HarperCollins). His website is www.dennisprager.com.

lørdag den 24. juli 2010

På vej til Las Vegas mødte jeg..

På vej til Las Vegas juli 2010

Jeg er på vej til Las Vegas nu her til aften på en 5 dages tur.


Hvis jeg møder nogle muslimer så vil de falde i to kategorier:


  1. De som holder af at drikke, spille og have det rigtig sjovt med kvinder, og som er uskadelige, fordi de ikke tager deres Koran alvorligt.
  2. De som elsker at drikke, spille og have det rigtig sjovt med kvinder, og som udgør en alvorlig trussel, netop fordi de tager deres Koran alvorligt.

Jeg vender snart tilbage.


atta in vegas
Kommentar fra plancksconstant.org.


[Se nærmere på billedet, måske kan du genkende nogle af de drikke- spille og kvindeglade muslimer]

fredag den 23. juli 2010

Tyskland overgiver sig 2010

Tyskland overgiver sig år 2010

Stephen Brown

Det er endnu en dyster kapitulation på Europas vej mod d'himmitude.

Politiunionen for den tyske delstat Nord Rhein Westphalen (NRW) forbavsede tyskerne i denne uge da man meddelte at man ville bring politifolk fra Tyrkiet ind for at hjælpe med til at patruljere de urolige gader i visse immigrantkvarterer i delstatens byer. Med denne meddelelse indrømmer delstatens politiadministration at dets egne politistyrker ikke længere kan klare voldelige tyrkere og andre unge med invandrer baggrund der bor i disse kvarterer.

"Det kan ikke fortsætte således længere," sagde politiunionens formand Erick Rettinghaus, i den tyske avis Die Welt. "Måske er det en god løsning, Man bør afprøve den. Den nye indenrigsminister i NRW er fra Duisburg og kender til problemerne." Ifølge Die Welt skulle det tyrkiske politi patruljere de tyrkiske indvandrer områder i deres egne uniformer sammen med tyske politifolk.

Der er 3,5 millioner muslimer i Tyskland, og de med tyrkisk baggrund udgør 2,3 millioner af dette antal. Med 18 millioner mennesker er Nord Rhein Westphalen den mest befolkningsrige og økonomisk mest magtfulde delstat af Tysklands 16 delstater. NRW vigtigste byer, såsom Duisburg, Düsseldorf, Dortmund og Essen har et stort antal indbyggere af forskellige etniciteter der udgør op til 25% af befolkningen. Ud af Tysklands 82 millioner indbyggere har cirka 20% en ikke-tysk baggrund.

Mange tyskere anser ikke deres politi som den skyldige part i denne sørgelige, skamfulde overgivelse. Snarere anser de politiets indrømmelse vedrørende deres mangel på kontrol af tysk territorium som en fiasko for Tysklands politikere. Man har fejlet med at indføre metoder til at afvise eller kontrollere kriminelle handlingsmønstre og håndhæve eksisterende love, der ville kunne give politiet lov til at gå hårdt imod bøllerne og de kriminelle med invandrerbaggrund. Politikerne har givet lov til at sikkerheden i disse kvarterer er i forfald, og det til et punkt, hvor bander af voldelige unge nu dominerer.

Naturligvis har ingen tyske politikere kommenteret politiunionens forslag og slet ikke sagt fra eller afskediget nogen for at tillade at de tyske civile myndigheder er blevet så voldsom miskrediteret. En tysk observatør har måske allerbedst forstået deres forsoningsholdning da han skrev, "Prioriteten er at tyskerne med tolerance og god vilje vil støtte ordningen i disse tyrkiske områder."

Ved at ignorere konsekvenserne og betydningen af politiunionens meddelelse holder man også fast ved forestillingen om Tysklands officielle multikulturelle politik, som nogle tyskere, inklusive politikere, uheldigvis stadig tror på. Andre derimod, er meget mere kyniske om multikulturalismen. Vedrørende ankomsten af udenlandsk politi på tysk jord, skrev en iagttager sarkastisk: "Sådan ser den multikulturelle berigelse ud."

Udover at være lovligt og praktisk ville det at slå hårdt imod kunne aftvinge de unge immigranter respekt for tysk politi. Disse unge er vant til barske reaktioner fra politiet i deres hjemlande. Som det er lige nu føler det tyske politi og deres sympatisører, at deres hænder er bundet af politisk korrekthed, og derfor ikke giver dem lov til at skabe en sådan respekt. Hvis politiet reagerer for stærkt, vil Tyskland magtfulde venstrefløj fordømme dem som racister eller som en ny udgave af Gestapo.

På den anden side, hvis de tyrkiske kvarterer oplever voldelige optøjer så bliver det tyske politi anklaget for ikke at have lyttet til indbyggerne. Mangel på uddannelse, arbejdsløshed og mangel på integrationspolitik er også nævnt som grunde for indvandrervolden; men venstrefløjen holder ensstemmigt fast ved, at alle i det tyske samfund er ansvarlige for dette.

Tyskerne giver også skylden på den ødelæggende indvandrerpoltik som grund til den nuværende lovløse situation i deres byer. Ingen ringere end den tidligere tyske forbundskansler Helmut Schmidt bekræftede dette synspunkt. Efter at have set på skaderne på Tysklands sociale forhold på grund af uansvarlig indvandring sagde Schmidt, forbundskanlser fra 1974 -1982, i 2004 at de tyrkiske indvandrerarbejdere der begyndte at komme til Tyskland i 1960'erne aldrig skulle have fået lov til at komme ind. Når en socialist som Schmidt kommer med en så stor indrømmelse, så kan man være sikker på at situationen er slem.

Udover ydmygelsen ved at måtte bede en udenlandsk stat om hjælp for at holde orden i deres eget land, spørger tyskerne sig selv om de vil blive underlagt den yderligere ydmygelse, at blive afkrævet identifikation af en ikke-indbygger. Nogle mener dette er ulovligt, selv i de problemfyldte tyrkiske kvarterer, hvor der også er tyske borgere. Blandt disse tysk-tyrkere er der mange der er imod at benytte politi fra Tyrkiet i deres kvarterer.

"De mennesker der formodes at skulle være det tyrkiske politis målgruppe er ikke fremmede, men med borgerskab. Hele ideen om at hente politi fra Tyrkiet, altså fra et fremmed land er derfor absurd," sagde Deniz Guner, formand for NRW's Tyrkiske Forening. Guner foreslår i stedet at politiet ansætter flere tysk-tryrkere født i Tyskland.

Andre tyskere stiller spørgsmålet om hvorfor de har betalt skatter for ordenshåndhævelse, hvis politiet ikke længere kan kontrollere landet. Andre igen er afventende for hvad det næste mon bliver. Vil arresterede tyrkiske kriminelle, nu kræve tyrkiske dommere og vil de ønske at blive dømt efter Sharia Lov?

Der er også et antal tyskere der tager dette tab af civil kontrol i de tyrkiske kvarterer i NRW meget mere alvorligt ved at kalde det et skridt hen imod en borgerkrig. Den tyske forfatter Udo Ulfkotte, forfatter til Der Krieg In Unseren Stadten og Vorsicht Burgerkrieg! sætter år 2020 som året for denne mulighed i Tyskland. Når man ser på de tre nætter med optøjer der har fundet sted i et muslimsk kvarter i Grenoble, hvor politiet blev beskudt, så er denne forudsigelse måske ikke så langt ude. I tilfælde af borgerkrig, spekulerer nogle tyskere på om tyrkiske tropper vil blive sendt til Tyskland.

Det eneste gode der er afstedkommet af NRW Politiunionens meddelelse, som det er blevet påpeget, er at volden fra de unge indvandrere nu ikke længere kan behandles som isolerede tilfælde. Ikke desto mindre er politiunionens intention om at bringe hjælp fra Tyrkiet for at opretholde orden på tyske jord meget imod nogle af dets egne borgere der ganske rigtigt har kaldt det en Deklaration over Forfatningsstatens Moralske og Lovmæssige Fallit. Nogle har endda kaldt tiltaget racistisk.

Det Tyskland har brug for fra Tyrkiet er ikke tyrkiske politifolk, men snarere deres Indenrigsminister. Så ville man være helt sikker på at den lovløse situation i de tyske byer hurtigt ville blive renset ud - og det uden yderligere hjælp udefra.

http://frontpagemag.com/2010/07/23/germany%E2%80%99s-surrender/

torsdag den 22. juli 2010

Wilders budskab til muslimerne

Wilders’ budskab til muslimerne

( Det nye site MuslimsDebate.com spurgte Geert Wilders hvorfor han blev anti-islam, og hvad hans budskab ville være til muslimerne. Her følger hans svar.)

Jeg besøgte første gang et islamisk land i 1982.

Jeg var 18 år gammel og rejste med en anden hollænder fra Eilat i Israel til Det Røde Hav og ferieestedet Sharm-elSheik i Ægypten.

Vi var to, næsten pengeløse, rygsækrejsende og studerende.

Vi sov på strandene og modtog meget gæstfrihed hos ægypterne, der ganske spontant inviterede os på te.

Jeg husker klart mit første indtryk af Ægypten: Jeg var overvældet over venligheden, imødekommenheden og hjælpsomheden hos dets befolkning.

Jeg husker også mit andet stærke indtryk af Ægypten: Det slog mig, hvor angste disse venlige og rare mennesker var.

Mens jeg var i Sharm-el-Sheik kom præsident Mubarak tilfældigvis på besøg.

Jeg husker den frygt der pludselig ramte byen da det blev meddelt at Mubarak kom på et uventet besøg; jeg kan stadig se kavalkaden af sorte biler den dag han besøgte stedet, og følte den næsten psykologiske angstfornemmelse, ligesom en kold vind på en varm sommerdag.

Det var en besynderlig oplevelse; Mubarak betragtes ikke som den værste islamiske tyran og dog kunne frygten hos den almindelige ægypter for deres leder fornemmes selv hos mig. Jeg kan spekulere på, hvordan saudierne har det når deres konge er i byen, hvordan libyerne har det når Gaddafi meddeler sin ankomst, når Saddam Hussein var i nærheden. Nogle få år senere læste jeg i Koranen hvordan araberne i det 7. århundrede kunne fornemme Muhammads nærvær, der som adskillige vers beskriver det "medførte terror i deres hjerter" (suras 8:12, 8:60, 33:26, 59:12).

Fra Sharm-el-Sheik drog min ven og jeg til Kairo. Den var fattig og utrolig beskidt. Min ven og jeg var forbavsede over at et så beskidt og fattigt sted kunne være nabo til Israel, hvor alt var så rent. Den forklaring vi fik når vi talte med araberne om fattigdommen var, at de så absolut ikke selv var skyld i forholdene: De sagde de var ofre for en global konspiration af "imperialisterne" og "Zionisterne" med det formål at lade muslimerne forblive fattige og undertrykte. Jeg fandt ikke den forklaring overbevisende. Mit instinkt sagde mig, at det havde noget at gøre med kulturforskellene mellem Israel og Ægypten.

Jeg begik en fejl i Kairo. Vi havde næsten ingen penge og jeg var tørstig. Man kunne købe et glas vand ved offentlige vandposter. Det så ikke rent ud, men jeg drak det. Jeg fik en frygtelig diarre. Jeg tog til et vandrehjem, hvor man kunne leje et areal på gulvet for to dollars om dagen. Der lå jeg i adskillige dage, en sand bunke elendighed, i et overfyldt stinkende værelse sammen med ti andre fyre. Engang var Ægypten den mest avancerede civilisation på jorden. Hvorfor var der ikke gjort fremskridt sammen med resten af verden?

Sent i 1890'erne var Winston Churchill soldat og krigskorrespondent i britisk Indien (nuværende Pakistan) og i Sudan. Churchill var en observerende ung mand, hvis måneder i Pakistan og Sudan tillod ham at forstå med forbavsende klarhed hvad problemet med Islam og "de forbandelser der pålægges dens tilhængere" udgør.

"Udover den fanatiske galskab..., er der denne angtsfyldte fatalistiske apati," skrev han. "Virkningerne er åbenbare i mange lande. Uhensigtmæssige vaner, sjuskede landbrugsmetoder, ugidelige handels metoder, og en usikkerhed om ejendom kan man finde hvor tilhængerne af Profeten lever eller hersker....Den kendsgerning at ifølge muhameddansk lov skal hver kvinde tilhøre en mand som hans absolutte ejendom, enten som barn, hustru eller konkubine, vil forsinke udryddelsen af slaveriet indtil Islam er ophørt med at være en magtfaktor blandt mænd ....Individuelle muslimer kan fremvise fremragende egenskaber - men indflydelsen af relgionen paralyserer den sociale udvikling hos de som følger den." Og Chruchill konkluderede: Der findes ingen mere tilbagestående magt i verden."

Der er mennesker der siger jeg hader muslimerne. Jeg hader ikke muslimerne. Det bedrøver mig at se, hvordan islam har frarøvet dem deres værdighed. Hvad Islam gør mod muslimerne er synliggjort ved den måde de behandler deres døtre. Den 11. marts 2002, døde 15 saudiske skolepiger da de forsøgte at flygte fra deres skole i den hellige by Mekka. Der var udbrudt en brand. Pigerne løb hen til skolens porte uden at være iført den korrekte islamiske klædedragt der er påtvunget kvinder af den saudiske lovgivning: Ansigtsslør og heldækkende klædning.

De "uanstændigt" klædte piger forsøgte desperat af redde deres unge liv. Det saudiske politi bankede dem tilbage ind i den brændende bygning. Betjente fra Mutaween, "Kommissionen for Fremme af Dyd og Forhindring af Ondt," som Politiet kaldes i Saudiarabien bankede også forbipasserende og brandfolk der forsøgte at hjælpe pigerne. "Det er syndigt at nærme sig dem," advarede politimænd tilskuerne. Det er ikke kun syndigt, det er også en kriminel krænkelse.

Piger har kun en ringe værdi i Islam; Koranen siger at en datters fødsel får en faders ansigt til at "blive mørkt og han er fyldt med trist humør" (sura 43:15). Ikke desto mindre medførte hændelsen ved skolen i Mekka nogle vrede reaktioner. Islam er umenneskelig; men muslimerne er humane, således i stand til at vise Kærlighed, den kraftfulde styrke som Muhammad foragtede. Humanismen sejrede hos fædrene i Mekka der var opbragte over deres døtres død; den sejrede også hos de brandfolk der gik imod Mutaween da disse bankede pigerne tilbage indenfor, og hos journalisterne på den saudiske avis, der for første gang i Saudiarabiens historie, kritiserede den så frygtede og magtfulde "Kommissionen for Fremme af Dyd og Forhindring af Ondt."

Imidlertid er muslimske protester mod islamisk umenneskelighed sjældne. De fleste muslimer i lande i Vesten besøger moskeer og lytter til de chokerende vers fra Koranen, og til de frastødende prædikener uden at gøre oprør mod dem.

Jeg er selv agnostiker. Kristne og jøder fastholder at Gud skabte mennesket i sit billede. De tror, at ved at betragte sig selv, som frie og fornuftige væsener der er i stand til at elske, kan de komme til at kende Ham. De kan endog ræsonnere med Ham, som jøderne har gjort igennem deres historie. Koranen derimod, fastslår at "Intet kan sammenlignes med Allah" (sura 16:74, 42:11). Har har intet til fælles med os. Det er en vederstyggelighed at formode at Allah skabte mennesket i sit billede. Den bibelske opfattelse at Gud er vor Fader findes ikke i Islam. Der er heller ikke noget personligt forhold mellem mennesket og Allah.

Islams mål er den fuldstændige underkastelse af sig selv og andre til den ukendte Allah, som vi skal tjene gennem total lydighed overfor Muhammad som leder af den islamiske stat (suras 3:31, 4:80, 24:62 48:10, 57:28). Historien har undervist os i, at Muhammad slet ikke var en profet for kærlighed og medfølelse, men en massemorder, en tyran og en pædofil. Muslimerne kan ikke have en mere begrædelig rollemodel.

Uden individuel frihed, er det ikke overraskende at holdningen, at mennesket er et ansvarligt individ ikke er mere udviklet i islam. Muslimerne har en tilbøjelighed til at være meget fatalistiske. Måske - lad os virkelig håbe at det er sådan - er det kun nogle få radikale der tager Koranens tilskyndelse til at føre jihad (hellig krig) mod ikke-troende alvorligt.

Ikke desto mindre så går de fleste muslimer ikke i rette med de radikale. Dette er den "angstfyldte fatalistiske apati" som Churchill henviste til.

Forfatteren Aldous Huxley, der boede i Nordafrika i 1920'erne kom med følgende observation:

"Om tingenes øjeblikkelige tilstand - præcis, hvordan de sker - ser det ud som om at det har de ikke ringeste interesse i. Faktisk så erkendes det aldrig at der er noget som en - tingenes øjeblikkelige tilstand: Gud er direkte ansvarlig for alt. 'Tror du det vil komme til at regne?' spørger man og peger på de truende skyer. 'Hvis det er Guds vilje' vil svaret være. Du kører forbi det lokale hospital. 'Er lægerne gode?' 'I vort land,' vil araberen alvorligt svare som var det Salomon, 'siger vi at lægerne ikke er til nogen gavn. Hvis det er Allahs vilje at et menneske dør, så dør han. Hvis ikke, så kommer han sig.' Hvilket al tsammen sådan set er rigtigt, faktisk så sandt at man ikke behøver at nævne det. For araberen synes det imidlertid at være summen af al menneskelig visdom ....De falder tilbage til - alle undtagen de som er uddannet ifølge Vestens metoder - en før-videnskaben fatalisme, men dens medfølgende mangel på nysgerrighed og apati."

Islam berøver muslimerne deres frihed. Det er synd og skam, fordi frie mennesker er i stand til at foretage storslåede ting, som historien har vist. Araberne, tyrkerne, iranerne, inderne, indoneserne har et fantastisk potentiale. Hvis de blot ikke var islams fanger, hvis de blot kunne frigøre sig fra islams åg, hvis de ville holde inde med at benytte Muhammad som rollemodel, og hvis de skilte sig af med den onde Koran, så ville de være i stand til at opnå storslåede ting der ikke alene ville gavne dem selv, men hele verden.

Som hollænder, europæer og en politiker fra Vesten er mit ansvar først og fremmest overfor det holandske folk, for europæerne og for Vesten. Da muslimernes befrielse for islam imdilertid vil gavne os alle, så støtter jeg af hele mit hjerte de muslimer der elsker frihed. Mit budskab til dem er klart og tydeligt:

"Fatalisme er ingen valgmulighed; 'Inchallah' er en forbandelse;

Underkastelse er en vanære.

Gør Jer fri. Det er op til Jer!

Geert Wilders

http://frontpagemag.com/2010/07/20/wilders-message-to-muslims/


Disse artikler på synopsis af Jesse Petrilla skildrer livet i Ægypten og lande i Mellemøsten og et besøg i Paris.


Min rejse i Ægypten et indtryk af livet

På rejse gennem Jordan

En amerikaner i Paris

onsdag den 21. juli 2010

Forlænge pinen!

Om at forlænge pinen

Walter Williams

Grund til bekymring

Lad os tænke lidt over præsident Obamas mislykkede stimulus program. Før vi går i detaljer med hvorfor stimulus pakkerne slår fejl, så lad os se på de forfejlede stimulus programmer hos Obamas helt, Franklin Delano Roosevelt. FDR's skatteminister Henry Morgenthauer skrev i sin dagbog:

http://www.prices4antiques.com/item_images/medium/19/44/64-1.jpg Henry Morgenthauer

"Vi har forsøgt at bruge penge. Vi bruger mere end vi nogensinde har gjort før, og det hjælper ikke.... Vi har aldrig indfriet vore løfter. ...Jeg siger, efter otte år med denne Administration, at vi har ligeså megen arbejdsløshed som da vi begyndte .... og en enorm gæld der skal betales!"

Morgenthauer var dog en smule nådig. Arbejdsløshedstallene for FDR's otte år var: 1935 -18%, 1936 - 14%; i 1938 var arbejdsløshedsprocenten tilbage på 20. Aktiemarkedet gik næsten 50% tilbage mellem august 1937 og marts 1938. Klummeskribenten Walter Lippmann skrev,

"Uden næsten nogen vigtig undtagelse så har ethvert middel som han (Roosevelt) har været interesseret i i de sidste fem måneder været at reducere eller hæmme evnen til at skabe velstand."

Sidste år med Hoover administrationen var topindkomstskatten steget fra 24% til 63%. Under Roosevelt administrationen blev den hævet til først 79% og senere til 90%. Hillsdale College økonomen professor Burton Folsom bemærkede, at i 1941 foreslog Roosevelt endda hele 99,5% på indkomster over 100000 dollars. Meget mere om Hoover/FDR fiaskoen kan man finde i “Great Myths of the Great Depression”

Den Store Depression sluttede ikke før efter 2. Verdenskrig. Hvorfor den varede så længe forblev et mysterium indtil professor Harold L. Cole, professor i økonomi ved University of Pennsylvania, og Lee E. Ohanian, professor i økonomi ved UCLA udgav deres forskningsprojekt "Hvordan Regeringen Forlængede Depressionen" i Journal of Political Economy (august 2004).

Hjælpeløs eller hvad?

Hjælpeløs

For nogle uger siden købte jeg en bog om forsider fra aviserne under 2. Verdenskrig. Jeg har læst den med begejstring lige siden. Nyhederne er både oprørende og opmuntrende, selvfølgelig. Men det er følelsen af Vestens beslutsomhed mod Aksemagterne der er så magtfuld. Der er et formål med beretningerne om United Kingdom, USA og Sovjetunionen der gik sammen for at bekæmpe nazisternes og japanernes krigsmaskiner. Der blev kæmpet, produceret, rationeret, pålagt begrænsninger, opmuntret, sørget, alt sammen med en beslutsomhed om at ville vinde.

Derudover, var man ikke i tvivl om på hvis side aviserne stod.

Det er så ganske anderledes nu om stunder. De større aviser forekommer at ville vind og sol lige mellem os og terroristerne. Overskrifterne er mindst ligeså barske overfor vore væbnede styrker som overfor terroristerne. Som min hustru sagde, "Jeg er ikke i tvivl om hvis side aviserne står på. Fjendens."

Det bedrøvelige ved at læse disse gamle avishistorier sammenlignet med dagens nyheder har mere at gøre med en følelse af dagsorden og beslutsomhed. Fra tiden efter Pearl Harbor, var USA fast besluttet på at ville vinde. Ikke kun sådan lige at klare os, men helt klart at vinde. Fra den 1. september 1939, var briterne fast besluttede på at ville vinde, og således at "....styrke os til vor pligt således at hvis det britiske Imperium og Commonwealth varer ved i tusind år, da kan mænd stadig sige - dette var deres prægtigste time." (Jeg får kuldegysninger når jeg læser det.)

Nu er vi hjælpeløst kørt fast i Afghanistan, vi har ondt af militærets kæmpende mænd og ydmyger den øverstbefaldende general for hans stabs trivielle usømmeligheder. Nu forlader vi Irak, i en situation (lad os dog være ærlige her), et gennemført voldeligt rod, som vi står hjælpeløse overfor.

Hjemme er vi hjælpeløse overfor katastrofen i den mexikanske Gulf, trods tilbud om hjælp fra udlandet. Hjælpeløse ved at vi ikke kan løfte os ud af en lang og ond recession. Hjælpeløse med at få gang i byggeriet igen så folk kan få et hjem. Hjælpeløse overfor at sætte mennesker i arbejde.

Bare så hjælpeløse. Vi er gledet et langt langt stykke nedad. Hvad er problemet? Vi er stadig et stort folk. Vi har store mænd og kvinder der kæmper for os, fantastiske arbejdere på gulvet. Problemet er den uklare lyd af trompeten som den har været i meget lang tid.

Landet fortjener langt bedre. Kan vi på mindste måde sige at dette "er vor prægtigste time"? Selv med den aller bedste vilje?

Tiderne er virkelig bedrøvelige.



Læs også denne gribende beretning af Ben Stein: http://synopsis-olsen.blogspot.com/2009/08/et-klap-pa-skulderen-kan-foandre-alt.html

tirsdag den 20. juli 2010

FN's sindsyge verden

FN's sindssygdom: Det er stadig en skrupskør verden

Victor Sharpe
Når du læser disse ord, skal du tilgives, hvis du tror at de blev udtalt som en erklæring om en evigvarende jødisk kærlighed til og støtte for Jerusalem og Zion. Men du tager fejl. Du vil erfare at de blev udtalt af Serbiens premierminister Draskovitch for omkring 12 år siden da han omtalte Kosovo.

Serberne mistede deres forfædres hjemland Kosovo til de muslimske tyrkere for lidt mere end 600 år siden i Slaget på Solsortesletten. Serberne holdt aldrig op med at drømme om det tabte Kosovo; det er nu en del af deres nationale længsel om at det med tiden kan komme tilbage, skønt den nuværende besættelse af Kosovo af de albanske muslimer kaster en gigantisk skygge over ethvert håb om indfrielse . Dog er det stadig håbet om 'hjemkomst' der forener de fleste serbere ligesom Jerusalems genforening og genoprettelse er det der forener de fleste jøder.

Seks hundrede år er rigtig lang tid for et folk til at græde over det stadig tabte. Jøderne selv græd over tabet af Jerusalem i en meget, meget længere periode - næsten 1800 år under den lange eksil, før Jerusalems befrielse for fremmed besættelse fandt sted i den skelsættende og mirakuløse sommer 1967.
Draskovitch reflekterede over det ufattelige pres som U.S. Clinton administrationen, gennem NATO, udøvede på det serbiske folk og som gik så vidt som til en omfattende bombekampagne, der ødelagde broerne i Beograd og dræbte hundredevis af serbiske civile.
Ifølge en artikel skrevet af Elyakim Haetzni for Arutz Sheva Israel National Radio, spurgte en journalist Draskovitsch om han "ikke ønskede at hans land blev en del af Vesten og fik del i Vestens velstand? Premierministeren svarede: "Ikke hvis prisen er Kosovo."

Ligesom Israel i dag var Serbien målet for en fjendtlig mediekampagne. De muslimske overgreb mod de kristne serbere blev nedtonet til nærmest som værende ikke eksisterende, mens de serbiske massakrer mod muslimer blev til hovedoverskrifter. Så vidt det drejer sig om medierne var serberne: "Skyldige udover enhver tvivl." Det er således Israels premierminister Benjamin Nethanyahu fornylig beskrev meget at den internationale presses nuværende holdning overfor Israels forsøg på at forsvare sig selv mod en overlagt anti-israelsk dæmoniserende og ulovligørende kampagne.

John Cleese, den vidunderlige, morsomme britiske komiker der var med i Monty Python Flying Circus og som spillede hovedrollen i den britiske serie Fawlty Towers, som den maniske ejer af et hotel, sagde her fornylig på en YouTube video at, "nu her da jeg er 66 år gammel, så kan jeg godt se, at verden er gennemført sindssyg."

Den nuværende besætter af Det Hvide Hus, Barack Hussein Obama, der optræder som den helt store forsoner i dette årtusindes første årti, taler højt og tydelig om fremmede tyranner men slår i bordet med en fjer når det drejer sig om at få kontrol over de agressive ambitioner hos Iran og Nordkorea.

I dette 'Hykleriets Tempel', FN, FN's menneskerettighedsråd, hvis medlemmer inkluderer alle de mest barbariske og undertrykkende slyngelregimer man kan forestille sig, bruges tiden på at ignore deres egne krænkelser af menneskerettighederne og de har som eneste hovedmål den lillebitte nation: Israel. Dusinvis af bevidst forudindtagede resolutioner er blevet fremført mod den jødiske stat, uden man en eneste gang har henvist til den afskyvækkende historie om palæstinensisk arabisk terror som Israel, har og er tvunget til at udholde.

Den Sindssyge Verden nægter menneskerettigheder til tibetanerne, hvis land blev opslugt at Kommunist Kina. Man nægter menneskerettighederne og selvbestemmelsen til det kurdiske folk der har udholdt store trængsler påført dem af Tyrkiet, Iran, Syrien og Irak. Man nægter retfærdighed til de græske cyprioter hvor 33% af landet i nord er besat af Tyrkiet.

Hvor er den berettigede FN intervention i Sudan, hvor araberne fra nord allerede har slagtet millioner af sorte kristne, muslimer og animister? Dog alligevel flyder der en massiv strøm af US og EU skattepenge videre ned i et veritabelt sort hul, i det forfængelige håb om at de vil bringe frihed og demokrati i de arabisk-muslimske lande.
Milliarder af dollars er allerede blevet sluset bort til godt skjulte skatteparadiser, det være sig af despotiske og korrupte ledere i de Palæstinensiske Territorier, i Irak, Afghanistan ja over hele Mellemøsten og Sydøstasien.
Ifløg Matthew Rosenberg, der skrev den 28. juni 2010 i udgaven af Wall Street Journal er "mere end 3 milliarder dollars i kontanter åbenlyst blevet fløjet ud af Kabul International Airport i de seneste tre år. De fleste af midlerne er blevet flyttet ved at benytte hemmeligt udstyr ved det som kaldes 'hawalas' pengetransportører med rødder i den muslimske verden og som kan spores århundreder tilbage i tiden."

I denne sindssyge verden ser det ud til at Vestens politikere og ledere ikke vil forstå den simple kendsgerning, at islam aldrig nogensinde virkelig vil slutte sig til demokratiet, for islam betyder underkastelse under Allahs vilje, ikke som demokratiet lærer; underkastelse af folkets vilje.

Idet jeg betragter Vesten, i sin nuværende tilstand på vej ned i en nyt mørk hul, mindes jeg om Winston Churchill's klagesang over Storbritanniens lignende nedtur i 1930'erne.
Erstat det at han nævner den britiske nation seks måneder før Munchen med dagens Amerika og hans ord lyder umiskendeligt sandt for os alle mens vi må udholde at billioner dollars i gæld hober sig op ved præsident Obama og Demokraterne og vi er vidner til den voksende fare fra islamisk sejrsstemning.
Han sagde:

"Jeg har betragtet denne berømte ø der lige nu er på vej nedad, uden energi, ned ad stien der fører til det mørke sorte hul. Det er en fin trappe til at begynde med men efter et stykke tid er der intet tæppe.

Lidt længere ned er der kun fliser, og lidt længere fremme så går disse i stykker under dine fødder....hvis en dødelig katastrofe rammer den britiske nation, da vil historikerne om tusind år stadig være forundrede over det mysterium at vi handlede som vi gjorde.

De vil aldrig forstå hvordan det kunne gå til at en sejrrig nation, der havde alt, lod sig bringe så langt ned, og kastede alt det bort som man havde opnået gennem ufattelige ofre, - og den absolutte sejr - det er borte med vinden.!"
FamilySecurityMatters.org Contributor Victor Sharpe is a freelance writer, contributing editor, and author of Volumes One and Two of Politicide: The attempted murder of the Jewish state.