Wilders’ budskab til muslimerne
( Det nye site MuslimsDebate.com spurgte Geert Wilders hvorfor han blev anti-islam, og hvad hans budskab ville være til muslimerne. Her følger hans svar.)
Jeg besøgte første gang et islamisk land i 1982.
Jeg var 18 år gammel og rejste med en anden hollænder fra Eilat i Israel til Det Røde Hav og ferieestedet Sharm-elSheik i Ægypten.
Vi var to, næsten pengeløse, rygsækrejsende og studerende.
Vi sov på strandene og modtog meget gæstfrihed hos ægypterne, der ganske spontant inviterede os på te.
Jeg husker klart mit første indtryk af Ægypten: Jeg var overvældet over venligheden, imødekommenheden og hjælpsomheden hos dets befolkning.
Jeg husker også mit andet stærke indtryk af Ægypten: Det slog mig, hvor angste disse venlige og rare mennesker var.
Mens jeg var i Sharm-el-Sheik kom præsident Mubarak tilfældigvis på besøg.
Jeg husker den frygt der pludselig ramte byen da det blev meddelt at Mubarak kom på et uventet besøg; jeg kan stadig se kavalkaden af sorte biler den dag han besøgte stedet, og følte den næsten psykologiske angstfornemmelse, ligesom en kold vind på en varm sommerdag.
Det var en besynderlig oplevelse; Mubarak betragtes ikke som den værste islamiske tyran og dog kunne frygten hos den almindelige ægypter for deres leder fornemmes selv hos mig. Jeg kan spekulere på, hvordan saudierne har det når deres konge er i byen, hvordan libyerne har det når Gaddafi meddeler sin ankomst, når Saddam Hussein var i nærheden. Nogle få år senere læste jeg i Koranen hvordan araberne i det 7. århundrede kunne fornemme Muhammads nærvær, der som adskillige vers beskriver det "medførte terror i deres hjerter" (suras 8:12, 8:60, 33:26, 59:12).
Fra Sharm-el-Sheik drog min ven og jeg til Kairo. Den var fattig og utrolig beskidt. Min ven og jeg var forbavsede over at et så beskidt og fattigt sted kunne være nabo til Israel, hvor alt var så rent. Den forklaring vi fik når vi talte med araberne om fattigdommen var, at de så absolut ikke selv var skyld i forholdene: De sagde de var ofre for en global konspiration af "imperialisterne" og "Zionisterne" med det formål at lade muslimerne forblive fattige og undertrykte. Jeg fandt ikke den forklaring overbevisende. Mit instinkt sagde mig, at det havde noget at gøre med kulturforskellene mellem Israel og Ægypten.
Jeg begik en fejl i Kairo. Vi havde næsten ingen penge og jeg var tørstig. Man kunne købe et glas vand ved offentlige vandposter. Det så ikke rent ud, men jeg drak det. Jeg fik en frygtelig diarre. Jeg tog til et vandrehjem, hvor man kunne leje et areal på gulvet for to dollars om dagen. Der lå jeg i adskillige dage, en sand bunke elendighed, i et overfyldt stinkende værelse sammen med ti andre fyre. Engang var Ægypten den mest avancerede civilisation på jorden. Hvorfor var der ikke gjort fremskridt sammen med resten af verden?
Sent i 1890'erne var Winston Churchill soldat og krigskorrespondent i britisk Indien (nuværende Pakistan) og i Sudan. Churchill var en observerende ung mand, hvis måneder i Pakistan og Sudan tillod ham at forstå med forbavsende klarhed hvad problemet med Islam og "de forbandelser der pålægges dens tilhængere" udgør.
"Udover den fanatiske galskab..., er der denne angtsfyldte fatalistiske apati," skrev han. "Virkningerne er åbenbare i mange lande. Uhensigtmæssige vaner, sjuskede landbrugsmetoder, ugidelige handels metoder, og en usikkerhed om ejendom kan man finde hvor tilhængerne af Profeten lever eller hersker....Den kendsgerning at ifølge muhameddansk lov skal hver kvinde tilhøre en mand som hans absolutte ejendom, enten som barn, hustru eller konkubine, vil forsinke udryddelsen af slaveriet indtil Islam er ophørt med at være en magtfaktor blandt mænd ....Individuelle muslimer kan fremvise fremragende egenskaber - men indflydelsen af relgionen paralyserer den sociale udvikling hos de som følger den." Og Chruchill konkluderede: Der findes ingen mere tilbagestående magt i verden."
Der er mennesker der siger jeg hader muslimerne. Jeg hader ikke muslimerne. Det bedrøver mig at se, hvordan islam har frarøvet dem deres værdighed. Hvad Islam gør mod muslimerne er synliggjort ved den måde de behandler deres døtre. Den 11. marts 2002, døde 15 saudiske skolepiger da de forsøgte at flygte fra deres skole i den hellige by Mekka. Der var udbrudt en brand. Pigerne løb hen til skolens porte uden at være iført den korrekte islamiske klædedragt der er påtvunget kvinder af den saudiske lovgivning: Ansigtsslør og heldækkende klædning.
De "uanstændigt" klædte piger forsøgte desperat af redde deres unge liv. Det saudiske politi bankede dem tilbage ind i den brændende bygning. Betjente fra Mutaween, "Kommissionen for Fremme af Dyd og Forhindring af Ondt," som Politiet kaldes i Saudiarabien bankede også forbipasserende og brandfolk der forsøgte at hjælpe pigerne. "Det er syndigt at nærme sig dem," advarede politimænd tilskuerne. Det er ikke kun syndigt, det er også en kriminel krænkelse.
Piger har kun en ringe værdi i Islam; Koranen siger at en datters fødsel får en faders ansigt til at "blive mørkt og han er fyldt med trist humør" (sura 43:15). Ikke desto mindre medførte hændelsen ved skolen i Mekka nogle vrede reaktioner. Islam er umenneskelig; men muslimerne er humane, således i stand til at vise Kærlighed, den kraftfulde styrke som Muhammad foragtede. Humanismen sejrede hos fædrene i Mekka der var opbragte over deres døtres død; den sejrede også hos de brandfolk der gik imod Mutaween da disse bankede pigerne tilbage indenfor, og hos journalisterne på den saudiske avis, der for første gang i Saudiarabiens historie, kritiserede den så frygtede og magtfulde "Kommissionen for Fremme af Dyd og Forhindring af Ondt."
Imidlertid er muslimske protester mod islamisk umenneskelighed sjældne. De fleste muslimer i lande i Vesten besøger moskeer og lytter til de chokerende vers fra Koranen, og til de frastødende prædikener uden at gøre oprør mod dem.
Jeg er selv agnostiker. Kristne og jøder fastholder at Gud skabte mennesket i sit billede. De tror, at ved at betragte sig selv, som frie og fornuftige væsener der er i stand til at elske, kan de komme til at kende Ham. De kan endog ræsonnere med Ham, som jøderne har gjort igennem deres historie. Koranen derimod, fastslår at "Intet kan sammenlignes med Allah" (sura 16:74, 42:11). Har har intet til fælles med os. Det er en vederstyggelighed at formode at Allah skabte mennesket i sit billede. Den bibelske opfattelse at Gud er vor Fader findes ikke i Islam. Der er heller ikke noget personligt forhold mellem mennesket og Allah.
Islams mål er den fuldstændige underkastelse af sig selv og andre til den ukendte Allah, som vi skal tjene gennem total lydighed overfor Muhammad som leder af den islamiske stat (suras 3:31, 4:80, 24:62 48:10, 57:28). Historien har undervist os i, at Muhammad slet ikke var en profet for kærlighed og medfølelse, men en massemorder, en tyran og en pædofil. Muslimerne kan ikke have en mere begrædelig rollemodel.
Uden individuel frihed, er det ikke overraskende at holdningen, at mennesket er et ansvarligt individ ikke er mere udviklet i islam. Muslimerne har en tilbøjelighed til at være meget fatalistiske. Måske - lad os virkelig håbe at det er sådan - er det kun nogle få radikale der tager Koranens tilskyndelse til at føre jihad (hellig krig) mod ikke-troende alvorligt.
Ikke desto mindre så går de fleste muslimer ikke i rette med de radikale. Dette er den "angstfyldte fatalistiske apati" som Churchill henviste til.
Forfatteren Aldous Huxley, der boede i Nordafrika i 1920'erne kom med følgende observation:
"Om tingenes øjeblikkelige tilstand - præcis, hvordan de sker - ser det ud som om at det har de ikke ringeste interesse i. Faktisk så erkendes det aldrig at der er noget som en - tingenes øjeblikkelige tilstand: Gud er direkte ansvarlig for alt. 'Tror du det vil komme til at regne?' spørger man og peger på de truende skyer. 'Hvis det er Guds vilje' vil svaret være. Du kører forbi det lokale hospital. 'Er lægerne gode?' 'I vort land,' vil araberen alvorligt svare som var det Salomon, 'siger vi at lægerne ikke er til nogen gavn. Hvis det er Allahs vilje at et menneske dør, så dør han. Hvis ikke, så kommer han sig.' Hvilket al tsammen sådan set er rigtigt, faktisk så sandt at man ikke behøver at nævne det. For araberen synes det imidlertid at være summen af al menneskelig visdom ....De falder tilbage til - alle undtagen de som er uddannet ifølge Vestens metoder - en før-videnskaben fatalisme, men dens medfølgende mangel på nysgerrighed og apati."
Islam berøver muslimerne deres frihed. Det er synd og skam, fordi frie mennesker er i stand til at foretage storslåede ting, som historien har vist. Araberne, tyrkerne, iranerne, inderne, indoneserne har et fantastisk potentiale. Hvis de blot ikke var islams fanger, hvis de blot kunne frigøre sig fra islams åg, hvis de ville holde inde med at benytte Muhammad som rollemodel, og hvis de skilte sig af med den onde Koran, så ville de være i stand til at opnå storslåede ting der ikke alene ville gavne dem selv, men hele verden.
Som hollænder, europæer og en politiker fra Vesten er mit ansvar først og fremmest overfor det holandske folk, for europæerne og for Vesten. Da muslimernes befrielse for islam imdilertid vil gavne os alle, så støtter jeg af hele mit hjerte de muslimer der elsker frihed. Mit budskab til dem er klart og tydeligt:
"Fatalisme er ingen valgmulighed; 'Inchallah' er en forbandelse;
Underkastelse er en vanære.
Gør Jer fri. Det er op til Jer!
Geert Wildershttp://frontpagemag.com/2010/07/20/wilders-message-to-muslims/
Disse artikler på synopsis af Jesse Petrilla skildrer livet i Ægypten og lande i Mellemøsten og et besøg i Paris.
Min rejse i Ægypten et indtryk af livetPå rejse gennem Jordan En amerikaner i Paris
Grund til bekymring
Henry Morgenthauer
