Messias er faldet - Obamas nedtur

Barbara Walters om Obama: 'Vi troede han ville være den næste Messias'

Thomas Lifson

Har Obama kulten set sin første medie frafalden? Når falske guder ser ud til at falde, vender deres troende sig imod dem. Der synes at være en begyndelse til noget lignende med Barack Obama, der jo lovede at få vandets stigning i havet til at  ophøre og føre os alle sammen.

I en forbløffende erkendelse af mediernes dagsorden indrømmede Barbara Walter, i en samtale om Barack Obama til CNN’s Piers Morgan:

Han lovede så ufatteligt meget. Vi troede at han skulle være - jeg burde ikke sige dette ved Juletid, - men den næste Messias. Og hele ObamaCare, eller hvad du nu ønsker at kalde det, Affordable Health Act, det har bare ikke fungeret for ham, og han har fumlet rundt med det, og folk føler sig skuffede, fordi de forventede mere.

Noel Sheppard fra Newsbusters, der kom med historien, kommenterer:

Forestil dig at nogen af Walters format faktisk indrømmer at hun og andre forventede at Obama var den næste Messias.

Det er noget af en udtalelse at komme med selvsamme dag en ny meningsundersøgelse afslører at denne præsident er den mindst populære nogensinde siden Nixon.

Det er også værd at bemærke, at dette kom frem dagen efter Washington Post fremførte at Obama var ansvarlig for top tre af de ti største Pinocchioer i år, og dagen efter PolitiFact belønnede ham med Årets Løgn.

Det kan se ud til at Walters ikke påtager sig noget ansvar for sin egen forgabelse i en falsk Messias. I stedet synes hun at beklage Obamas fejl med at ‘oversælge’ sig selv og påtager sig ikke noget ansvar for at have købt ‘varen.’

Når forventningerne til en person er meget høje bliver det også meget vanskeligt. Det er næsten meget bedre når forventninger er lave og derpå kan stige og stige. Hans var meget høje fra begyndelsen og siden er de faldet.

Men han har som du ved stadig nogle år tilbage. Er det ikke 3 år, Piers? Og som du ved vil der være en masse der ændrer sig skulle man mene i det tidsrum.

Lad blot frafaldet taget fart! Syndsbekendelse er godt for sjælen fru Walters.

http://www.americanthinker.com/blog/2013/12/barbara_walters_on_obama_we_thought_he_was_going_to_be_the_next_messiah.html#ixzz2ntzCVHmV

Guden for de uden Gud

Guden for de uden Gud - alternative Ti Bud

Ateisters og kristofobers religion

Jeffrey Lord

Det er Jule- Nytårstid. Vore ateistvenner derude gør det de føler de skal gøre. Nej til krybbespil, fjern det kors derovre. Helt sikkert Nej til udstillingen af De T Bud et andet sted. Og selvfølgelig som folkene ved GLAAD (Gay, Lesbian, Alliance Against Defamation) netop har mindet os om i postyret over Duck Dynasty, (læs denne på synopsis)  er der bare intet som at springe ud af skabet som kristofober.

Definitionen her på kristofobia er; de som frygter eller foragter kristne eller de som ikke tror på Gud, for ikke at nævne de som udviser en opførsel baseret på denne følelse af frygt eller foragt for kristne og tro på Gud.

Tiden er inde.

Tid til at erkende at modsat al den uendelige PR, så har ateister og kristofober faktisk en Gud.

Det er på tide at kræve en formel anerkendelse af ateismen og kristofoberne for det som de virkelig er: Følgere af religionen der tilbeder Guden for de uden Gud.

Som med den jødisk-kristne og de islamiske guder, er Guden for de uden Gud overalt - både synlig og usynlig. Han - og mens Guden for de uden Gud kunne kaldes Hun eller endog Den, vil vi her nøjes med det irriterende Han - dukker op på en ubegrænset antal måder.

Bemærk krybbespillet der er emnet for kontrovers? Hvad er det du kan se i krybbespillet - for ikke at nævne når det fjernes?

Bemærkede du at korset er væk? Hvad kom i dets sted?

De som erstattede krybbespillet og korset, og som ifølge ateister faktisk er overalt er Guden for de uden Gud. Intet. Eller noget ....liberalisme, Demokraterne, det at være bøsse, abort, det at have penge, computere, Internettet, pronografi, TV, miljøet dyr......listen er uendelig. Men denne uendelige listes essens er altid det ene: Guden for de uden Gud. Hvor tilbedelsesobjektet ikke er med relation til Jesus Kristus, Den Almægtige, Allah, Buddha - hvilket vil sige en åndelig guddom...kræver Guden for de uden Gud ...din troskab. 

Hvor finder man tilbederne af Guden for de uden Gud?

Lyt til Wilson Cruz, en talsmand for GLAAD.  Hr. Cruz’ Guden for de uden Gud er; bøsseægteskab, og med farisæernes selvsikkerhed over for Jesus eller stalinisternes over for russerne i diskussionen om Duck Dynasty postyret med CNN, sagde Cruz med al den ihærdighed af en Guden for de uden Gud nidkær, at Phil Robertson “har brug for at følge trop.” Oversat: Du skal tilbede min Guden for de uden Gud - bøsseægteskabet mv. - ellers. Tilsyneladende har hr. Cruz ikke overværet alle de afholdte klasser om mobning. Han må have haft for travlt med at læse op på Hitlers Brunskjorter.

Så er der Mikey Weinstein, hvis Guden for de uden Gud hedder “Militær Religiøs Frihed. Faktisk synes hr. Weinstein at have mere end en Guden for de uden Gud, På hans website prales med at Mikey Weinstein er “den indiskutable leder af nationalbevægelsen for at genskabe den glemte mur der adskiller kirke og stat ...” Eller mere enkelt udtrykt, Guden for de uden Gud i den del af verdensopfattelsen er ...... Mikey Weinstein.

Som hos Mikey Weinstein er det en kæmpefejltagelse at tro af følgerne af Guden for de uden  Gud ikke følger deres egen version af De Ti Bud. Ikke overraskende er det at De Ti Bud hos Guden for de uden Gud i bemærkelsesværdig grad er i harmoni med de oprindelige Ti Bud.

Ligesom den oprindelige Ti Bud har nogle mindre forskelle afhængig af om du læser King James eller Revised Standard Version af Bibelen, således er der også forskellige versioner af De Ti Bud hos Guden for de uden Gud. Her følger nogle få versioner:

De Ti Bud hos Guden for de uden Gud

• Første Bud  — GLAAD versionen: Du må ikke have nogen andre guder udover bøsseægteskabet. Sieg Heil.

• Andet Bud — Military Religious Freedom Foundation version: Du må ikke lave dig noget udskåret billede, eller noget der ligner det der er i himlen forovenen eller det som er på jorden, eller det som er i havet under jorden der ikke ligner den indiskutable leder af den nationale bevægelse for genskabelsen af den glemte mur der adskiller kirke og stat - mig, Mikey Weinstein. Herskeren over Riget af Den Glemte Mur der Adskiller Kirke og Stat og riget der bekæmper Bill O’Reilly.

• Tredje Bud — MSNBC versionen: Du må ikke tage navnet Barack Obama forfængeligt.

• Fjerde Bud — A&E versionen: Husk at hold LGBT bevægelsen hellig.

• Femte Bud — National Organization of Women version: Ær dine liberale feminister og vid at Hillary Clinton og ikke Sarah Palin er hellig.

• Sjette Bud — Planned Parenthood version: Du må ikke afvise abort.

• Syvende Bud — Hugh Hefner and Bill Clinton version: Du må ikke tro at det at begå utugt er noget særligt.

• Ottende Bud — Barack Obama version: Du må ikke stjæle medmindre det er i omfordelingen og indkomstlighedens navn.

• Niende Bud — John Podesta version: Du må ikke bære falsk vidnesbyrd mod din nabo medmindre din nabo er Husets Republikanere og fortjener at blive kaldt medlemmer af en Jonestown kult.

• Tiende Bud — Socialist version: Du skal lægge beslag på alt der tilhører en anden og som du begærer.

De fundamentalistiske Ingen Gud tilhængere er selvfølgelig altid klar til at kæmpe for officiel anerkendelse som religion. På American Atheists, for eksempel kræver de officiel anerkendelse af deres tro med en vildskab der ville gøre Billy Graham eller afdøde Jerry Falwell skamfulde. Således siger AA: Amerikanske Ateister har lagt sag an mod IRS (skattemyndighederne) for at udfordre den særbehandling der gives til kirker i Skatteloven.”

Hvilket blot er en anden måde at give udtryk for den fundamentalistiske del af Kirken for Guden for de uden Gud. American Atheist, ønsker ligebehandling og officiel anerkendelse af deres religion af U.S. regeringen. Det som er godt nok for prebyterianernes guder og jødernes i skatteloven må være godt nok for American Atheist og deres lidenskabelige tro på Guden for de uden Gud.

Enhver religion har brug for ledende disciple. Kristus havde Peter. Den Katolske Kirke har Paven. Protestanterne har Billy Graham.

 

Kirken af Guden for de uden Gud har Richard Dawkins, den britiske evolutionsbiolog der tjener som Pave af de uden Guder. Hr. Dawkins Guden for de uden Gud er anti-skabelse, og anti-intelligent design, guddomme som han har skrevet ærbødigt om i årtier. Dawkins tilbeder en prominent Guden for de uden Gud i kirken ved navn British Humanist Association, hvilket beskriver sin tro på Guden for de uden Gud således:

Vi ønsker en verden hvor alle lever i fællesskab på basis at fælles menneskelige værdier, respekt for menneskerettigheder og ægte bekymring for fremtidens generationer.

Vi ønsker at ikke religiøse mennesker skal føle sig trygge ved at leve etisk og hele livet på basis af fornuft og menneskelighed.

Som med andre religiøse trosretninger hylder BHA Guden for de uden Gud i ceremonier, som de beskriver som følger:

De fleste af os ønsker  at markere vigtige begivenheder i vore liv, såsom fødsler, ægteskaber og forhold ligesom mindet om mennesker vi har elsket og som er gået bort. For de af os uden nogen religiøs tro er det vigtigt at vi kan markere disse lejligheder med ærlighed, varme og affektion, ved brug af ord og musik der er personligt og passende for livet og de mennesker der er involveret.

Fangede du den? Henvisningen til den centrale tro hos De Uden Guder?

“For de af os uden nogen religiøs tro....”

Her er selve essensen. Bekendelsen til en tro på “ingen religiøs tro” som er selve kernen i Kirken for Guden for de uden Gud. Ligesom med enhver baptist, jøde eller muslim, har Ingen Guddomme tilhængerne ceremonier der markerede livets større hændelser, med ritualerne af deres Guden for de uden Gud tro.

Som de så stolt oplister det har De Uden Gud ingen dåbshandlinger - det kaldes “navngivning” - og Ingen Gud begravelser for at sørge over de døde, som altså er gået bort til intet, fordi de kan jo ikke gå bort da det jo antyder at der er et sted de kommer til. Hvilket selvfølgelig De uden Gud ikke tror. Det er deres religion. 

 

Ikke at forglemme i alt dette er Kristofoberne, en særlig afdeling af de Uden Gud. Som bemærket tidligere er disse folk for Kristendommen som homofober er for bøsser.

De kan være relativt i ro, indtil f.eks. Phil Robertson pipper op i GQ. Faktisk, som skæbnen ville det, er Phil Robertson ikke kun en mester i det erhverv der kaldes business, han har her for nylig vis sig som særdeles kompetent i at mane kristofober frem. Nogle få ord på rette sted i de liberale medier.  og kristofoberne kommer vrimlende.

Kristofoberne har en særlig tro under det teologisk tag hos Guden for de uden Gud: Fobi over for kristne. Som citeret tidligere i citatet fra GLAAD fremsætter producerer Kristofoberne truende krav om at kristne skal “rette ind” over for den godkendte Guden for de uden Gud tro, i GLAAD tilfældet vil det sige bøsseægteskab.

Men Kristofobia er ikke kun begrænset til GLAAD. A & E åbenbarede hurtigt sig selv som kristofobisk, ved at reagere med vrede på Ducks Commanderens unikke, men teologisk sunde Kristendom.

Faktisk er der eksempel på eksempel på endnu flere eksempler på at Kristofobia er på fremvækst i Amerika. Et lille men dog betegnende eksempel behandles her på American Thinker:

I denne måned, i Ovid Colorado nægtede lederen af en kommunal begravelsesplads først at lade indhugge ‘Ichtus’ eller “Jesus Fisk” på gravstenen for en lokal præsts hustru med begrundelsen af nogle kunne blive krænket over det. Trods den kendsgerning at begravelsespladsen er fyldt med gravstene med religiøse symboler og bibelvers, nægtede byens embedsmænd at hjælpe familie. Lederen af begravelsespladsen forsvarede sin holdnng med en hypotese der strider imod al logik: “Hvad nu hvis nogen ønskede at bruge et hagekors?” - dermed sammenlignende han respektløst en fremstilling af Kristus med et symbol knyttet til Nazi Tyskland. Efter en offentlig stor protest og medieopmærksomhed ændre byrådet beslutningen.

På et langt mere dystert plan er der så alle de fysiske angreb mod kristne rundt om i verden, med voldelig kristofobia der dukker op på så fjerne steder som Nigeria (hvor islamiske oprørsfraktioner har dræbt 205 kristne i de seneste 6 måneder), Syrien, hvor syriske oprørere, som det berettes i New American, “den Obama støttede Frie Syriske Hær modtager enorme beløb i hjælp fra Vesten under dække af støtte til formodede ‘moderate’ og har været med til de anti-kristne overgreb på flygtninge som nævnt i mediernes rapporter. Som i Irak efter U.S. regeringens ‘regime forandrings’ indgreb, kan det kristne mindretal i Syren - cirka 10% af befolkningen - stå overfor en potentiel udslettelse mens Vestens magter fortsætter med at udøse våben og støtte til de islamiske oprørere.”

Os selvfølgelig har der været andre voldelige angreb fra Kristofober på steder som Egypten, Filippinerne, Pakistan og så videre - videre.

Utilsigtet har angrebene fra A & E og GLAAD på Robertson bragt et stærkt spotlys ikke kun på den nedarvede intolerance hos venstrefløjen men på sygdommen Kristofobia, der hærger ikke kun Amerika men verden.

Det ironiske er selvfølgelig at Amerika blev grundlagt på en forestilling om frihed, med selve Forfatningen der nævner religiøs frihed som en af nationens faste søjler.

Mens kristne over hele Amerika og verden samles for at fejre Kristi fødsel så javist har Sarah Palin ret, hele årstidens omdrejningspunkt er Kristus - det er værd at bemærke at en udtalelse af Phil Robertson har bragt problemet kristofobia helt frem i centrum - og front.

For ikke at nævne opmærksomheden på en yderst ignoreret kendsgerning.

Ateisme drejer sig ikke om modstand mod religion. Ateisme er en religion.

Det er Guden for de uden Guds kirke.

Godt Nytår!

http://spectator.org/articles/57237/god-no-god?page=2

Sydafrika og Mandela set i bakspejlet

Mandela i spejlet

                                

Diana West                                                 

Jeg føler mig helt og aldeles overvældet af al den kvalmende helgenkåring der fulgte i kølvandet på Nelson Mandelas død.

Jeg har forsøgt at finde hoved og hale i det jeg ved, og det som vi formodes at skulle tro på.

Jeg ved for eksempel, at Mandela var grundlægger af Umkhonto we Sizwe (MK), kampafdelingen af African National Congress (ANC) der var en nær allieret med South African Communist Party.

Fra 1961 udførte MK hundreder af bombninger, herunder mod civile. 

Da Mandela fik sin livstidsdom i 1964 ved jeg hans forbrydelse var sabotage og dermed relaterede anklager - ikke for politisk opposition til apartheid som man forsøger at bilde os ind, i det mindste hvis de sammenligninger som symboliser ikke-vold, fra Martin Luther King til jo, Jesus Kristus skal holde stik.

En anden grundlægger af MK var Ronnie Kasrils, et Sovjet trænet, sydafrikansk kommunistagent, der årtier senere, tjente under Præsident Mandela og derpå Præsident Thabo Mbeki (også Sovjet oplært) i Sydafrikas post apartheid regeringer som forsvars- og senere efterretningsembedsmand.

Mandela og Kasrils blev filmet i en gruppe der synger en MK sang hvor man forpligter sig til at “dræbe de hvide” - hvilket selvfølgelig refererer til hvide sydafrikanere.

   

    

                    

Du kan finde denne chokerende fællessang på Youtube, den er ikke på CNN - eller for den sags skyld Fox. For det er jo helt klart at sådanne gamle klip jo gør helgenkåringen en hel del mere kompliceret.

Samtidig, i 2012, brugte den nuværende præsident for Sydafrika, Jacob Zuma, også en MK elev, en lejlighed til offentligt, ved 100 årsdagen for ANC at synge “Shoot the Boer” en variant af det samme tema.                    

Besynderligt er det at synligt på Zuma videoen (også på Youtube) kan man se den samme fup “døvetolk” hvis bizarre optræden ved Mandelas begravelse gjorde opmærksom på en alvorlig og stor sikkerhedsbrist, og endda en mindre postyr i medierne.

Det som helt undgår verdens linser er imdlertid hvad dette betyder. En Regnbue forekom faktisk over bygningen hvor Mandela lå, mens medierne med tilbageholdt åndedrag rapporterede, men de fortsætter dog med at ignorere den kendsgerning at i post-apartheid Sydafrika, bliver hvide landmænd, deres familier og arbejdere stadig angrebet og brutalt myrdet i alarmerende høje antal

Den respekterede menneskerettighedsorganisation Genocide Watch efterforskede og kategoriserede sidste år krisen som Stadie 6 ud af 8 med hensyn til folkedrab.

Mandela vil altid være kendt for at kæmpe for forsoning mellem racerne, men som den sydafrikansk fødte journalist Ilana Mercer har påpeget (læs denne på synopsis) har han aldrig fordømt denne systematiske, stadig hærgende mordkampagne.

Med andre ord, der er langt mere at se, end man umiddelbart formoder i Mandelas spejl.

I løbet af de 27 års fængsel skulle MK modtage Sovjet hjælp og assistance fra en hoben Kreml klienter: Militær træning fra Libyen og Cuba, bombefabrikationsinstrukser fra IRA, efterretningsinstrukser Østtysklands Stasi. Telegraph har bemærket at Stasi optrænet MK ville “udføre brutale afhøringer af mistænkte ‘spioner’ i hemmelige fængselslejre.”

Endnu en kendsgerning. Fordi Mandela gik ind for vold klassificerede Amnesty International ham ikke som en “samvittighedsfange.”

Da han fik tilbud om løsladelse (ikke den første gang) i 1985 dersom han ville frasige sig vold som et politisk våben - nægtede Mandela.

En mand med principper - men princippet i de årtier var voldelig forandring, endog revolution.

Drømmen var at styrte det hvide minoritetsstyre i Sydafrika. Men for mange var der altid et andet mål, en anden drøm: At erstatte den herskende - en race - “apartheid” stat med - en parti- ledet kommunistisk stat.

Hvis vi forsøger at opgøre antallet af forbrydelser ved apartheid så kan vi pege på cirka 7000 “politiske dødsfald” blandt civile sydafrikanere i løbet af de 40 årtier med hvidt minoritetsstyre.

ANC kampen mod apartheid blev samtidig sponsoreret af Sovjetunionen, der anslår man (lavt sat) slog flere 20 millioner borgere ihjel for at opretholde dets totalitære diktatur og tvinge Marxism-Leninismen på alle os andre. Denne globale bevægelse resulterede, ifølge “Kommunismens Sorte Bog” i 100 millioner døde.

Spørgsmål: Hvorfor er det kun apartheid i det gamle Sydafrika der blev udbredt fordømt og moralsk og finansielt lagt på is - men aldrig nogensinde kommunismen, aldrg nogensinde Sovjetunionen? (Jeg behandler denne forbløffende ideologiske Kremlsejr i min bog “American Betrayal.”)

Dette er noget man bør tænke over - men ikke noget medierne og den politiske elite gør, og så tænke nærmere over de mere dystre sider af den geopolitiske kamp der var Mandelas liv og tid.

Det kan ikke undre nogen at kommunismen bare ikke vil forsvinde. “I dag hævder ANC offcielt stadig at være første del .... af en fase to revolution,” fortalte den britiske hisotirker Stephen Ellis New York Times fornylig. “Dette er en teori der direkte er hentet fra Sovjet tankegangen.”

Og Mandela? Berømt - snarere berygtet for de gamle kammerater som Ronnie Kasrils - han svigtede med at nationalisere landet og industrien ved 1994 præsidentvalget, og således sagde han fra over for de marxistiske principper i ANC Freedom Charter. Der er dog masser af andre metoder til ‘omfordeling’ som Ilana Mercer forklarer i sin bog “Into the Cannibal’s Pot: Lessons for America from Post-Apartheid South Africa.”

Denne video viser at mange hvide landmænd rejser fra Sydafrika.

Mercer skriver at “racebetinget socialisme” hvorved racer proportionelt repræsenteres i hele forretningsverdene er med regeringsmandat, og også andre steder i samfundet, og kendetegner dagens Sydafrika, noget Mandela gik ind for.

Mandela var også i harmoni med sine morderiske kammerater i Sovjet terrornetværket. Med Fidel Castro, hvis fængselsstat stadig jagter afvigere (og har skudt mellem 15000 og 18000 cubanere siden 1959), med Yasser Arafat, den bloddryppende fader til PLO og den moderne terrorisme. Mandela mødtes med venner og allierede. “Vi anser os som våbenfæller,” erklærede Mandela i en samtale med Moammar Gaddafi i 1990, to år efter Libyen havde terrorbombet Pan Am Flight 103 over Lockerbie Skotland. 

Som den sidste vinder af den Orwellske pris med navnet ‘Lenins Internationale Fredspris’ i 1990, lige før Sovjetunionen opløstes, gik Mandela langt for endelig at få guldmedaljen i 2002, (fik den oprindeligt også tildelt i 1962) ifølge nyhedssitet Russia Behind the Headlines.

Hvorfor i alverden skulle nogen ønske en medalje fra en af de to største menneskerettighedskrænkende stater verden nogensinde har set (Kommunist Kina er den anden)?

Spørg ikke. Se blot i spejlet Mandela. De eneste du ser er regnbuer.

Diana West is the author of "The Death of the Grown-up: How America's Arrested Development Is Bringing Down Western Civilization," and blogs at dianawest.net.

Diana West’s brand new book, “American Betrayal: The Secret Assault on Our Nation’s Character” reveals jaw-dropping stories of treason you’ve never heard

           

http://www.wnd.com/2013/12/mandela-in-the-mirror/#EipiRLxKkvKFWA9d.99