Eks-Greenpeacer Patrick Moore betvivler klimaforandring og provokerer ‘troende’
Som tidligere Greenpeace insider, var Patrick Moore ikke overrasket over den noget ophedede reaktion fra venstrefløjen over hans eksplosive vidneudsagn om klimaforandring her forleden foran en Senats komite.
Mr. Moore fik overskrifter for at stille spørgsmål ved miljøbevægelsens dommedagsscenarie ved at beskrive århundredets klimaforandring som “en mindre opvarmning” og argumentere for at “der er ingen videnskabelige beviser på at menneskets udledning af kuldioxid er den altovervejende årsag.”
Det resulterede i at Mr. Moore kom under beskydning for “klimabenægtelse” fra den liberale gruppe Media Matters for America. Han har været en persona non grata hos Greenpeace i årevis.
Mr. Moore afviser sådan kritik som et “adhoninem personligt angreb der intet har med emnet at gøre, men alt med personen.” På samme tid har han ikke noget imod at give pisk til de som i klimaets navn går kraftigt ind for drastiske reduktioner i udledninger.
“Jeg vil beskrive klimaforandringsbevægelsen som en kombination af en ekstrem politisk ideologi og en religiøs kult ikke til at skelne fra hinanden sagde Mr. Moore. “Det er et meget, meget farligt socialt fænomen. Det giver dem ret til at mene at de har ret til at diktere det de prædiker og hvad der skal gøres.”
Den canadiske økologist har længe været en torn i siden på Greenpeace, der på deres hjemmeside har to udtalelser der sår tvivl om hans kvalifikationer som miljøvidenskabsmand.
“Selvom det er sandt Patrick Moore var medlem af Greenpeace i 1970'erne så vendte han pludseligt i 1986 ryggen til de selvsamme problemer han engang så lidenskabeligt havde forsvaret,” nævner udtalelsen fra Greenpeace. “Han hævder han ‘så lyset,’ men det Moore faktisk så var en mulighed for økonomisk gevinst.”
Mr. Moore bliver ofte beskrevet som en medstifter af Greenpeace, hvilket Greenpeace betvivler, men man kan godt sige, at han var med fra begyndelsen. Gruppen der blev til Greenpeace blev dannet i 1970; Mr. Moore sluttede sig til et år senere og opnåede hurtigt en ledende rolle.
“Jeg hævder ikke at det nødvendigvis har nogen stor betydning, om jeg var medstifter eller ej, men kendsgerningen er. at jeg var der fra begyndelsen og før man kaldte det Greenpeace,” sagde Mr. Moore. “Jeg var med på den første rejse, og jeg spillede en central rolle i organisationen i 15 år.”
Han siger han forlod organisationen fordi han blev oprørt over skiftet i målsætningerne. Greenpeace handlede oprindeligt om at redde miljøet, og få afsluttet truslen om en atomvåbenkrig. Med tiden fik det “grønne” overtaget frem for “freden” siger han.
“På det tidspunkt, 1986, da jeg forlod Greenpeace var man kommet til en holdning der karakteriserer mennesket som Jordens fjende, en cancerknude på Planeten,” sagde Mr. Moore. “En af mine hovedindvendinger er, at hvis man ser mennesker som adskilt fra naturen og økologien og miljøet så knægter man den vigtigste første lov hos økologien, der er at vi alle er en del af naturen.”
At undervise børn i at “menneskearten er en separat, en ond ting fra naturen er ekstrem skadelig for deres livsorientering,” sagde han.
Han sagde at miljøforkæmperne har forsøgt at miskreditere ham fordi hans bemærkninger er ødelæggende for klimaforandringsbevægelsen. Vejen til betragteligt lavere emissioner, i klimaforandrings kampens navn, fører til nogle alarmerende resultater, sagde han, nemlig en verden med mere fattigdom og mindre demokrati.
Klimaforandrings argumentet “giver dem en overophøjet politisk dagsorden der vil diktere menneskelig civilisation” sagde Moore. “Den tillader dem i bund og grund at sige hvilken energipolitik der bør være, hvilket er hovedpunktet der ligger bag hele den moderne civilisation.”
Han citerer miljøgruppen 350.org der som målsætning har at reducere udledningen af kuldioxid i atmosfæren med mere end 20% til 350 per million.
“Det ville resultere i mindst en milliard dødsfald på ganske kort tid og ikke et træ tilbage på Jorden i løbet af et år, fordi alle ville skulle indsamle træ for at holde varmen og til madlavning med noget der ikke er et fossilt brændstof, hvilket så ville være træ,” siger Moore.
“Derfor er konsekvenserne ved at lytte til disse mennesker en gennemført katastrofe, værre end nogen der muligvis kunne indtræffe ved at temperaturen gik et par grader op, hvilket faktisk ville være gavnligt, som jeg påpeger.”
Jamie Henn, 350.org talsmand kaldte Mr. Moore’s udtalelse forkert og sagde at organisationen foretrak ikke at kommmentere på en historie som er “en ikke historie.”
Efter han forlod Greenpeace, vendte Mr. Moore tilbage til British Columbia, og oprettede B.C. Carbon Project, og blev optaget af problemer med skovbrug og blev en aktiv fortaler for kerneenergi som medformand for Clean and Safe Energy Coalition.
Han er blevet kaldt lobbyist for kerneenergi industrien, men han har aldrig været registreret som lobbyist. “Jeg blev betalt, men for ikke at lobby,” sagde han.
Greenpeace beskylder Mr. Moore for at profitere ved at portrættere sig selv som “den “fortabte” søn der har erkendt sine fejl,” men det vil helt sikkert ikke afholde ham fra at udfordre miljøbevægelsen når som helst, og igen.
“De lever i en eventyrverden,” sagde han. “Det er helt ubegribeligt.”