Slut på Obamaworld
Ved at kalde Republikanerne “skræmte enker og forældreløse” og ydmyge de som foretrækker kristne flygtninge frem for muslimer der kommer til Amerika har Barack Obama afsløret sig som arrogant, og ikke en præsident værdig.
Han er vred. Helt klart. Og med god grund.
Han undervurderede på det skammeligste ISIS’ evne til at slå til uden for Kalifatet og i selve Vestens hjerte og er helt til grin. Langt mere kritisk, så er den liberale verdensorden han har prædiket for og forudset, i forfald lige for vore øjne.
Pludselig er hans retorik skinger - ikke i harmoni med virkeligheden. Udtrykket “Forfejlet præsident” bliver mere og mere fremherskende.
Det som hændte i Paris, sagde præsident Obama “var et angreb mod hele menneskeheden og de universelle værdier vi deler.”
Og lige præcis hvad er så de “universelle værdier?”
Ved en fodboldkamp mellem Tyrkiet og Grækenland i Istanbul buhede tyrkerne under det minuts stilhed for de døde i Paris og råbte “Allahu Akbar.” Blandt de 1,6 milliarder muslimer deler hundreder af millioner ikke vore værdier om kvinders rettigheder, abort, homoseksualitet, ytringsfrihed eller lighed for alle religiøse trosretninger.
Pyt være med fanatikerne i ISIS. Deler Saudi Arabien Obamas syn og værdier på seksuel frihed og lighed mellem Kristendommen, Jødedommen og Islam?
I deres overbevisning om en medfødt overlegenhed som følge af deres islamiske tro og den kultur og civilisation den skabte har muslimer mere til fælles med de selvsikre kristne forfædre der besejrede dem end med vore let gennemskuelige globale lighedsmagere som Barack Obama.
“Liberte, egalite, fraternite” værdierne i det verdslige Frankrig deles ikke længere af den islamiske verden end Frankrigs affektion for Charlie Hebdo.
Over hele Europa og United States er flugten bort fra liberalismen vedrørende immigration, grænser og sikkerhed forbløffende.
Men igen, helt forståeligt.
Mange af de muslimske immigranter i Storbritannien, Frankrig og Tyskland er aldrig blevet assimileret. I disse lande er der store enklaver af de fremmede og deres militante afkom.
Tænk på Belgiens hovedstad Bruxelles. Belgiens indenrigsminister Jan Jambon sagde hans regering ikke “har kontrol over situationen i Molenbeek.”
Brice De Ruyver, sikkerhedsrådgiver for en tidligere belgisk premierminister siger, “Vi har ikke officielt no-go-zoner i Bruxelles, men i virkeligheden er de der, og de er i Molenbeek.”
Ifølge The Wall Street Journal, efter angrebet i Paris “udførte de franske sikkerhedsstyrker ....hundreder af antiterror raids og arresterede flere end 100. ....Frankrig har 11500 navne på regeringens overvågningslister.”
Hvor mange af de 11500 er af arabisk herkomst eller af den muslimske tro?
EU’s nationer er igen begyndt at se på deres grænser og hvem der passerer dem, hvem der kommer ind og hvem der allerede er der.
Og verden er ved at vågne til sandheder der alt for længe har været undertrykt. Race og religion betyder noget. For nogle drejer det sig om liv og død. Ikke alle trosretninger, kulturer og stammer er lige nemme af assimilere i en nation i Vesten. Og Første Verdens Nationer har en ret til at holde fast i deres egen unikke identitet og karakter.
Når Obama siger at det at foretrække kristne flygtninge frem for muslimske er “u-amerikansk” så siger han at alle U.S. immigrationslove indført til 1965 er u-amerikanske. Også at præsidenter som Calvin Coolidge der underskrev love der faktisk pålagde europæiske indvandrer restriktioner var u-amerikansk.
Barack Obama er meget muligt vor præsident, men hvem er denne mand fra venstrefløjen der dikterer os hvad der er “u-amerikansk.”?
Var præsident Harry Truman og Woodrow Wilson, der kaldte os en “kristen nation” u-amerikanske? Opretholdt Højesteret vore “universelle værdier” med Roe v. Wade i 1973 og Obergefell versus Hodges afgørelsen om ægteskaber mellem personer af samme køn i juni måned?
Også racespørgsmålet er vendt tilbage og splitter os.
For et halvt århundrede siden efter Selma har vi så “Black Lives Matter!” på colleges, hvor man hævder at universiteter som Missouri, Princeton, Yale og Dartmouth til overmål er befængt med institutionel racisme.
Der skal ydes erstatning - af Det Hvide Amerika. Og en ny generation af akademiske forsonere træder frem og spørger ind til, hvordan universitet kan gør bod.
I Europa er ‘stammementalitet’ og nationalisme på fremmarch. Folk og nationer ønsker at holde fast ved hvem de er. Nogle er begyndt at oprette grænsekontrol og ignorere Schengen Aftalen der påbyder åben grænser. Østeuropæerne har fået rigeligt af diversitet gennem historien.
Med syriske pas der er ‘borte, med ISIS der er omringet i deres lejr i Syrien/Irak og med opfordringer til selvmordsangreb i New York og Washington kan vi meget vel blive vidner til flere terroristmassakrer og mord i USA.
Tiden er meget vel inde til et moratorium for al indvandring, og en omskrivning af immigrationslovene for at afspejle ‘gennemsnitsamerikanerens’ synspunkter og værdier, frem for en moralsk arrogant multikulturel elite.
Obamaworld er forbi. Vi lever igen i et os-versus-dem land, i en os-versus-dem verden. Og sådan bliver det sandsynligvis ved med.
http://humanevents.com/2015/11/20/the-end-of-obamaworld/