onsdag den 29. juni 2016

FREXIT: 61% i Frankrig ser ikke positivt på EU

FREXIT: 61% af franskmændene ser ikke gunstigt på EU


Pew meningsundersøgelse viser en splittelse i EU over, hvor gunstigt man ser på unionen, men det er dog ikke hele fortællingen. Et positivt syn på EU er rimeligt højt i dele af Østeuropa, hvor EU opfattes som et bolværk med Rusland.
På den anden side er EUs popularitet for nedadgående i Spanien, Grækenland og Storbritannien (ingen overraskelse med tanke på Brexit), og i Frankrig er det hele 61% af de adspurgte der er ikke gunstig stemt. Frexit kunne blive en skrækkelig udgang, men den er helt klart en mulighed.  
Og uden UK eller Frankrig ville EU bestå af Tyskland der kan tryne en række mindre lande. Nu er det dog ikke sådan at tyskerne er sådan særlig begejstrede for EU. Mellem 48-50% er for.
Det som er interessant ved de tal der kommer fra Frankrig er hvor upopulær - over hele spektret - EU er hos venstrefløjen, højrefløjen og centrum. Og selv blandt de unge, hvor man ellers finder de mest EU positive ender støtten ved cirka 56%.
Disse tal er ikke opløftende, skønt de ikke nødvendigvis kan tolkes som et ønske om af forlade EU. Ikke lige nu. Men at tale en institution op som folk ikke bryder sig om er lige så svært.
Men i Frankrig er det ikke spørgsmålet om national selvbestemmelse. Der er en masse støtte til at lade magten gå tilbage til den nationale regering, dog mindre end i mange pro-EU nationer.
Daniel Greenfield, a Shillman Journalism Fellow at the Freedom Center, is a New York writer focusing on radical Islam.

tirsdag den 28. juni 2016

Et tøsefornærmet EU, når det er på tide at tage sig sammen

EU som en fornærmet dame - når det er på tide at hun tager sig sammen

Lad lugtesaltet gå rundt. Det smukke Europa er ved at dåne. Det er ikke første gang.
En gang for mange, mange år siden, betragtede Zeus, den største af guderne, hende gå uskyldigt rundt og plukke blomster på en mark. Optændt af begær forvandlede han sig til en hvid tyr og bortførte hende. Eller, mere korrekt, han forekom at være så mild og smuk at hun klappede ham på siderne og klatrede op på hans ryg. Så drog han afsted - styrtede sig i havet og svømmede hele vejen til Kreta, på randen af det europæiske kontinent. I malerier af Europa på ryggen af tyren har hun et overrasket ansigtsudtryk og ser meget tilfreds ud. Hun fik tre børn på Kreta - Zeus var faren.
Nu kontrolleres hun af en anden tyr - John Bull - der er ved at vende tilbage med al sin gamle selvtilfredshed - der ligesom Zeus truer med at ødelægge ethvert håb hun måtte have om et stille liv hjemme. Imidlertid er en noget ganske anden slags forandring.
Ved at stemme for at forlade EU, er Storbritannien ikke i færd med at plage eller plyndre Europa, men at banke den gamle ordning i hovedet.
Reagerende med forståelig irritation har hun bedt John Bulle om at pakke sine kufferter og forsvinde - jo hurtigere des bedre. I helt klare vendinger har hun også sagt til ham at hun aldrig har brudt sig om hans kurmageri. Som hun sagde (eller talende på hendes vegne, som Jean-Claude Juncker, præsident for EU kommissionen, sagde på tysk TV):
“Jeg forstår ikke hvorfor den britiske regering har brug for at vente helt til oktober med at beslutte sig for at indsende skilsmissepapirerne ....Det er en en fredsommelig skilsmisse, men det var heller ikke et intimt kærlighedsforhold.”
EuropeaZeus
Faktisk er der ganske gode grunde til at udsætte en formel meddelelse om planer for at forlade EU først til oktober. For det første lukker nærmest hele Europa og UK ned i juli måned. Så er der kun ganske få uger for Conservative Party til at vælge en ny leder og premierminister til erstatning af David Cameron, der blev skudt i sænk for at støtte Remain siden, og det med en person der er mere i sync med ønskerne hos et solidt flertal af briter der stemte for Leave. Det vil også give den nye leder en chance for at forklare sin tilgang til Europa og andre udfordringer til partiet og nationen før man går i færd med formelle diskussioner om betingelserne for Storbritanniens udtræden af EU.
Vil Storbritannien stå over for en virkelig vanskelig opgave med at forhandle handelstraktater med EU og andre lande eller regioner rundt om i verden? Barack Obamas dristige ord da han besøgte England i april måned om at “være tvunget bagerst i køen” i forhandlinger om adgang til U.S. markedet, trods det at man der den største udenlandske investor i US  så vil opgaven så blive meget svær?
Patrick Minford, en af de førende UK økonomer der støtter Brexit og en nær rædgiver for Margaret Thatcher under hendes elleve år som britisk premierminister, afviser sådanne bekymringer som fuldstændig uden substans. “Man behøver ikke en handelsaftale for at handle,” påpeger han. Lige nu handler U.S. Kina, og Japan alle med EU under regler af World Trade Organization rules. Storbritannien kan gøre det samme.
Eller man kan gøre hvad som helst den nye ledelse og det britiske folk ønsker. Ved at have fået en anden position som en suveræn nation - fri for forpligtelse til at følge de regler der er fastlagt af EU for medlemsstaterne - kan Storbritannien gå sine egne veje. For eksempel, hvis man følger Minfords råd - kan man annullere alle tariffer på landbrugsvarer og reducere dem kraftigt på fremstillingsvarer også. I EU er gennemsnitsafgiften på landbrugsvarer hele 20%.
At give U.S. landmænd og andre producenter afgiftsfri adgang til Storbritannien, verdens 5. største økonomi, ville øjeblikkeligt have en stimulerende virkning i form af lavere priser på fødevarer og andre konsumvarer - og efterlade flere penge i folkets lommer så de kan foretage andre indkøb.
Mange U.S. lærde har sammenlignet Brexit kampagnen med Donald Trumps præsidentkampagne - de er begge igangsat af en folkestemning, et ønske om at få større kontrol over immigration, og en pludselig ‘udløsning’ af en langsom gradvist opbygget vrede mod det eksisterende politiske og intellektuelle etablissement.
Fraser Nelson, redaktør for The Spectator, England’s ældst udgivne tidsskrift forkaster dette synspunkt. Idet han skriver i the Wall Street Journal i denne weekend vurderede han:
“Storbritannien har ikke et Trump øjeblik, man vender sig til protektionisme og en naivistisk syn på verden. Snarere handlede stemmen på Brexit om frihed og fri handel - og forsøge at klare globaliseringen bedre end EU har gjort fra Bruxelles.”
Den største frygt i Europa er at det skal lykkes Storbritannien alt for godt at klares sig på egen hånd - og dermed opmuntre andre til at forlade og udstille hele konceptet med et “United States of Europe” - med bureaukraterne i Bruxelles der dikterer alt fra penge- og økonomisk politik til at fortælle medlemslandene at velfærdsydelser skal også gives til nyligt ankomne immigranter.
Storbritannien har ikke og vil ikke forlade Europa. London har flere indbyggere fra andre europæiske lande der bor og arbejder der end nogen anden europæisk hovedstad,.....og alle de briter jeg kender holder af at rejse til Frankrig, Spanien, Tyskland og andre EU lande.
Tiden er nu inde til at EU får sige en radikal renovering - hvis man ønsker at stoppe andre nationer i med rædsel at forlade det omklamrende favntag.
Andrew B. Wilson, a senior writer at the Show-Me Institute, a free-market think tank in St. Louis, was Business Week’s London bureau chief during Margaret Thatcher’s first two terms in office
http://spectator.org/the-hissy-fit-over-britains-departure-from-the-eu/

mandag den 27. juni 2016

For og imod Brexit set fra Italien

Lidt atypisk nøjes jeg med at lægge en video ud. 

Lektion i italiensk og en opsummering af imod, og ikke mindst for Brexit.

Paolo Barnard, anerkendt journalist med fokus på økonomi. Engelske undertekster hvis det kniber med dit italienske, for det går stærkt.

Han nævner 1992, hvor UK blev smidt ud af Valutaslangen - resultatet: "It was the day that UK and the city of London left 'for outer space'." 

Og i 1993 udtalte Tysklands Forbundsdomstol, at "The European Parliament is a NON-democratic tool."

Kan vi så blive fri for alle skrækscenarierne?


søndag den 26. juni 2016

Er Brexit også en stemme mod muslimsk indvandring?

Bernie Planck

Måske er det et lille tegn på, hvad der kan ske i november: Amerikanerne skal stemme om deres land skal løbes over ende af illegale fremmede, og af en uhindret muslimsk immigration eller om de skal tage samme vej som briterne der fik nok af Politisk Korrekthed og omfavnende tolerance for muslimer og illegale immigranter. Hvis du er anti-Trump så var denne Brexit afstemning ingen god nyhed.



Brexits første lektion for anti-Trump Amerika er at der et potentielt flertal derude der er vrede, angste og mere end villige til at hoppe ned i et hul. Sobre analytikere og økonomer advarede briterne gentagne gange om, at hvis de trak sig ud af EU ville der blive økonomisk og sikkerhedsmæssig uro. “Briterne hørte advarslerne, lyttede til eksperter af enhver slags der fortalte dem at Brexit betød katastrofe, de så premierministeren mens han indtrængende anmodede dem om ikke at tage en frygtelig risiko,”  siger Matthew d'Ancona i The Guardian. "Og deres svar: Rend og Hop!”

Her er en typisk reklame fra UK Independence Party (UKIP) før Brexit afstemningen:

anti-immigration ad from UKIP
Photo Credit: Liberal Democrats (UK)

For 3 år siden gik David Cameron med til en Brexit folkeafstemning (selvom han var imod at forlade EU), da han mente det var umuligt man ville melde sig ud.

Sidste år var det umuligt at forestille sig at Donald Trump havde nogen chance for at blive præsident i United States. Nu har han en 50-50 chance.

Er jeg så bekymret for at Hillary vil blive ved med at hævde at Trump er alt for dårligt informeret og alt for farlig som præsident? Faktisk ikke. Jeg har en god hukommelse, jeg husker at Jimmy Carter sagde præcis det samme om Ronald Reagan i 1980.




Original image used by UKIP can be found at Getty Images:

lørdag den 25. juni 2016

Brexit har store forgreninger til U.S. politik

Brexit har store forgreninger til U.S. politik

Revolten mod de elitære i UK og i Amerika er kun i sin opstart. Måske there will always be an England.
Som en overraskelse, vandt Leave Brexit afstemningen, om enten at blive i EU eller forlade EU med en pæn stor overvægt hos vælgerne. Britisk suverænitet vandt, David Cameron tabte. Jeremy Corbyn tabte. EU tabte. Bureaukraterne tabte. Angela Merkel tabte. Barack Obama tabte. Globalismen tabte. Myndighedspersoner næsten overalt tabte. Og frem for alt tabte den ubegrænsede indvandring.  
Så hvad skete der lige med det ellers så priste britiske betting marked, der næsten altid får ret, og forudså at med 80% sandsynlighed ville Remain sejre? Eller alle de seneste meningsundersøgelser der hældede mod Remain?
Svaret: De selvsamme elitære der havde overbevist hinanden om at de ville vinde og derfor alle de andre sædvanlige  ‘mistænkelige’ - medierne, meningsundersøgerne, og sørgeligt nok - finansmarkederne - om at de havde ret. De tog grueligt fejl. At se dem nu på BBC og de kan stadig ikke begribe hvad der lige skete. Bondeknoldene har gjort oprør - åh nej, nej, nej. Der må være en fejl. Fik de da ikke budskabet? Himlen vil jo falde ned hvis vi forlader EU.
Jorden til eliten: Borgerne i ægte demokratier ønsker ikke ubegrænset immigration til deres lande af mennesker der ikke er spor interesseret i demokrati. De ønsker heller ikke at blive styret af regler og regulativer fra ansigtsløse bureaukrater hvis slet skjulte mål er magten og rigdomme til dem selv og deres venner! Ganske enkelt , ikke sandt?
Denne afstemning er en rigtig stor hjælpende hånd til Donald Trump, hvis han er klog nok til at gribe muligheden og han ikke overdriver. Mange, muligvis de fleste amerikanere føler lige præcis det samme som deres brødre og søstre på den anden side af dammen. De foragter de samme elitære, og de ønsker at redde deres land.
Trump der tilfældigvis er i Skotland lige nu (jo, jeg ved de stemte for Remain - men ikke så solidt som forventet), burde vise sin støtte. UK er Amerikas nærmeste allierede. Vi burde være de første til at strække hånden frem, forhandle en frihandelsaftale, mv. og få gang i hjulene igen.
Den meste elitære af præsidenter Barack Obama har åbnet sin moralsk narcissistiske mund med støtte til Remain siden og advarede det britiske folk om at der ville være “konsekvenser” dersom de stemte for Leave. Det kan han ikke tillade sig, har ingen myndighed til at gøre det og burde ikke gøre det selvom han ønskede det. Og så gør han det alligevel.
Hillary Clinton er selve indbegrebet af ordet - elitær. Hun var måske oppe hele natten for at regne ud hvordan der nu skulle handles i den nye situation. Jeg har et forslag - FLYT TIL BRUXELLES.
Samtidig bør Trump tage handsken op nu for U.S. og UK. Hvorfor vente? Vær præsidentiel - vi har brug for en. Donald har en naturlig allieret i den førende talsmand for de konservative Leave tilhængere - Boris Johnson. De to mænd siger man ligner hinanden - og det passer vidst.
Længe leve Anglosfæren. Husk på Magna Carta og alt det. Dette er en dag der i sandhed bør fejres, og det selvom børsmarkederne bløder rundt om i verden. De skal nok komme sig. Der er nu nye muligheder for at købe. En boble er briste, men det er ikke en børsboble. Det er en menneskelig boble bestående af elitære der søger at styre på en facon der ikke ligger langt borte fra Kammerat Lenins, blot skjult under en falsk maske af bureaukratisk demokrati. De har fået en gevaldig blodtud fra borgerne i England. Churchill ville have været stolt. Nu er det på tide at Amerika slår følge.
Men bliv ikke for kæphøj. Dette er kun en lille sejr - en enkelt folkeafstemning- men tag ikke fejl dog en sejr.
Følg blot Sir Winstons instruktioner og "never, never give up."  Jo jeg ved udmækret at det citat ikke er helt korrekt, men det er dog et fremragende råd.
ainston
Roger L. Simon is a prize-winning novelist, Academy Award-nominated screenwriter and co-founder of PJ Media.  His next book—I Know Best: How Moral Narcissism Is Destroying Our Republic, If It Hasn't Already—just published by Encounter Books June 14, 2016.  You can read an excerpt here. You can see a brief interview about the book with the Wall Street Journal’s Opinion Journalhere. You can hear an interview about the book with Mark Levin here. You can order the book here.

torsdag den 23. juni 2016

Vil der 'always be an England'?

Vil England altid findes?

I sin lederartikel i The Washington Post, gjorde  lederen af the House of Commons, Chris Grayling sig til talsmand for at Storbritannien trækker sig ud af EU - og det med argumenter amerikanerne kan forstå.
Grayling spørger - ville du acceptere en American Union af North og South America med et parlament i Panama, med magt til at indføre love i United States, og en højesteret, hvis beslutninger annullerer  afgørelser truffet af U.S. Supreme Court?
Ville du acceptere en American Union der gav alle mennesker i Central- og Sydamerika ret til at flytte til, arbejde i og bo i enhver U.S. stat eller by og modtage alle de velfærdsydelser som U.S. borgerne kan få?
Dette er hvad vi er underlagt gennem EU, sagde Grayling.
Og mens I amerikanere aldrig ville overlade Jeres suverænitet eller uafhængighed til et sådant feudalregime, - hvorfor skulle vi så?
Svaret fra Downing Street: Premierminister David Cameron siger det vil koste Storbritannien masser af penge at forlade EU og en masse indflydelse i Bruxelles.
Hjertet kontra pengepungen. Frihed kontra sikkerhed.
Chris Grayling


Samtidig med at Barack Obama, Cameron og Angela Merkel gør alt for at få Storbritannien til at stemme for at forblive i EU, så er transnationalismen i hele Europa på retur og nationalfølelserne i vækst.
Samtidig med at Storbritanniens Independence Party og halvdelen af  the Tory Party søger at komme ud af EU, forbereder the Scottish National Party en nye folkeafstemning der skal gøre Skotland uafhængigt.
Det parti som står stærkest i Frankrig er Marine Le Pens Front National. I Østrigs præsidentvalg blev Norbert Hofer fra Jörg Haiders Frihedsparti slået med en hårsbredde  som den første europæiske nationalistiske statsleder siden 2. Verdenskrig.
Det EU skeptiske Lov og Retfærdigheds Parti er ved magten i Polen, ligesom det er tilfældet med Viktor Orbans Fidesz Parti i Ungarn, og Schweiz Folke Parti i Bern. Sverigedemokraterne og Dansk Folkeparti bliver stadig større.
I 2015, gav Merkel, Time’s Person of the Year, adgang for en million flygtninge fra Mellemøsten- I år har Merkel vendt som på en tallerken og betalt et enormt afpresningebeløb til Tyrkiets Recep Tayyip Erdogan for at hindre de syriske flygtninge i at krydse Ægæerhavet til de græske øer og derpå videre til Europa.
Også i Tyskland er nationalismen vokset frem mens modstanden øges mod enhver ny kaution af La Dolce Vita nationernes klub Middelhavet. Det populistiske AfD Partei har stor fremgang i de tyske delstatsvalg.
Mens de højreorienterede partier der er i fremgang og gerne vil have magten er mod EU, mod Islam og mod immigration er løsrivelsesbevægelser der kan opleves i Skotland, Spanien og Italien mere optaget af at få Europa delt op i etnografiske nationalistiske linjer.
Ved at støtte disse højrepartier, hvad er det så Europas folk vender sig mod og gør oprør mod? Svaret: De progressive ‘smukke’ ideal - samfund og nationer der er multikulturelle, multietniske.
Over hele Europa forkaster de nationaltsindede - diversitet.
Hvad så de hellere?
Gud og fædreland, blod og jord - de ønsker at leve sammen med deres egen slægt og folk. De tror ikke på økonomiens über alles. Og hvis demokratiet ikke leverer den type land og det samfund de ønsker at leve i, så må demokratiet knægtes ved direkte handling - løsrivelse.
Dette er ånden bag Brexit.
Dette er ånden bag de irske patrioter i 1919, der rejste sig mod britisk styre selvom om de forlod det største imperium på jorden i dets mest glorværdige tid efter Den Store Krig, for at begynde et liv blandt de mindste og fattigste lande i hele Europa.
Det som er sket i Europa i dag var forudsigeligt og forudsagt.
Ved årtusindskiftet i bogen “The Death of the West,” skrev jeg:
“Europa er døende. Prognoserne er grumme. Mellem 2000 og 2050 vil verdens befolkningstal vokse med mere end 3 milliarder til over 9 milliarder mennesker, men denne øgning på 50% vil udelukkende forekomme i Asien, Afrika og Latin Amerika, mens et hundred millioner mennesker i Europa vil forsvinde fra Jordens flade.”
Europæerne er ved at gå bort, mens folk fra Maghreb og Mellemøsten, Syd Asien og sub-Shara kommer til at for at udfylde tomrummet der er opstået grundet ældning og uddøende europæiske nationer der engang beherskede dem.
Ved fravær af genskabelsen af grænsekontroller i hele Europa og krigsskibe på permanent overvågning i Middelhavet kan en uundgåelig invasion så standses? Eller er Europas fremtid “Helgenernes Lejr?”
Et åbent spørgsmål. Men hvis Vesten skal overleve som en unik civilisation den altid har været, må nationerne igen få skabt kontrol over deres skæbner og deres grænser.
Storbritannien burde ikke tage venligt på det ‘godnat' som EU har forberedt for hende. En kæmpeskridt mod frihed kan tages den 23. juni.
Mens de vandrer til valgstederne vil man kunne huske på ordene fremført af Vera Lynn for 76 år siden mens Battle of Britain rasede:
“There’ll always be an England,
“And England shall be free,
“If England means as much to you
“As England means to me.”
Pat Buchanan

onsdag den 22. juni 2016

EU er et diktatur UK bør forlade

EU er et diktatur UK bør forlade





Der kan ikke være usikkerhed og ‘hvad nu dersom’ - EU er et diktatur. Hvordan det? Hvordan kan jeg dog sige noget sådant? Svaret:


Når Kommissionern under ledelse af Hr. Juncker udsteder et Regulativ har det magt som en lov i alle 28 medlemslande øjeblikkeligt. Lad mig gentage - Øjeblikkeligt!   


Ingen har ret til at betvivle dette Regulativ - det er uangribeligt. Det kommer simpelthen fra EU og det er LOV!


I Parlamentet er der ingen diskussioner, ingen processer, ingen debat - absolut intet. Når man engang er forstået dette - kære venner - og mine venner er også på Remain siden så må jeg sige. “Tænk Jer godt om!”


Det er sandt at såvel the Lords (overhuset) og Monarkiet er en anakronisme på visse måder der logisk set ikke kan forsvares.


Faktisk har Monarken næsten absolut magt, som dog i praksis aldrig benyttes. The House of Commons er der hvor lovgivning fremføres af majoritetspartiet, der så har en opposition. Premierministeren kommer fra majoritetspartiet, men skal dog ugentligt rapportere til Monarken (meget få kender til dette.)


The Lords var oprindeligt fra ‘overklassen’ der havde en naturlig plads i Kongedømmet, og Biskopperne, begge grupper blev betragtet som nogen der ikke kunne købes og de stod over partipolitik - netop fordi de ikke var valgte. Desværre har alt for mange premierministre forsøgt med at fylde the Lords med svindlere.
Ikke desto mindre, trods misbrug af magt, har the Lords vist sig som en magtfuld blokering på Commons, og et middel til at gøre problemer kendt for den store offentlighed og dermed modificeres love.


Så skønt nogle ting, som den kongelige foranstaltning, i bund og grund er anakronistiske så har de dog fungeret fint. Vort Houses of Parliament har arbejdet målrettet, fordi de er med baggrund i det som er sket førhen og i historien. Og dette samme system, med modifikationer, er blevet kopieret i Canada, Australien, New Zealand og andre Commonwealth lande. De har kopieret, dog med modifikationer, netop for at hindre magtmisbrug. Lovgivning udgøres altid ved Regeringen og Opposition.


Skønt the United States har en nedskreven forfatning så har det også to Huse, og to partier. Der er således altid en opposition og præsidenten for United States kan opleve at hans ønsker bliver hindret igen og igen af oppositionen i Kongressen.


Selv nogle stærkt elendigt ledede afrikanske stater har dog stadig noget der kunne ligne et demokrati. selvom deres leder er en de facto diktator.


Sandt er det at mange af vore store virksomheder befinder sig fint i EU da det generøse EU uddeler kontrakter med betalinger som man sådan set ikke har. Derfor vil de stå over for en usikker fremtid, men de vil alle komme sig. Hvad aner Cameron om forretningsliv eller finanser? Som Nigel Farage så krystalklart påpeger så har hverken Cameron eller hans finansminister nogensinde haft et ‘rigtigt’ job.


Alle argumenter hos Remain tilhængerne er løsagtige. Økonomien kan lide skade, Sterlingpundet kan gå ned og så videre. Vi bliver forsøgt overtalt om at Remain er sikrere og bedst for landet som et hele. De store virksomheder og Richard Branson er enig. Vote Leave siden er baseret på principper - principper om at vi er eller burde være en nation der styrer os selv. Det er langt mere vigtigt end pund, shillings og pence. Det har intet med indvandring at gøre, da immigrationsproblemerne blot er et symptom på den kendsgerning at vi ikke længere styrer os selv.


Vi går alle ind for at hjælpe de som flygter fra despoter og despotiske regimer, men det er altså ikke hovedpointen. Det er og burde være op til os og vort Parlament at bestemme, ikke en kabale af 28 i Bruxelles, der lige for tiden tager beslutninger for os og på effektiv vis leder dette lande. Jo, den er god nok, de leder os lige nu.


De økonomiske ‘farer’ ved at forblive i EU opvejer i stor grad farerne ved Brexit. Læg mærke til mine ord. Skulle vi stemme for Remain vil der være gråd og tænders gnidsel, da vore såkaldt bidrag til EU vil fare til himmels. Vi vil blive pålagt krav som vi bare skal indfri. Vi vil frivilligt have underlagt os en del af et totalitært diktatur, som ikke før er set i verden.


Det er derfor jeg siger til mine venner - Remain lejren- , hvor nogle af dem er idealistiske og unge, lad Jer ikke bedrage. EU er et gigantisk edderkoppespind hvorfra det senere er yderst vanskeligt at vikle sig ud - om det nogensinde kan lade sig gøre.


Patrioterne og Royalisterne har allerede bestemt sig for at stemme UD. Føderalisterne vil stemme for Remain. De som faktisk ikke har besluttet sig og ikke forstår udfordringerne burde ikke stemme. .