Drenge har en fordel fordi de tisser stående - den går ikke

Rapport: Drenge har en fordel i fysik fordi de står op og tisser

JOHN ELLIS

Jo, overskriften er god nok. Med det nyeste eksempel på identitetspolitik er vi nået helt ud i det absurde. 3 professsorer fra Australien hævder at “tissemetoder der ligner leg - se hvor langt eller højt man kan tisse, og legen hvor mænd benytter deres tissestråle til at ‘smadre’ urinalkuglen (den der afgiver en rar duft) - kan give drenge en fordel over pigerne når det drejer sig om fysik.”  

De tre professorer udgav ikke deres tanker på en satirisk hjemmeside som f.eks. The Onion. I stedet udgav de det på Tes, en webside der leverer “uddannelses materiale, jobtilbud, nyheder fra verdens bedste samfund af undervisere og skoleledere.” I artiklen, argumenterer Anna Wilson, Kate Wilson, og David Low, uden at blinke, for at det at tisse stående giver fordele for drengene over pigerne i forståelse af fysik og i at lære fysik.

Som forklaring for hvad der gjorde de kom til deres konklusion om de tissefordele drenge har skriver professorerne: Kønsforskellen i fysik, og andre relaterede emner herunder opfindsomhed har længe været en årsag til bekymring....Derfor må vi spørge os selv, hvorfor unge kvinder dog præsterer så ringe i fysik?”

Det kan forekomme at være et halvtåbeligt spørgsmål synes jeg. Men ikke for professorerne Wilson, Wilson, og Low der stiller spørgsmål om identitetspolitik.

Efter på må og få at have gået igennem en liste over mulige forklaringer på, hvorfor unge kvinder ikke præsterer så godt i fysik som de unge mænd - ting som mangel på kvindelige fysiklærere, kulturelt pres og forventninger, og så lige kønsskævhed i undervisningsmaterialer - så konkluderer de, “der kan også være en anden årsag.”

Efter at bemærke at piger halter bagefter i de områder i fysik der drejer sig om bevægelse afslører artiklen: “Som så mange andre forældre til små (og ikke så små) drenge så har to af os (KW og DL) observeret den store fryd unge mænd har i at tisse, en proces hvor de producerer og direkte fører en synlig krum bane. "

For yderligere at lægge grundlaget for formodningen om at det at stå op og tisse hjælper med til forståelse af fysik beskriver de tre i detaljer de forskellige måder der kan tisses stående på som er en central (og morsom) del af mandens liv:

Den kendsgerning at drenge (og mænd) ‘leger’ med deres evne til at lade deres urinstråle være et ‘projektil’ er næppe tilfældig. Drenge oplæres i at tisse i toiletkummer med flydende mål, hvoraf man kan købe masser af forskellige på Amazon; Amsterdam Airport Schiphol er berømt for at rengøre deres urinaler ved at opmuntre mænd til at ramme ‘fluer’ der er klæbet tæt på afløbet; og Peeball er nu et verdenskendt fænomen.

Mon dette bliver en trend?

YouTube videoer forklarer hvordan man kan skrive sit navn i sneen ved sin urin, og vanen med at mænd ofte tisser efter en sportskamp fortælles der også vidt og bredt om i medierne.

Faktisk er tissefænoment, konkurrencen - at kunne tisse længst, højest og mest præcist - dybt indlejret i visse kulturer. I sin fortælling the Dunciad har forfatteren Alexander Pope det med. Vore egne børn kan fortælle om en tissemur bag deres børnehave der af de lidt større drenge bruges til måltræning. Og en kollega der voksede op i Canadas iskolde egne beskriver drenge der konkurrerer om at se hvordan de kan perfektionere deres urinstråle så den falder som iskrystaller.  

Alt dette erfares, udføres op til fem gange om dagen så når drenge er 14 år har de haft mulighed for at øve sig med denne buebevægelse mindst 10000 gange. Og som 14 årig kommer mange børn i gang med formaliseret fysik i form af Newtons bevægelseslære og læren om et projektils  bane.

Ergo, ifølge de tre ærede professorer har drenge altså en fordel over piger i det at tisse stående. Til deres ros, gætter jeg, anerkender de at “der ikke er nogen ligetil metode til at give piger de samme muligheder for at udforske en banes krumning som drengene altså har ved at de tisser stående.”

Selvom artiklens forfattere ikke foreslår det så er det vel i vores verden ikke at ramme helt ved siden af (undskyld) at formode at det næste skridt for progressive er at gøre det ulovligt for mænd at stå op og tisse.

https://pjmedia.com/parenting/2017/09/16/patriarchy-alert-standing-pee-gives-boys-unfair-advantage-physics/

Vi elsker bare at gå på lort på stranden

De tropiske toiletter vi bare elsker

Billederne herunder er af to sandophobninger, men af forskellig oprindelse. Det første er fra en ørken i Libyen, det andet er af en strand på Turks og Caicos (caraibiske øer). Og som du kan se ligner sandet ikke hinanden.

Ørkensandet er mere orange mens strandsandet er mere over i det hvide. (Faktisk omtales det ofte som “hvidt strandsand”). Det er fordi “sandet” ikke henviser til et element eller et mineral. Det er snarere som Merriam-Webster definerer det som “et løst granuleret materiale der er resultatet af nedbrydning af klipper og består af partikler mindre end grus, men grovere end silt.” Med andre ord er “sand” mikroskopiske stykker af andet materiale. Og i dette tilfælde, to typer sand der stammer fra forskellige materialer. Med ørkensandet  - det er typisk quartz, en form for silicium, der er utrolig almindeligt -- per Wikipedia,  “det næstmest almindelige mineral i Jordens skorpe.” Det hvide sand er ikke silicium. Det består af kaliumkarbonat, der er det som koralrev skabes af. Og stranden hvor det befinder sig kan for en stor dels vedkommende takke disse fyre:

Det er en papegøjefisk. Papegøjefisk lever overalt hvor der er koralrev - typisk i Indo-Pacific men også i Caribien. Den kendsgerning at de lever nær koralrev er ikke et uheld - det er fordi papegøjefisken æder alger der vokser på koraller. Det er ikke så let at se på billedet så her er et bedre. Papegøjefisk har næblignende mundtøj der kan kværne koral i søgen efter et måltid. (Næbbet er grunden til navnet på fisken). Det er muligvis ikke godt for korallerne i verden, man mener endda at papegøjefiskene er skyld i bioerosion, og dermed reducerer størrelsen af rev - og det især i Det Caribiske Hav. Det skal dog nævnes at der er nogle undersøgelser der viser det ikke er så ligetil, ifølge National Geographic, medfører overfiskning af papegøjefisk til noget negativt for korallerne, da de alger der vokser på dem kommer til at øges helt ukontrolleret i antal og dermed kvæler koralrevene. Hvad har dette så at gøre med sand? Nuvel papegøjefisken æder algerne og dele afkorallen som sådan set ingen har næringsmæssig værdi for fiskene. Korallen fordøjes da heller ikke, og det som kommer ind skal jo ud igen i form af ekskrementer. I dette tilfælde som kværnet koral - små bitte korn af kalciumkarbonat, eller “hvidt sand.” Med andre ord. Den tropiske strand du vandrer på - en masse fiskelort der er skyllet op. Her er en så en video med papegøjefisk der gnasker løs af koralrevet og efterlader - sand. Bonus fakta:: Normalt ville man ikke forveksle en sports arena med en strand (måske så dog ikke lige strand volleyball), men etymologien af udtrykket arena kan overraske dig (medmindre du taler spansk). “Arena” stammer fra det latinske ord for “sand” eller et “sted med sand” per the Online Etymology Dictionary. Hvorfor var der sand der? The Etymology Dictionary fortsætter: “De centrale dele af de Romerske amfiteatre var overstrøet med sand for at kunne opsuge blodet.”

At føle sig god er det allervigtigste - pyt være med konsekvenserne

Det drejer sig kun om følelsen at 'være god'

J.A. Frascino, MD

Samfundet har bevæget sig alt for langt for at føje sig venstrefløjens patologiske behov for at føle sig god og godt tilpas med sig selv.

Venstrefløjens nejen og reaktion for de fleste sociale udfordringer er for at vise medfølelse over for de den anser som marginaliserede, undertrykte eller ofre, og for at hjælpe dem gennem social aktivisme eller lovgivning. De er således sociale krigere. De er de selvudnævnte moralens vogtere, de humanitære og de som påpeger hvem der har skyld i samfundet. Deres indsatser og aktivisme får dem til at føle sig så dejligt godt tilfredse med sig selv. Men når det drejer sig om konsekvenserne af deres behov for at udstille empati halter det ganske voldsomt.  

Venstreorienterede føler sig ‘gode’ vedrørende globalisering. Man omfavner menneskets broderskab, nationernes fællesskab, man omfavner multikulturalismen, diversitet, inklusivitet - den ypperste form for lighed. Kendsgerningen at det har resulteret i assimilations katastrofer i EU og har bidraget til at arbejdspladser går tabt og øget indkomstulighed betyder Nada. At fjerne sanktioner mod Iran kan vise sig at have katastrofal konsekvenser, men det er langt, langt vigtigere at føle man er del at det internationale samfund.

De føler sig godt tilpas vedrørende åben immigration. “Sådan er vi!” De er ubekymrede over antal, intentionen eller produktiviteten hos immigranterne. Der er - 250 millioner mennesker i Mexico, Central-amerika og Sydamerika der for nuværende lever i dyb fattigdom. At åbne grænserne for dem, sammen med ‘flygtninge’ ville have katastrofale konsekvenser i en nation der allerede slås med en langsom økonomisk vækst.  Men det betyder absolut ingenting.

At få indført en altomfattende 15 dollars mindsteløn får dem også til at føle sig ‘gode.’ En forskning fra University of Washington/National Bureau of Economic Research har påvist det negative ved at øge lønnen til 13 dollars i timen og nettoindkomsten for lavtlønsarbejdere i Seattle. Og hvad så? Den venstreorienterede presse har så blot erklæret denne forskning for Fup.

Særrettigheder til visse befolkningsgrupper år dem til at føle sig ‘gode.’ Det er en passende kompensation for de hvides privilegier og vor nationale byrde med slaveriet og segregation, skønt det også påvirker de som intet har haft det at gøre. Asiatiske studerende der scorer 200 point højere end sorte i SATA bliver frækt forbigået i adgang til college. Det må de så bare leve med. Flid og ihærdig indsats må ikke stå i vejen for diversitet.

At beordre politiet til at holde sig tilbage får også et smil frem på ansigterne hos dem. Hvilken bedre metode til at behandle raceproblemer, eller tillade demonstrerende (og anarkister) at få afløb for deres vrede mod de som man mener står bag de sociale uretfærdigheder, såsom borgerlige talere på college campuses. Og hvis resultaterne i ukontrolleret kriminel aktivitet så kommer ud af kontrol i byerne - jamen sådan er det bare.

Demonstrationer får dem til at føle sig ‘gode.’ En udstilling af solidaritet mod den sociale uretfærdighed du jour. De er sådan set blot massive gruppeterapi sessioner med kun ringe eller slet ingen indvirkning på den sociale udvikling. Og hvis de så samtidig kan knyttes sammen med forstyrrelse af andres liv, med vandalisme eller direkte vold - jamen sådan må det bare være.

Det som virkelig får venstreorienterede til at føle  sig supergodt tilpas er at få sparket Trump ud af Det Hvide Hus. Han er xenofobisk, en fascist der ikke bør være POTUS. De sætter deres håb til Mueller der står i spidsen for en undersøgelseskomite.

Hvis Demokraterne får kontrol over Huset i 2018 vil de gå efter rigsretssag og på hysterisk facon lede efter ‘forbrydelser’ og uregelmæssigheder. Skulle det lykkes for dem ville det udgøre en alvorligt slag mod  integriteten i vor demokratiske struktur - et politisk  coup d'etat der sætter os på niveau med tredje verdens lande. Men venstrefløjen ville være henrykte.

Nationen, med sin hæderværdige tradition for at være et tolerant og åbent samfund, er gået for langt i at tilpasse sig venstrefløjen. Udkommet af deres selvpromoverende udfald er i bedste fald meget omkostningstungt og ineffektivt, direkte modproduktivt, og i stadig større grad nedbrydende for vor nationale integritet. Det er på tide for nationen at kvæle denne intimideringens kultur og pålæggen af skyld som venstrefløjen står for.

Trumps bestræbelserne for at dæmpe globaliseringen, kontrollere indvandringen, afvise særrettigheder til visse befolkningsgrupper, støtte håndhævelse af loven og gøre militæret bedre er skridt i den rigtige retning.

http://www.americanthinker.com/blog/2017/08/its_all_about_feelin_good.html#ixzz4p3GMfi00

Skadefryd: Endnu et socialistisk uhyre er væk

Skadefryd: Endnu et socialistisk uhyre er væk

Monica Showalter  

Zimbabwe’s rædselsulde 93 årige diktator, Robert Mugabe, fik til mandag middag at pakke sine ting sammen eller forlade embedet som Ceaucescu måtte..

Hvis Mugabe nægtede, “Vil vi få folkemængderne tilbage og de vil gøre det der skal til,” fortalte Mutsvangwa journalister..

Reuters fortsatte::

[Emmerson] Mnangagwa, en tidligere sikkerhedschef kendt som “Krokodillen” forventes at stå i spidsen for en midlertidig post-Mugabe samlingsregeirng der vil have fokus på at genopbygge båndede med verden udenfor og stabilisere økonomien der er i frit fald.

Hvilken patetisk afslutning på en af verdens mest modbydelige slynger ved magten. Hyldet af venstrefløjen som en ny slags socialistisk befrier, det var han så langt fra, han var et uhyre, der ikke kun forfulgte de hvide farmere, men enhver borger i landet, sort eller hvid.

Mugabe pralede med, som Reuter bemærkede at han havde “en doktorgrad i vold.”

Han er berømt for at bringe hyperinflation til det engang så velstående post-Afrikanske stat og smadre ejendomsrettigheder i landet. Han har efterladt en rygende ruin.

Zimbabweanere af alle hudfarver flygtede fra landet, mange af dem under hegnet mod Sydafrika, hvis de ikke kunne komme til Europa, og nogle få til USA. Mugabe var en racistisk politiker, forfulgte og eksproprierede, eller stjal de hvides landmænds ejendom i den “sociale retfærdigheds” navn. Processen endte med at hans land er i grus.

Flot at han ikke som Castro, hans gode socialistiske kammesjuk, døde i sengen. Han forsvinder nu på Gadaffi vis, hvis han ikke makker ret.

Skadefryd er udmærket når den drejer sig om et uhyre der fjernes.

Zimbabweanerne danser i gaderne, endelig er Muabes socialistiske rædselsstyre forbi. Hele verden kan følge med på Twitter. Hvem kunne dog vide hvor hadet denne usling var? Trods alt danser de uhæmmet selvom den mand der skal tage over selv har en betændt fortid. Det beviser at Mugabe er så frygtelig at zimbabweaneren mener at enhver erstatning for ham er til det bedre.

De ligner de folkemængder der med stor glæde styrtede Rumæniens Nicolai Ceausescu.

Metro London har nogle fine Getty billeder der kan ses  here.

Naturligvis ser venstrefløjen værst ud i denne fiasko. Ikke kun har den forkælet ham og overøst ham med æresbevisninger for at være en befrier der smadrede sit land, de har taget så grundigt fejl af den almindelige borger i landet - der hadede hans venstreorienterede støvlehæl.

I særlig grad har FN været skyldig i den henseende. Her er en venstresnoet der skriver for fire dage siden i the Guardian hvor der fremhæves at zimbabweanerne aldrig ville danse i gaderne hvis den socialistiske Mugabe skulle blive styrtet. Det gik ikke så godt med den forudsigelse..

Alle vi andre har det særdeles godt med mentalt at fejre den glæden borgerne i Zimbabwe føler ved at være blevet befriet for en af verdens mest ødelæggende diktatorer.

Endnu en socialistisk uhyre er borte..

http://www.americanthinker.com/blog/2017/11/sunday_schadenfreude_another_socialist_monster_is_gone.html#ixzz4yu3FDdYu

Grøn betyder Stop - ørkener og skove i Kna

Grøn betyder stop

Gobi ørkenen i det nordlige Kina/sydlige Mongoliet er cirka 1.3 million kvadratkilometer stor. Men den vokser hele tiden, med cirka 3600 kvadratkilometer om året ved det der kaldes “ørkenficering” af Kinas ellers dyrebare frugtbare jord der så bliver til ørken og det sker hvert år. Gobi kravler altså længere og længere mod syd. For at gøre det hele værre, så forårsager storme at det fine sand føres mod tæt befolkende områder i Kina hvilket igen resulterer i kraftige støvstorme (Her et billede af forruden på en bil efter en støvstorm i Biejing i 2006)

Men Kina kæmper imod. Med træer.

I 2001, fortalte BBC om det som kaldes “Den Store Grønne Mur” en direkte henvisning til Den Store Mur i Kina, men denne med træer som billedet viser. ‘Muren’ er en del af et årtier langt skovdyrkningsprojekt der blev påbegyndt i 1978, men først forventes færdigt i 2050, og med håbet om at man så endelig kan skabe områder, der nu for tiden er for tørre til landbrug, om til netop landbrug og beboelse.

En af de første faser var en tvungen deltagelse af almindelige borgere -- i 1981 vedtog man i Kina en lov der påbød borgere over 11 år at plante tre til fem træer om året - men i 2003 overtog regeringen så arbejdet.

Planen om ‘Den Store Grønne Mur’ der gik i gang det år omfattede skabelsen af et 4800 kilometer langt bælte af træer langs Gobi ørkenen. Som Wired fortalte et år senere, var dette ikke nogen lille opgave:

For at bygge ‘muren’ har regeringen iværksat en plan i to tempi: Man bruger fly for at tilså de store landområder hvor jorden ikke er så tør, og så betaler man landmænd for at plante træer og buske i områder der er mere besværlige. Et overvågningssystem til 1,2 milliarder dollars, bestående af kortlægning og databaser til overvågning af landområder vil blive implementeret. Regeringen har også fået skabt  i samarbejde med Korea og Japan et netværk med overvågning af støvstorme.

Om det så fungerer er noget helt andet. Et kinesisk nyhedsbureau citerer Statens Skov Administration, som fortalt i 2007, at “mere end 20% af de landområder der er berørt af ‘ørkenficeringen’ er blevet behandlet og der er kommet kontrol med erosionen af agerjord i over 40% af de områder der plejede af lide under jorderosion førhen.” Og i 2014 fortalte the Daily Mail om disse resultater, at “en undersøgelse siger metoderne fungerer, trods tidligere kritik.” Dog siger the Economist at mange af træerne mistrives under de tørre, varme konditioner og man siger at det ikke går så godt  Og så er der endelig ‘den gyldne middelvej’ som BBC fortalte om i 2011. Skovdyrkningsprojektet fungerer - men det vil tage 300 år at få bragt det land tilbage som Gobi allerede har taget.

Uanset hvad, så giver Kina ikke op, men fortsætter. Men der altså ikke mange år før den oprindelige tidsramme overskrives.

---

Bonus Fakta:: Endnu en metode til at Kina kan få mere træ er ved at reducere brugen af spisepinde. Ifølge the Washington Post i 2013, bruger Kina mellem 57 - 80 milliarder spisepinde hvert år, og det kræver at der fældes 20 millioner træer om året.

Hyldest til løsladt terrorist på Cuba, en hån mod hans ofre

Hyldest til løsladt terrorist på Cuba, en hån mod hans ofre

Silvio Canto, Jr.

Vi har netop erfaret at Oscar Lopez Rivera skal til Cuba for at modtage en særlig anerkendelse eller en pris, som det fortælles af en statslig nyhedsavis på øen:   

Iølge programmet forberedt for uafhængighedsaktivisten - den første efter hans løsladelse - vil prisen blive givet til Lopez Rivera ved Jose Marti Memorial,  på Revolutions Pladsen i Havana.

Ifølge  the Institute of Friendship with the Peoples, ICAP, vil Lopez Rivera deltage i en politisk-kulturel aktivitet mandag på stedet i Havana der har set mange solidaritetstilkendegivelser til støtte fpr sag.

Programmet inkluderer også en udveksling af studerende ved University of Havana’s Master Hall, besøg til provinser og til the Santa Ifigenia Cemetery i det østlige Santiago de Cuba, hvor han vil besøge mindesmærkerne for resternes af National Helten Jose Marti og lederen af Revolutionen Fidel Castro.

Er det ikke bare vidunderligt? Præsident Obama åbnede US ambassaden og nu inviterer Cuba en terrorist. Helt utroligt.

Mit gæt er at præsident Obama slap afsted med at benåde ham fordi de fleste amerikanere ikke ved, hvem denne mand er eller var.

Historien om ham begynder i 1974 da  FALN var en død- og voldsanvendende hejmelig terrorgruppe i USA, som beskrevet Politico:   

FALN var ansvarlig for over 130 bombeangreb i denne periode, herunder eksplosionen i januar 1975 på Manhattans historiske Fraunces Tavern, hvor fire blev dræbt og 63 såret. I oktober samme år, iværksatte man i løbet af en time 10 bomber i tre byer, skaderne løb op til en million dollars.

I august 1977 sprængte FALN en række bomber på Manhattan og 100000 måtte evakueres fra deres kontorer, en blev dræbt og seks blev såret.

I 1979, truede gruppen med at sprænge Indian Point atomkraftværket nord for New York City i luften. Senere sendte de et kommunike der advarede USA or at “huske ....at I aldrig har oplevet krig mod jeres livsvigtige anlæg, og at I har for mange atomkraftreaktorer.”

I 1980, stormede FALN medlemmer the Carter-Mondale valghovedkvarteret i Chicago, og George H.W. Bush kampanehovedkvarteret i New York, hvor man holdt ansatte som gidsler.  

I 1981, planlagde de at kidnappe Ronald Reagans søn, Ron.

Kort opsummeret. Gruppen var baseret på død og de mente det alvorligt - et frit og uafhængigt socialistisk Puerto Rico var deres fokus - og de kæmpede nidkært for at nå det.

Og nu bliver denne mand på Cuba anerkendt som en revolutionens ven.

Måske vil vi se et billede af Raul Castro, Lopez-Rivera, og Joanne Chesimard, kvinden der er dømt for at dræbe en New York State trooper.

Det er vanærende, men dette er hvad der sker når man åbner ambassader og ikke kræver noget som helst af den anti US regering som man handler med.     

P.S. You can listen to my show (Canto Talk) and follow me on Twitter.

http://www.americanthinker.com/blog/2017/11/maybe_hell_do_the_wave_with_raul_and_joanne_too.html#ixzz4yONhaQLI