Tillod U.S. regeringer at bin Laden blev holdt skjul i Iran?

 

Tillod U.S. regeringer at bin Laden blev skjult i Iran?

Deborah Franklin

Alan Howell Parrot er en usædvanlig person med et blafrende gråt skæg og troldmandsturban og ligner en der lige er trådt ud af en eventyrfilm. Han er født i Maine, og har fulgt sin fascination af falke helt til Mellemøsten, og været chef falkoner for Shahen af Iran og organiseret falkejagte for Saudiarabiens kongelige familier.

Hans kompetencer i falkejagt bragte ham til Iran, hvor han siger han mødte Osama bin Laden seks gange. Parrot hævder, at både George W. Bush og Barack Obama var klar over at bin Laden og flere end 100 af hans bedste Al Queda krigere søgte ly i Iran sammen med deres familier. Og han har nu frigivet dokumenter til støtte for hans påstand, herunder en lydoptagelse med, at Osama bin Laden fik lov til at være i Iran som del af en aftale med U.S. regeringen.

 

I årevis har Parrot forsøgt at gøre offentligheden opmærksom på hans foruroligende erfaring med amerikanske efterretningsvæsen bureauer som han siger nægtede at gøre noget ved bin Ladens opholdssted.

“John Brennan og Clinton og Biden lod tilfangetagelsen af Al Queda lederne være noget Iran skulle tage sig af,” fortalte Parrot for nylig til Charles Woods, far til en falden Benghazi helt - Tyrone Woods. (Man kan se samtalen her.)  “Mit hold planlagde en aktion for at komme ind og få bin Laden i Iran. Vi ville fange ham mens han var deltog i en falkejagt.”

Osama bin Laden i 2001

Photo credit: Hamid Mir licensed under the Creative Commons Attribution-Share Alike 3.0 Unported license.

Ifølge Parrot, ignorerede U.S. efterretningsbureauerne det i første omgang, og derpå obstruerede de, og til sidst truede de ham, advarede ham om at de ville gøre iranerne opmærksom på forsøget dersom han prøvede at fange bin Laden. Parrot siger, at i sidste ende fik Hillary Clinton det ordnet så bin Laden flyttede til Pakistan for at kunne være et “trofæ drab” der skulle sikre Obamas genvalg.

I 2010, producerede Parrott en film, “Feathered Cocaine,” om hans møder med bin Laden der blev vist ved  the Tribeca Film Festival. (Her er traileren.) I 2011, lod hans advokat John Loftus,flere formodede detaljer slippe ud om U.S. efterretningsvæsenets medvirken i at beskytte bin Laden i en artikel der har denne spændende passus: “Min ven lo og sagde, “Forstår du det ikke John? Det sidste de ønsker er at nogen fanger bin Laden i live. Tænk på hvad han ville kunne sige i en offentlig retssag.” Jeg troede i første omgang ikke på ham.”

 

I sidste uge begyndte Parrots fortælling af få momentum da Anna Khait, en uafhængig journalist via Twitter udgav dokumenter og lydoptagelser som hun siger hun har fået af Parrot.

Dokumenterne omfatter en underskrevet non-disclosure aftale mellem Parrot, medlem af Kongressen Curt Weldon & Joe Biden's advokat (og ‘reparatør’) Brian S. Ettinger, om information der kunne føre til tilfangetagelsen af  Osama bin Laden. , Breve, hvori der spørges hvorfor efterretninger om bin Laden ignoreres og audio optagelser af  konversationer mellem Parrot, Weldon, og Ettinger, i hvilke Bidens advokat indrømmer at U.S. regeringens politik er at lade bin Laden være i ‘skjul’ i Iran. “Han bliver beskyttet af os. Vi ønsker faktisk ikke at få fat på ham...vi ønsker at holde ham i radaren, fordi han faktisk har indgået en aftale med os om at han ikke .....uh vil ramme os her i the US.” Hverken Ettinger eller Biden er fremkommet med benægtende udtalelser om dette. .

Parrot er ikke den eneste der kommer med troværdige påstande om bin Ladens sikre tilholdssted i Iran. Mike Moore, en efterretningsekspert og Pulitzer Prize-nomineret journalist, kom til samme konklusion efter at have interviewet regerings efterretningsoperatører, informanter og lovskrivere. Moore bemærker at Robert Mueller var the FBI Director under disse hændelser og at John Brennan sad “i til halsen” ved at arrangere bin Laden aftalen med saudierne og iranerne. Mueller og Brennan, var naturligvis hovedpersonerne i kup bestræbelserne mod præsident Trump.

“En af de største skandaler i United States historien er ved at blive afsløret,” skrev Moore i 2018. “Dette er en national parodi, og der er nogle der burde kastes i fængsel. De mest højtstående medlemmer af begge administrationer vidste, hvor bin Laden var ‘puttet’ hen, men sendte U.S. tropper ud for at dø i Afghanistan mens de ledte efter et spøgelse. Republicans og Democrats arbejder sammen for at beskytte al-Queda og sælge ud af the United States.”

Moore tror at Obamas såkaldte Iran aftale, hvor the U.S. garanterede Iran $150 milliarder plus $1.8 milliard i kontanter var en løsesum. Virkeligheden er at den højt besungne aftale var ikke beregnet på at fremme freden, men snarere var at købe tavshed fra Iran om at the United States tillod at bin Laden og hans øverste stab kunne være i Iran og dermed fortsætte deres operationer. 

Moore siger at han under arbejdet med sin bog da foretog FBI agenter undersøgelser af hans hjem to gange og terroriserede hans hustru og lille barn under trusler. Hvis det er sandt lader det formode at regeringen ikke ønsker at nogen dykker ned i dens beslutning om at beskytte verdens mest eftersøgte terrorist ved at skjule ham i verdens største terrorstat.

Implikationerne er overvældende og næsten for smertelige til at sluge. Hvis U.S. regeringen i årevis konspirerede med Iran for at lade bin Laden og hans al-Queda styrker få ly der, så skal vi overveje og revaluere alt der er sket i de sidste tyve år. Hvorfor tillod 55 flyvninger med saudiske borgere at forlade the United States straks efter 11.09. angrebene? Hvorfor gik Bush med til at igangsætte omfattende krige i Afghanistan og Irak, under dække af at lede efter bin Laden, hvis han vidste denne befandt sig i Iran? Hvorfor blev disse krige krige ført ineffektivt, dyrt og på katastrofal vis og under en falsk præmis? 

Forskning af Ken Timmerman har vist at Iran var statssponsor for  9/11 angrebene sammen med Saudi Arabien. Hvorfor lod Bush ikke disse stater stå til ansvar for det værste angreb i amerikansk historie, og hvorfor lod han i stedet amerikansk blod og værdier blive udgydt og spildt lande der ikke var knyttet til angrebet?

Når det gælder Obama og Biden, hvis disse afsløringer er sande, hvorfor fortsatte de så krigene under falske forudsætninger, og har udvidet dem til Syrien, Libyen, Yemen, Somalia og Pakistan? Var Iran Aftalen der indeholdt en genvej til at skaffe landet kernevåben en betaling for at tie? Var Obamas kvælende, rules of engagement for de amerikanske styrker beregnet på at øge Amerikas fjenders styrke? Hvad skete der egentlig i the Seal Team 6 raidet for at slåe bin Laden ihjel? Hvorfor har den øverstkommanderende for U.S. Special operations beordret at de militære filer om bin Laden skal renses bort fra Defense Department computers? Var den forulykkede Seal Team 6 angrebshelikopter, bevidst kalkuleret af Obama og Biden til at forulykke? Hvad skete der faktisk iBenghazi?

Prisen for De Evige Krige i Mellemøsten ført af Bush, Cheney, Obama og Biden kan aldrig gøres fuldt op. Tusinder af amerikanske soldater er døde og lemlæstede. Over $6 billioner af amerikanske skattepenge er brugt. Amerikanernes moral er blevet rystet og vor frihed eroderet gennem the Patriot Act og andre midler.

Præsident Trump skaber fred i Mellemøsten, bringer vore soldater hjem og afslutter De Evige Krige der har gjort så mange insidere i Washington stenrige. Hans administration har fra begyndelsen været under ‘angreb’ fra Robert Mueller og John Brennan, og mange andre, der nus står anklaget for at konspirere for at holde bin Laden og Al Queda i Iran og tillade dem at fortsætte deres handlinger.

Hele det politiske, det efterretningsmæssige- og det militære etablissement har mange dystre hemmelige sider at skjule og de regner med Joe Biden vil beskytte dem.

Den 3. november kan det amerikanske folk stemme og få disse hemmeligheder frem i lyset og endelig se retfærdigheden ske fyldest.

https://www.americanthinker.com/articles/2020/10/did_the_us_government_hide_bin_laden_in_iran_alleged_whistleblower_releases_evidence_to_make_his_claim.html

Hvordan døde Osama bin Laden egentlig?

Susan Daniels

Gennem bevisernes stilling kunne man med rette sige, at hvis præsident Barack Obama, der hævder at han fik slået terroristen Osama bin Laden ihjel i maj måned 2011 ved bin Ladens hus, lejr, Abbottabad i Pakistan, skulle have ret, ja så skulle bin Laden først være opstået fra de døde.

Den 26. december 2001, postede den egyptiske avis  al Wafd en meddelelse om bin Ladens død,  og citerede som sine kilder “en prominent embedsmand i Afghanistans Taliban bevægelse." Ifølge kilden havde bin Laden fået en formel islamisk begravelse 10 dage tidligere i Tora Bora.

Den 30. juli 2002, havde CNN en artikel med overskriften, “Kilder: Ingen livvagter, ingen bin Laden.” Åbenbart var adskillige medlemmer af bin Ladens sikkerhedshold blevet taget til fange og sendt til Guantanamo.  Fortalte CNN, "Nogle højtstående U.S. embedsmænd er allerede overbevist om at der er beviser for at bin Laden, der ikke er set eller hørt fra i månedsvis er død.” 

Den 7. oktober 2002 fremførte CNN en spekulativ artikel, hvor Afghanistans præsident Hamid Karzai citeres, og med overskriften “Karzai: bin Laden ‘muligvis’ død.” Den 10. maj 2003, havde U.K.'s Independent en artikel med overskriften, “Bin Laden døde af de sår han fik i Tora Bora luftangrebet, siger ekspert i arabiske forhold.” Eksperten der er tale om sporede hans død til december 2001, den samme måned som den egyptiske avis nævner.

Bin Ladens helbred havde været elendigt i adskillige år. I marts måned 2000, beskrev Asia Week ham som havende en “infektion i nyrerne der spreder sig til leveren og kræver specialiseret behandling.” 

Oveni det var en mobil dialysemaskine blevet leveret til hans skjulested i Kandahar i den første halvdel af år 2000. Ved at se nærmere på en video fra december 2001, kunne CNNs medicinske korrespondent Dr. Sanjay Gupta argumentere for at bin Laden sandsynligvis lider af “kronisk nyresygdom, kronisk nyresvigt.”

Frankrigs Le Figaro fortalte at bin Laden havde foretaget adskillige hemmelige ture til Dubai for behandling før 11. september 2001. Det står ret klart, at han havde en kronisk livstruende sygdom. At hans skulle leve yderligere 10 år efter 11.09. angrebene uden adgang til højt specialiseret omsorg ville kræve et mindre mirakel. Med hans næsten totale kontrol over de amerikanske medier, var præsident Barack Obama den præsident der var i stand til at finde et mirakel frem.

Der er de der tror at Operation Neptune Spear blev iscenesat for at forbedre Obamas faldende popularitet og gøre spørgsmålet om hans fødselsattest mindre aktuel i nyhederne. Uanset hvad formålet med angrebet har været var det ikke for at fange bin Laden, hævder skeptikerne.

I foråret 2011 mærkede Obama virkede heden. Donald Trump havde tvunget fødselsattest problemet frem i de førende medier, og Jerome Corsi's længe ventede bog Where's the Birth Certificate?, skulle udkomme den 18. maj. Under pres for at svare dukkede Obama op i en noget usædvanlig særudgave på TV den 27. april for at lægge udfordringen i graven.

Fem dage senere var Obama tilbage på TV og meddelte det som Politico kaldte en  "forbløffende militær og efterretningsmæssig triumf.” Uheldigvis var der lige så mange ubesvarede spørgsmål om bin Ladens annoncerede døde som der var om Obamas fødselsattest.

Da han dukkede op på 60 Minutes efter aktionen sagde Obama: "Dette var en meget vanskelig beslutning, delvist på grund af beviset vi havde ikke var absolut afgørende.”  Obama stabschef Leon Panetta skrev i sine erindringer, Worthy Fights, "Tvivlen og bekymringerne var meget vægtige” Panetta nævnte den bekymring forsvarsminister Robert Gates havde om at, "vort bevis forbliver udelukkende et omstændigheds bevis."

Obama gjorde meget lidt for at oplyse om det bevis efter gerningen. Skeptikere spurgte ind til, hvorfor der ikke var noget foto eller video af bin Laden, død eller levende. Administrationen sagde de var “for grusomme” og ville have udgjort en alvorlig risiko for den nationale sikkerhed.

John Brennan, dengang Obamas rådgiver i terrormodforanstaltninger briefede journalister dagen efter aktionen. “Vi vil gøre alt vi kan for at sikre at ingen har noget grundlag for at benægte at vi fik fat i Osama bin Laden," sagde Brennan.

"Alt vi kan” burde have inkluderet at vise hans lig. Det blev angiveligt ført med helikopter til USS Carl Vinson i det nordlige arabiske hav, cirka 850 miles fra den lejr, hvor bin Laden skulle være blevet slået ihjel.

Alle, udover nogle få af skibets besætning blev beordret under dæk før liget blev smidt i havet. En CBS News rapport om skibets tilbagevenden til San Diego den 16. juni bemærkede at sømændene havde “svoret tavshed om deres historiske mission,” en mission som kun en håndfuld var vidner til.

Judicial Watch, gennem en FOIA anmodning, modtog voldsomt redigerede kopier af relevante emails fra militæret, og højtstående officerer. Emails gjorde det klart, “færre end et dusin officerer” blev informeret om begravelsen, og “ingen søfolk så til.” Der var også udtryk for dyb bekymring over at (the brass) højt stående officerer fik historien før skibet vendte retur til San Diego.

Emails hævder også, “at den traditionelle praksis for Islamisk begravelse blev fulgt.” Men Mohammed al-Qubaisi, Dubai's stor mufti, sagde om begravelsen af bin Laden: "De kan sige de begravede ham til havs, men de kan ikke sige det er ifølge Islam. Begravelser til havs er tilladte for muslimer under ekstraordinære omstændigheder. Det var ikke en sådan.”

To år efter angrebet ved Abbottabad, fik Admiral William McRaven alle fotos, videoer og dokumenter destrueret, angiveligt på grund af at Navy protokollen krævede det. The Department of the Navy Records Management Program (DONRM), støtter imidlertid ikke McRaven's påstand. DONRM har som sit hovedformål, "bevarelsen af optegnelser der har værdi på lang sigt."  Hvis der er nogen optegnelser der har en sådan værdi må det være de fra Operation Neptune Spearhead.

Forundrende og med til at stille en masse spørgsmål er det berømte billede af Obama i the Situation Room, hvor han følger med i aktionen mens den foregår. Fotoet var sandsynligvis iscenesat, måske endda Photoshopped.  Som Leon Panetta senere indrømmede, “vi havde nogen mulighed for at følge med, men vi havde ikke en direkte informationsstrøm om den aktuelle udførelse af selve operationen mens de gik gennem huset, og lejren.” En grundig undersøgelse af fotoet fra the Situation Room photo viser Obama med gråsprængt hår som så ikke var gråsprængt ved hans TV præsentation der kom få timer senere.

 

Således fortsætter beretningen om aktionen med at ændre sig. Politico skrev i sin artikel dagen efter, som om man vidste det, “Bin Laden blev skudt i ansigtet af the SEALs under en ildkamp da han modsatte sig tilfangetagelse.” Politicos kilde var John Brennan, hvis troværdighed var betragteligt højere dengang end nu. Brennan hævdede at holdet var forberedt på at fange bin Laden i live, men han modsatte sig ved at benytte sin hustru som skjold.  

Der var nogle få i medierne der forblev skeptiske. En dag senere den 3. maj, blev Obama talsmanden Jay Carney spurgt, om Brennans forkerte udtalelser, “såsom at hustruen tjente som skjold for bin Laden og det viste sig så ikke at være hustruen og der kan muligvis ikke have været et skjold, og det var ikke klart om det var bin Laden der havde et våben."

Carney svarede ved at udlevere medierne en renset “fortælling om begivenhederne: “De var engageret i en ildkamp under hele operationen, og Osama bin Laden blev dræbt af angrebsstyrken.” Da Carney blev udspurgt var han endnu mindre specifik om hvad, hvis noget, det nationale sikkerhedsråd så i the Situation Room.

Hvor Obama var på dagen for Abbottabad aktionen forbliver usikkert, som hvor han var på natten ved angrebet på konsulatet i Benghazi fire måneder senere. I sidste tilfælde, skulle der gå otte måneder før en journalist stillede det spørgsmål som Fox News Chris Wallace stillede præsidentens rådgiver Dan Pfeiffer: “Hvad gjorde præsidenten resten af natten for at følge op på Benghazi?”

Da Pfeiffer veg udenom, pressede Wallace på. “Ingen ved hvor han var, eller hvordan han var involveret. eller hvem der fortalte ham der ikke var nogen styrker.”

Det er der stadig ingen der ved.

(Se også disse artikler:

 https://synopsis-olsen.blogspot.com/2012/05/billedmanipulation-kel-politik.html

https://synopsis-olsen.blogspot.com/2012/05/besynderlige-detaljer-i-foto.html

https://www.americanthinker.com/articles/2020/05/how_did_osama_bin_laden_really_die.html#ixzz6MaHCW2tD 

Store, men fejlfyldte ledere

 

Store, men dog fejlfyldte ledere

P.F. Whalen

Amerika har været velsignet med nogle af de mest dynamiske og imponerende ledere i verdenshistorien: George Washington, Thomas Jefferson, og Abraham Lincoln, som nogle få eksempler. Men ingen af dem var perfekte, fejlfri mennesker.

Kritik af mange af vore ledere tilbage i tiden er øget ganske dramatisk i løbet af de seneste par år. Især vor Forfatnings Founding Fathers, er udsat for drivkraften ved  de holdninger de havde til slaveriet.

Selvom de fleste af øjeblikkets militante på venstrefløjen har vendt deres opmærksomhed fra at nedrive statuer af historiske ledere til at nedbrænde Domhuse og kirker kan vi være sikre på de nok skal vende tilbage efter endnu mere

Vi bør huske, hvor absurde disse handlinger er blevet, og overveje at sent i juni måned gik de så langt som at  vælte en statue af Ulysses S. Grant.  Åbenbart er logikken hos disse hærgende personer, at man kan ignorere den kendsgerning at Grant sådan set var ansvarlig for at vinde the Civil War, dermed sluttede slaveriet. Grant var en hvid mand, og det er åbenbart tilstrækkelig som retfærdiggørelse af deres pøbelhandlinger.

Ved omhyggeligt at undersøge gerninger og misgerninger af ledere som Jefferson og Washington gennem et 21. århundredes prisme, og det bliver klart for Venstrefløjen af vore Founders var dårlige mennesker. Vi skal højlydt forkaste den fortælling. Som illustration af pointen så lad os overveje nogle ligheder mellem to U.S. præsidenter George Washington og Jimmy Carter. (Se det er en sætning man ikke ser hver dag)

Jimmy Carter var vor nations 19. præsident, og meget få forsøger at lade som om at hans præsidentskab var effektivt. I stedet er dette ganske almindeligt hos Democrats nu om stunder: Jimmy Carter kan meget mulig ikke have været en særlig god præsident, men han er en fantastisk ekspræsident, og så henviser man til hans handlinger inden for velgørenhed. Forsøg at komme med en lignende sammenstilling og apologeter går ud af deres gode skind. “Nuvel Joe kan have været en elendig læge, men som bartender er han en fantastisk tidligere doktor. Du burde smage en af hans margaritas. “

Med alle Carters fejl i mente, så finder vi ikke mange der angriber hans karakter, heller ikke på Højrefløjen. Når præsidenter sættes på en rangliste er de fleste enige om at Washington ligger i Top To, sammen med Lincoln, hvorimod Jimmy Carter sandsynligvis ligger i den nederste del af listen omkring de sidste 10, måske endda de sidste 5. Det er dog absolut ikke det samme som at sige af Carter er en dårlig person med en dårlig karakter.

George Washington ejede slaver hele sit liv, og selvom han med tiden blev modstander af slaveriet og derpå satte sine slaver fri da han døde, fortjener hans holdning til slaveriet overvejelse når man evaluerer ham. Men vi skal også overveje den tids kultur, og kontekst. Slaveriet i det 18. århundredes Virginia - hvor Washington blev født, levede og døde - var en accepteret del af kulturen, en hverdagsting. 

Slaveriet i Washington’s levetid, var ikke ulig abort i Amerika i løbet af 1970’ og 1980'erne. Mange mennesker var imod, men de var en relativ minoritet. Abort, som slaveriet var tilladt, og modstanderne blev i de store og hele ignoreret.  Som med både slaveriet og abort, er der virkelig mange der mener noget var helt galt med den institution, men flertallet af folket mente det var acceptabelt, og trak derfor blot på skulderen.  

Slaveriet var afskyeligt en moralsk vederstyggelighed, ikke kun i Amerika men over hele verden, det kan ikke diskuteres. Det er gennemført skamfuldt som del af amerikansk historie. Men abort er ikke mindre afskyeligt, og vi kan se stadig flere videnskabelige beviser til støtte for den udtalelse. Vi har nu fostre født  så tidligt som 22. uge, der ikke kun overlever og trives, samtidig med Democrat politikere vedtager love der lovliggør abort lige op til fødselsøjeblikket - unægteligt barnemord.  Det er nu gået over 220 år siden George Washington døde, og kendsgerningen, at han ikke gjorde mere for at italesætte ondskaben ved slaveriet, kan vore venner på Venstrefløjen ikke begribe. Derfor kan Washington ikke være en moralsk retskaffen mand fortæller de os. Men hvad vil folk sige om 220 år om vort Amerika i dag? 

Grundet sine indsatser med Habitat for Humanity, bygge boliger for de underpriviligerede bliver Jimmy Carter i store træk betragtet som et godt, moralsk retskaffent menneske - en ægte humanist. Men Carter er pro-abort. Vi står midt i et dramatisk holdningsskift i den offentlige holdning angående abort, med flere og flere der skifter til pro-liv siden hvert år. I året 2240, efter 220 yderligere år med videnskabelig tydeliggørelse og sund fornuft ser det ud til, men en vis sandsynlighed, at menneskeheden vil se tilbage på vor generation med ligeså stor skam som vi nu ser tilbage på slaveriet. De kunne pege på personer som Præsident Carter og være fulde af spot, hån. 

Det er vanskeligt at begribe, hvordan nogen kunne være medvirkende til slaveholdelse af andre mennesker selvom det er så lang tid siden. Men vi har goderne ved årtier med analyser, med overvejelser og filosofi om sagen, goder som Washington ikke havde, At dømme Washington baseret på nutidens moralforståelse og kultur er ikke mere brugbart, fornuftsbegrundet end at amerikanere i det 23. århundrede holder os op mod deres standarder, hvad de så end kunne være. Vi lever i vor tid, og vi burde vurderes ud fra den kontekst. Og kendsgerningen er, at alle er fejlbefængte, selv vore største ledere.

I 1861 ved indledningen til the Civil War, suspenderede Præsident Abraham Lincoln habeas corpus lovgivning, en fundamental menneskerettighed der sikrer en ordentlig retssag for en tilbageholdt eller en fange. Lincoln besad ikke myndigheden til at gøre det, men gjorde det dog alligevel og fratog amerikanske borgere deres borgerrettighed. Præsident Franklin D. Roosevelt, der førte os til sejr i 2. Verdenskrig, misbrugte sine magtbeføjelser ved, uden succes, at forsøge at øge antallet af medlemmer af dommere i Supreme Court for at ‘fylde retten med enssindede, og derpå krænke tusinder af amerikanere med japansk herkomst for deres borgerrettigheder ved at lade dem placere i interneringslejre. Lincoln og  Roosevelt var ikke fejlfrie mennesker, men det skal dog ikke være noget der besmudser deres storhed, det gør dem blot menneskelige.

Vi skal afvise den nuværende tendens til at insistere på ‘renhed,’ hvor man kræver at vore ledere, nuværende som fortidige at de er ‘fri for enhver form for synd.’ Den standard er helt og aldeles umulig at leve op til, og til med farlig.

Der har aldrig været en mand mere værdig til at blive kaldt sit lands fader end George Washington.  Han var en bemærkelsesværdig dygtig militær hjerne, og endnu bedre som statsmand og præsident. Hans fejl, herunder hans ‘fejltagelser’ vedr. slaveriet, burde minde os om hans menneskelighed.

Han er ikke en mytisk figur, han var et menneske med fejl. Ligesom Lincoln, ligesom Roosevelt, og ligesom enhver anden stor leder vi har haft.

Lad os erkende og lære af deres utilstrækkeligheder, men lad os også fortsætte med at hylde deres indsatser. Som amerikanere står vi på skulderen af giganter, og det mindste vi kan gøre er at vise vor taknemmelighed.

P.F. Whalen is a conservative blogger at TheBlueStateConservative.com.  His work has appeared in multiple publications, including American Thinker, the Western Journal, and Human Events.  Follow him on Twitter at @pf_whalen.

https://www.americanthinker.com/articles/2020/10/great_but_imperfect_leaders.html

Så står vi op - den barske metode

Kl. 6.00 hver morgen - eller deromkring - noget senere hvis man er heldig, begynder telefoner og vækkeure rundt om i verden at larme og summe. Ofte bliver de mødt med sure miner og et “alt for tidligt!”, men de opfylder deres mission. At vågne kan være vanskeligt, men hvis man altså ønsker at komme i skole eller på job til tiden er vækkeforanstaltninger ret vigtige. 

Vækkeure er en relativ ny opfindelse (telefoner der kan klare opgaven naturligvis endnu nyere). Det første mekaniske vækkeur fik patent sent det 18. århundrede, men det var før Den Industrielle Revolution. Samfundets evne til at masseproducere på mekanisk måde for at vække os kom først til omkring 1920’erne. Arbejderne - og det gælder næsten enhver i en familie - havde brug for at blive vækket hver morgen. Hvordan klarede folk at komme op om morgenen før de fik deres mekaniske hjælpemiddel?

En mulighed: En person med en meget lang kæp. Her er et billede:

Sådan var det i hvert fald i England. Disse mennesker blev kaldt “knocker-ups” eller “knocker-uppers” en navn der beskrev deres handlemåde som de foretog hver morgen. Knocker-up’eren ville stå ved dit vindue, og banke let på det og derpå vente til han var sikker på du var vågen. Derpå videre til næste hus. Hvis ikke du vågnede forsøgte man igen, for disse knocker-up’s blev ofte betalt efter at kunden faktisk vågnede. 

Jobbet gav et par pence om ugen og blev ofte udført af ældre, af kvinder, eller politibetjente uden for tjenesten. Ifølge Wikipedia. bemærker  Mental Floss (i en artikel om seks andre substitutter for vækkeure) at nogle fabrikker ansatte deres egne knockerup’s for at vække fabriksarbejderne. Og i et brev til redaktøren for the Guardian (fra New Zealand) nævnes at nogle mineselskaber ville betale en “knocker” på hvilket tidspunkt han skulle vække hver person med baggrund i en kridtpåtegning på hver dør - nogle af dem er stadig synlige i dag.

Uanset hvad var løsningen en der krævede en del personale og langt fra højteknologisk. Den blev udfaset ret hurtigt - da vækkeure blev produceret billigt, da forsvandt arbejdsbetingelserne for knocker up hurtigt.

Bonus Fakta: Under 2. Verdenskrig standede fabrikker i USA med at producere det de normalt producerede, og i stedet kom de i gang med at fremstille ting til krigsindsatsen. Det skifte inkluderede et midlertidigt stop for produktion af vækkeure, da materialerne og arbejdskraften skulle bruges andre steder. Selvom de fleste restriktioner i krigstiden holdt ved til (og endog efter) krigsafslutningen fik produktion af vækkeure dog en særlig dispensation, november 1944 kom den  igang. Som Wikipedia forklarer, var det på grund af at vækkeurene produceret før krigen var ved at blive for slidte og stadig flere arbejdere blev ikke vækket til tiden - og der kom rod i skifteholdene. 

US regeringen besluttede at der skulle laves nye vækkeure for at løse dette problem. 

Hvordan feminismen slår mænd ihjel

Hvordan feminister slår mænd ihjel

H.K. Rivera

Jeg har sagt det igen og igen, at feminismen er at sammenligne med en cancer. Nogle vil utvivlsomt stille spørgsmål ved mine synspunkter om feminismen. Jeg er helt med på at den første bølge, og til dels den anden bølge med feminisme gjorde gode ting for kvinder og lighed. Retten til at stemme, bære det tøj vi har det godt i, og det at kunne arbejde udenfor hjemmet for blot at nævne nogle få af de gode ting.  

Da tredje bølge feminismen på lignende desperat vis har behov for at omfavne ‘sagen’ for at være relevant og valid i samfundets øjne, er feministerne slået ned på mænd. De håner “patriarkatet,” den fantasiverden der mener at mænd har styret alt, og i al hemmelighed holder kvinder tilbage fra visse karrierer og forfremmelser på arbejdspladser. De hævder endog at der skulle være en lønforskel mellem kønnene. Imidlertid eksisteret intet af det nævnte i virkeligheden.  

Kvinder og mænd tænker forskelligt. Jeg ved det måske er et chok for nogle, men vore hjerner fungerer faktisk forskelligt. Det er mindre sandsynligt at kvinder bliver tiltrukket af de karrierer som mænd finder attraktive. Ingeniør, matematik, videnskab og forretningsverdenen er ikke det mange kvinder bruger som karrierespring. Ligesom mænd ikke typisk beskæftiger sig med administrativt kontorarbejde, som human ressource specialister og måske endda undervisere/lærere. Når det er nævnt så er der dog ingen der hindrer kvinder i at gå efter visse karrierer, de vælger selv ikke at gå efter disse når de kommer på college og derpå på arbejdsmarkedet.  

Det kan se ud til at kvinder foretrækker mere fritid end deres mandlige modparter på arbejdspladsen. Orlov i forbindelse med fødsel, og tiden til at tage sig personligt af børnene er det som holder kvinder væk fra karriereforløb. Jovist insisterer feminister på at der er en lønforskel mellem de to køn, men overvejer måske ikke at mænd har længere arbejdsdag og ikke holder så meget fri. 

Jeg har aldrig erfaret atdette “patriarkat” bevidst skulle undertrykke kvinder på arbejdspladsen. Der kan have været tidspunkter, hvor uoverensstemmelser over ideer er forekommet, imidlertid vil der på en velfungerende arbejdsplads, hvor der er kritisk tænkning være alternative synspunkter og holdninger. Det er ikke det samme som undertrykkelse. Jeg har endog haft mandlige kolleger der “gik i brechen” for mig ved at insistere overfor de ansvarlige at jeg var den rette til visse opgaver.

Så hvorfor er feministerne i vor moderne æra så vrede på mænd? Vi lever i en verden hvor der tages vare på  alle de ægte problemer og udfordringer, derfor er der opstået ‘indbildte’ sager om social retfærdighed som man så kan kaste sig over. Forestil dig at vågne hver dag og lede efter ting du kan blive fortørnet over og derpå beslutte at det må være mænd der er årsagen til al ondskaben?  

Forestil dig at man bruger mænds udfordringer som en metode til at lade kvinder være ofre? Sådant nonsens er allerede set i mange mediers dækning, såsom denne artikel fra “Mænd har ingen venner, og kvinder må bære byrden.” Isolerede, ensomme mænd er kvinders byrde? Denne opflammende leflen overfor kvinder som værende de ultimative ofre i et undertrykkende samfund har i sandhed brug for at blive forkastet.

Photo credit: Chase Carter

Mænd føler sig uden håb og uønskede. De mister evnen til at se formålet med livet da de gentagne gange oplyses af medierne om at de er virkelig slemme - blot fordi de er til. Hvis man ikke kan se formålet med livet, hvorfor så leve? Dette er et virkeligt problem mænd står med, og det er kvinder er der årsagen.

Vi begyndte at erfare at dette blev et problem med  #MeToo bevægelsen. Det som indledtes med de bedste intentioner for at kaste lys over seksuel udnyttelse/overgreb i Hollywood og andre steder, og derpå til arbejdspladsen viste sig hurtigt at gå amok. Når det eneste der krævedes var en persons ord om, at der var sket noget, uden rigtigt bevis, kunne bevægelsen nu gå efter mænd. “Believe all women” blev et kampråb, og alligevel er der beviser på at nogle kvinder løj om at de skulle være udsat for et overgreb for at opnå berømmelse og i sidste ende penge ved at nedgøre, gøre mænd til nederdrægtige personer og ødelægge deres karrierer på et splitsekund.

Flere og flere kvinder benytter deres seksualitet og har sex med tilfældige partnere. Det er blevet bevist at nogle af anklagerne rejst mod mænd for sexovergreb faktisk var af kvinder der senere fortrød deres egne beslutninger, handlinger. Den nye mulighed for at benægte et samtykke på ethvert tidspunkt er en farlig glidebane. Når kvinder tager dårlige valg, og fortryder at have haft sex med en mand, så kan de anklage ham for voldtægt, for det mener de er deres ret.

Forkæmpere for social retfærdighed er de som skriger højest ved enhver lejlighed, og de har besluttet at det er alle  mænd der er problemet. Du kender disse kvinder. De taler hele tiden om hvor rædselsfulde mænd er, og hvordan ‘patriarkatet’ holder dem tilbage. De vil gøre alt for at ødelægge mænd. Alle mænd er ‘rovdyr,’ der bare skal “annulleres” af disse forkæmpere. Dette fører igen til rabiate angreb på mænd på de sociale medier og i gadernes demonstrationer.

Forestil dig du er en ung mand, og du hører hele tiden om, hvor forfærdelige, hvor rovdyragtige og forulempende og direkte onde mænd er. En sådan spærreild af nonstop nedsættende sprogbrug vil det føre til en sund selvtillid eller til mental sygdom? En hel gruppe af mennesker bliver misbrugt og mentalt gennembanket hver dag, og så undrer vi os over at selvmord blandt mænd er i øgning? 

Med Mental Health Awareness i tanke er det vigtigt for forkæmperne for social retfærdighed og især 3. bølge feministerne at forstå at de bogstaveligt talt slår mænd ihjel.

Selvmordsraten er næsten fire gange højere (22.4 per 100,000 i 2017) end blandt kvinder (6.1 per 100,000 in 2017), ifølge the National Institute of Mental Health.

Hvad med at ‘sløjfe’ al denne kasten skylden på hinanden for dårlige beslutninger, for fortrydelser og behovet for at føle sig andre overlegen ved at dæmonisere hinanden?

Det ville helt sikkert være en god march at slå ind på. Måske vil den knusende, deprimerende følelse af at føle sig værdiløs i samfundet lette og en meget velkommen ordentlighed vende tilbage.

Hvis du er i krise så ring til National Suicide Prevention Lifeline at 1-800-273-TALK (8255), åben døgnet rundt, hele året. Alle kan få gode råd. Alle henvendelser behandles i fortrolighed. http://www.suicidepreventionlifeline.org

H.K. Rivera is an independent political and philosophical writer

https://www.americanthinker.com/articles/2019/09/how_feminist_social_justice_warriors_are_killing_men.html

Copperheads: Lincoln's interne opposition under Civil War

Copperheads: Lincoln's interne opposition under Civil War

AWR Hawkins 

Mens the Civil War udviklede sig kæmpede præsident Abraham Lincoln ikke kun mod staterne i the South, men også mod Democrats i North, der gik ind for en "forhandlet fred."

Disse Democrats fra the North - “peace Democrats” som de blev kaldt - vakte vrede hos Republikanerne der støttede krigen. Der gik ikke længe før Republikanerne begyndte at omtale Peace Democrats som “Copperheads” - en henvisnng til den giftige slange.

Copperheads blev kritiseret for at være venner af the Confederacy og af slaveriet. Men som Mark M. Boatner III viste i sit biografiske værk, The Civil War Dictionary (1959),drejede det stadige problem med Copperheads i the Civil War sig om, at de betragtede Lincoln som en der krænkede the Constitution.  

Boatner skrev: “Lincoln brugte omfattende udøvende magt i undertrykkelsen (anti-krigs holdning) herunder anholdelser, undertrykkelse af pressen, suspension af Habeas Corpus, og censur.” Disse ting kan ikke betvivles - de skete virkelig. Og the Copperhead nægtede af støtte the Union’s krigsindsats på grund af det. .

Lad os slå fast at dermed siges ikke at the Copperheads var enige om alt. Der var nogle, der havde fokus på problemet med slaveriet, men mange af dem gjorde det ud fra en henvisning til forfatningen. De mente ikke en krig mod slaveriet kunne begrundes i forfatningen, og des længere krigen varede des mere syntes den at dreje sig om slaveriet frem for at holde et splittet hus fra at falde helt sammen.

Hovedsageligt befandt the Copperheads sig i Indiana, Illinois og Ohio. Da krigen fortsatte ind i 1862 blev de kritiske stemmer i disse stater stadig mere højrøstede.

Da Lincoln udstedte the Emancipation Proclamation i september 1862, blev the Copperheads rasende over det de anså som endnu et forsøg på at handle udenom the Constitution.

På det tidspunkt proklamationen trådte i kraft, den 1. januar 1863, så det ud til at the Copperheads fik stadig flere tilhængere og the Union’s krigsindsats var en fiasko. Det momentum the South manglede frygtede Lincoln the Copperheads besad. Han følte sig fanget mellem to kræfter, ingen af dem venlig stemt.  

Union sejrene ved Gettysburg og Vicksburg i juli 1863 gav Lincoln en pause, det var en utrolig lettelse. The North var blevet grundigt trætte af krigen og Copperheads der havde sagt den var forfatningsstridig havde en kort lunte. Ved den mindste provokation eller indblanding i forfatningen blussede deres vrede op i en sådan grad at Lincoln frygtede et oprør. Sent sommeren 1864, var the Copperheads på toppen - masser af tilhængere - der støttede at krigen skulle slutte. 

Så pludselig, som kun krigsførelse kan medføre, var deres momentum borte. Union Generalmajor William T Sherman indtog Atlanta og nedbrændte byen til grunden. Dette blev fulgt op af andre Union sejre og endelig ved genvalget af Lincoln i november 1864.

Krigen var ved at være forbi, og dermed også the Copperheads.

Copperheads er element i en ny film af Ron Maxwell, instruktør af the Civil War films Gettysburg og Gods and Generals. 

 

Besøg filmens hjemmeside film’s website.

Photo source: Ancestry.com

Follow AWR Hawkins on Twitter @AWRHawkins

http://www.breitbart.com/Big-Hollywood/2013/06/25/Copperheads-Lincoln-s-Northern-Opposition