Løgnen om afvænning ved antidepressionsmidler

Peter C. Gøtzsche 

Den førende psykiatris korthus er tættere på at falde sammen. I stadig større grad bliver patienter og deres pårørende, og selv en atypisk journalist, klar over at lederne af psykiatrien systematisk har løjet for dem. En af de store og meget skadelige løgne er, at det sjældent er et problem for patienter at stoppe med at indtage antidepressionsmidler. Den 9. juli 2025, blev en grundig undersøgelse offentliggjort i JAMA Psychiatry som hævdede, at det at trække sig fra antidepressionsmidler ikke er et problem. Forfatterne postulerede endog, at depression efter ophør med brug af midler er en indikator på tilbagefald med depression.

Psykiatere misfortolker så at sige altid symptomer ved ophør af midlerne som tilbagefald.. Alle de studier Maryanne Demasi og jeg  inkluderede i vores systematiske undersøgelse af interventioner for at hjælpe patienter med at komme ud af brug af depressionmidler forvekslede ophørssymptomer med tilbagefald.

Abstinens depressioner

Jeg fandt på udtrykket “abstinens depression” for ophørssymptomer der ligner en depression. Det er en depression der sker hos en patient der ikke lige i øjeblikket har depression, men hvis brug af lægemidler er indstillet straks eller i løbet af nogle uger. Kendetegnet er, at depressions symptomerne kommer hurtigt (afhængig af midlet eller midlets aktive metabolitter) og forsvinder i løbet af nogle timer når den fulde dosis igen indtages. At bruge midlet igen kan således anses som en diagnostisk test, hvor abstinens depression adskilles fra en ægte depression, som ikke reagerer straks på en depressionspille. 

Et forsøg med ‘en kold tyrker’ viste forskellen meget tydeligt. Patienter der havde det godt fik pludselig ændret deres vedligeholdelsesterapi til en dobbelt placebo i 5-8 dage på et tidspunkt ukendt for dem og deres klinikere Skribenternes kriterium for depression blev indfriet for 25 af 122 patienter der var på seratraline eller paroxetine. Jeg fandt ud af, baseret på et studium af 362 high school studerende der havde erfaret en eller flere episoder med depression, at det forventede antal af patienter med tilbagefald med så kort tids interval var nul. 

Vildledende ind, Vildledende ud undersøgelse

The JAMA Psychiatry undersøgelsen var en farlig vildledende ind - og vildledende ud undersøgelse. Papirer oplister flere lægemiddelvirksomheders betalinger til skribenter end deres antal af referencer til videnskabelige papirer, hvilket var 47. Skribenterne mobiliserede en hurtig mediekampagne for at påvirke den offentlige fortælling, med Science Media Centre der kom med en ekspert kommentar for at “forsikre såvel patienter som lægemiddeludskriverne” om at de fleste ophørssymptomer “ikke var lægeligt tydelige.”

The Science Media Centre har et meget dårligt ry. Det fremmer virksomheders synspunkter om videnskab og er delvist betalt af virksomhederne og industrigrupper, hvis produkter the Centre ofte forsvarer. 

Undersøgelsen inkluderede 50 andre studier med 17828 patienter. Blandt dens mange metodefejl, vurderer undersøgelsen ikke alvoren af symptomer og den fulgte kun patienterne i to uger selvom mange patienter fortæller at symptomerne ikke kommer før efter den tidsramme. 

Ydermere hvilede undersøgelsen på kortvarige undersøgelser fra medicinalvirksomheder på blot nogle uger, hvilket er i modsætning til de millioner af mennesker der bruger disse midler i mange år. Median varigheden af brug af antidepressionsmidler i United States er i gennemsnit 5 år.  Sådanne undersøgelser er med tendens til groft at undervurdere de ægte hændelser og alvorligheden af effekterne ved ophør med indtag af antidepressionsmidler. Længden af behandlingen er en obligatorisk information i videnskabelige papirer, men intet sted i artiklen afslører skribenterne at de undersøgelser de gennemgik var kortvarige. 

En ekspert på ophør med indtagelse af lægemidler, psykiateren Mark Horowitz fra UK, skrev, at “Ved studium af hvad der sker med mennesker efter blot 8 til 12 uger med antidepressions lægemidler er som at teste en bil ved at lade bilen køre ind i en mur med 5 kilometer i timen - og ignorere den kendsgerning at bilister derude faktisk kører 60 km. i timen.” 

Spørg patienterne og ikke psykiatere på lægemiddelbranchens lønningsliste 

I 2019 viste grundig forskning ved James Davies og John Read at halvdelen af patienterne oplevede ophørssymptomer; halvdelen af de med symptomer erfarede de mest ekstreme konditioner der findes; og nogle patienter erfarede at ophøret varede måneder eller endog år. En undersøgelse af 580 mennesker med i deres gennemgang fortalte, at hos 165 af patienterne varede ophørssymptomerne i over 3 år.

I 2025, rapporterede disse skribenter og kolleger at 38% af deltagerne i deres undersøgelse ikke havde været i stand til at stoppe brug af deres antidepressive midler; 10% fortalte om ophørssymptomer der varede ved i mere end et år; og de som brugte midlerne i over 24 måneder før de standsede havde langt større sandsynlighed for at opleve ophørssymptomer, fortælle om alvorlige symptomer og mindre sandsynlige for at stoppe end de som brugte midlerne i mindre end seks måneder.

Awais Aftab, en nyttig person for Mainstream Psychiatry 

To dage efter JAMA Psychiatry undersøgelsen udkom, forsøgte psykiateren Awais Aftab at forsvare den og såede tvivl om en meget bedre undersøgelse om hvad patienterne oplevede i klinisk praksis og som kunne berette om alvorlige bivirkninger ved brug af midlerne. 

Aftab hævdede at symptombyrden der havde relation til ophør for gennemsnitsbrugere af antidepressionsmidler er ganske rimelige, hvilket helt klart er forkert. Han kaldte yderligere undersøgelsen ved Davies og Read “meget problematisk metodisk” og påstod at deres tal var “helt åbenbart oppustede,” men forklarer ikke hvorfor. 

Aftab skrev at Henssler et al. ødelagde estimaterne fra Davies og Read i en meta-analytisk gennemgang, som han anså gav “de mest strenge estimater der lige for tiden er tilgængelige," igen uden at forklare. 

Interessant er det, at i deres 2025 undersøgelse forklarede Davies og Read, hvorfor Henssler undersøgelsen ikke er pålidelig. De fleste af de inkluderede oplysninger i studiet var ikke designet til at vurdere ophørs virkningerne, men hvilede på spontan rapportering. Ydermere var den vægtede gennemsnitsperiode af brugen af midlerne kun 25 uger.

I et interview fire måneder før sagde Aftab at “antidepressionsmidler ikke er afhængighedsskabende, fordi mennesker ikke bliver høje.” Hvis det er sandt ville det være virkelig gode nyheder for rygere. Da de ikke bliver høje ved rygning er nikotin ikke afhængighedsskabende og de kunne med lethed holde op med at ryge, ikke sandt? 

Aftab betonede i interviewet, at cirka halvdelen af mennesker med depression der prøver en eller adskillige antidepressionsmidler i sidste instans får et godt resultat. Det ser ud til, baseret på en anden artikel, at Aftab tror på resultaterne fra STAR*D forsøget, hvor patienter prøvede adskillige midler, hvis det første ikke virkede med succes. Dette forsøg er svindel i ekstrem grad, og de fleste, eller alle de 100 publikationer om det burde trækkes tilbage.

Aftab betonede at ANTLER ophørs forsøget, der blev udgivet i New England Journal of Medicine, det tidsskrift der er lægemiddelbranchens foretrukne, var “streng og af høj kvalitet.” Det er den ikke. Demasi og jeg forklarede i vores systematiske gennemgang af ophørs studierne at nedtrapnings regimet var upassende. Studiet fortalte om øget risiko for tilbagefald, men dette var efter en kortvarig nedtrapningsperiode, hvor midlet blev anvendt med en dosis svarende til ingredienserne i stoffet gav risiko for tilbagefald ved ophørssymptomer. Ydermere blev resultaterne rapporteret selektivt, da kun resultater efter 12 uger i den 52 uger lange undersøgelse blev beskrevet i teksten. Disse resultater favoriserede fortsat brug af midlet, i kontrast til resultaterne efter 52 uger. Således fortalte forsøgsrapporten en falsk historie om patienter der stadig havde brug for indtage deres middel. 

Fornylig fremførte professor i psykiatri Joanna Moncrieff og kolleger  fuppet om at depression er forårsaget af en kemisk ubalance i hjernen. Aftab benævnte hende “en kontrær person.” Aftab, biologisk psykiater, afslørede ufrivilligt, at kemisk ubalance er pseudovidenskab. Han fremførte ikke begrundede spekulationer og skjulte sig bag pompøst mumbo jumbo der er uden mening og hypoteser, der ikke kan afprøves.. Moncrieff blotlagde dette i hendes artikel, “Ønsketænkning, forklædt med videnskabelig terminologi: et svar til Awais Aftab.” 

Robert Whitaker, grundlægger af Mad in America websitet har forklaret at Aftab har fremført den holdning, at man er åben for kritikere af psykiatrien, hvilket er en offentlig holdning der gør ham særlig brugbar, værdifuld i hans profession. Han kan være en forsvarer af psykiatrien mod kritikere der i sandhed er truende, og hans kritik vil blive anset som kommende fra en der har et åbent sind over for psykiatriens fejl. Whitaker påviste, at Aftab “i sin kritik søger at beskytte det psykiatriske narrativ om fremskridt - et narrativ der stammer fra psykiatriens interesser, og ikke er en troværdig opgørelse over dens egen forskningslitteratur.” 

Andre reaktioner på undersøgelsen fra JAMA Psychiatry Review

En BMJ nyheds overskrift, “De fleste mennesker har ingen alvorlige ulemper ved ophør af antidepressive midler, fastslår en større undersøgelse.” Det er vildledende. Dens første sætning er ligeledes vildledende: “De fleste mennesker erfarer ikke alvorlige ulemper ved ophør ved fortsat brug af antidepressive midler og kliniske retningslinjer burde opdateres for at afspejle dette siger UK skribenter i den største undersøgelse af beviser til dato.” 

Stort er ikke det samme som kvalitet. Oftest afspejler en gennemgang af mange forsøg en øvelse i - vildledende ind - vildledende ud, de hurtige svar på BMJ nyheden var mere sandfærdig. 

På bloggen Sensible Medicine, skrev  John Mandrola under overskriften  “Good News in Psychiatry,” at "bekymring over ophør med antidepressive midler er almindelig. En ny undersøgelse lader formode at denne bekymring ikke er støttet af empiriske data.” 

Mandrola finder det “bemærkelsesværdigt at noget der giver anledning til rigtig megen bekymring (ophør af antidepressionmidler) ikke blev bekræftet når det blev undersøgt systematisk.

Dette fænomen - af ting man mener, tror, men ikke er bekræftet empirisk – er en af drivkræfterne hos Sensible Medicine. Denne uges studium støtter de tydelige fordele ved empiriske studier, især af det som er almindeligt vedtaget.” Uanset om man kalder det empiriske data, er det vildledende stadig vildledende. Og at spørge patienter ind til deres oplevelser er også empiriske data. Der er en overflod af data der fortæller os en helt anderledes historie om millioner patienter i fortvivlelse, fordi de ikke kan komme ud af deres brug af medicinen. 

Historien har det med at gentage sig. Psykiaterne benægtede i årtier at benzodiazepin kunne skabe afhængighed. Nu har de over 50 år nægtet at antidepressionsmidler kan give afhængighed. 

Der var nogle interessant kommentarer i The Canary. Horowitz betonede at hvis the JAMA Psychiatry gennemgangen havde indflydelse på retningslinjer, hvilket er hvad skribenterne ønsker, “vil psykiaterne ikke se ophør fordi de ikke er uddannet til at lede. De tænker at alle får tilbagefald, at de igen bliver ængstelige eller deprimerede, og de vil ikke passe omsorgsfuldt på mennesker, hvis de tager medicinen fra dem, således at de bliver skadet....Således hvis mennesker allerede kæmper, ender de med at skulle stole på venner og familien for at få støtte. "Sandheden er, mennesker tager deres eget liv, fordi de er så handicappede af deres symptomer og oveni, kan de ikke få finansiel støtte.” 

Horowitz pegede på lighederne på andre felter. Når mennesker forsvarer en kommerciel status quo, som f.eks. cigaretter eller fossile energikilder, begynder de at benægte at problemet faktisk eksisterer. Derpå når mere data akkumuleres og kendsgerningerne bliver sværere at benægte, bakker de ved at benytte tvivlen. Ideen er at komplicere udfordringen for at få den til at gå i stå. En masse akademikere i United Kingdom har skabt sig karrierer og millioner af pund i indtjening ved at fortælle offentligheden af midlerne er sikre, og det er let at stoppe med at indtage dem, således forsøger de meget ihærdigt at redde ansigt og dække over hvad der gør dem skyldige.

James Davies sagde at mange akademier, klinikker og brugere er dybt bekymrede over de implikationer som undersøgelsen peger på, der på skadelig vis nedtoner eksistensen af ophørsreaktioner. Bekymrende er det at undersøgelsen er på linje med vedholdende fortællinger fra lægemiddelindustrien der minimerer skadesvirkningerne.

Konklusionen

Humlen er at over 100 millioner mennesker verden over indtager depressions piller; cirka 50 millioner vil opleve ophørsreaktioner når de forsøger at stoppe, og hos 25 millioner er symptomerne alvorlige. Det er skammeligt at førende psykiatere stadig er villige til at lukke øjnene for den katastrofe der har skabt. Jeg undrer mig ofte over hvorfor disse mennesker blev læger, når de er så lidt villige til at lytte til deres patienter.  

Referencer

1 Kalfas M, Tsapekos D, Butler M, et al. Incidence and nature of antidepressant discontinuation symptoms: a systematic review and meta-analysis. JAMA Psychiatry 2025;Jul 9:e251362.

2 Gøtzsche PC, Demasi M. Interventions to help patients withdraw from depression drugs: A systematic review. Int J Risk Saf Med 2024;35:103-16.

3 Gøtzsche PC. Is psychiatry a crime against humanity? Institute for Scientific Freedom 2024 (freely available).

4 Rosenbaum JF, Fava M, Hoog SL, et al. Selective serotonin reuptake inhibitor discontinuation syndrome: a randomised clinical trial. Biol Psychiatry 1998;44:77-87.

5 Gøtzsche PC. Critical psychiatry textbook. Copenhagen: Institute for Scientific Freedom; 2022: page 115 (freely available).

6 Lewinsohn PM, Clarke GN, Seeley, et al. Major depression in community adolescents: age at onset, episode duration, and time to recurrence. J Am Acad Child Adolesc Psychiatr 1994;33:809-18.

7 Demasi M. Antidepressant withdrawal—why do researchers keep downplaying it? Substack 2025;July 11.

8 Read J. Grossly flawed paper denies that antidepressant withdrawal effects are “clinically meaningful.” Mad in America 2025;July 19.

9 Malkan S. Science Media Centre promotes corporate views of science. US Right to Know 2023;Nov 2.  

10 Ward W, Haslam A, Prasad V. Antidepressant trial duration versus duration of real-world use: a systematic analysis. Am J Med 2025;May 3:S0002-9343(25)00286-4.

11 Horowitz MA. Review underestimates antidepressant withdrawal effects by relying on short-term studies. BMJ 2025;July 12. 

12 Davies J, Read J. A systematic review into the incidence, severity and duration of antidepressant withdrawal effects: Are guidelines evidence-based? Addict Behav 2019;97:111-21.

13 Horowitz MA, Buckman JEJ, Saunders R, et al. Antidepressants withdrawal effects and duration of use: a survey of patients enrolled in primary care psychotherapy services. Psychiatry Res 2025;350:116497.

14 Aftab A. Playing whack-a-mole with the uncertainties of antidepressant withdrawal. Psychiatry at the Margins 2025;July 11.

15 Henssler J, Schmidt Y, Schmidt U, et al. Incidence of antidepressant discontinuation symptoms: a systematic review and meta-analysis. Lancet Psychiatry 2024;11:526-35.

16 Rosen M, Sanders L. 6 things to know about antidepressants. Science News 2025;March 11. 

17 Whitaker R. Answering Awais Aftab: when it comes to misleading the public, who is the culprit? Mad in America 2023;April 6.

18 Pigott HE, Kim T, Xu C, et al. What are the treatment remission, response and extent of improvement rates after up to four trials of antidepressant therapies in real-world depressed patients? A reanalysis of the STAR*D study’s patient-level data with fidelity to the original research protocol. BMJ Open 2023;13:e063095.

19 Lewis G, Marston L, Duffy L et al. Maintenance or discontinuation of antidepressants in primary care. N Engl J Med 2021;385:1257–67.

20 Moncrieff J. Wishful thinking dressed up in scientific terminology: a reply to Awais Aftab. 

21 Wise J. Most people have no severe withdrawal from antidepressants, large review finds. BMJ 2025;390:r1432.

22 Mandrola J. Good news in psychiatry. Sensible Medicine 2025;July 14.

23 Nielsen M, Hansen EH, Gøtzsche PC. Dependence and withdrawal reactions to benzodiazepines and selective serotonin reuptake inhibitors. How did the health authorities react? Int J Risk Saf Med 2013;25:155-68.

24 HG. Big pharma-funded psychiatrists ‘cosplaying science’ in misleading antidepressant withdrawal study. The Canary 2025;July 13. 

https://brownstone.org/articles/exposing-the-lie-that-antidepressant-withdrawal-symptoms-are-mild-and-short-lived/

Læren af Roms kamp med Kartago og Vestens civilisation

 

Fra Kartago til Berlin, et beskedent forslag

Vince Coyner

Den første Puniske Krig begyndte i 264 BC og varede 25 år, og blev udkæmpet mellem Rom og Kartago, en civilisation i nutidens Tunis. Kartagenserne var de stærkeste og den vel mest velstående magt i Middelhavet og Nordafrika, hvor Rom var i fremgang på den italienske halvø. Efter to årtier hvor begge parter både finansielt og demografisk blev udmattet sejrede Rom. Kartago måtte give slip på Sicilien, Sardinien og Korsika og betalte store krigsskadeerstatninger. 

Den Anden Puniske Krig varede fra 218 til 201 BC. Det var i denne krig at Hannibal angreb fra nord. Han bragte sine krigselefanter over Middelhavet, hen over Alperne og blev den italienske halvøs plage i mere end ti år. Hannibal drog fra by til by og vandt hvert slag herunder Cannae, hvilket næsten knækkede Rom, som imidlertid kom til kræfter, og benyttede kat efter mus strategi med det formål at udmatte Hannibals hær.  

Image by ChatGPT.

Det er et af historiens store mysterier, at efter ti år med sejr i hvert sammenstød og med så at sige frit styre over det meste af det italienske hovedland, så af ene eller anden grund angreb Hannibal aldrig Rom, for at give det dødsstødet.

Så endelig skulle Publius Scipio, kendt i historien som Scipio Africanus, bringe krigen til selve Kartago, som så førte til at Hannibal blev kaldt hjem..

Ude af stand til at overvinde fordelen ved det romerske kavaleri blev Hannibal besejret og Kartago søgte om fred. Igen skulle Kartago betale betragtelige krigsskadeserstatninger, afgive enorme landområder og denne gang mistede man sit selvstyre. 

Den Tredje Puniske krig begyndte i 149 BC, og blev den korteste og sidste. Den numidiske konge Massinissa og allieret med Rom angreb Kartago. Rom benyttede det som en undskyldning og erklærede krig. Tre år senere lå Kartago by i ruiner, da romerne i bund og grund smadrede alle bygninger mv.

Dette var så afslutningen. Virkelig trætte af at skulle kæmpe mod Kartago skulle Rom udslette dem. Rom opslugte alt Kartago besad, erklærede det ulovligt at genopbygge byen, og solgte den resterende befolkning til slaveri. Kartago skulle aldrig igen udgøre en trussel for romerne. 

Hurtigt, to årtusinder frem og man ser ekkoerne af en af de største konflikter i historien. I 1914 indledte tyskerne 1. Verdenskrig i Europa. I fire år kæmpede parterne om hver tomme jord, og soldaterne kunne se hinanden henover de hundrede kilometer lange skyttegrave ved frontlinjerne. I 1918 blev Tyskland besejret og de allierede - hovedsageligt UK og Frankrig - indførte den drakoniske Versailles Traktat, der inkluderede forkrøblende krigsskadeerstatninger og strenge militære begrænsninger. 

To årtier senere skulle Tyskland, stadig forkrøblet af erstatninger og begrænsninger på industrien, begynde 2. Verdenskrig. I det forrige årti havde landet langsomt, men konsekvent skubbet til grænserne for hvad Versailles Traktaten tillod, og man havde ikke fået megen modvilje. Således fortsatte Tyskland indtil det var stærkt nok til at de allierede sådan set intet kunne gøre for at forhindre de ekspansive metoder. Således begyndte en sand verdenskrig der kom til at omfatte det halve af kloden, og det tog et halvt årti før sejren var sikret.  

Hurtigt frem 80 år, og verden skulle igen befinde sig i en krise. En anderledes krise, jovist, men en der truer civilisationen lige så meget som de to verdenskrige. 

Hvilken krise? Naturligvis immigrations krisen. Og hvorfor er den en eksistentiel trussel for civilisationen? Fordi Vesten har været den primære drivkraft i fremmelsen af civilisationen rundt om i verden i de sidste 500 år. 

Listen over ting Vestens civilisation har været ansvarlig for er centrale for verden i dag, og meget lang. Luftfart, telefoni, elektricitet ledninger, kernekraft, plastic, fjernsyn, air condition, automobiler, det bedste i moderne medicin, rumrejser, MRI maskiner, avanceret effektiv landbrug og meget mere, og ikke mindst det som faktisk har gjort en ende på slaveriet. 

Denne Vestens civilisation blev grundlagt på Kristendommen, på individuel frihed, ytringsfrihed, religion og pressen, kapitalismen, liberalt demokrati, og relativt frie markeder. Udover det første fundament (Kristendommen) udvikledes de fleste af de elementer sig til hjørnestene i de seneste tre århundreder. 

I dag er alt dette i farezonen og endnu engang er katalysatoren Tyskland. I særlig grad den tyske kansler Angela Merkel. I 2015, Som leder af hvad der dengang var den økonomisk mest magtfulde nation i Europa, og hun dikterede i al væsentlighed at kontinentet åbnede sine grænser for “migranter” fra Syrien, Afghanistan og Irak. Umiddelbart skulle det være humanitært, men denne politik var selvmorderisk. Europa havde ikke magtet at integrere immigranter i årtier, og nu havde Merkel åbnet døren for hele Den Tredje Verden. 

Konsekvenserne har været ekstraordinære. 30 millioner, for de flestes vedkommende udokumenterede mænd i den militærduelige alder “migranter” fra den tredje verden har oversvømmet Europa i det sidste tiår, belastet velfærdssystemet, fået budgetter til at svigte og begået forbrydelser.

I dag over hele Vesten er der en voksende ideologi der er det modsatte af ytringsfrihed, religionsfrihed, den frie presse, kvinders rettigheder og meget mere. Voldeligt er det også. Med nuværende hastighed vil den demografiske forandring få europæerne til at være en minoritet i Europa cirka efter midten af århundredet, og Vestens civilisation vil halte bagefter, hvis den overlever så længe.

Hvis det så blot var Angela Merkel, kunne vi være i stand til at give Tyskland tilgivelse, men det er det ikke.

EU’s Ursula von der Leyen og WEF’s Klaus Schwab er begge også et ‘produkt’ af Tyskland, og var Merkels kolleger da hun besad magten - og har fastholdt hendes cancer lignende ideer da hun forlod embedet.

Når alt gøres op, fra at have givet os Karl Marx til at gøre den bolsjevikiske revolution mulig ved at hjælpe til at Lenin kom tilbage til Rusland, til at indlede to verdenskrige og føre an i Vestens kollaps har Tyskland kilden til mere strid og blodsudgydelse i de sidste 200 år end nogen anden nation på planeten. Og der er meget mere.

Det er sandsynligvis for sent for Europa at redde sig selv, selvom det er muligt Vestens civilisation kunne overleve kollapset i dets oprindelse. Ikke desto mindre, trods det oddsene ikke er gunstige, er der håb, men det vil kræve drastiske midler.

Vesten burde gøre med Tyskland som romerne gjorde med Kartago. Ikke i bogstavelig forstand med udslettelse, I stedet burde landet opdeles i et dusin eller flere autonome nationer. Hver for sig ville disse mindre stater bruge så megen tid på at overleve, at de ikke kunne føre verden frem mod endnu en afgrund. 

Du kan hævde at dette forslag er vanvittigt, og det er det måske, men det er det også at stå i spidsen for at ødelægge den mest succesrige civilisation i historien. Som træl af klima forandrings dagsordenen  slukkede Tyskland fornylig det sidste af landet kernekraftværker og er godt på vej til et kollaps af økonomien.

Det er en statsmandsversion af nogen der ønsker at begå selvmord og beslutter at så mange som muligt dør sammen med ham. Vesten burde ikke tillade det. Vi ved hvordan kollapset af Vestens civilisation ser ud: Det er noget mellem Afghanistan og kommunist Kina. Begge forvarsler afslutningen på frihed og velstand. Hvis Vesten ønsker at undgå den skæbne så er første skridt at eliminere Führeren/Fløjtespilleren der leder gangen. Måske så vil det være muligt at holde fokus på at redde hvad der er tilbage......

Follow Vince on X at @ImperfectUSA

https://www.americanthinker.com/articles/2025/07/from_carthage_to_berlin_a_modest_proposal.html