tirsdag den 19. februar 2008

Hamas udfordres af gammel islamistisk gruppe


HAMAS UDFORDRES AF GAMMEL ISLAMISTISK GRUPPE

Dr. Laina Farhat-Holzman.

Der er et par talemåder der rinder mig i hu mens jeg læser om en utopisk gruppe som er tilstede i palæstinensisk politik. ”Det sker når der er to torsdage i ugen…”, og ”Guld og grønne skove i Himlen – inden længe.”

Hamas klarer sig ikke godt i Gaza, dagligt bliver de ved med at sende raketter ind i Israel – uanset omkostningerne for den uheldige palæstinensiske befolkning. Med hensigten om, at sætte kraftigt gang i Gaza’s økonomi efter Israel havde trukket sig ud, blev væksthuserhvervet overladt til dem (finansieriet blandt andet af idealistiske amerikanske jøder). Selvfølgelig blev denne industri sat i flammer og de tidligere arbejdere blev arbejdsløse. Ingen god gerning skal forblive ustraffet, ser det ud til.

Vestbredden i de palæstinensiske områder har på passende vis erfaret Hamas’s tåbelighed, selvom befolkningen heller ikke er tilfredse med Fatah. Alene det at forhandle med Israel synes at være en fornærmelse. Det er bedre at sulte end samarbejde, siger de. Og så længe de kan fastholde europæernes og FN’s sympati vil de heller ikke behøve at sulte.

Midt i dette politiske vacuum optræder nu en gruppering som blev grundlagt for 50 år siden og som ikke har tiltrukket sig for megen opmærksomhed indtil nu: Hizb ut-Tahrir (Frihedspartiet), som tiltrækker mængder af mennesker. Denne gruppering er ligeså fundamentalistisk som Hamas og al Queda, men hævder de går ind for ikke-vold. Imidlertid kan den formå at samle tusinder af mennesker i gaderne – indtil nu uden voldsepisoder. De hævder at have medlemmer i 45 lande, hvor mange regeringer betragter dem som en organisation som er med til at fremme tilgangen til voldelige og ekstremistiske grupper.

Hvad er deres målsætning? Denne gruppe ser frem til et mirakel, hvor hele verdens Muslimer vil forene sig og genskabe Kalifatet, som derpå skal beherske og styre verden i evigvarende fred. Al Queda tror også på dette Kalifat – men vil fremtvinge det ved hjælp af verdensomspændende Jihad. Indtil videre prædiker Hizb ut-Tahrir ikke-vold og får tilhængere gennem håb.

Hvor mange gange I historien har kristne ikke forventet ‘Dommedag’, hvor Jesus kommer igen for at gøre op med verdens ondskab? Hvor mange gange har forkyndere ikke vandret omkring med sandwichplakater proklamerende: “Omvend Jer! Verdens Ende er Nær!” Hvor mange mennesker og grupper har ikke solgt alt hvad de ejede fordi de forventede, at Verden ville gå under på onsdag kl. 15.00, kun for at blive ydmyget når det viste sig deres forudsigelse ikke holdt stik? Alligevel ser vi det ske igen og igen, uden man tilsyneladende har lært af det.

Hizb ut-Tahrir forudsiger Kaliffens genkomst, den universelle enehersker over alle Muslimer, og selvfølgelig erobreren af hele menneskeheden. Denne forestilling er baseret på en fantasi om, at der var en universel enehersker over alle Muslimer engang tilbage i historien. De nærmeste efterfølgere som overhoveder for religion og stat efter profeten Mohammeds død, var kalifferne. Kalifatet, som varede fra 632 til 1256 evt., var en morderisk institution, hvor snigmord var fremherskende og det at dø en naturlig død undtagelsen. Denne institution herskede dog kun over Araberne og det erobrede Persien, aldrig over det senere konverterede Moghul Indien, Central Asien, Malaysia og Indonesien (som tilsammen har en meget større befolkning end Arabisk islam) De osmanniske tyrkere (1299-1922) stablede et kalifat på banen, som lignede det oprindelige, men som blev opløst af Kamal Atatürk i 1924, da det moderne Tyrkiet blev født. Således var Kalifatets gyldne tid kun en illusion.

Selvom det måske ikke var en gylden illusion så overvej dette; hvorfra skal Kaliffen komme: Araber, Iraner, Indoneser, Afghaner, fra England, Frankrig eller Tyskland? Prøv at forestille dig den samlede muslimske verden blive enige om dette dilemma! Ville de kunne holde samme og enes?

Hvis det nu skulle være muligt at holde sammen og enes, kan du så forestille dig de vil have den militære slagkraft til at beherske den udviklede del af Vesten – eller Kina? Hvordan kan en kultur hvor moderne uddannelse er foragtet, i hvilken kvinder betragtes som mænds ejendom og derfor skal holdes i uvidenhed, og i hvilken moderne demokratisk styreform og moderne lovgivning ikke levnes en chance, hvordan forventes denne kultur at kunne erobre verden?

De lover guld og grønne skove og det er tilsyneladende nok til at tiltrække en meget naiv tilhængerskare.

http://www.familysecuritymatters.org/terrorism.php?id=1386642


Ingen kommentarer:

Send en kommentar