Vil moderate muslimer blive ekstremister?
Daily Mail, England, 29. januar 2007 rapporterer i en artikel ”Multikulturalismen får unge muslimer til at forkaste britiske værdier”.
Multikulturalismen har fremmedgjort en hel generation af unge muslimer og gjort dem mere radikale viser en rapport. I klar modsætning til deres forældre sympatiserer et stadig større antal unge med de ekstreme læresætninger i islam. 4 ud af 10 foretrækker at leve under Sharia lov i England. Undersøgelsen afslører en bemærkelsesværdig støtte til at bære slør i det offentlige rum…. endda straf med døden overfor muslimer som konverterer til en anden religion. Mest alarmerende, 13 procent af unge muslimer sagde, at de ”beundrede organisationer som al-Queda, som er parate til at ‘bekæmpe Vesten””.
Tysklands Spiegel, 20. december 2007 rapporterer I artiklen “Indenrigsministeriet advarer om radikalisering af muslimer”:
En ny undersøgelse, offentliggjort af Tysklands indenrigsministerium, har givet nyt brændsel til debatten om integration af muslimer I Tyskland. Rapporten advarer om faren ved radikalisering af muslimer. Ifølge undersøgelsen … har 40 procent af de deltagende muslimer en ‘fundamentalistisk indstilling’.. 6 procent af de adspurgte kunne klassificeres som havende ’voldelige tendenser’ mens 14 procent havde ‘anti-demokratiske sympatier’. Rapporten konkluderer også, at religiøse holdninger er stadig mere vigtige for unge mennesker.
Europa undrer sig over, hvorfor fundamental islamisme ikke vil lade sig assimilere; historien kan afsløre grunden.
Islam betyder som bekendt underkastelse af Allahs vilje og en 'Muslim' er en som har underkastet sig. En ”dhimmi” er en underordnet ikke-muslim som skal tvinges til at underkaste sig. Muhammed opdelte verden i to dele: De som har underkastet sig, og de som endnu ikke er underkastet. Han kaldte disse to dele Islams Hus og Huset i Krig, på arabisk ”dar al-islam” og ”dar al-harb.”
Ægypten blev erobret af den muslimske general Amr ibn al-As. General Khalid ibn al-Walid, med tilnavnet ”Allahs dragne Sværd”, var ubesejret i næsten 100 slag.
I de næste 1000 år underlagde sultaner sig Indonesien, Java, Borneo, Sumatra, Det Byzantinske Imperium, Balkanlandene, Armenien, Grækenland, Rumænien, Bulgarien, Albanien, Modavien, Serbien og områder i Kina, Tibet, Mongoliet, Indien, Rusland, Ungarn og Polen.
I 1529 og 1683 angreb langt flere end 100.00o tyrkiske muslimer Wien, Østrig.
Hvor 'verdens fred' i Vesten betyder fredelig sameksistens, betyder det i Islam det samme som at Verden skal underlægge sig Allah's vilje.
Da der ikke er en enkelt teologisk ledelse af Islam har trofaste muslimer udviklet forskellige synspunkter.
Moderate muslimer tror, at rest af verden vil underlægges Allah's vilje i en fjern fremtid, måske ved 'Dommens Time'. Da det synes at være så langt ude i fremtiden, er det acceptabelt at være sammen med ikke-muslimer nu og her.
Fundamentalistiske voldelige muslimer tror at resten af verden skal underlægges Allah nu, og at det er Islams 'åbenbarede vilje', at det vil ske. De vil med det samme bekæmpe moderate muslimer, da de betragter dem som frafaldne fra det eksempel som Muhammed og kalifferne viste.
Moderate muslimer tøver med at protestere mod fundamentaliske voldelige muslimer som enkelte af og til gør, da de derved ofte bliver truet, intimideret, tvunget til at skifte navn, og får fatwas udstedt imod dem, og endog dræbt.
Man kan på en måde sige, at der er tre grupper af muslimer: en minoritet af fundamentalistiske voldelige; en majoritet af de som er bange for de fundamentalistiske voldelige; og så de modige, døde, som ikke var bange for de fundamentalistiske voldelige.
Vesten kan utilsigtet føje brændstof til problemet ved ikke at forstå at fundamentalistiske muslimer fortolker Vesten's ’forståelse og høflighed’ som svaghed eller underkastelse.
Saudi-Arabien har været under pres for at ændre deres fundamentalistiske lærebøger, som de har forsynet muslimske skoler med rundt omrkring i verden, også i USA, fordi deres indhold er intolerant.
Washington Post, maj 2006, offentliggjorde uddrag fra disse lærebøger i en artikel
”Dette er en Saudisk lærebog (efter at det intolerante var fjernet)”:
4. klasse: ”Den sande lære betyder … at du skal hade de der tror på andre guder og de vantro.”
5. klasse: ”Det er forbudt for en muslim at være en trofast ven overfor nogen som ikke tror på Allah og hans profet.”
8. klasse: ”Jøder er aber, Sabbatens folk; de kristne er svin, de vantro i Jesu fælleskab.
9. klasse: “ Allahs visdom indbefatter at kampen mellem muslimen og jøderne skal fortsætte indtil Dommens Time.”
11. klasse: ” Når du mødes med kristne eller jøder på en smal vej da vig ikke til siden af ære og respekt.”
Læs lige denne udtalelse igen:
”Når du mødes med kristne eller jøder på en smal vej da vig ikke til siden af ære og respekt.”
Med andre ord når en kristen eller jøde af høflighed lader en muslim gå først, lærer den fundamentalistiske student, at de på den måde simpelthen anerkender Islams overlegenhed.
Dette er dilemmaet:
Hvis Vesten i deres naivitet fremmer forståelsen for en tro, som ikke fremmer tolerance, vil Vesten mest effektivt fremme intolerance.
Hvis Vesten nægter at fremme en intolerant tro, da bliver Vesten beskyldt for at være intolerant.
Muslimer opfatter stadig Vesten, især USA, som værende overvejende jødisk-kristen.
Newsweek Magazine, september 2005, rapporterer at Amerika kan opfattes som 85 procent kristen, (58% protestantisk, 22% katolsk, 5% andre kristne); 2% jøder; 1% ateister; 0,5% buddister; 0,5% hindu: 10% andre/ikke-angivet og 1% muslimer.
Spørgsmålet er nu: Hvad tænker den moderate muslim, som tror at verden vil underlægges Allah i en fjern fremtid, når han kan betragte denne overvejende jødisk-kristne nation strække sig meget langt for at vise forståelse for Islam nu?
Lad os kaste et blik på Islams historiske indflydelse I USA:
1991 – Imam Sirai Wahhai var den første muslim som indledte med bøn i Repræsentanternes Hus.
1993 – Abdul Rasheed Muhammed var den første muslim i US army (imam), som havde åndelig vejledning til ca. 5000 muslimske soldater.
1996 – Monje Malak Abd Al-Muta”Ali ibn Noel Jr. Den første muslim i US Naval (imam).
1996 – Præsidentfrue Hialry Clinton var vært ved reception i Det Hvide Hus ved Id al-Fitr – afslutning af Ramadan.
1999 – New York Police Department udnævnte sin første muslimske præst, imam Izak El M. Pasha.
1999 – US Postal Service trykker sit første frimærke som hæder for den muslimske leder Malcolm X.
2001, 1. august. –US Postal Service, frimærket, “Eid Mubarak” udgives.
2001, september 11. – Fundamentalistisk muslimsk terrorangreb.
2001, nov. 16. Den muslimske præst ved Georgetown University fremholdt bøn i Repræsentanternes Hus med efterfølgende middag hos præsident Bush for at højtideligholde begivenheden.
2001, nov. 19 – Præsident Bush var den første præsident som inviterede 50 ambassadører fra islamiske lande for at fejre Ramadan. For første gang i Det Hvide Hus, knælede muslimer og berørte gulvet med panden i en officiel ceremoni.
2002, dec. 5 – Præsident Bush tog som den første præsident skoene af da han besøgte et islamisk center.
2005, jan 20. – Præsident Bush nævnte som den første præsident Koranen I sin indsættelsestale.
2007, jan 4. – Nancy Pelosi stod ved siden af Keith Ellison da han aflagde ed ved Koranen som det første muslimske kongresmedlem.
2007, april 5. – Kongressens øverste medlem, speaker Nacy Pelosi rejste til Syrien og underkastede sig islamisk lov ved at iføre sig Hijab, slør.
2007, april 17. – Præsident Bush udnævner, som den første præsident, en muslimsk US ambassadør til FN, Zalmay Khalilzad.
2007, juni – Første muslimske bønnemøde begynder i U.S. Capitol, hvor der vendes mod Mekka.
2008, jan 9. – Præsident Bush, som den første præsident talte for at indfri den muslimske drøm, ved at lægge pres på Israel for at opgive deres suverænitet over Jerusalem.
2008 – Barak Hussein Obama, den første præsident kandidat, hvis mellemnavn betyder, Muhammed's barnebarn, fortalte det franske magazine Paris Match, jan 31, 2008: ”Dersom jeg vælges vil jeg organisere et topmøde i den muslimske verden.”
Spørgsmålet må igen være: Hvad tænker en moderat muslim, som tror verden vil underlægge sig Allah i en fjern fremtid, når han kan se denne overvejende jødisk-kristne nation strækker sig så langt for at acceptere Islam nu?
Endskønt Amerikas handlinger foretages i håbet om, at forståelse for Islam vil resultere i, at muslimer vil være mere tolerante overfor ikke-muslimer, da vil en utilsigtet konsekvens fremstå, nemlig, at disse handlinger, tiltag, netop radikaliserer nogle moderate muslimer ved at afgive beviser på, at verden underkaster sig Allah – ikke i en fjern fremtid – men lige nu for øjnene af dem!
De overbevises om, at deres længe nærede drøm om, at den ikke-muslimske del af verden “dar al-harb” skal blive til “dar al-Islam” er meget nært forestående
Denne forventning mange muslimer føler er lig med hvad kristne og jøder følte i 1948.
I århundreder har Det Gamle Testamentes omtale af, at Israel skal samles ind fra nationerne i deres hjemland (Ezekiel 36:24, Esajas 66:8) være opfattet som symbolsk eller bestemt til at skulle ske i en fjern fremtid. Da Israel, overraskende, blev en nation i 1948 var der stor forventning blandt jøder og kristne om sandsynligheden for at disse Gammel Testamentelige skrifter virkelig blev opfyldt.
Islams forventning kan fortolkes i forbindelse med konteksten ære og stolthed.
Som en fodbold analogi. Hvis et hold bliver vanæret gennem mange sæsoners elendige resultater, føler fansene sig ydmyget, flove og bliver passive. Hvis holdet pludselig begynder at vinde og nærmer sig mesterskabsopgøret bliver samme fans optændt af stolthed. Så kommer de frem fra skjulestederne, tager holdets trøjer på, fylder stadion, maler deres ansigter, løfter maskotten, og når modstanderholdet fejler, brøler de jublende masser i begejstring. De bliver radikaliseret.
I naturen, når en flygtende antilope bliver udmattet, da angriber den forfølgende løve mere ihærdigt.
Dette kan sammenlignes med en præsidentkandidat, som ingen tager alvorligt, men som pludseligt vinder primærvalg på stribe. Mediernes forøgede dækning og interesse giver tilhængerne energi til at arbejde hårdere, og således give kandidaten et spark fremad og blive den førende.
Islams hastige vækst giver opstemthed hos de fundamentalistiske muslimer. The Pew Forum on Religon & Public Life (oktober 2005) rapporterer:
Islam er allerede den hurtigst voksende religion I Europa. Gennem indvandring og høje fødselstal er antallet af muslimer på kontinentet blevet tredoblet de sidste 30 år. De fleste demografer forudser en lignende eller endog højere vækstrate i de kommende årtier.
Kan det vise sig at jo mere Vesten udstiller sin overdrevne hyper-tolerance, des mere vil den få moderate muslimer, som tror, at verden vil underlægge sig Allah i en fjern fremtid, til at tilslutte sig de fundamentalistiske voldelige muslimer, som opfatter denne tolerance som vidnesbyrd om, at verden er ved at underlægge sig Allah nu?
“Personlig” tolerance I Vesten har sin rod i jødisk-kristne opfattelser som “elsk dine fjender” og “vend den anden kind til”men Franklin D. Roosevelt advarede netop mod ”national” tolerance i en fireside samtale 29. december 1940:
"INGEN KAN GØRE EN TIGER TAM VED AT KÆLE MED DEN”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar