onsdag den 26. marts 2008

Løgnersken

Ugens skandale ... Løgnersken

Jason Rantz


Sinbad må være lykkelig i denne uge. Kan du huske Sinbad? Nå ikke, det kan jeg heller ikke - han er en 'komiker' som ikke er blevet omtalt i omkring 10 år. Nu er han tilbage i nyhederne sammen med sangerinden Sheryl Crow i forbindelse med Hillary Clintons seneste 'fejlcitering' om hendes tur til Bosnien som præsidentfrue.


I en tale fra sidste uge fastslog Clinton med overbevisning: "Jeg husker at vi landede under snigskytters ild.. Det var meningen der skulle være en velkomstceremoni i lufthavnen, men vi blev nødt til at løbe med hovederne nede for at komme ind i køretøjerne til vores base." Nå ja vel, det viser sig nu, at det ikke var lige præcis det der skete - og Sindbad som var med på samme tur kan bevidne, hvad der virkelig skete. Nu er Sindbad måske ikke den mest pålidelige kilde, men så er vi jo heldige, at CBS News og omkring 100 andre nyhedsmedier var tilstede under turen til Bosnien, og at kameraerne afslører noget helt andet. Der var ingen snigskytter. Der var ingen der løb med dukkede hoveder til bilerne. Der var ingen fare. Punktum slut. Den historie Clinton hævder skete er ikke engang i nærheden af det der skete.


Hun siger nu, at hun "fortalte" sig. Ifølge et interview til Philidelphia News siger hun:


Lad mig nu fortælle det jeg kan huske, OK -- fordi det jeg havde fået fortalt var, at vi skulle lande et bestemt sted og at vi skulle bevæge os hurtigt på grund af faren for snigskytteild. Så jeg har "fortalt" mig - Jeg har ikke sagt det i min bog eller andre steder, men hvis jeg har sagt noget som kan få det til at se ud som, at der virkelig var skyderi - så er det ikke det jeg blev fortalt. Man fortalte mig at vi måtte lande et bestemt sted, at vi skulle have vores skudsikre veste på, på grund af faren for snigskytter. Jeg fik også fortalt, at velkomstceremonien var blevet flyttet væk fra asfalten, men at der var denne 8 årige pige, og jeg kan ikke, jeg kan ikke skynde mig hen til hende, jeg må i det mindste hilse på hende - så det gjorde jeg, jeg tog imod det hun havde med og derpå forlod jeg stedet. Det er kort sagt det jeg erindrer.

Nu er det ikke fordi jeg nyder at kritisere Hillary (okay, det gør jeg), men hun 'fortalte' sig ikke. Hun løj og hun skal ikke få lov at slippe godt fra det. Man kan ikke 'fortale' sig om at blive beskudt af snigskytter. Forstår du, når noge skyder på dig - og især en snigskytte i et fremmed land - så vil jeg vædde på, at du ville kunne huske det endog meget klart. Jeg vil også vædde om, at du aldrig vil glemme det så længe du lever og måske et godt stykke tid efter livet. Hun 'fortalte' sig ikke her - hun løj for at få det til at se ud hun, er åh så meget bedre i udenrigspolitiske sager, end hendes modstander Barack Obama. "Hvor fantastisk Hillary havde modet til en rejse til Bosnien og undgik snigskytternes kugler? Hun kan kun være kvalificeret!" ---Ikke det mindste.


Jeg talte fornylig med en som stadig har noget tilovers for Clintons og gerne vil lade tvivlen komme hende til gode. Han er enig i, at hun sandsynligvis 'fortalte' sig. Hvad var hans argument? "Hvorfor skulle hun lyve om sådan noget når hun så let som ingen ting kunne fanges i løgnen?" Nå ja, svaret er ret simpelt: Det er en indkalkuleret risiko. Hvergang du lyver, er muligheden for at løgnen afsløres tilstede. Men alligevel så lyves der. Mennesker lyver alle og hele tiden - selve det at lyve er oppe imod om det kan bevises at det du siger er falskt.


Hvorfor løj Bill Clinton om Lewinsky affæren? Hvorfor løj Larry Craig om hans optræden på et toilet? Hvorfor løj hans kongelige alfons, Detroits borgmester Kwame Kilpatrick om sin affære? De håbede alle at de ikke ville blive afsløret. Det var en risiko, som de beregnede var forsøget værd. Værdien af Hillary's løgn er frygtelig - hun forekommer at være en langt bedre kandidat med snigskytte episoden fra Bosnien i bagagen, især når hun får tærsk i afstemningerne af Obama.

Hillary løj, men der var ingen der døde - måske på nær hendes chancer for at blive vor næste Præsident. Hun vil fortsætte med at lyve, fordi mennesker der er desperate - desperate politikere især - vil lyve når de er i knibe. Vær ikke i tvivl om det - hun er i store problemer, selvom hun har et væsentlig forspring i Pennsylvania. Ifølge Real Clear Politics fører hun med 16 point - men der er en hel måned før primærvalget, og det kan være som en evighed i politiske kampagner. Og netop som Obama var blevet kørt over at Rev. (præsten) Wright's kontroversielle udtalelser, så er det lykkedes hendes at smide det hele overbord.


En ting er helt sikkert - Sindbad's karriere bliver ikke vakt til live af denne historie. Stakkels fyr.


http://www.familysecuritymatters.org/challenges.php?id=1387043

Ingen kommentarer:

Send en kommentar