Uro plager Kina og Iran

Uro plager Iran og Kina.

Dr. Laina Farhat-Holzman

Noget af det vanskeligste for en analytiker er at forudsige fremtiden. Alle typer af eksperter prøver ihærdigt, at gøre dette for at hjælpe USA’s politikerne til at planlægge, hvordan de skal reagere overfor samfund som fylder os med bekymring. Kina er en af disse og det langt mindre Iran en anden.

Med totalitære nationer er det vanskelig at forudse, hvad de vil foretage sig, da de er hensynsløst hemmelighedsfulde. Undertiden er tiden dog på vores side, derved at, i selv meget undertrykkende lande, er det blevet langt mere vanskeligt, at holde problemerne fri for kritik.

Den 31. januar, talte James Mann, forfatter tilknyttet Johns Hopkins Universitet, til en fyldt sal med tilhørere ved en frokost på Monterey World Affairs Council og samme aften til en endnu større tilhørerskare ved San Francisco World Affairs Council. Mann er oprindelig journalist (LA-Times) og har boet i Beijing i en årrække som chef for redaktionen. Han gav en oversigt over de politiske forbindelser mellem USA/Kina, og en vurdering af Kina’s fremtid. Han tror, at kommunisterne i Kina stadig vil have magten også om 40 år.

Mann tilbageviste formodningen om, at de økonomiske forandringer i Kina, uundgåeligt vil føre til en demokratisering af landet. Hans vægtigste argument var, at selvom middelklassen er hastigt voksende, er den markant langt mindre, end de øvrige kinesiske klasser – særligt bønderne. Han argumenterede for, at middelklassen erkender, at ved et demokratisk valg, ville de fuldstændigt komme i mindretal af ”de urene”. Således er middelklassen, for øjeblikket, udmærket tilfreds med at blive mere velhavende.

Jeg var forbavset over Mann’s vægring ved at tage hensyn til, at selvom Kommunistpartiet er magtfuldt, hvordan vil det så alligevel dog få kontrol over de stadig mere presserende miljøproblemer i forbindelse med Kinas floder (manglende vand mv) og den dødbringende luftforurening? Verden vil få en forsmag på dette ved de kommende Olympiske Lege. Vi mærker også effekten af de globale klimaforandringer, hvor vejret bliver stadig mere voldsomt ekstremt. Koldere og mere stormfulde vintre, tørrere og varmere somre.

Dagen efter denne forelæsning så jeg billeder fra Guangzhou Jernbanestation (Sydkina) hvor 200000 rejsende havde været strandet i dagevis. Usædvanlig hårdt vintervejr havde skabt trafikpropper, de 200 millioner rejsende arbejdere som prøvede at komme hjem til det kinesiske Nyt År, var underlagt restriktioner for kød og grøntsager. Når et totalitært styre hævder at den besidder al viden og er fuld kompetent, er der ikke råderum til at frasige sig sit ansvar og undgå vrede. Kina vil se meget mere af dette, når klimaforandringer bringer stadig flere ubehagelige overraskelser.

Forelæseren blev spurgt, om kineserne ville begynde at flytte nordpå til Sibirien når deres vandressourcer tørrer ind – og hvordan Rusland ville reagere? Han mente ikke det var noget alvorligt problem, trods russiske bekymringer. Det forekommer mig at dette ikke blot er en mulighed, men et reelt alvorligt dilemma. Når fødevaremanglen er overhængende inspirerer det til desperate handlinger – og en udbredt vilje til at kæmpe.

Iran oplever et lignende pres som Kina med en stadig mere utilfreds offentlighed, som væmmes mere og mere over deres totalitære regeringsform. Landets økonomi har været elendig igennem et stykke tid, og samtidig man oplever den koldeste vinter i mands minde og mangel på brændstof til transport og opvarmning Iranerne ved udmærket, at de besidder enorme olie og gas reserver, så de stiller spørgsmålet, hvordan kan deres ressourcer forvaltes så elendigt?

Regeringen svarer igen ved at øge antallet af offentlige henrettelser til et punkt, hvor deres topjurist er blevet bekymret. Han fremhæver, at de ikke hænger 25 ad gangen, alene fordi verdensamfundet lægger mærke til det. De har ligeledes reduceret antallet af kandidater til Parlamentet med 2/3’dele ved det forestående valg, fordi de er ”illoyale” eller for ”reformivrige.” Som endnu en handling lukkede regeringen i sidste uge det allersidste og vigtigste dameblad. Er der nogen der er overrasket? Mullahernes fremtid kan vise sig at være blevet kortere.

http://www.familysecuritymatters.org/global.php?id=1386688