Ubekvem udfordring for Al Gore m.fl.

Den tjekkiske præsidents 'ubekvemme' udfordring' til Al Gore

Christopher Adamo

Efter at have forladt de officielle pligter har Al Gore opnået en enorm anseelse indenfor visse kredse på denne verdens scene ved at slå sig op på en standard venstreorienteret formel. Med 'sagen' "Jorden i Balance" producerede han den spillefilmslange "En Ubekvem Sandhed" som er stopfyldt med fantastiske profetier om dommedag for Planeten medmindre Amerika omgående går ned på Tredje Verdens niveau i elendighed.

Som det smagløse og udokumenterede stykke propagandaarbejde Gore's film er ville den aldrig have fået en sådan genlyd udenfor nogle få æggehoved filmoriginalers grænser, hvis ikke det lige var for den samlede bestræbelse af faktisk enhver venstreorienteret og socialistisk interessegruppe der findes. Til støtte for ham erklærede de i samlet flok, at "En Ubekvem Sandhed" på en gang var en videnskabelig afhandling på linje med Einsteins relativitetsteori, indpakket i et filmisk mesterværk der overskygger Ben Hur.

På den sædvanlige venstreorienterede måde at føre sig frem på, blev en lavine af anerkendelse og priser skænket til Gore og hans film, fra Freds Nobelprisen i 2007, til en Oscar for "bedste dokumentarfilm" til overstrømmende ros fra alle 'førende' filmkritikere i Hollywood. Filmen, sammen med alle hans bestræbelser på at anstifte en 'Global Opvarmningspanik', er siden blevet, meget forudsigeligt, fremholdt som den universelle sandhed, en dom fældet, ikke på grund af bevisets stilling, men på den ødsle velvillighed hos ligesindede venstreorienterede ideologer der er villige til at acceptere og videreformidle hans hysteriske påstande.

Ikke overraskende blev enhver der stillede sig tvivlende overfor Gore's aparte påstande kaldt "kættere." Den venstreorienterede dagsorden, om det er i forbindelse med katastrofer på jorden, eller de sidste bestræbelser på at konfiskere og omfordele borgernes private værdier, kan ikke tåle en ærlig grundig undersøgelse. Således vil ethvert krav om videnskabelige vidnesbyrd og beviser til støtte for Gore's skøre påfund resultere i en øjeblikkelig anklage for at være "en benægter af den globale opvarmning", et åbenbart forsøg på at sætte lighedstegn mellem den fornuftige skeptiker og de anti-semitter, der påstår at Nazi-holocausten aldrig fandt sted.

Sørgeligt at alt for mange på den politiske scene, der har skullet genkende "den globale opvarmings" alarm som det gennemskuelige magtspil det er i stedet vælger at søge at være på den sikre side ved at acceptere præmissen for den omfattende, af mennesket, afstedkomne ødelæggelse af klimaet. Andre, der hele tiden hører advarsler om den truende katastrofe, kan faktisk være under indflydelse af den skingre tone og intensiteten og således være tilbøjelige til at tro på dem.

I alle tilfælde er der påbegyndt en veritabel ideologisk 'stampede', hvilket truer med at forårsage nedskæringer i amerikansk industri og handel og derved også levestandarden for alle amerikanere. Den uhyrlige pris på benzin og den forestående 'udryddelse' af glødelampen er blot de første forløbere for den moderne civilisations tilbagegang, hvis situationen vedbliver med at være uimodsagt, med de meget værre tiltag der så vil følge.

Det ser dog ikke helt kulsort ud endnu. Et stadig voksende antal at tapre mennesker har nu rejst sig for a udfordre gyldigheden af Gore's påstande på trods af, at de vil blive hånet og tugtet af alle medierne og velsagtens hos alle de førende uddannelseslæreanstalter. Blandt de mest kendte af disse udfordrere er Tjekkiets præsident Vaclav Klaus.

I modsætning til de forkælede elitærer blandt Vestens akademikere, eller deres Hollywood og D.C. håndlangere har Klaus udholdt og oplevet årtier med forarmelse i det Sovjet dominerede Tjekkoslovakiet. Således har han erfaret, i første række, besværlighederne og lidelserne under jerntæppets knugende greb med uindskrænket regeringsmyndighed, der ikke viste noget hensyn til den almindelige borger, men betragtede denne blot som en 'ressource' der skulle udnyttes til fremme at Statens interesser.

I løbet af denne periode erfarede han på egen krop hvorledes de mest basale frihedsrettigheder og levevilkår hos folket blev undertrykt, mens de i nøglepositioner i regeringen kunne nyde masser af goder. På mange måder var det han erfarede ligeså sørgeligt som hykleriet man ser hos "klima forandrings" bevægelsens ledere mens de regelmæssigt flyver jorden rundt i deres privat jetfly og samtidig prædiker for en mindre krævende livsstil blandt de lavere klasser.

Idet han genkender den nuværende situations truende onde cirkel og ser hvorledes venstreorienterede udnytter den, har Klaus åbent udfordret Gore til at indgå i en åben debat over hele emnet "klimaforandring." Da han ved at hans "grønne religions" læresætninger ikke ville kunne klare en sådan undersøgelse, er det en udfordring Gore ikke har råd til at imødekomme.

Som titlen på Klaus's bog (Den Blå Planet i Grønne Lænker) understreger, er spørgsmålet ikke et der drejer sig om klimaet, men om truslerne mod frihedsrettighederne og gennemsnitsborgerens velbefindende. Skøn teorierne om "global opvarmning" blot er åbenbar udokumenteret spekulation, med tidspanoramer der hele tiden ændres da ophobningen i atmosfæren aldrig ser ud til at holde trit med de alvorlige forudsigelser, har indgrebet overfor de basale rettigheder og friheder virkelig fulgt skemaet.

Med uangribelig kundskab har Klaus på ærligste måde givet karakter til den moralske arrogance som den globale opvarming har gjort sig til talsmand for, idet han igen sammenligner det med kommunismens ødelæggelser som han så smerteligt var øjenvidne til. Ved et National Press Club møde i sidste uge sammenlignede han de to dystre ideologier, og advarede på alvorligste vis at "Ligesom deres forgængere vil de helt sikkert være overbevist om, at de har ret til af ofre mennesket og menneskets frihed for at deres ideer skal kunne realiseres. Før i tiden var det i det marxistiske proletariats navn. Nu er det i Planetens navn."

I det omfang de førende medier og den venstreorienterede politiske maskine bemærker præsident Klaus og hans indsats vil det uomtvisteligt kun være for at tale ondt om ham og nedgøre ham. Alligevel, som en der forstår konsekvenserne ved at tillade et uhyre at denne slags at vokse op uhindret, fortsætter han sin kamp, ufortrødent sikker på sin kundskab om, hvad der venter Vestens civilisation, hvis den "globale opvarmnings" apostle nogen sinde får den magt de stræber efter.

http://www.familysecuritymatters.org/publications/id.240/pub_detail.asp