tirsdag den 3. juni 2008

Kludder i fakta! Obama!

May 21, 2008

Barack Obama: Træder i 'spinaten' hele tiden

Alt hvad der kræves er en enkelt fortalelse så er en republikaner mærket for hele livet. Det politiske establishment lod aldrig Dan Quayle glemme hans 'skæbnesvangre' forkerte stavemåde af ordet 'kartofel.'

New York Times forvanskede og fejlciterede den første Bush's forbehold overfor den nye scanningsteknologi ved et møde for handlende, og gav ham derfor det permanente prædikat, at han var fuldstændig ude af takt med det moderne.

Men hvad så med Barack Obama? Denne person er jo en veritabel evighedsmaskine af dumme udtalelser. Lad os opregne de måder, store som små, hvor hans tungeekvilibrisme har svigtet ham under kampagneforløbet:

- Sidste år i maj, påstod han at tornadoerne i Kansas dræbte rundt regnet 10000 mennesker: "I fald i har overset det, så var der i denne uge en tragedie i Kansas. 10000 mennesker døde -- en hel by blev ødelagt." Det rigtige dødstal: 12.

--Tidligere i denne måned i Oregon formåede han at tegne et nyt kort over USA: "I løbet af de sidste 15 måneder, har vi rejst til hvert eneste hjørne af USA. Jeg har været i 57 stater? Jeg tror jeg kun mangler en."

--Sidste uge foran en brølende forsamling i Sioux Falls, South Dakota, hoverede Obama: "Mange tak, Sioux City. ... Jeg har har været i Iowa alt for længe, undskyld fortalelsen."

--Idet han forklarede, sidste uge, hvorfor han var bagud efter Hillary Clinton i Kentucky, kludrede Obama igen med det geografiske: "Senator Clinton, tror jeg, er langt bedre kendt da hun kommer fra den nærliggende stat Arkansas. Så det er ikke overraskende, at hun burde have en fordel i nogle af disse midtstater." På et kort er Arkansas så meget tættere på Kentucky end Illinois? (Obama's hjemstat)

---Obama har ligeså store problemer med tal som han har det med geografi. Sidst år i marts, på årsdagen for den Blodige Søndag i Selma, Alabama, påstod han, at hans forældre mødte hinanden som et direkte resultat af borgerrettighedsbevægelsen:

"Der var noget inspirerende i gang over hele landet på grund af det der skete i Selma, Alabama, fordi nogle mennesker var parate til at marchere op ad bakke sammen. Således mødtes de, og Barack Obama Junior blev født."

Obama blev født i 1961. Marchen i Selma fandt sted i 1965. Obamas talsmand, Bill Burton, forklarede senere at Obama "i store træk talte i metaforer om borgerrettighedsbevægelsen."

--Tidligere i denne måned i Cape Girardeau, Montana, afslørede Obama sit kendskab til krigen i Afghanistan ved at påpege manglende af translatører: "Vi har kun et begrænset antal af disse, og hvis de alle er i Irak, så er det selvfølgeligt svært at benytte dem i Afghanistan." Den virkelige årsag til at det "er sværere for os at benytte dem" i Afghanistan er: I Irak tales der arabisk eller kurdisk. Afghanerne taler Pashtu, Farsi eller andre ikke-arabiske sprog.

--I denne weekend i Oregon, påstod Obama at man han ikke havde kendskab til det årtier gamle, mange-milliard-dollar, omfattende behov for oprydning i Hanford: "Her er noget I sjældent hører nævnt af en politiker, og det er, at jeg ikke er særlig godt kendt med Hanford, uuuuhh, stedet, så jeg ved ikke nøjagtigt hvad der egentlig foregår der. (bifald) Dertil vil jeg sige, jeg lover jer at jeg vil sætte mig ind i det samtidig med jeg kører til lufthavnen." Jeg formoder, at på den køretur, da vil en af hans ansatte påminde ham om, at han stemte for mindst een lov, der omhandlede "omkostningerne, planerne og de tekniske problemstillinger" på landets mest forurenede atomaffaldsområde.


--Sidste år i marts rapporterede Chicago Tribune om denne meget lidt bemærkede 'perle' af en forkert detalje i selvbiografien af Obama "Min Faders Drømme": "Så er der udgaven af Life Magazine som Obama præsenterer som sin åbenbaring om racespørgsmålet i niårs alderen. Han skrev i bogen, at der var en artikel eller to med billeder af en Afro-amerikanser fysisk og mentalt vansiret af sine bestræbelser på at lysne sin hud. Faktisk så eksisterer denne påståede Life artikel og fotografierne ikke, ifølge magasinets egne optegnelser og historikere."

--Og i måske den mest alvorlige i rækken af dumheder fortalte Obama en forsamling i Portland i løbet af weekenden at Iran ikke "udgør en alvorlig trussel mod os" -- på den mest tåbelige måde argumenterer han for, at "små lande" med begrænsede forsvarsbudgetter ikke kan skade os -- og derpå så den næste dag ændrede han det hele ved at påstå, "Jeg har gjort det helt klart i mange år, at truslen fra Iran er alvorlig."

Barack Obama -- ført frem af venstrefløjen og medierne som en alvidende, veltalende, forførende Messias -- er en omvandrende, talende dummemaskine. Hvor mange flere chancer mon han får? Hvor mange har vi råd til?

http://www.familysecuritymatters.org/publications/id.157/pub_detail.asp

1 kommentar:

  1. Jeg har prøvet at granske hukommelsen for at finde danske paralleler. Søvndal's utallige 'fortalelser', i begejstring over sin egen fortræffelighed, lig Obama, kommer frem som de første. På samme niveau som Obama, men viser det sig det har konsekvenser for hans popularitet og frelserrolle for usikre, fortrinsvis unge, venstreorienterede? Næppe. Nyrup's efterlønsløftebrud havde effekt, men det var vel mere løftebrud end decideret 'fortalelse.' Cykelhjelmkomikken kan man vist ikke sammenligne. Erindrer andre sager fra dansk politik, hvor 'stjernen' falder grundet 'fortalelser'?
    Nej man må nok erkende, at sådanne grove fejl glemmes i begejstringens rus over den 'frelser' man gerne ser fremstå. Jo, verden vil bedrages! Og bliver det!

    SvarSlet