søndag den 13. juli 2008

Uafhængighed af Mellemøstlig olie

Uafhængighed af olie fra Mellemøsten

Uafhængighedsdagen fejres hver år. Der er parader, fyrværkeri, barbecues og strandbesøg - ved det hele benyttes biler. Krigen vi udkæmpede for over 200 år siden gik ud på, at befri os fra den dominans et andet land udøvede over os, et land der forsøgte af kontrollere os politisk og økonomisk. Et land der pålagde os en uretfærdig skat på fornødenheder vi måtte importere fra det, og som vi ikke selv havde nok af. Den 4. juli 1776 stillede vi os side ved side og erklærede, at vi ville være frie og bryde båndet med England, vi ville forme vor egen skæbne.

Være økonomisk afhængigt et fremmed land? Fornødenheder produceret i udlandet og derpå sælges til os for den pris den fremmede magt bestemmer? Amerika's skæbne er i andres hænder? Lyder det ikke som noget du kender?

Idag er vor økonomiske skæbne kontrolleret af nogle få olieproducerende lande i det oversøiske. De kan manipulere markederne og forlange, hvad som helst for en nødvendig vare, vi ikke kan undvære. De benytter store dele af deres enorme overskud for at støtte terrorister og til våben og til regimer, der hader os. De kunne få os ned på knæ økonomisk i løbet af få uger, hvis det var det de valgte.

Hvad kan vi gøre ved det? Det samme vi gjorde den 4. juli 1776 - erklære vor Uafhængighed. Det er på tide at frigøre Amerikas afhængighed af fremmed olie. Det er på tide, at frigøre de amerikanske iværksættere og opfinderes ideer fra alle restriktioner, og til at skabe os et rent og vedvarende alternativ til olien fra Mellemøsten. Det er på høje tid at igangsætte skelsættende, realistiske, vedholdende målsætninger og lade markedet bestemme hvordan vi bedst kan imødegå disse. Det er på tide at amerikansk industri kan benytte hjemlige ressourcer af naturgas og olie. Med benzin til 4 dollars pr. gallon og hele tiden går prisen op, er der ikke et sekund at spilde.

Amerikansk uafhængighed er alt for vigtigt til at blot sætte sig tilbagelænet og overlade situationen til interessegrupper, lobbyister og andre projekter der kun vil malke systemet. Alt for længe har vi ladet bestemte grupper pleje deres selviske interesser fremfor landets og kun givet tilladelse til programmer, der var positiv for deres sag samtidig med, at vi har stemt imod sager som gik dem imod. Alt for længe har vi ladet masser af ideer stå på pause, fordi disse grupper eller fonde var imod dem, men fra deres side er der ikke kommet nogen andre alternativer som erstatning.

Den ubetinget største forbruger af importeret olie er amerikanske automobiler. I dag udgør olien 40% af verdens energiforsyning og helt op til 95% af Amerikas energibehov til transport i biler, lastbiler og fly. De olieeksporterende lande har hænderne i et fast greb om halsen på amerikansk økonomi og de strammer hle tiden grebet.

Det sørgelige er at vi burde have forudset denne situation i 1970'erne, men har brugt tre årtier på at se den anden vej. For 30 år siden besluttede Brasilien af frigøre sig fra olie fra Mellemøsten. De benyttede en afgrøde, de havde i overflod, sukkerrør, og fremstillede ethanol af den, som en erstatning for benzin. De producerede biler der kan bruge ethanol. De er nu selvforsynende når det drejer sig om transportenergi, mens vi stadig sakker agterud.

Hvis Brasilien kan, tror du så ikke også USA, der har den mest foretagsomme, kreative, iværksættende befolkning denne planet nogen sinde har kendt, også kan gøre det samme? Men pas nu på, ingen fejl -- kun når Amerika fremstiller biler der bruger mindre oliebaseret benzin kan Amerika blive uafhængig af olien fra Mellemøsten.

Først og fremmest har Amerika behov for at reducere vort brug af olie ved at benytte mere brændstofeffektive biler -- vi har den teknologi nu og vi burde give skatterabatter og andre tiltag til producenter der fremstiller disse biler, og til de som køber dem.

For det andet skal vi udskifte vor benzinbaserede transportstruktur til et system der mere betinger sig af de nye generationer af brændstof - f.eks. methanol, ethanol, biodiesel og elektricitet. Vi har nogle af disse teknologier allerede, men mange af dem er stadig på udviklingsstadiet ,og endnu ikke omkostningseffektive. Det vil de blive om få år, så jo før des bedre skal vi begynde.

Endelig skal Amerika sætte lid til sine egne energiressourcer, såsom olien i havet og atomkraft. Vi burde også benytte de ressourcer vi har så rigeligt af, som f.eks. kul og udvikle teknologier der kan begrænse udledningen af kulilten i atmosfæren.

I en serie af taler han fornylig har holdt, afslørede Senator McCain en omfattende energiplan, ved navn Lexington Project, der udstikker en plan for amerikansk energi uafhængighed. Som en del af Lexington Project skal der afsættes 300 millioner dollars til den som kan udvikle et batteri til brug i plug-in hybrid eller elektriske biler. Hvis vi kan få vore biler til at køre på elektricitet -- som vi kan få gennem kernekraft, vandkraft, vindkraft, solen eller jordvarme - da kan vi gøre os helt fri for olien fra Mellemøsten - for evigt.

Nogle kritikere har afvist McCain's Lexington Project, men ikke formået at fremkomme med andre løsninger. Det er lige netop det vi har gjort i over 30 år og det har netop ført til, at vi ikke er nærmere en frigørelse fra afhængighed af olien fra Mellemøsten.

For 200 år siden erklærede vi vor uafhængighed fra Great Britain og udstak vor egen kurs. Det har vist sig at være en gigantisk succes. Nu skal vi erklære vor uafhængighed fra olien fra Mellemøsten og endnu engang være herrer i eget hus.

http://www.familysecuritymatters.org/publications/id.521/pub_detail.asp

3 kommentarer:

  1. Der findes en energikilde, som man ikke har gjort noget for at realisere.
    Det er fusionsenergien - en tæmmet brintbombe.
    Alle andre energikilder er små og farlige sammenlignet med den.

    I modsætning til fissionsenergien, der kan løbe løbsk, så er det vanskeligt at holde den i gang.

    Vi kunne få en masse brintenergi ad den vej, i så rigelige mængder, at vi kunne opdyrke ørkenerne.

    Det kræver bare et enormt udviklingsarbejde, men tænk på de kræfter, der er lagt i rumfartsudviklingen.

    Der må være nogen, der ønsker at spekulationsforretningerne ikke hører op.

    falkeøje

    SvarSlet
  2. Falkeøje!
    Jeg har lagt mærke til dine kommentarer på andre blogs, du har evnen til at finde 'kerne'problemet og løsningen på mange sager. At vi i Danmark næsten ikke tør nævne A-kraft er et udtryk for hykleri uden lige. Ved at politisk møde tillod jeg mig, og fik følgeskab af andre, at spørge en kendt politiker om det ikke var på tide at A-kraft blev indført i DK. Han veg, ikke særlig elegant, udenom, med henvisning til det politisk sprængfarlige ved et sådant emne. Sørgeligt. At være politiker på topplan må betyde at man er modig og ikke følgagtig. Du har ret i at rumfartsudviklingen har medført mange landvindinger, omend de er blevet godt betalt af skatteyderne. I et tidligere indlæg om NASA og embedsmisbrug her på bloggen anbefalte en læser Claus Jensen's bog 'Challenger - et teknisk uheld.' Den har jeg læst nu og kan varmt anbefale den. Afslørende for netop de 'spekulationsforretninger' du taler om. Men alle de erhverv som har gjort sig afhængig af statslig støtte og gennem deres lobbyvirksomhed plejer særinteresser har for meget på spil til at ville beflitte sig med den mest logiske løsning. Der kommer lidt senere på måneden et par gode artikler om energipolitik og miljøbevægelsernes venstreorienterede dagsorden.
    Olsen

    SvarSlet
  3. Politikernes følsomhed overfor folkestemninger er vi elendige til at benytte os af.

    Havde vi været dygtige til det, så havde vi ikke haft de indvandringsproblemer, vi har.

    De store oliepriser havde vi heller ikke haft, for så havde vi forlængst taget konsekvensen af de mørke udsigter for energiforsyningen, som er tilfældet.
    En bedre oplysning om vindkraft ville hurtigt have overbevist danskerne om, at vindmøller rækker som en skrædder i Helvede, med det energibehov vi har.

    falkeøje

    SvarSlet