søndag den 31. august 2008

Når sandhed redigeres!

Gode nyheder er ingen nyheder


Paul Greenberg

Det var så nemt at pege fingre af generalen da alle odds var imod ham; det krævede nemlig politisk mod at støtte ham. Har du hørt noget til de gode nyheder fra Mosul, Irak, al Queda's sidste tilholdssted i en by i Irak? Den gode nyhed der, at det ikke længere er et al Queda tilholdssted. Takket været de seneste amerikanske og irakiske modangreb. Men du har højst sandsynlig ikke hørt om denne pragtfulde udvikling. Amerikanske sejre får nemlig ikke særlig megen opmærksomhed i dette land - et mønster der kan føre tilbage til David Halberstam's velmagtsdage som en New York Times krigskorrespondent og baggrunds 'medspiller' i Vietnam. Hvis man skal have nyheder om sejre, da må amerikanerne holde øje med den udenlandske presse. F.eks. the Times i London som havde en artikel af Marie Colvin forleden dag. Hun rapporterede at "Amerikanske og Irakiske styrker driver al Queda ud af deres sidste tilholdssted i den nordlige del af landet som kulminationen på en af de mest bemærkelsesværdige sejre i krigen mod terror."

Hvem kunne dog vide det? Jeg må have overset historien i the New York Times. Jeg fandt den heller ikke på AP. Jeg hørte heller ikke om den på National Public Radio. For hos mange af de amerikanske medier er gode nyheder ingen nyheder.

Men der er håb forude. Virkeligheden indhenter snart passivitetetn. Selv på New York Times. I en hovedartikel på forsiden rapporterer Times' Steven Lee Myers at Pentagon allerede har påbegyndt tilbagetrækningen af kampstyrker eftersom indsatsen (Surge) indfrier sit formål, og at man overvejer yderligere reduktion i Amerikanske landstyrker i Irak. For at citere hr. Myers: "En sådan tilbagetrækning ville være en bemærkelsesværdig vending fra krigens uheldige udvikling i 2006-2007...Sikkerheden i Irak er forbedret væsentligt, ligesom tilliden til den irakiske regerings militær og politi er styrket, hvilket stiller yderligere reduktioner (hos de amerikanske troppestyrker) i udsigt, hvilket var noget man knap kunne forestille sig for et år siden."

Noget man knap kunne forestille sig, for nogle. Sidste år argumenterede senator Barack Obama, der nu har opnået sit partis nominering som præsidentkandidat for, at indsatsen (Surge) ville fejle: "Jeg er ikke overbevist om at 20000 ekstra tropper i Irak vil kunne løse den sekteriske vold derovre. Faktisk tror jeg det vil udrette det modsatte."

Men regn ikke med at kunne finde disse -antiindsats- udtalelser på hr. Obama's webside længere. De er netop blevet fjernet. Og erstattet af en ny mere militant holdning. For at låne et udtryk fra Ron Ziegler, Richard Nixon's håbløse pressesekretær: "Dette er en operativ udtalelse. De andre er uoperative."

Der findes således ikke længere nogen tegn på Obama's webside om det han så ofte har gentaget om, at amerikansk politik i Irak er dømt til fiasko. Det er blevet kastet bort ned i glemselen. Winston Smith, hvis job som Minister for Sandhed i bogen "1982" var at omskrive historien, ville til fulde kunne forstå denne handling. Intet er mere bestikkeligt end fortiden - i hvert fald på din egen hjemmeside.

Samtidig med at Obama forkastede de amerikanske udsigter i Irak sidste år latterliggjorde hans hovedrival til det Demokratiske partis nominering, Hillary Clinton, den øverstkommanderende David Petraeus, ved at sige, at en offentlig høring ville fremvise en "troværdighedskrise", hvis man havde tillid til hans forudsigelsers sandfærdighed.

Disse forudsigelser har nu vist sig at have været endnu mere pålidelige end selv generalen kunne have håbet på dengang. Men vi mangler stadig at få en undskyldning fra fru Clinton for hendes undergravende bemærkning, men det kan nok ikke forventes.

Ja, sejr i Irak var noget man knap kunne forestille sig for et år siden - men kun for nogle. Det var dog noget den nye øverstkommanderende i felten forestillede sig og så selvfølgelig en ældre US senator John McCain, der bakkede op om generalens plan dengang det ikke var populært at gøre det.

Det var så nemt at pege fingre af generalens da alle odds var ham imod; det krævede nemlig politisk mod at støtte ham.

På nuværende tidspunkt vil det være en "troværdighedskrise" at sætte sin tillid til Barack Obamas militære dømmekraft - eller Hillary Clintons ydmyghed.

http://www.frontpagemag.com/Articles/Read.aspx?GUID=525CF840-5535-4399-A287-6EBBED69D1AA

lørdag den 30. august 2008

Obama og Biden: Holder det?

Burt Prelutsky

Obama and Biden: Hvad er der egentlig galt?
Jeg skal være den første til at indrømme at jeg tror at Barack Obama valgte det bedste da han pegede på senator Biden til at være hans vicepræsident. Men hvorfor skulle jeg ikke også det,? Jeg er trods alt republikaner.

Helt ærligt, skønt Biden er blevet nævnt adskillige gange i den senere tid, indtil Obama offentliggjorde det, havde jeg stor bekymring for, at han ville pege på Hillary Clinton. Det ville have været et uheldigt valg, men trods alt ikke mere end det mærkværdige valg - John Kennedy og Lyndon Johnson eller Ronald Reagan og George Bush. Der er trods alt millioner af kvindelige demokrater der tror at Obama og partiet dolkede deres Hillary i ryggen og de kan ikke vindes tilbage blot fordi konventet giver hende et øjeblik i spotlightet. De betragter det måske som på samme måde som den flirtende husbond der regner med at alt han behøver at gøre for at afholde konen fra at forlade ham, og tage en stor del af hans ejendom med sig, er at sende hende et dusin røde roser.

Der er virkelig så mange pæne ting at sige om Obamas valg af Biden til jobbet at det er endog meget vanskeligt at afgøre, hvor man skal begynde. For nogle af os vil Biden altid stå som den mand der ikke kunne holde en tale han selv har skrevet, men plagierer kapitel og vers fra en tale fremholdt af Englands Neil Kinnock. Hvis nu nogen tror det kun er sket een gang så overvej, hvordan Biden også har plagieret en artikel om lovtekst da han var elev på Syracuse Law School. For at bilægge striden engang for alle sagde Biden da han blev spurgt, hvordan han klarede sig på Syracuse, at nu ville han ikke fremstå som en pralhals, men han havnede i den øverste del af klassen. Han bestod faktisk som nummer 76 af 85. Som Winston Chruchill sagde om Clement Attlee, "Han er en meget beskeden mand. Og det har han god grund til at være."

For McCain er de gode nyheder om Biden, der fik godkendelsesstemplet, at han nu har råd til at køre sin kampagne i højeste gear. Han behøver ikke sige noget som helst negativt om Obamas mangel på erfaring, om hans forkerte holdninger når det drejer sig om Irak eller om hans afgrundsdybe mangel på kundskab når det drejer sig om en omfattende række af væsentlige spørgsmål. McCain behøver blot at citere hans fan og gode ven, Joe Biden.

Der er nogle der hævder at ved at vælge en ældre politisk professionel, en mand der har brugt det halve af sit liv på at luske omkring i Senatets udvalgslokaler da giver Obama selv dødstødet til sin påstand om at han er en forandringens mand. Men ligesåmeget som alle tænkende mennesker indså at "forandring" og "håb" ikke var andet end meningsløse slogans, af den typer, hvor reklamer hævder at morgenmadsproduktet er "nyt" og "forbedret! så er det kun nogle få knivstikkere, såsom Chris Matthews og Keith Olberman og nogle af de tåbelige andetårsstuderendeder der virkelig tror at de lyttede til et dybtgående budskab.

Jeg er overbevist om, at et antal venstreorienterede mener, at Obama var meget kløgtig da han valgte Biden, på den måde kunne han på en fremragende måde indsnævre sit kandidatur på de områder hvor han stod svagest. Jeg, derimod, tror han kun har formået at understrge sine utilstrækkeligheder når det drejer sig om udenrigspolitik og national sikkerhed, de to områder hvor vælgerne med god ret forventer en præsident står meget stærkt.

Jeg tror ikke blot at Biden er det bedste Obama kunne diske op med, jeg er ikke sikker på han kunne have valgt værre. Hvordan kan man se på hans karriere og ikke synes den er bekymrende? I en mindre bizar verden ville Biden, som bliver 66, seks gange valgt som senator være det bedste valg og Barack Obama, en meget ung senator, en mand jeg ville kalde en tomt jakkesæt, hvis det ikke var en fornærmelse til jakkesæt, ville som en andetårsstuderende, måske for de sorte vælgere være i bunden. Det forekommer mig det samme som at lave en Batman film, hvor Bruce Wayne bliver hjemme og strikker en sweater mens hans butler Alfred bekæmper kriminaltietet i Gotham City.

Det bringer os til endnu en mangel i Obama's tænkeevne. Han og Demokraterne, sammen med late-night fjumregøjerne har forsøgt at overbevise Amerika om, at McCain er for gammel som leder. Nuvel, hvis Biden og Obama vinder valget og det næste i 2012 som demokraterne så lidenskabeligt håber, da vil Biden der kun er et hjerteslag fra Det Ovale Værelse, være to år ældre end McCain er i dag.

Jeg mener, udover at være taknemmelig for den rungende støtte som Biden gav Obama i januar da han påpegede at hans hovedmodstander var "den første afroamerikaner der både var veltalende og klog og ren og så godt ud," da kan jeg kun komme i tanke om en god grund til at Obama valgte Joe Biden som VP'er. Da han er en snedig politiker forudser han et meget tæt valg og ønskede at gøre alt i sin magt for at fastlåse Delaware's tre valgmandsstemmer.

fredag den 29. august 2008

En pinlig ekspræsident

Phyllis Chesler

Obama har præsenteret sin liste af talere på Konventet. Hans valg er hverken særlig klogt eller moralsk, der er heller ikke mange nye ansigter. Ja, jeg ved: Senator Obama skal invitere de tidligere demokratiske præsidenter, det ville være en 'forandring' hvis han ikke gjorde det. Det er jo samtidig det der er Obama's mantra. Hvad nu hvis han turde? For eksempel har Obmama inviteret Jimmy Carter, den tidligere, en periodes præsident, for at tale på åbningsaftenen ved Demokraternes Konvent.
Jimmy Carter? Ja, netop den præsident der i 1979-1980 ikke kunne finde ud af, at redde de 52 amerikanske gidsler der blev holdt tilfangetaget af Khomeini's bøller i 444 dage, den nuværende iranske præsident Ahmadinejad var en af disse unge bøller.

Jimmy Carter? Ja, netop den præsident der efter 11.09.01 fortsatte med at give Amerika skylden for det had araberne har overfor USA og som betragter Amerikas ønske om demokrati i Mellemøsten som et 'tvivlsom spørgsmål.' I et interview i 2006 i det tyske magasin Spiegel forklarede Carter hadet mod Amerika som forårsaget af Amerikas invasion af Irak og for støtten til Israel.

Spiegel: De nævnte også hadet mod USA over hele den arabiske verden, hvilket er opstået som et resultat af invasionen af irak. Under de givne omstændigheder, er det da en overraskelse at Washington's ønske om demokrati i Mellemøsten er ugleset?

Carter: "Nej, faktisk ikke, bekymringerne jeg har givet udtryk for er endog blevet værre nu hvor USA støttet og opmuntrer Israel i dets uretmæssige angreb på Libanon."

Spiegel: Men var det ikke Israel der blev angrebet først?

Carter: "Jeg mener ikke at Israel har nogen lovlig eller moralsk ret til deres massive bombninger over hele Libanon. Det der er sket, er at israel holder 10000 som fanger, så når militserne i Libanon eller Gaza tager en eller to soldater som fanger da ser israel det som en retfærdiggøresle for et angreb mod den civile befolkning i Libanon og Gaza. Nej, det synes jeg ikke er rigtigt."

Hvor skal jeg dog begynde?

Siden 1967 har palæstinensiske terrorister kapret fly, bomnbet synagoger, taget gidsler og dræbt jødiske og israelske civile; de havde påbegyndt dette lang tid før de såkaldet "bosættelses bevægelser" bosatte sig i de omtalte områder.

Lang tid før Amerika invaderede irak og Afghanistan og længe før 11.09., angreb arabiske/muslimske terrorister Amerika (og civile i Vesten) som følger:

Den 18. april 1983 sprænge en selvmordsbomber, i en bil fyldt med sprængstof, USA's ambassade i luften i Beirut, dræbte 63, heriblandt 17 amerikanere.

Den 23. oktober 1983, ved et terrorangreb sprængtes kaserner der benyttedes af USA Marine og det franske militærs hovedkvarter i Beirut, tabstal 241 marinere og 58 franske faldskærmstropper. Jeffrey Goldberg, journalist ved New Yortk Times giver Hezbollah skylden. Før 11.09. var det de mest døddbringende terrorangreb mod amerikanere.

Den 14. juni 1985, Hezbollah kaprede et TWA jetfly og tvang det til Beirut, krævede løsladelse af syv hundrede arabere i Israelske fængsler. En US Navy dykker blev dræbt og 39 amerikanere blev holdt som gidsler til den 1. juli. Goldberg rapporterede at USA giver ansvaret for de fleste aktioner, til en af Arafat's tidligere livvagter, Imad Mugniyah, også denne..

Den 5. april 1986, dræbte en bombe, sandsynligivs fremstillet af Libyen, ved en eksplosion i en natklub i Berlin 2 amerikanske soldater og sårede 230. "Libyen står bag," ifølg. Associated Press.

Den 21. december 1988, sprængte libyske terrorister Pan Am fly 103 over Lockerbie, Skotland, dræbte 270 personer, herunder nogle på landjorden.

Den 26. februar 1993, en bilbombe, fremstillet af radikale islamister sprængtes i parkeringskælderen under World Trade Center tårnene, dræbte seks og sårede mere end eet tusind. De fire dømte forbrydere blev alle knyttet sammen med den blinde ægyptiske radikale Sheik Omar Abdul Rahman, som selv blev dømt som leder af en påstået større konspiration med det formål at ødelægge FN hovedkvarteret og Lincoln og Holland tunnelerne.

Den 25. juni 1996, eksploderede en lastbil med eksplosiver udenfor Khobar Tårnene i Dharam, Saudiarabien og dræbte 19 amerikanske embedsmænd og sårede hundredevis. Iflg. Goldberg blev tidligere Arafat livvagt Mugniayh også mistænkt for at være indblandet i denne dåd. Iflg. Washington Post viste amerikanske undersøgelser dog i 1998 at sporene pegede mod iranske agenter.

Den 17. november 1997, dræbte tilhængere af Jammah Islamiyah mere end 60 turister der besøgte templet Hatshepsut i Luxor, Ægypten. Der var japanere, schweitzere, tyskere og briter blandt de døde.

Den 7. august 1998, detonerede al- Queda to bilbomber og ødelagde USA ambassaderne i Nairobi og Dar-es-Salaam samtidig. Derved dræbtes 224 og tusinder blev såret. AP rapporterer at bin Laden er den hovedmistænkte.

Den 20. oktober, 2000, bombede al-Queda angribere USS Cole mens den fik brændstof i den yeminitiske havn Aden, dræbte 70 søfolk. Igen var bin Laden den hovedmistænkte.

Den 11.09. fløj arabiske muslimer, hovedparten fra Saudiarabien og under ordre fra al-Queda to jetfly ind i World Trade Center og et tredje fly ind i Pentagon. Passagerer i et fjerde fly tvang dette til at styrte på en mark i Pensylvania.

Disse angreb skete altså lang tid før Amerika invaderede Afghanistan eller Irak.

Listen over overgreb udført mod fredelige israelske civile er endnu længere, som jeg vil opremse i en anden artikel. Det er tilstrækkeligt at sige, Carter vedholdende har været fortaler for palæstinensisk terrorisme og dæmoniseret Israels forsøg på selvforsvar.

Lad nu alt dette ligge. Lad os formode at intet af det førnævnte er sket. Men Senator Obama, der var tilsluttet Pastor Jeremiah Wright's kirke i mere end 20 år, den samme kirke som Ophrah var tilsluttet, men forlod efter tre år, har valgt en klassisk jøde-hader som åbningstaler. (Vil han også forkaste ham? Eller vil han sige at det vidste han ikke...?) Jo, jeg taler stadig om Jimmy Carter.

Carter er ikke blot en anti-zionistisk anti-semit. Han er en rigtig gammeldags jøde-hader. Den har sin rod i Kristendommen. Det er rå uforfalsket rascime.

I sen 1990'erne og lidt ind i det tyvende århundrede holdt præsident Jimmy Carter, forfatter til Palestine, Not Apartheid, en serie Bibelforelæsninger benævnt som Søndagsmorgener i Plains. Et optagelse fra en af disse forelæsninger blev udgivet som CD af Simon og Schuster. En elev ved Columbia, Michael Miller, lyttede til disse CD'ere og nedskrev dem delvist med kommnetarer. Jeg læste nogle af afskrifterne med afsky. Jeg orkede ikke at læse det hele.

Jeg har skrevet om det før. Tro mig: Carter hader jøderne af et helt hjerte og hans jødehad er baseret på en pervers måde at læse Bibelen på. Det er meget beklageligt da jeg altid har været en fortaler for jødisk-kristne alliancer. Jeg tror at Carter kun kan tale for sig selv og så den Saudi lobby der har belønnet ham så gavmildt.

Carter pisker hele tiden en hadsk stemning op mod de moderne israelske jøder ved at fortælle løgne, halve sandheder og oldgamle, fuldstændig ude af sammenhængen sandheder. For eksempel siger han, at (alle) jøder betragter (alle) kristne som "hunde" og foragter og forfølger (alle) kristne fordi de er "urene, uomskårne."

Enhver der har blot det mindste kenskab til mellemøstens realiteter vil forstå at det er muslimerne der betragter krisne som urene vantro og det er muslimerne der forfølger, tvinger til omvendelse, uddrivelse og halshugning af kristne. Palæstinensiske islamister har vanhelliget kirker og myrdet kristne. Den selvsamme israelske regering som Carter harcellerer imod i sine bibelforelæsninger har beskyttet alle religioners hellige steder. Og det er etniske arabiske muslimer der har myrdet sorte afrikanske kristne og muslimer i Darfur.

Præsident Carter præsenterer den påståede magt hos jøderne der levede under romersk besættelse på Jesu tid som en symbol for den nuværende magtstruktur der er skabt af nutidens jøder og israelske zionister. I hans forelæsninger hænger skylden for mordet på Messias på enhver jødisk gerning.

Denne mand var engang præsident i USA?

Måske er jødernes forbrydelse den at de var her først, at de er moder og fader til religiøs monoteisme. Måske burde vore efterkommere, hvadenten de er oprørske efterfølgere eller udbrydere komme ud af denne forældrenes kvælende skygge. Men en sand kristen burde ikke hade. Faktisk burde han tilgive endog de der plager ham. At dæmonisere og gøre til syndebuk et i bund og grund uskyldigt folk er så ukristeligt, at vi kunne spørge om Jimmy Carter ikke snarere er jødehader fremfor en god kristen?

http://pajamasmedia.com/phyllischesler/2008/08/20/guess-who-is-the-opening-night-speaker-at-the-dnc-the-man-from-plains-georgia/

onsdag den 27. august 2008

En frafalden bekender kulør

HAMAS LEDERS SØN VENDER SIG MOD ISLAM

Jonathan Hunt


Mosab Hassan Yousef er en usædvanlig ung mand med en usædvanlig historie. Han blev født som søn af en af de mest indflydelsesrige ledere i Hamas på Vestbredden og voksede op i en streng Islamisk familie.

Nu som 30 årig kommer han i en evangelisk kristen kirke, Barabbas Sti, i SanDiego, Californien. Han har afskrevet sin muslimske tro, forladt sin familie i Ramallah og søger nu asyl i USA.

Beretningen om, hvordan hans liv har udformet sig er virkelig betagende uanset om du er enig eller uenig med ham i hans synspunkter. Her nedenunder er en afskrift af et eksklusivt interview som FOX News foretog med Hassan mens hans fortæller en førstehånds beretning om, hvordan en muslim fra Vestbredden blev en Kristen på Vestkysten.

Klik her for at se video med Mosab Hassan Yousef der udtaler sig.

Klik her for at se videoen 'Frafald fra Islam'


JONATHAN HUNT: Hvorfor skiftede du tro som 25 årig?

MOSAB HASSAN YOUSEF: Jeg tror ikke længere, at alle de systemer som Islam har opbygget i de sidste 1400 år længere gælder. Det anerkender de ikke selv. De har opbygget disse mure og har ladet folk være uvidenhed, fordi de er bange. De ønskede ikke at folk skulle samtale om Islams sande væsen, om de store spørgsmål i Islam og de formanede deres trosfæller, muslimerne om, "Lad være med at stille bestemte spørgsmål."

Men nu har folk massemedierne. Hvis faderen lukker døren for sin datter for at hun ikke skal gå ud af huset kan hun sætte sig bag sin computer og rejse rundt i verden. Så folk kan meget let få information, viden, benytte søgemaskiner, på den måde er det meget nemt for enhver at studere og læse om Islam, og om andre religioner. Ikke kun set fra Islams synspunkter, men også fra andres synsvinkler.

Så i de næste 25 år vil dette helt sikkert komme til at medføre en forandring i den muslimske og arabiske verden.

JONATHAN HUNT: Nu taler du jo ud fra en særlig baggrund, en mand der voksede op ikke blot i en islamisk familie, men som en del af en organisation der af mange i verden opfattes som en ekstrem magtfaktor i Islam altså Hamas. Hvad er Islams sande væsen? Du hævder folk ikke ser kendsgerningerne; hvad er kendsgerningerne om Islam?

MOSAB HASSAN YOUSEF: Der er to kendsgerninger som muslimer ikke forsår.... Jeg vil sige, at omkring 95% af muslimerne simpelthen ikke forstår deres egen religion. Den er skrevet i et meget stærkere sprog end det sprog de taler, derfor forstår de den ikke... de sætter kun deres tillid til religiøse mennesker for at få kundskab om deres religion.

For det andet forstår de ikke noget om andre religioner. Kristne samfund bor blandt muslimer og de er en minoritet og de ville hellere lade være med at stå frem og tale om Jesus fordi det ville være farligt for dem.

Således er alle deres opfattelser af andre religioner her på kloden set ud fra islams holdninger. Så de to kendsgerninger forstår folk ganske enkelt ikke. Hvis folk, hvis muslimer, begyndte at forstå deres religion - altså først og fremmest deres egen religion - og indser hvor frygtelige holdninger der er i den, da vil de begynde at kunne regne ud, det kan jo ikke være rigtigt....fordi de fleste religiøse mennesker jo har fokus på bestemte ting i Islam. Der er så mange ting som de er meget flove over at tale om.

JONATHAN HUNT: Såsom?

MOSAB HASSAN YOUSEF: Såsom Muhammeds koner. Du vil aldrig høre i en moske nogen tale om Muhammed's koner, som udgjorde mere end 50 - og ingen ved noget om det alligevel. Hvis du spørger flertallet af muslimer aner de det ikke.

Derfor er de forlegne over at tale om det, men til gengæld taler de om Islams hæder og ære, de taler om sejren, de sejre Muhammed havde. Men når folk kan betragte og se, hvordan de selv er besejrede, at de er i uvidenhed, at de ikke er uddannede, at de ikke behersker verden som det var forventeligt, så tror de, at de ønsker at vende tilbage til sejren ved at gøre det samme som Muhammed gjorde, men de tager ikke tiden i betragtning. De glemmer at det skete for 1400 år siden og at det ikke vil ske igen.

JONATHAN HUNT: Ønsker de at ødelægge Kristendommen?

MOSAB HASSAN YOUSEF:

Islam ødelagde Kristendommen fra dens begyndelse og muslimer anerkender ikke at de slog Kristendommen ihjel da de sagde at Jesus ikke døde på korset. De tror at de ærer ham på den måde.

Enhver kristen forstår at sådan skete det, (undtagen muslimerne)som siger til Jesus, vi er ligeglade, du døde ikke for os. Hvis nogen ofrede sit liv for dig, men du siger til ham, det gælder ikke, men det gjorde du ikke!

Det er sådan set det muslimerne gør. Men de gør sig ikke klar, at det er den vigtigste del af Kristendommen: Korset! Derfor er de uvidende, de ved ikke, hvad de gør og det forklarer hvilken ondskab der ligger bag Islam.

JONATHAN HUNT: Hvilken særlige hændelser eller begivenheder fik dig til at skifte mening om Islam?

MOSAB HASSAN YOUSEF:

Lige siden jeg var barn begyndte jeg at stille meget vanskelige spørgsmål det fortæller min familie mig hele tiden, "Du er en meget vanskelig person og vi kan ikke besvare dine spørgsmål. Hvorfor stiller du så mange spørgsmål?" Således begyndte det faktisk. Men alligevel forekom det mig - og min fader var et godt eksempel fordi han var en ærlig ydmyg mand, rar mod min moder, mod os, og opdrog os i tilgivelsens ånd! Jeg troede at alle i Islam var som ham.

Da jeg var 18 år gammel og jeg blev arresteret af israelerne og var i et israelsk fængsel under israelsk administration da havde Hamas den fulde kontrol over de indsatte i fængselet og jeg kunne se deres tortur (de) torturerede folk på en meget, meget afskyelig måde.

JONATHAN HUNT: Hamas medlemmer der torturerede andre Hamas medlemmer?

MOSAB HASSAN YOUSEF:

Hamas ledere! Hamas ledere som vi ser på TV nu, og indflydelsesrige ledere var ansvarlige for tortur overfor deres egne medlemmer. De torturerede ikke mig, men det var et chok for mig at se at de torturerede folk: de satte nåle under deres negle, brændemærkede dem på kroppen. De dræbte endog masser af dem.

JONATHAN HUNT: Hvorfor torturerede de folk?

MOSAB HASSAN YOUSEF:

Fordi de var under mistanke for at have forbindelser med israelerne og at de samarbejdede med den israelske besættelsesmagt mod Hamas...Så hundredevis af mennesker blev ofre for dette og jeg var vidne til denne tortur i et år. Det var en omvæltning i mit liv. Jeg begyndte at få lukket mine øjne op, men sagens kerne er, at der er gode muslimer og der er dårlige muslimer. Gode muslimer, såsom min fader, og dårlige muslimer som de Hamas medlemmer i fængslet der torturerede folk.

Således blev jeg helt klar over sammenhængen.

JONATHAN HUNT: Du nævner gode muslimer som din fader, alligevel har du givet afklad på din faders tro. Kunne du ikke blot have været en god muslim?

MOSAB HASSAN YOUSEF:

Nu skal du høre, efter jeg studerede Kristendommen - som jeg havde alvorlige misforståelser om, fordi jeg kun studerede Kirstendommen udfra Islams synspunkt, som er det samme som at der ikke er nogen sandhed i kristendommen fordi Islam var den eneste kilde.

Da jeg undersøgte Bibelen nøje, vers for vers blev jeg klar over at den var Guds Ord, virkelig Guds Ord og jeg begyndte at se tingene på en anderledes måde, selvom det var svært for mig, men jeg blev klar over at Islam er falsk.

Islam er som min fader, jeg voksede op med denne fader i 22 år og så kommer der en anden fader og siger til mig, "Jeg er ked at det, jeg er din fader." Og der stod jeg så, "Hvad taler du dog om? Jeg har jo min egen fader, og det er Islam!" Og Kristendommens fader sagde til mig, "Nej, jeg er din fader. Jeg var i fængsel og denne Islam er ikke din fader."

Således skete det. Det er ikke let at tro at denne Islam ikke længere er din fader. Så jeg måtte studere Islam igen, nu fra en anden synsvinkel for at finde ud af alle fejltagelserne, de enorme fejltagelser og de virkninger de har, ikke kun på muslimerne ... jeg kunne ikke lide alle de traditioner der gjorde menneskers liv mere end vanskeligt - men også de virkninger den har på menneskeheden. Mennesker dræber hinanden i Guds navn.

Så endeligt fandt jeg ud af at problemet er Islam, ikke muslimerne. Jeg kan ikke hade dem fordi Gud elskede dem fra begyndelsen. Og Gud skaber ikke affald. Gud skabte gode mennesker som han elskede, men de er syge, de har en forkert opfattelse af tingene. Jeg hader ikke de mennesker længere, men jeg har ondt af dem og den eneste måde de kan få en forandring er at de lærer Guds Ord at kende og finder vejen til ham.

JONATHAN HUNT: Bekymrer det dig at du siger sådanne ting - og din baggrund giver dine ord ekstra virkning er der ikke en fare for at du vil skabe vanskeligheder, hadet mellem Kristne og muslimer i verden taget i betragtning?

MOSAB HASSAN YOUSEF:

Det vil kunne ske hvis en kristen ville tale med dem om Islams sande væsen. De har alligevel sat kristne på deres fjendeliste endnu før de taler med dem om Islam. Så hvis du går hen for at tale med dem og siger du er kristen bliver de straks fornærmede og de vil hade dig og det vil helt sikkert øge den tomrum der er mellem begge religioner - men det fik dog mig til at skifte.

Får adskillige år siden, åbnede Gud mine øjne og mit sind og jeg blev en fuldstændig anderledes person. Nu kan jeg opfylde denne min pligt, men du som kristen kan hjælpe mig med at gøre det. Muslimer har en undskyldning mindre nu.

JONATHAN HUNT: Hvor vanskeligt har det været for dig at forlade din familie, forlade dit hjem?

MOSAB HASSAN YOUSEF:

Det har trukket tænder ude, det har det virkeligt. Jeg elsker min familie, de elsker mig. Og mine små brødre, der er som sønner for mig. Jeg opdrog dem. Det har været den vanskeligste beslutning i mit liv.

Jeg efterlod alt bag mig, ikke kun min familie. Når du beslutter at konvertere til Kristendommen eller nogen anden religion end Islam er det ikke nok blot at sige farvel og så gå. Sådan er det ikke. Du siger farvel til en kultur, civilisation, tradtioner, fælleskaber, familie, religion, Gud - eller det du troede var Gud i så mange år! Det er ikke let. Det er meget svært. Folk tror det er let, at det ikke betyder noget. Nu er jeg her i USA og jeg har min frihed og det er vidunderligt, men samtidigt er der ikke noget som familien. Det at miste sin familie--

JONATHAN HUNT: Har du mistet din familie?

MOSAB HASSAN YOUSEF:

Min familie er veluddannede og det var vanskeligt for dem. De bad mig mange gange, særligt de første to dage, om at holde min tro for mig selv og ikke henvende mig til medierne og offentliggøre det.

Men det var en pligt fra Gud til mig at meddele det og prise og ære ham over hele verden fordi min belønning er at han vil gøre det samme for mig. Så det gjorde jeg, hovedsagelig som en pligt. Gad vide, hvor mange der kan gøre det jeg kan gøre i dag? Jeg har ikke fundet nogen endnu.

Så jeg måtte være stærk i min beslutning. Det var en udfordring. Det var den vanskeligste beslutning i mit liv og jeg gjorde det ikke fordi det var sjovt. Jeg gjorde det ikke for alverdens rigdomme. Jeg gjorde det af en eneste grund: Jeg troede. Mennesker lider hver eneste dag på grund af falske læresætninger. Jeg kan hjælpe dem til at komme ud af den endeløse cirkel...som djævelen har låst dem inde i.

JONATHAN HUNT: Har du talt med din far fornylig?

MOSAB HASSAN YOUSEF:

Det er der ingen mulighed for, fordi han er i fængsel nu og der er ikke nogen telefoner i fængslet.

JONATHAN HUNT: Har andre familiemedlemmer fortalt dig han er imod dig?

MOSAB HASSAN YOUSEF:

De har besøgt ham af og til. Lige nu ved jeg ikke om han er imod mig, men jeg er sikker på han er ked af min beslutning. Men samtidig vil han komme til at forstå den, fordi han kender mig og han ved at jeg ikke beslutter noget uden virkeligt at tro på mine beslutninger.

JONATHAN HUNT: Er hans liv blevet mere vanskeligt blandt Hamas medlemmerne?

MOSAB HASSAN YOUSEF:

Helt sikkert. Min familie, herunder min fader bærer sit kors med mig. Det var ikke deres valg. Det var mit valg, men de må bære dette kors med mig og jeg beder til Gud - jeg beder for min fader, alle mine brødre og søstre her i denne kirke beder hele tiden for dem om, 'Gud åben deres øjne, deres sind, kom til Kristus. Velsign dem fordi de må bære dette kors med mig.'

JONATHAN HUNT: Fortæl mig om Hamas og deres arbejdsmetode. Er Hamas en rent islamisk religiøs organisation som du ser den, og hvad er i dine øjne dens fejl, løgne og nogen andre dele af den som er et problem for dig? Eller Hamas en god organisation? Hvad betyder Hamas for dig?

MOSAB HASSAN YOUSEF:

Når vi taler om mennesker så er der jo gode mennesker overalt. Gode som Gud skabte dem.

Gør de det af sig selv? Ja, det gør de. Jeg kender folk som støtter Hamas men de er ikke indblandet i terrorangreb for eksempel....De følger Hamas fordi de elsker Gud og de tror at Hamas er Guds repræsentant. De har ingen kundskab, de kender ikke den sande Gud og de har aldrig studeret Kristendommen. Men Hamas, som repræsentant for Islam, det er et alvorligt problem.

Problemet er ikke Hamas, problemet er ikke menneskene bag. Problemets rod er Islam som tro. Og Hamas som en organisation og Hamas's lederskab er selvfølgeligt, herunder også min fader, ansvarlige; de er ansvarlige for al den vold der forekommer i organisationen. Jeg ved de hævder det er en reaktion mod den israelske aggression, men alligevel, de er en del af den og de foretager beslutningerne i sagerne om angreb mod Israel, hvor mange civile dræbes.

JONATHAN HUNT: Mener du Israel er uden skyld i konflikten?

MOSAB HASSAN YOUSEF:

At besætte nogen er ikke godt. Jeg kan ikke sige Israel - jeg er ikke imod nogen nation. Vi kan ikke sige israelerne, vi kan ikke sige palæstinenserne, vi taler her om ideologier. Israel har ret til at forsvare sig det kan der ikke argumenteres imod. Men undertiden benytter de for megen aggression mod civile. Undertiden dræbes amnge civile fordi nogle soldater ikke er nok ansvarlige for, hvordan de behandler folk ved checkpoints.

Mit budskab selv til de israelske soldater er; Behandl i det mindste mennesker på en værdig måde ved checkpoints. Man behøver ikke opføre sig dårligt og det drejer sig ikke om nationer, det drejer sig om forkerte ideologier på begge sider og den eneste måde for de to nationer til virkeligt at komme ud af den endeløse cirkel er at lære de principper som Jesus fremførte på denne jord: Nåde, kærlighed, tilgivelse. Uden dette vil de aldrig være i stand til at komme videre eller bryde ud af cirkelen.

JONATHAN HUNT: Du har set din fader i fængslet, du har selv været i fængsel. Du har set Hamas udføre voldshandlinger mod israelerne og alligevel siger du at alle skal se bort det det?

MOSAB HASSAN YOUSEF:

De er låst fast i spillet. De kan ikke slippe fri, selv om de finder en modig person, som Rabin, som påtog sig den opgave at slutte fred med palæstinenserne og give dem en stat, ingen, selvom du finder en stærk leder kan gøre det. Man kan ikke tvinge et uafhængigt land til at give et andet land uafhængighed. Især ikke når det andet land kun ønsker at ødelægge det.

Alle lider skade. Israelske soldater mister deres venner. Palæstinenserne mister deres børn, deres fædre. Der er mange i fængsel og mange bliver dræbt. Tusinder. Det kan ikke glemmes. Hvis de ønsker at se tilbage på fortiden vil de aldrig komme ud af denne cirkel. Den eneste måde at påbegynde det er ved at gå fremad. De blev født under besættelsen som palæstinensere.

De sidste to generationer har nu deres valg. De nye generationer i Israel - hvis vi ser bort fra om Israels eksistenberettigelse er rigtigt eller forkert, så hvad er skylden hos de mennesker som blev født i Israel og ikke har noget land at drage til? Det er deres land nu, sådan opfattes det. Og de vil vedblive med at yde modstand og forsvare sig overfor hvem som helst. De siger, "Forsvind ud af dette land!" Så derfor er den eneste måde for begge folkeslag at begynde at forstå Guds nåde, kærlighed og tilgivelse hvis de vil ud af denne problematik.

JONATHAN HUNT: Tror du at Israel nogensinde kan opnå en fredsaftale med Hamas?

MOSAB HASSAN YOUSEF:

Der er ingen mulighed for det. Er der nogen mulighed for at ild kan være sammen med vand? Det kan kke lade sig gøgre. Hamas kan føre deres politik i 10 år, i 15 år og spørg så hvilkensomhelst Hamas leder, "OK, hvad skal der ske nu? Vil i leve i sameksistens med Israel fremover? Svaret vil være et rungende nej... medmindre de ønsker at handle mod Koranen. Den er deres ideologi og de kan ikke blot sige, "Den vil vi ikke følge!" Så der er ingen mulighed. Det drejer sig ikke om Israel, det drejer sig ikke om Hamas: Det er om ideologier. Derfor er der ingen chance for fred.

JONATHAN HUNT: Er du ikke skrækslagen ved tanken om, at nogLe vil slå dig ihjel fordi du siger disse ting - og som ville være helt i orden ifølge dele af Koranen?

MOSAB HASSAN YOUSEF:

Så må de først slå mine tanker ihjel, sådan er det, men de er allerede sluppet fri. Så hvordan vil de kunne slå mine tanker ihjel. Hvordan vil de slå de meninger ihjel som jeg fremfører?....De kan slå mig ihjel som menneske, men de kan ikke slå min sjæl ihjel.

JONATHAN HUNT: Er du ikke bange?

MOSAB HASSAN YOUSEF:

Jeg er et menneske, jeg kan være meget tapper nu, men jeg skænker det ikke en tanke lige for øjeblikket og jeg føler at Gud er på min side. Men hvis det skulle vise sig at være udfordringen vil jeg bede Gud om nok styrke.

JONATHAN HUNT: Er du blevet truet?

MOSAB HASSAN YOUSEF:

Nej, ikke alvorligt. Helt ærligt, de fleste muslimer og muslimske ledere her i USA og i Europa prøver at få fat på mig. De kontakter min familie, min moder og beder om at de kontakter mig. De siger til hende "Vi ønsker blot at hjælpe ham."

JONATHAN HUNT: De mener du har brug for hjælp?

MOSAB HASSAN YOUSEF:

Ja, de mener at de kristne har udnyttet mig og det er fuldstændigt forkert. Jeg har været kristen lang tid før de var klar over eller at nogen vidste det. Jeg elsker Jesus, jeg har fulgt ham i mange år nu. Det var ikke en hemmelighed, men den gang lovpriste jeg ikke Guds navn og lovpriste ham ikke.

De har jo ikke at gøre med en almindelig muslim. De ved jeg er veluddannet, de ved jeg har studeret, de ved at jeg studerede Islam og Kristendommen. Da jeg tog min beslutning, tog jeg den ikke fordi en eller anden magisk kraft havde fat i mig og overbeviste mig. Det var helt min egen beslutning.

JONATHAN HUNT: Savner du Ramallah?

MOSAB HASSAN YOUSEF:

Helt sikkert. Du har jo været der og ved hvilket vidunderligt sted det er. Meget, meget smukt. Det er ikke stort og det har alt - det er derfor folk kæmper for det stykke land. Jeg savner helt sikkert Ramalleh. Jerusalem. Den gamle by.

JONATHAN HUNT: Tror de nogensinde at du vil være i stand til at rejse tilbage?

MOSAB HASSAN YOUSEF:

Jeg mener jeg hører til der, og før eller senere vil jeg tage tilbage, uanset hvad der sker. Hvis de ønsker at dræbe mig så vil de gøre det under alle omstændigheder. Jeg har min familie der, de elsker mig , de støtter mig i mine beslutninger. Måske vil de ikke tale med medierne om mig, men jeg er overbevist om, at de mener jeg tog min beslutning fordi jeg tror på den. Så de støtter mig, derfor elsker jeg min familie. En dag vil jeg tage tilbage, jeg elsker min by.

JONATHAN HUNT: Tror du at du nogensinde vil komme til et Mellemøsten med fred?

MOSAB HASSAN YOUSEF:

Der vil være fuldstændig fred når Jesus kommer igen, når han fælder dom over alle. Hans rige vil vare i 1000 år og vil være fredfyldt og vil være Guds Rige.

JONATHAN HUNT: Hvad er med, nogle få ord, det du vil sige til muslimer der lytter lige nu?

MOSAB HASSAN YOUSEF:

Mid budskab er først og fremmest, at de skal have et åbent sind. De blev født i muslimske familier - sådan fik de Islam og det er ligesom andre religioner, som at vokse op i en kristen familie, eller vokse op som jøde.

Så jeg vil bede dem åbne øjnene, åbne sindet, begynde at forstå og forestille sig, at de ikke var født i en muslimsk familie. Tænke sig om.

Hvorfor gav Gud dem tænkeevnen? Luk hjerterne op. Læs Bibelen. Studer deres egen religion. Jeg vil gerne åben en dør for dem, jeg ønsker de skal være frie. De vil få et godt liv her på jorden ved at følge Gud - og således er der garanti for det andet liv.

http://www.frontpagemag.com/Articles/Read.aspx?GUID=D4144588-F5FE-4A46-94D6-7C5DF000C0C3


mandag den 25. august 2008

Klimadebattens hykler nr. 1.

Gore følger "strømmen" med en ny enorm husbåd

Miljø guruen har et kæmpepalæ, flyver i store fly ... og er nu også kaptajn på en stor båd.

Tidligere vicepræsident Al Gore, Nobel pris vinderen, den selvudnævnte grønne profet har tjent masser af penge på den såkaldte "globale opvarmningskrise." Han har tjent godt på bestseller bøger der laver reklame for den lurende klimakatastrofe, han har vundet en Academy Award for en film om hans lysbilledshow der fokuserer på hans budskab om "at himmelen falder ned" og at verden står umiddelbart overfor en miljø katastrofe.

Hans forretningsinteresser har været koncentreret om at tjene penge på den "globale opvarmnings" udligning ved at at skabt "kuldioxid kredit" programmer der har medført at millioner af dollars er strømmet ind i Gores og hans kampfællers lommer. Så er der rigtig gode penge og finansinteresser ved indførelsen af "miljøvenlige" lyspærer, som han har gjort sig til storskrydende talsmand for: Hans venner i General Electric står til at tjene rigtig mange penge på grund af Kongressens lovkrav for disse nye lyspærer.

Der er ingen tvivl om, at ståhejet og dommedagsscenarierne der er blevet fremført af Al Gore har været endog meget gavnlig personligt og professionelt for ham.

Men spørgsmålet står tilbage om han faktisk nu også selv køber det han sælger. Hans egen opførsel viser tydeligt, at han ikke selv tror vi er på "kanten" af en verdensomspændende miljøødelæggelse. Mens han selv prædiker at vi alle skal forandre vor levevis ganske drastisk og sænke vore levestandard for at "redde planeten" lever han selv efter et helt andet regelsæt.

Det sker i luften, hvor han flyver rundt i sit eget jetfly, der forbuger store mængder energi for at han kan sprede sit budskab om "energibalance." Hans hykleri afsløres på land, hvor hans flåde af limousiner og SUV's transporterer ham rundt for at holde foredrag om de alvorlige konsekvenser ved at ignorere "den menneskeskabte globale opvarmning" - og han lader bilerne gå i tomgang under hele talen for at sikre sig at de er behageligt afkølede (aircondition)når han forlader bygningen og kører så derfra i sit benzinslugende køretøj.

Hans formodede "grønne" ejendom forbruger elektricitet der får forbruget i et typisk familiehus til at være mikroskopisk.

Og endnu engang for ligesom at fuldende sit totale hykleri har Al Gore nu udvidet sit overdrevne forbrug til vandet. I en forbavsende demonstration af påfaldende stort forbrug, selv for Al Gore, ligger hans nye 100-fod (ca 31 meter) husbåd for anker i Hurricane Marina i Smithsville, Tennessee, og skaber nu en kritisk stemning blandt mange af hans tidligere vælgere til Kongressen. Døbt "Bio-Solar-One," der kunne give mindelser on Air Force One, som han jo ikke fik, har Gore stolt knejsende hævdet at denne monstrøse husbåd er miljøvenlig. (Kun Al Gore vil kunne døbe sin båd, Bio Solar One uden at blive til grin. Eller måske gør han grin med os?)

Båden er en specialbygget Fantasy Yacht specielt til Gore af Bill Austin, Sparta, Tennessee.

bs-one_1.jpg

Ifølge Austin drives motoren af biodiesel og Gore kan forvente at bruge omkring to gallons i timer når han sejler på Center Hill Lake. Med en tank på 500 gallons (1895 liter)siger Austin at Gore ikke behøver at fylde på i "to eller tre år" skønt han indrømmer at han "ikke aner", hvor Gore vil få denne biodiesel fra der ved søen, da Hurricane Marina ikke sælger det.

"Denne båd er husbådenes Toyota Prius," hævder Austin. "Det er den mest øko-venlige husbåd i hele landet og den vil revolutionere husbådindustrien. Folk er i stigende grad bekymrede over de høje benzinpriser og dette er svaret." Austin hævder at "Bio Solar One" vil udlede mellem 40-60% mindre kuldioxid og forbruge det halve af, hvad andre lignende husbåde gør. "Gore vil forbruge meget mere brændsel ved at køre til og fra søen end han nogensinde vil bruge ved at cruise rundt i sin husbåd," påstår Austin.

Solpanelerne er endnu ikke blevet installeret, men forventes at ankomme fra Reno, Nevada, "når som helst" og de vil snart komme til at virke siger Austin.

Med disse solpaneler vil Gore's båd forsyne sig selv med elektricitet når den er i havn, iføgle Austin. I mellemtiden er Gore tilsluttet elforsyningen i havnen som sin primære energikilde.

bs-one_2.jpg

Austin siger han har adskillige andre potentielle kunder der er interesseret i at følge Gore's eksempel. Austin er ikke meget for at tale om "andre folks køb", men bemærker dog, at en husbåd lig Gore's vil koste mellem 500000 til 1 million dollars. Austin tror, at Gore's "Bio-Solar One" vil igangsætte en masse handler. Landjorden, luften og nu til søs. Mon ikke rummet er det næste mål?

Lad os dog ikke glemme: Gore fremførte lignende påstande om solpanelers gavnlige indvirkning på miljøet og de andre "grønne" tiltag han har foretaget på sin 10000 sqare fod store hjem i Belle Meade, et mageligt boligområde i Nashville, Tennessee. De miljømæssige besparelser af hans "investeringer" har ikke holdt det han fremførte. Faktisk har hans "energi effektiviseringer" på hans hjem FORØGET hans elforbrug med 10%, snarere end at give de lovede reduktioner. Det kan dog vise sig at Gore's vandbårne udflugter i sin gigantiske husbåd måske vil vise sig at være mere miljøvenlig end hans flåde af limousiner, hans privat jetfly eller hans palæ. Måske vil Big Solar One engang leve op til sit navn, men jetskien på båden drives helt sikker at noget andet end sol energi eller biodiesel.

bs-one_3.jpg

Det kan dog være at Al køber kuldioxid kreditter af sig selv for at opveje dette særlige energiforbrug.

http://pajamasmedia.com/blog/gore-hits-the-waves-with-a-massive-new-houseboat/

lørdag den 23. august 2008

Opmærksomhed for enhver pris



PRELUTSKY



Når kendte vil have opmærksomhed.....




Der er noget mærkværdigt over, hvorledes de to køn behandler deres sekuelle erfaringer. Førhen var det som oftest mændende der stod for al praleriet, også selvom de måtte omgås sandheden noget lemfældigt. Imidlertid ser det ud til, som tiden er gået, at det er kvinderne der nu står for al den varme luft. Nu er jeg ikke sikker på, om det er på grund af, at efterhånden som kvinder bliver ældre da har de behov for at minde enhver om, at der var engang de var jaget bytte eller om det blot er fordi kvinder har bedre hukommelser og i højere grad skriver dagbøger end mænd.
Det der får mig til at skrible lidt om dette emne er Barbara Walters, der for at fremme salget af sin nye bog, pladrer løs, hvorsomhelst og nårsomhelst, om den affære hun og tidligere senator fra Massachutess Edward Brooke havde i 70'erne. Bemærk venligst 1970'erne ikke deres 70'ere, selvom det efter min mening så ville have været bedre nyhedstof.

Alle i inderkredsen i Washington D.C: dengang var fuldstændig klar over at de kom sammen ligesom de fleste her i Hollywood vidste at Rock Hudson var bøsse, og at Præsident Kennedy's bseøg her i det sydlige Californien ikke kun var for at få en flot kulør. Det var en meget anderledes tid trods alt, og med undtagelse af Confidential Magazine's da var slesk sladder endnu ikke blevet en dominerende del af amerikansk industri og de fleste ville have svaret, at "paparazzi" var en italiensk madret.



Når det drejer sig om værdier og moral er meget blevet forandret i løbet af årene, dog sjældent til det bedre. Dengang, medmindre du ligesom Errol Flynn havde bygget din karriere op på at være en flødebolle, da afholdt skuespillere og skuespillerinder sig i det mindste fra at opføre sig som gymnasielever. Takker været de berømte moralkodeks der var indarbejdet i alle Hollywoodkontrakter kunne karrierer blive afbrudt ved et knips med fingrene af Louis B. Mayers.

Dengang måtte enhver mandlig alkoholiker og enhver dame præstere noget bedre for Hedda Hopper, Louella Parsons og fanbladene end de gjorde foran kameraerne. Nu om stunder ser det dog ud til, at skuespillerne langt hellere vil optræde som værende de mest ulækre, fremfor at få en Oscar.

For adskillige år siden, i min bekymringsfrie ungkarletid kom jeg sammen med en ret så kendt skuespillerinde. Da hun var ret så klog, meget morsom og ganske velskrivende og litterær var jeg overhovedet ikke overrasket over, at hun besluttede sig for at skrive sine erindringer. Måske, fordi hun stadig var i 30'erne, blev jeg fortørnet over at læse i det endnu ikke offentliggjorte manuskript at hun ville beskrive en kort affære hun havde haft næsten 20 år tidligere med en navngiven gift skuespiller. Jeg kendte allerede til historien da hun selv havde fortalt mig den. Jeg kunne dog ikke se meningen med at skrive om den, og jeg spurgte hende, hvorfor hun mente det var nødvendigt.
"Fordi den er sand" sagde hun, "Det skete jo." 

"Der er masser af ting der er sket og som er sande og dog ikke behøver ende i en bog. Manden var jo gift på det tidspunkt. Hvorfor i himmelens navn vil du have, at hans børn skal erfare, hvordan han bedrog deres mor sammen med dig?"
"Du får det til at lyde som en billig affære."

"Det var det måske ikke for dig. Du var ikke engang 20 år. Du var en teenager og helt klart villedt. Men du spillede sammen med ham i et stykke. Det gjorde dig tilgængelig og mulig. Han behøvede jo ikke engang at forlade teatret. Du har selv fortalt mig at affæren standsede da stykket blev taget af plakaten. Så uanset, hvordan du har haft det med ham som 19 årig, da er det vist ret tydeligt, at han som var i 30'erne, gift og med børn, blot betragtede dig som fast food."
Nuvel, kapitlet blev trykt og bogen solgte ret godt. Jeg er sikker på at hun og jeg alligevel ville være gået fra hinanden. Succesfyldte skuespillerinder er berygtet for at de er dyre i drift, og jeg er af natur ret så doven.

Nå, lad os nu afslutte Barbara Walter. Jeg er sikker på, at hun nok skal få en masse opmærksomhed og omtale i medierne. Ikke blot fordi hun benytter en affære der for længst er overstået til at promovere hendes bog og selvfølgelig slet ikke fordi senator Brooke er en sort mand, men først og fremmest fordi han er.....Republikaner.

torsdag den 21. august 2008

Dødens ungmøer

DØDENS UNGMØER

Phyllis Chesler

Fire kvindelige selvmordere har netop dræbt 57 personer og såret 300 andre i Irak. Mange af ofrene var på en religøse pilgrimsrejse. Det burde ikke længere overraske os. Ligesom mænd er også kvinder mennesker og er derfor ligeså beslægtede med aber som med engle. Således, ligesom mænd, er kvinder i stand til at ødelægge og opbygge. Vi bor dog stadig i en kultur der på den ene side, mistænker kvinder for at være snedige, "tæveagtige", endog onde, men som på den anden side idealiserer vi også kvinder som værende moralsk overlegne i forhold til mænd og som 'livets naturlige ophav' og ikke 'livets naturlige dræbere'.

Så er vi også blevet vænnet til at tro, og hører hele tiden, at kvinder i Den Tredje Verden, især den islamiske verden, er ofre - ikke dræbere. Hvordan kan de være begge dele? Ifølge USA's militær har 43 kvinder med påklistret selvmordbomber, i de sidste 5 år, udført selvmordsattentater. Kvinder gemmer eksplosiverne under deres sorte flagrende abayas - endnu en grund til at en sådan klædning burde forbydes i Vesten. Faktisk dræber muslimer flere muslimer end nogen andre. Dette seneste angreb var åbenbart igangsat af Sunni-muslimer mod Shia-muslimer. Det ville også være i Islams egen interesse at forbyde disse klædninger, der altså benyttes som skjul for både mandlige som kvindelige terrorister.

Selvfølgelig siger New York Times, at "fortvivlelse" og "ægteskabelig sorg" får disse kvinder til at begå selvmord gennem terrorisme.

Klap lige hesten.

Kvinder der er blevet foragtet og misbrugt siden fødslen kan være særlig sårbare for den ideologiske og religiøse tillokkelse, som lover dem ære (og penge til familierne). Ligeledes på grund af indavl (fætter-kusine ægteskaber) og vold i familien kan de være mentalt forstyrrede og retarderede, allerede vant til terror, eller lidende af depressioner og derfor meget nemme at manipulere. Eller kvindelige selvmordere kan være så opfyldt at vrede - så megen vrede at de vil benytte fremmede som syndebukke for at hævne sig mod krænkelser fra familien.

Det er sandt at nogle kvinder sørger over tabet af brødre, fædre eller sønner, men hvad med den islamiske ideologi? Hvad med al Queda 'fristerne' der lokker kvinder med løfte om ære ligesom de gør det overfor mænd? Hvad med de palæstinensiske medlemmer af islamisk jihad, Al-Aqsa Brigaden, Hezb'allah og Hamas (Al Queda ligeledes) der udnytter depressive, mentalt syge og mentalt retarderede kvinder ved at lade dem påspænde bælter med sprængstoffer og derpå lader dem sprænge sig selv i luften? Hvad med den kultur, hvor det at være født som kvinde ofte en er stor synd, en kultur hvor piger og kvinder æresdræbes på grund af den mindste påståede overtrædelse af de patriarkalske regler? Hvis nogen mener hun allerede er en 'mærket' kvinde, hvorfor så ikke forløse hendes skam ved at lade hende forsvinde i en ærens eksplosion, og så samtidig tage nogle vantro med?

Gårsdagen eksplosiner i Irak blev udført af fire forskellige kvinder og kun få vantro var blandt ofrene. Disse kvinder fortsatte de århundrede gamle stridigheder mellem Sunni og Shia muslimerne. Hvis nogen stadig tror at kvinder er mere hensynstagende end mænd så tænk lidt over dette: Ifølge International Herald Tribune,

"Det anden (af en kvinde udført) angreb skete inde i et telt, der gav skygge og hvile for kvinder. Den kvindelige bomberske gik ind i teltet, satte sig, og ifølge en politi embedsmand, Abu Ali, og læste i Koranen med kvinderne. Da hun forlod teltet efterlod hun en sæk, og øjeblikke senere eksploderede den.

Disse kvinder var ideologisk oplært, såvel politisk som teologisk, til at begå voldshandlinger. De så intet forkert i dette - ligesom familierne i deres kultur ikke kan se noget forkert i æresdrab.

Kære venner: Vi står overfor en formidabel fjende, der tilbeder døden, foragter livet, og kun lever for at kæmpe. Vi må vise os at være ligeså standhaftige i vor modstand.


Dr. Phyllis Chesler is the well known author of classic works, including the bestseller Women and Madness (1972) and The New Anti-Semitism (2003). She has just published The Death of Feminism: What’s Next in the Struggle for Women’s Freedom (Palgrave Macmillan), as well as an updated and revised edition of Women and Madness. She is an Emerita Professor of psychology and women's studies, the co-founder of the Association for Women in Psychology (1969) and the National Women's Health Network (1974). Her website is www.phyllis-chesler.com http://www.frontpagemag.com/Articles/Read.aspx?GUID=91E8CA17-15C4-4A5B-836B-2C6FFE36CB13

tirsdag den 19. august 2008

Spørgsmål til Obama elskere i DK

The Sage From South Central Larry Elder

Spørgsmål til Mogens, Villy, Margrethe m.fl. vedr. Obama.
Larry Elder

?: Før din rejse til Irak sagde du at du havde til hensigt, at give militæret en "ny opgave" - alle kamptropperne skulle tilbagetrækkes inden 16 måneder. Hvorfor dog bekymre sig om at rejse til Irak og have samtaler med de øverstkommanderende, hvis du allerede har besluttet dig for den "nye opgave."

?: I 2004, sagde du at det var uklogt at lægge sig fast på et tidsskema. I 2008 meddeler du imidlertid dette 16. måneders tidsskema. For blot nogle dage siden sagde din kampagne strateg, at du have besluttet dig for ikke at være "fastlåst" til dette tidsskema. Næste dag forvirrede du hele problemstillingen ved at gentage at dit 16 måneders tidsskema var en vigtig del for "opnåelsen" af vore mål. Er det ikke forvirrende?

?: Vedrørende Iran har du kritiseret Bush for at undlade at afprøve alle muligheder herunder en "militær indsats." Under præsidentkandidat forløbet kritiserede du Senator Clinton for at have stemt for at kalde den Iranske Revolutionsgarde for en terror organisation. Men senere sagde du, at med Iran er alle militære muligheder i spil og du sagde også, at du betragter Revolutionsgarden som en en terror organisation. Er kendsgerningerne anderledes nu, eller er din politik anderledes?

?: Du har gjort dig til talsmand for en to stats løsning mellem israel og palæstinenserne, med Jerusalem som den udelte hovedstad i Israel. Næste dag skiftede du kurs og overlod sagen om Jerusslem til en forhandling mellem israelerne og palæstinenserne. Kan du være lidt mere tydelig?

Du sagde, du vil sætte dig sammen med ledere som Ahmadinejad fra Iran og Kim Il Jong fra Nordkoera, uden forhåndsbetingelser. Senere fremholdt du, at du kun ville holde sådanne samtaler hvis nogle betingelser først blev indfriet. Du har senere fastslået at sådanne samtaler kun ville finde sted, hvis du valgte at afholde dem. Endnu engang, venligst være lidt mere klar i mælet?

?: Du peger på Kennedy's topmøde med Khruschev i 1961 der blev holdt uden forhåndsbetingelser. Men Kennedy's udenrigsminister, Dean Rusk, rådgav imod mødet og Kennedy erklærede senere, at samtalerne var en katastrofe. Mange historikere siger, at Khruschev betragtede Kennedy som en 'knægt', en novice, hvilket bestyrkede Khruschev i at han kunne bygge Berlin Muren og opstille missler på Cuba. Er det så klogt at fremholde Kennedy/Khruschev mødet som en model?

?: Canadierne indvilligede i, her fornylig, at modtage 550 tons 'yellowcake'(kan benyttes til uranfremstilling) fra Irak. Associated Press benævnede det som den tilbageværende del af Saddam Hussein's 'kernvåbenprogram.' David Kay, 'våbenjageren' fandt ingen store depoter af masseødelæggelsesvåben, men fastholdt, at Saddam Hussein havde til hensigt, og også kapacitetet til at kunne genstarte sit kemiske og biologiske program når sanktionerne blev ophævet. Havde Præsident Bush derfor ret da han sagde at Saddam udgjorde en "alvorlig og snigende trussel"?

?: Før du kom i Senatet sagde du at du var imod denne kirg. Men senere sagde du at du forstod, hvordan og, hvorfor dine medsenatorer stemte for krigen, og at de var "medvidende" om de nationale sikkerhedsforhold som du ikke var i besiddelse af. Du har også sagt at stemmeafgivningen må have været "vanskelig." Dine modkandidater til nomineringen, Dodd, Biden, Edwards og Clinton - alle i Senatet på den tid - stemte for krigen. Hvordan kan du være så sikker på, at hvis du havde været i Senatet, at du så ville have stemt imod krigen?

?. Nogle hævder, at hvis USA ikke angriber Iran før det får atomvåben, så vil Israel. Tror du det er sandt? I givet fald hvad skal USA så gøre, især i betragtning af, at mange vil give USA skylden alligevel?

?: Når du nu siger at du har til hensigt at afslutte krigen i Irak siger du også den koster 10 milliarder$ om måneden. Men du vil, som John McCain, efterlade en "bevarende stryke." Kan du opgive størrelsen på den styrke og også give et overslag over omkostningerne?

?: Siden den øgede indsats (surge) er 15 af 18 målsætninger blevet nået. Sunnierne, der boykottede Parlamentet har nu sluttet sig til. Spørgeundersøgelser afslører, at irakerne er mere optimistiske om deres lands fremtid end amerikanerne er om vores. Ude i provinserne i Irak, bliver olieindtægterne fordelt og Iraks olie produktion er tilbage på samme niveau som før krigen. Men uden den øgede indsat ville forholdene i Irak da ikke have været væsentligt værre?

?: Du var imod Irak krigen og den øgede indsats. Hvis du havde fået din vilje ville al-Maliki og andre medlemmer af Iraks regering, som du har mødt, da ikke være i eksil, i fængsel eller døde?

?: New York Times journalisten John Burns anslår, at under Saddam Hussein - gennem krig og terror - døde op til en million Irakere. Er verden blevet bedre uden Saddam Hussein?

?: Vi er ikke blevet udsat for et angreb på amerikansk jord siden 11.09. I de sidste fem år er ingen større amerikansk interesse i hele verden blevet udsat for et terrorangreb. Skal præsident Bush have kredit for dette?

?: Anslåede udgifter for 11.09. og fremefter er mellem 600 - 1000 milliarder$. Er det ikke muligt, altså blot muligt, at Bush's tiltag - herunder styrkelsen af Homeland Security, Patriotic Act, den øgede overvågelse og især krigen i Irak - har forhindret endnu en 11.09.?

søndag den 17. august 2008

Den Guddommelige Velfærdsstat

Den Guddommelige Velfærdsstat

Mark D. Tooley

Islamic Society of North America tilsluttede sig fornylig National Council of Churches, Jim Wallis's Sojourners, to jødiske grupper, National Association of Evangelicals og Katolsk Velgørenhed for at formå Obama og MacCain til at holde taler i den bedste sendetid på konventerne om "den plage" som fattigdom er i Amerika.

"Når vi betragter vort land i dag kan vi se en, nation hvor millioner mangler de mest almindelige livsnødvendigheder," erklæres det i denne tværgående religiøse appel til Obama og McCain. "I disse alvorlige økonomiske tider er alt for mange amerikanere kun et skridt fra at gå konkurs, få problemer med helbredet og ende i fattigdom, hvis de mister deres arbejde." Som eksempel henvises til 37 millioner fattige i Amerika, og gennem deres "fælles troslæresætninger" opfordrer talsmændene, for denne interreligiøse gruppe, præsidentkandidaterne til at holde en tale på konventet, der kun skal "dreje sig om at komme med forslag til en altomfattende plan rettet mod fattigdom og for større muligheder i Amerika i det næste tiår."

Underskriverne på dette brev er næste udelukkende venstreorienterede grupper, som nu også omfatter National Association of Evangelicals, en tidligere konservativ organisation der nu mere lyder som et ekko af Jim Wallis gruppen og National Council of Churches. "Moderate" evangelikere der længe har været forlegne over den religiøse konservatisme og de tiltagende kulturelle forskelle og problemer bestræber sig på at komme med ideer der vil kunne få New York Times godkendelse. Fælles krig mod fattigdom og miljøaktivisme er to ting soleklare ting der vil kunne give hyldest eller i det mindste gunstig omtale fra den verdslige og kulturelle elite.

Den tværreligiøse opfordring til Obama og McCain er påpasselig med ikke kun at bede om omfattende udvidelser af statens velfærdsforanstaltninger og forøget regulering og indgreb der ellers har været karakteristisk for det Religøse Venstres "retfærdigheds" dagsorden i det meste at det sidste århundrede. Men næsten alle de medunderskrivende grupper har længe sat lighedstegn mellem velfærdsstaten og Guds Rige. Det er vanskeligt ikke at opfatte appellen som et forsøg på at justere de religiøse gruppers politiske holdninger ind efter det der karakteriser Demokraterne fremfor Republikanerne. For de religiøse venstrefløjsgrupper, der ikke er i stand til at blive enige om teologi eller moralnormer, er tilslutningen til et endnu et korstog, for 117. gang, mod fattigdom deres metode til at opnå religiøs enighed. I det man tror at blot man undlader at udtale sig specifikt om Gud så kan de få næsten enhver til at blive enige om at VelfærdsRiget skal blive endnu større. Den økumeniske Velfærdsstats alter har plads til enhver."

"Som trossamfund er vi fælles om en tradition for retfærdighed og medfølelse," meddelte den tværreligøse koalition. "Vi har en forpligtelse til at holde os selv og vore samfund ansvarlige for vor tros moralske standard. Vi taler sammen nu for at udtrykke vor bekymring for den plage, som den vedvarende fattigdom i Amerika er." Hvad er det for en flygtig "moralsk standard" der angiveligt gennemsyrer alle traditionerne hos disse trosretninger, Katolske, protestantiske, jødiske og islamiske? Man hævder det er grundlagt på et "bud om fælles ansvarlighed der byder os at vi lader noget tilbage på vore marker til de fattige, og tilskynder os. "Der skal ikke være nogen hos Jer der lider nød. 5. Mosebog 15:4."

Kristendommen, jødedommen og islam anbefaler alle at hjælpe den fattige. Men 5. Mosebog, er en lovbog for det oldgamle hebraiske teokrati og giver os ikke en detaljeret skemalagt vejledning der kan benyttes af de moderne politiske partier. Hvor er det dog interessant, at venstreorienterede religiøse grupper kan citere fra Det Gamle testamente med dens formodede rådgivning om velfærdsprogrammer og miljøreguleringer. Som kontrast bliver konservative religiøse grupper der citerer fra Skrifterne om moralske og politiske emner spottende kaldt være lurende teokrater.

Ifølge dette appellerende citat fra 5. Mosebog som "troens folk" henviser til, er det "umoralsk at ignorere vor nations mest sårbare befolkningsgrupper." Fra et mere utilitaristisk perspektiv "underminerer vedvarende fattigdom vort lands økonomiske styrke og fortsatte velstand." Disse 'troens folk' insisterer på, at religiøs velgørenhed ikke er tilstrækkeligt i bekæmpelsen af fattigdom. Derfor skal der være en "seriøs plan fra vore politiske lederes side for at reducere antallet af de der er i nød."

Tidligere republikansk Senats leder, Everett Dirksen, gik imod Lyndon Johnson's "Krig mod Fattigdom" kampagne ved forsigtigt humoristisk at hævde at den var imod Bibelens løfte om "I vil altid have de fattige hos Jer." En langt mere seriøs indvending fra et kristent og jødisk hold om Velfærdsstaten er, at at den i bund og grund er materialistisk og ofte utopisk. Kan fattigdom udryddes? Ja, fattigdom er jo et relativt begreb. De fleste fattige i dagens Amerika kan ikke betragtes som værende fattige i sammenligning med det meste af dagens verden, heller ikke med Amerika i tidligere århundreder. For det andet, et frit samfund tillader i en vis udstrækning mennesker at gå økonomisk fallit. Kun en politistat vil kunne sætte regler for individets økonomiske valg.

På 1. årsdagen for orkanen Katrina henviste denne tværreligiøse koalition, som man kunne forvente det, til de tragedier der fulgte med, "der midlertidigt afslørede fattigdommens greb, som er alt for almindeligt, i vort land." Det disse bekymrede religiøse talsmænd ikke nævnte er, at mange af ofrene for Katrina, var fastlåst i den kroniske fattigdom takket været årtiers velfærdsprogrammer indført af regeringen, der har medført at familier i alle Amerikas større byer er blevet afhængige af velfærdsprogrammer og af private filantropers godgørenhed. De religiøse talsmænd nævner dog deres "forpligtelse til at fordele velstanden og at give muligheder til alle," hvilket dog antyder en form for anerkendelse af det private initiativ. Men henviser deres brug af citatet "fordelt velstand" til ønsket om at skabe en ny velstand, eller skal den gamle velstand blot omfordeles med tvang i fællesskabet?

Naturligvis advarer den tværreligiøse koalition Obama og McCain om på deres stigende politiske mobiliseringsevne. "I ugerne op til valget vil den tværreligiøse koalition mobilisere vore netværk og begynde en national diskussion i kirkerne, synagogerne og i moskeerne - i værestederne og i folkekøkkenerne blandt vore hjælpearbejdere, og blandt alle troens folk over hele vor store nation."

Denne diskussion vil "opbygge den politiske og offentlige vilje til kampen mod fattigdom," påstår de.

De venstreorienterede religøse talsmænd, under indflydelse af 100 års forkyndelse af det sociale evangelium, vil altså teoretisk set føre en fælles kamp for regeringsledet tvungen kamp mod "fattigdom." Men de fleste af deres religiøse traditioner udtrykker Guds kærlighed rettet mod deciderede fattige, mens der betones at familiemæssig og frivillig velgørenhed skal rettes mod de der er i nød. Denne historiske holdning hos disse religioner overfor den fattige har forståeligvis langt mindre appel til den religiøse venstrefløj, der oftest er mere optaget af at få politisk indflydelse fremfor vise håndgribelig og praktisk medfølelse.

http://www.frontpagemag.com/Articles/Read.aspx?GUID=CB56F08E-C8FF-4FE2-A97E-C08E20666821