onsdag den 6. august 2008

Ægte kvindekamp!


Iranske kvinder erklærer krig mod Mullaherne.

I løbet af det 15. århundrede invaderede Osmannerne Iran og gjorde Mullaherne til medregenter for at have fuld kontrol over iranerne, og yderligere for at kunne undertrykke kvinder.
i 1888 tilsluttede de iranske kvinder sig revolutionsstyrkerne for at kæmpe for et mere moderne, forfatningsgrundfæstet monarki, og en opsplitning i religion og stat. Ifølge historikerne lå der, sammen med de døde revolutionære på slagmarkerne, lig af kvinder der tappert kæmpede skulder ved skulder med mændene. Forfatningsrevolutionen lykkedes i 1906, men i deres forhandlinger, med det plutokratiske Mullahstyre, lod revolutionsrådet familielovene fortsat være under den gejstligt kontrollerede Sharia lov. Irans kvinder blev snydt, men deres krig mod mullaherne var kun lige begyndt. I 1907 med oprettelsen af den verdensomspændende undergrunds organisation "The Secret Society of the Ladies", blev der erklæret krig mod de gejstlige; man ville ikke indstille kampen før der var opnået ligerettigheder.
De iranske kvinder fik denne ligeretsstilling og havde kæmpet en heroisk kamp for endnu en gang af være partnere på samme niveau som mændene....men det varede ikke længe. I 1971 havde de iranske kvinder samme muligheder for at styre landets anliggender som mændene. Selvom Khomeini i et interview meddelte the Guardian og andre medier, at kvindernes ligeretsstillig ikke ville blive forandret under hans islamiske regering, var en af hans første handlinger at pille de bestanddele ud af lovene, der garanterede kvindernes retsstilling, og at genindføre Sharia lovene.
Siden oprettelsen af den islamiske regering i 1979 i Iran har kvinder kun halvt samme værd som mænd. De kan ikke få forældremyndigheden over deres børn. De har ikke noget frit valg af klædedragt, hvor de vil bo, hvornår de kan forlade hjemmet, arbejde, uddannnelse og rejsemuligheder uden med tilladelse fra deres mand. Pigerne arver kun det halve af hvad drengene får og så videre.
Den statsejede presse rapporterer at i Teheran er 120 kvinder blevet hængt offentligt i de 5 første måneder i det iranske år; at selvmord blandt Irans kvinder er den højeste i verdenshistorien.
Den unge generation af iranske kvinder har igen erklæret krig mod mullaherne i Iran, men denne gang er regeringsmagten imod dem. Det islamiske styres paramilitære styrker gør det umuligt for kvinderne at protestere mod de umnenneskelige love. Der er razziaer i private hjem og arrestationer af kvindelige aktivister fra tidlig morgen. Zahra Kazemi, en pressefotograf, var en af de mange kvinder der blev slået, tortureret og derpå dræbt under tortur i Teheran's Evin Fængsel, altsammen fordi hun tog billeder af de politiske fangers familier, der var forsamlet foran fængslet i sympati med deres kære. Seksten årige Atefeh Rajabi blev hængt offentligt fordi hun falskeligt anklagede en mullah for at have "forbindelser" med en mand. Disse tilfælde er kun en brøkdel af kvindernes tunge åg i Iran.
En gruppe kvinder forsøgte sig med et politisk parti. De har nu været i nummer 209 - isolations afdelingen - i det frygtede Evin fængsel i de sidste ni måneder.
Sidste år forsøgte en anden gruppe kvinder at indsamle en million underskrifter mod de uretfærdige love påtvunget af Mullaherne. Hundreder af kvinder tilsluttede sig forsøget ved på mindre en 48 timer at indsamle underskrifter, men de blev arresteret, gennmbanket og fængslet. Et år senere den 12. juni 2008 blev yderligere ni kvinder arresteret blandt den forsamling, der stod foran rådhuset som en påmindelse om arrestationerne sidste år.
FamilySecurityMatters.org Contributing Editors Manda Zand-Ervin and Banafsheh Zand-Bonazzi, mother and daughter, are Iranian activists and president and co-founder of Alliance of Iranian Women. http://www.familysecuritymatters.org/publications/id.595/pub_detail.asp

Se ogå denne artikel på synopsis: Iranske handlende mod 'ærbarhedspolitiet'
Og denne rystende artikel: Kvinder i Islam

2 kommentarer:

  1. Hvor i alverden er Amnesty International???

    AN

    SvarSlet
  2. Netop hvor er alle kvindefrigørelsesbevægelserne? Hvor er FN, hvor er menneskerettighedsapostlene, hvor er alle de selvretfærdige henne, alle de åh så forstående, alle appeaserne, Elsebeth Gerner Nielsen typerne? En artikel der stadig ryster mig har jeg nu lagt som et ekstra link. Læs den hvis I tør. Kvinder tag Jer sammen og vis Jeres foragt for dette religiøse kvindesyn i stedet for at være tavse.

    SvarSlet