tirsdag den 16. september 2008

Nato kaput???

FARVEL NATO



Victor Davis Hanson


Da jeg voksede op i 1960'erne havde vi en frugthave med majestætiske Santa Rosa blommetræer i min families have. Træerne var 40 år gamle og var blevet mere end 10 meter høje. Min bedstefar huskede altid med stolthed, hvordan høsten af de enorme mængder af store søde blommer havde hjulpet ham til at overleve den store Depression og faldet i landbrugspriserne efter krigen.

Men nu her i 1960'erne var de tårnhøje statelige træer blevet en del af en park snarere end en profitabel frugthave. De aldrende grene var vokset for højt op til at det var muligt at plukke frugten, der også var blevet for lille og alt for få til at der var økonomi i det. Alligevel nænnede min bedstefar ikke at fælde de uproduktive gamle frugttræer, der samtidig betød han mistede penge.

NATO er ligesom denne ærværdige Santa Rosa frugthave. Vi husker alle hvordan NATO engang reddede Vesteuropa fra at falde i kløerne på den globale kommunisme. Successen førte til nutidens EU. Sovjetunionen blev holdt stangen. Amerikanerne var engagerede mens efterkrigstidens store Tyskland var optaget af fredelige sysler. Et genopbygget Europa var resultatet, sikker nok til at det kunne få større velstand samtidig med at det selvtilfreds skar ned på forsvarsudgifterne og dog udvidede interesseområderne.

Efter Den Kolde krig var vundet blev NATO's raison d'etre meget mere problematisk - selvom det i teorien nu omfattede hele grænsen mod det gamle Sovjetunionen. Hvad skulle nu retfærdiggøre alliancens eksistensberettigelse i dette transatlantiske kollektiv uden kampen mod Sovjets ondskab?

Vi kunne betragte NATO's handlingslammelse med Europas manglede initiativ ved Serbiens etniske udrensning i 1990'erne. Da NATO endelig handlede med det formål at fjerne Slobodan Milosevic i 1999 viste det sig at den meget kritiserede intervention næsten udelukkende var en luftkrigskampagne ført af Amerika.

Artikel 5 i NATO's charter kræver af dets medlemmer, at de skal hjælpe enhver medlemsnation der er under angreb. Da det blev aktuelt efter 11.09.2001 for første gang skulle NATO ikke risikere noget udover at sende, som en gestus, overvågnings fly til Amerika, fremfor at bekæmpe de islamiske terrorister.

Australien, et ikke NATO medlem, gør meget mere i kampen mod Taliban end Tyskland eller Spanien. Mange Vesteuropæiske lande har nationale retningslinjer der skal forhindre angrebsinitiativer mod Taliban og andre afghanske oprørere, derved ses der bort fra NATO's militære doktrin.

Hvis Canada, England, (Danmark, synopsis kommentar) og USA trækker sig tilbage fra Afghanistan da ville den samlede NATO styrke kollapse på ganske få timer.


Fjenden i Afghanistan ved dette. Det smarte og ondskabsfulde Taliban har netop rettet et angreb mod en fransk deling. Det regnede med at tabet af 10 franske soldater ville have en mere demoraliserende virkning på den franske offentlighed end tabstallet ved Verdun i 1916 medførte. Frankrig mistede her næsten en halv million døde og sårede i deres heroiske kamp mod den tyske fremrykning. Men for 90 år siden fortsatte Frankrig med at kæmpe for at vinde krigen. Nu skal det franske Parlament måske mødes for alligevel at diskutere en tilbagetrækning.

Det nævnes ofte, at hvis Georgien havde været NATO medlem da ville Rusland ikke have angrebet landet. Sandheden er meget værre.


Selvom Georgien havde været med i NATO da ville ingen europæiske styrker have været villige til at dø for Tblisi. Husk på furoren i 2003 da nogle NATO lande - der var vrede på USA - forsøgte at forhindre støtte til medlemslandet Tyrkiet, hvis Saddam's Irak havde ført gengældelsesangreb mod Ankara på grund af USA's invasion med det formål at fjerne Saddam.

Den stivnede Alliance, med de bedste hensiger, bliver ved med at give løfter til de nye medlemmer, som er svagere, fattigere og i større fare på grund af deres beliggenhed, men de gamle selvtilfredse lande der oprettede alliancen er ikke villige til at indfri disse løfter.

I løbet af de to sidste årtier har hensynet til sikkerheden i et rigt Vesteuropa givet næring til en kontinental læresætning om sekularisme, socialisme og antiamerikanisme, der også omfatter den løgn, at FN har bevaret freden mens Amerika har sat freden på spil. Men hvis et afmilitariseret kontinent regnede med fortsat støtte på USA's bekostning er det selvmorderisk at håne sin beskytter.

Hvis NATO opløses vil Europa i det mindste komme til at opleve et realitetschok. Det skal måske endda lære igen at investere i sit eget forsvar. Europæernes forbindelse med Amerika ville i så fald være mere ægte, og USA kunne stadig skabe individuelle bånd med lande der virkelig ønsker at være ægte samarbejdspartnere og ikke karikaturer på allierede.

Hvad så med den smukke Santa Rosa frugthave? Da den endelig blev fældet, rødderne gravet op og skåret op til brænde græd vi næsten alle sammen - men min bedstefar fik plantet nye arter af blommetræer i stedet for det næste forår.





http://www.frontpagemag.com/Articles/Read.aspx?GUID=7503BA6E-CEF7-4E98-A23E-0E1E63303335
Victor Davis Hanson is a military historian at Stanford University's Hoover Institution and the author of "A War Like No Other" (Random House).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar