'Demokrater' er det nu rigtigt?

Hvorfor kalder vi dem egentlig 'Demokrater'?

Lance Fairchok

Vi vidste det, selv om Demokraternes talsmænd benægtede det. Bekymrede for, at de negative bibetydninger ville anfægte deres valgbarhed og med øjnene fast rettet mod de lunefulde meningsmålinger opfandt de nye ord for den gamle ideologi, ord som progressivisme og fælleskabsfølelse. Nu ser det ud til, at camouflagen ikke længere er nødvendig. Maskerne er faldet. De går nu helt åbenlyst ind for nationalisering af private virksomheder, indførelse af velfærdskrav for alle og forøgede skatter for at finansiere dem. Hvorfor dog bekymre sig om socialistiske etiketter? Vælgerkorpset er selvtilfreds, velstand har sløvet vore sanser og venstrefløjen har arbejdet dygtigt i mange år for at underminere vor nationale stolthed og afklæde os vor selvopfattelse.

"Det amerikanske folk vil aldrig med overlæg indføre socialismen. Men under mærkatet "liberalisme" vil det indføre enhver del af det socialistiske program indtil en dag Amerika vil være en socialistisk nation, uden rigtig at vide hvordan det skete." Norman Thomas, U.S: Socialist Party, præsidentkandidat, 1940, 1944 og 1948.

Otte år inde i det 21. århundrede er hr. Thomas's forudsigelse ved at komme skræmmende nær sin opfyldelse; Præsidentvalget i 2008 kan meget vel vise sige at give værdi til hans "liberalisme" og den medfølgende Trojanske hest indeholdende Socialismen.

Efter årtiers langsom, dog vedholdende tilpasning til socialismen i vore skoler, i vore medier og i regeringens politik, er amerikanerne blinde for dens nedbrydning af vor velstand, af vore individuelle friheder og af vor nationale identitet.

Politiske kandidater og lovgivere fremfører åbenlyst socialistiske politikker uden den mindste betænksomhed eller vægtige indvendinger, så succesfyldt har Marx og Lenin's filosofier gennemsyret den nationale sjæl.

Huset's Demokrater, har med meget høje råb kastet konsekvenserne af deres energipolitik fra sig og truer med at nationalisere amerikanske olieselskaber. Man vil efterligne marxisten Hugo Chavez, deres svar på energikrisen er, at sløjfe det frie marked.

"Burde det amerikanske folk eje deres egen raffinaderier? Hvorfor ikke. Faktisk så synes jeg det er en god ide. Derved ville vi kunne kontrollere mængden af raffinerede produkter langt mere effektivt end det som kommer ud på markedet..." Maurice Hinchey (Demokrat fra New York) på pressekonference 18. juni med den Demokratiske ledelse.

Medlem af Repræsentanternes Hus, Hinchey er medlem af Interior Appropriations Subcommittee and the Natural Ressources Committee, komiteer med enorm indflydelse på energispørgsmål. Han forsatte, da han stod ved siden af Huset's Demokratisk Valgformand, Rahm Emanuel (Demokrat Illinois):

"Så, hvis der menes noget med det som nogle af vore Republikanere siger her i Huset og andre steder, om at forbedre og udbygge antallet af raffinaderier, da burde de måske være villige til lade disse raffinaderier være ejet af offentligheden, ejet af befolkningen i USA, således at befolkningen i USA kan beslutte, hvor meget der skal raffineres og sendes ud på markedet." "For mig lyder det som en rigtig god ide."

Medlem af Repræsentanternes Hus, Maxine Walter (Demokrat-Californien) en gang regnet som en af Kongressens mest venstreorienterede lod øjensynligt det Demokratiske Parti glide udenom ved en offentlig høring sammen med olieselskabernes direktører her i denne måned:

"Denne liberalisering vil handle om at socialisere, uh, uh...ville handle om ....i hovedtrækkene at overtage og lade regeringen drive jeres selskaber."

At overveje konsekvenserne af deres handlinger fremfor politikkens gennemførlighed er ikke en evne Demokraterne dyrker. Deres stadige, gennem årtier, nej til at støtte udvindingen af hjemlige oliereserver har efterladt os som tiggere på verdensmarkedet, underlagt teokratiske tyranniers,og Marxistiske forbryderes forgodtbefindende.

Kendsgerningen er uundgåelig, Republikanerne stemte for at udvikle de hjemlige ressourcer, Demokraterne stemte imod, med stor margin. Det Demokratiske Partis ledere kaster nu feberagtigt skylden fra sig og udvikler offentlige afledningsmanøvrer, idet de hævder deres bemærkninger er taget ud af en sammenhæng, og som altid, regner man med at vælgernes lunefulde korttidshukommelse vil fjerne fokus fra emnet.

Vore Demokrat-Socialister støtter uden undtagelse politik der ender dårligt. Biobrændsel har fjernet vigtige fødevareoverskud fra markederne, derved fået fødevarepriserne over hele verden til at stige. Energi og vand, der er nødvendig for at producere fødevarer er at sammenligne med brændstof. Dette er et eksempel på en løsning der er langt værre end problemet.

Deres anti-Irak krigshysteri er en fiasko; demokratiet i Irak går stadig fremad stik mod alle deres forudsigelser, en bemærkelsesværdig udvikling. Beskyldningerne mod regeringen for dårlig ledelse i krigen mod terror, i diplomatiet, ja på et dusin andre områder, har vist sig uden substans.

Selv den Globale Opvarmning har vist sig om ikke at være en and, så dog en vild overdrivelse der mere har med ideologi og penge at gøre end videnskab. Temperatuerne er faldende, CO2 udslippet, har tilsyneladende ikke effekt på vejret, og solen er på vej ind i en naturlig hvilefase, hvilket igen vil medføre årtier med koldere vejr. Endnu en ubkvem "sandhed" falder til jorden.

Dog bliver der født nye 'sandheder' hele tiden. Amerikas socialister er altid foranderlige, skifter mening og tilpasser sig de politiske forandringers omskiftelser. De er kløgtige til at opfinde nye sager og overbevise det amerikanske folk om, at det ikke er deres skyld.

De tillader aldrig at de bliver hængt op på noget; de erkender aldrig nogen skyld.

Vore Forfatningsfædre skabte et samfund der forstod at motivere borgerne på bedste måde: et ønske om et bedre liv for sig selv og deres familier. De udviklede et samfund der accepterede realiteterne i de menneskelige forhold, og tillod at konkurrenceånden og ambitioner kunne indfries med overskud og balance i et bemærkelsesværdigt modstandsdygtigt system. Det er et samfund der fremmer foretagsomhed og velstand og det har været til overmål succesfuldt. Det ønsker Socialisterne at forandre.

Socialismen får vitaliteten i en nation til at forbløde; den udvander den nationale viljestyrke og luller borgerskabet ind i en sløv tilstand, der gør det dårligt egnet til at overleve. Eksistensielle trusler bliver ignoreret når socialprogrammer og tilskudsordninger forbruger stadig større dele af nationalbudgettet.

Kommunismens, Socialismens utroligt ondartede tendens har været en så iøjnefaldende fiasko at det er svært at fatte, hvorledes nogen stadig kan forføres af de falske løfter. Alligevel ser vi Marxistiske autokrater som en Hugo Chavez og Daniel Ortega blive idoliseret med den samme barnagtige naivitet der gjorde Pol Pot og Fidel Castro, spiselig for den venstreorienterede elite i Vesten.

Som det altid er tilfældet når deres uundgåelige tilbageslag chokerer og gør deres vestlige tilhængere forlegne, da forsvinder de hurtigt fra aviserne og TV-skærmene, bortfiltreret af en ideologi der bortvisker ubehagelige sandheder ved at lade som om de ikke er der.

Vores villighed til at foretrække den nemme vej til luksus og kortsigtede fortjenester fremfor en større og længerevarende velstand har ført, til det vi er blevet til. De fleste amerikanere forventer stadig at skulle arbejde for det de ejer. Vi er stolte over vort arbejde. Vi forventer at vore medborgere har samme indstilling. Vi er gavmilde med vor medfølelse, netop fordi den er frivillig. Vi bliver tøjlet af undertrykkende regeringsreguleringer. Vi ved at utopia blot er et fata morgana, og heldigvis, i hvert fald her for øjeblikket, kan et betydeligt antal af os stadig udpege en forfører, en charlatan.

Det Amerikanske Socialist Parti er på skuepladsen iført Demokraternes forklædning. Socialist kontrol med Præsidentembedet og Kongressen ville bringe Amerika ned på knæ som aldrig set før. Det, som var noget man ikke kunne forestille sig for fem år siden, kan nu vise sig at blive en skrækindjagende virkelighed med Obama, Pelosi, Boxer og Reid. Demokraternes visioner om socialisme vil være en katastrofe.

Hvis du synes benzinprisen er dyr nu da vent blot til socialisterne i Kongressen får lov til at styre olieverdenen.

"Fortiden viser helt entydigt, at når et folks frihed forsvinder, da sker det ikke med et slag, men på en stille måde under dække at, at der sørges for dig. Det er den frygtelige fare ved den nuværende tendens mod centralisme. Hvis friheden ikke har følgeskab med kraften til at gøre modstand og til at nægte tjenesteydelser fremfor at opgive, det som er uhåndgribeligt, men risikabelt da vil den ikke længere findes." Richard Weaver, 1962

http://www.americanthinker.com/2008/06/why_do_we_call_them_democrats.html