Er republikanere racister?

Hvem mon er en Onkel Tom?

En lang, lang artikel, men bliv ikke skræmt den er spændende som en kriminalhistorie

Bruce Walker

Alt imens Demokraternes valgkamp er i fuld gang og også er ved at dreje sig om racespørgsmålet, kan det være en hjælp at undersøge og lære noget om oprindelsen til nogle af de uhyggelige raceproblemstillinger, der er blevet en del af det amerikanske politiske liv. Udtrykket "Onkel Tom" er blevet brugt i udstrakt grad i løbet af borgerrettighedskampens reformårti til at beskrive en sort, der blot gjorde som den hvide ønskede. Hvorfra stammer udtrykket?

Selvfølgelig stammer udtrykket fra litteraturen, fra Harriet Beecher Stowe's 'Onkel Toms Hytte', den gribende roman, der helt klart var imod slaveriet og som udkom umiddelbart før Borgerkrigen, Civil War. Det nedsættende udtryk stammer fra Rekonstruktionens årti. Da Union Army var i Sydstaterne havde de sorte ret til at deltage i såvel statslige som føderale valg. Imidlertid kunne de ikke gøre det alene. De hvide Republikaneres støtte var nødvendig.

Der er blevet skrevet meget om de rædselsfulde forhold under Rekonstruktionen, om sorte analfabeter som blev valgt som lovgivere, og om behovet for at få flere Union tropper tilstede for at sikre fred. Uheldigvis er den beretning i det store og hele ikke rigtig. De sorte som ikke kunne læse var sorte som var analfabeter, fordi slaveejerne havde gjort det kriminelt at undervise sorte i at læse. Mange af de sorte ledere i Syden kom fra Nord og havde glimrende universitets uddannelser. Nogle af disse havde den samme udstråling som Frederik Douglass, og de fleste af dem ønskede blot at leve i fred og ro og opnå en retfærdig forandring fra slaveriet til frihed.

Frederick Douglass

Det Republikanske Parti og de sorte

Alt for ofte bliver det Republikanske Partis indstilling til sorte i det 19.'ende århundrede beskrevet som enten Abraham Lincoln's eller Ulysses S. Grant's. Lincoln udtrykte de meget berømte ord under Lincoln-Douglas Debatterne i 1858 at, hvis han kunne frelse Unionen uden at frigive slaverne, da ville han gøre det; han talte også imod blandede ægteskaber. På grund af hans ry som den Store Frigører, formodes det ofte at Lincoln derved også udtrykte Republikanernes holdning til de sorte. Hverken Lincoln eller Grant var stærke tilhængere af slaveriets ophør, skønt Grant udførte en stor indsats for at dæmme for den første fremkomst af terrorisme fra Ku Klux Klan.

Lincoln, sagføreren fra grænselandet i Illionois, blev ikke nomineret på grund af hans tydelige modstand mod slaveri, men snarere fordi han virkelig havde en chance for at vinde valget. Han forstod immigranterne i Missouri, Illinois, Indiana, Ohio og Kentucky der ikke bekymrede sig om slaveriet, men derimod havde interessere i en person, der kunne sætte sig ind i deres problemer og som talte så de kunne forstå det. Lincoln vandt valget, og han vandt det fordi Ohio, Indiana og Illinois støttede ham - stater som en kandidat som behandlede spørgsmålet om slaveriets ophør med tilpas følsomhed kunne vinde - hvilket sammen med New York, Pennsylvania og Massachusetts ville afgøre det endelige valg.

Hvor meget ude af harmoni var Lincoln så med resten af Det Republikanske Parti? Hans hovedmodstander ved 1860 valget var Samuel Chase og William Seward. Chase som efterfølgende blev Secretary of State under Lincoln havde påbegyndt sin modstand mod slaveriet lang tid før Lincoln, og som sagfører havde han forsvaret slaver som var løbet bort, og fik derved tilnavnet "Generalsagfører for Bortløbne Slaver." Da han blev udnævnt som øverste leder af Højesteretten blev en af hans første officielle handlinger at tillade den sorte sagfører John Rock, som den første sorte, at føre sager ved Højesteret.

Samuel Chase

William Seward, Lincoln's Secretary of State, var ligeledes en ubøjelig modstander af slaveri lang tid før Lincoln. Overvej hans tale til juryen da han forsvarede to sorte mænd anklaget for mord i 1846 - fjorten år før det Republikanske Konvent nominerede Lincoln:

William Seward

"Farven på fangens hud, og hans ansigtstræk er ikke afhængig af den åndelige udødelige tanke som ligger bagved. Til trods for menneskelig stolthed er han dog alligevel din broder, og min, i såvel farve som udseende accepteret og godkendt af hans Fader, og af din, og min,og vi har en fælles storslået arv - billedet af vor Skaber. Betragt ham således som værende et menneske."

Thaddeus Stevens, den indflydelsesrige Republikanske kongresmand som stod bag loven om Rekonstruktion og forræderianklagen mod Demokraten Andrew Johnson bliver ofte portrætteret som en ondskabsfuld modbydelig person. En dag vil historien blive ham mildere stemt. Da staten Pennsylvania's Forfatning blev omskrevet i 1838, i hvilken de sorte ikke ville få lov til at stemme, da var Stevens det eneste medlem af den lovgivende forsamling der nægtede at skrive under. Han kæmpede for de sorte uophørligt hele sit liv, og ved sin død blev han begravet på en kirkegård kun for sorte, med denne indskrift på gravstenen: "Jeg har valgt dette for i min død at illustrere de principper jeg har gjort mig til talsmand for hele mit liv. Menneskets ligestilling foran sin Skaber."

Thaddeus Stevens

Alle de republikanske præsidenter valgt i det 19.ende århundrede efter Grant havde kæmpet i Borgerkrigen var alle forkæmpere for fuld ligeret for de sorte. Rutherford B. Hayes, som Guvernør i Ohio, kæmpede succesfyldt for at de sorte fik ret til at stemme ved valg i staten. Han fik en periode som Præsident og resten af sit liv viede han til at hjælpe fattige unge sorte i Syden.

Præsident Rutherford B. Hayes

James Garfield, var general under Civil War og blev valgt efter Hayes. Da spørgsmålet om at bevæbne sorte var brandvarmt sagde han: "Fra mit inderste hjerte vil jeg ikke lægge den mindste hindring i vejen for vore sorte Amerikanere, dersom de vælger at kæmpe for det som altid har været deres ret." Den 4. marts 1891 sagde Garfield: "Ophøjelsen af negeren fra slaveri til fulde borgerrettigheder er den vigtigste politiske forandring vi har erfaret siden Forfatningen i 1787."

James Garfield

James Blaine, den Republikanske Speaker i Huset og kandidat til præsident, dog uden succes, ikke alene støttede frigivelse, men talte åbent for "lighed og frihed" for sorte og han fordømte fratagelsen af stemmeret for de sorte. Blaine, skrev næsten egenhændigt den 14. Amendment, som garanterer lighed for alle under loven såvel som lige behandling under loven.

James Blaine

Benjamin Harrison den næste Republikanske Præsident sagde da han var senator: "Den sorte race er i Syden blevet udsat for nedværdigende behandling, grusomheder, voldstilfælde og undertrykkelse som ikke finder sin lige i civilisationens historie." Uanset om det måske er en overdrivelse viser Harrison's kommentarer, hvor ihærdigt Republikanerne følte og kæmpede for såvel politiske som sociale rettigheder for de sorte i Syden.

Præsident Benjamin Harrison

Den sidste Republikanske Præsident i det 19.ende århundrede var William McKinley. Som guvernør for Ohio, støttede han, før han blev præsident, de sortes borgerrettigheder i Ohio; han bekæmpede lynchninger af sorte; han udnævnte sorte til embeder i staten. Hver eneste Republikanske præsident - undtagen Lincoln og Grant - og hver eneste betydende Republikansk leder var forkæmpere for langt mere, end blot frigivelse for slaveri for de sorte. Det betød dog ikke, at det Republikanske Parti fik stemmer - det er blevet anslået at det har kostet Rpublikanerne mindst een million stemmer ved hvert af de nationale valg - men det Republikanske Parti er ikke grundlagt for at vinde stemmer, men for at stå fast på moralske principper.

Præsident William McKinley

De sorte og Republikanerne i Syden

Ved at samarbejde blev det muligt for hvide og sorte Republikanere, at få valgt 14 sorte medlemmer til Repræsentanternes Hus under Rekonstruktionen og dertil kommer to sorte senatorer. Et betydeligt antal sorte Republikanere blev ligeledes valgt til statsembeder.

Mens sorte og hvide Republikanere konkurrerede med hvide Demokrater i Syden om politisk indflydelse foranledigede Lincoln's død en lignende konflikt i Washington. Andrew Johnson, Lincoln's vicepræsident, var Demokrat og støttede slaveriet. I 1860 valgkampen havde Johnson støttet den racistiske Demokratiske kandidat Breckenbridge, fra det mørke Syden.

Ligså snart Johnson overtog embedet kom han i konflikt med sit Republikanske kabinet som var imod slaveri. Demokraten Johnson talte for "nødvendigheden af den hvide mands regering" og han sagde til guvernør Fletcher fra Missouri: "Dette land er for hvide, og i Guds navn, så længe jeg er Præsident, skal det være ledet af hvide. Enhver må, og vil indrømme at den hvide race er den sorte overlegen."

Mens Demokrater i Syden og i Washington kæmpede for at holde de sorte nede, samtidig med at Republikanerne kæmpede for at føre de sorte frem mod lighed begyndte Ku Klux Klan at udøver terror mod Republikanerne, som et middel til at forandre det politiske dødvande. En føderal storjury i North Carolina i 1871, fastslog at : "Klanens handlinger foregår om natten, er hovedsageligt rettet mod medlemmer af det Republikanske Parti, med advarslen om, at de skal forlade landet, ved piskeslag og ved mord."

KKK's symbolik, som udtrykt af Andrew Johnson

Hvide såvel som sorte blev ofre for Klanens vold og terror, men det var kun de hvide Republikanere som blev terroriseret i dette tidsrum, og i vid udstrækning kun sorte Republikanere blev terroriseret fremfor sorte som var Demokrater. Hvorfor var Klanen, det Demokratiske Partis's terrormiddel, så forhippet på at udrydde det Republikanske Parti i det mørke Syden.

I modsætning til hvad mange tror, havde Syden et meget markant to parti system i årene der fulgte efter Civil War. Demokrater og Republikanere havde omtrent lighed i den politiske magtbalance. Jeg har studeret valg til kongressen fra Syden i denne tid: valgene blev ofte vundet med meget snævre margins. Så længe sorte og hvide Republikanere stod sammen, kunne Demokraterne aldrig etablere den eet parti stat som var nødvendigt for at vedtage Jim Crow lovene, og yderligere nedgøre de sorte.

Onkel Toms fremkomst.

Det politiske dødvande i Washington betød at når Republikanerne i Kongressen foreslog love til ligestilling for de sorte, f.eks. Lodge Federal Election Loven, da blev de enten blokeret af Demokraterne i Senatet, eller erklæret som værende imod forfatningen af Højesteret, f.eks. i US mod Cruikshank og i US mod Reese.

Men der var en metode til at fratage de sorte stemmeretten: Forvandle Syden til et område , hvor kun det Demokratiske Parti havde den politiske magt. Det er derfor at Ku Klux Klan var så opsat på at udrydde det Republikanske Parti. Sorte kunne have alle de rettigheder i teorien som Washington og Republikanerne kunne forestille sig at give dem, men hvis Syden blev et eetpartiområde, og det eene parti var Demokraterne, var det ligegyldigt.

Politiske partier var private sammenslutninger og kunne opstille deres egne regler. Sorte blev budt velkommen i det Demokratiske Parti, men de fik ikke tilladelse til at deltage i kaukuses og valgproceduren. Så Klanens hovedformål var, få en Demokrat nomineret som præsidentkandidat og selvfølgelig valgt for at de sortes ret til at stemme kunne fratages.

Og det virkede. Der var et udpræget to parti system i Syden i 1876, men i 1896 blev næsten ingen Republikanere valgt til nogle embeder i staten eller føderalt. Hvorfor mon? De hvide Republikanere rejste fra Syden og de sorte tilsluttede sig det Demokratiske Parti. Mange sorte mænd, med støtte af stærke sorte kvinder som ikke måtte stemme men kunne tale deres sag, modstod så længe de orkede, men da sygebehandling for dem og deres familier og at handle i forretninger blev dem nægtet, gav de efter. Sorte kvinder kaldte de mænd, som forlod det Republikanske Parti og blev Demokrater, - denne overgang blev kendt som "At krydse Jordan" - for "Onkel Tom."

Vil vi nogensinde komme til det tidspunkt da Dixiekrater som Bill Clinton vil ophøre med at mene Demokraterne ejer de sortes stemmer? Måske vil det ske, hvis nok mennesker kender sandheden om historien om Onkel Tom. Måske da vil Demokraterne mister deres styrke hos sorte amerikanerne og de sorte vil begynde at indse at det parti, der blev grundlagt for at gøre dem frie, Republikanerne, er deres sande ven.

http://www.americanthinker.com/2008/04/post_11.html