Knold og tot og Politik

Knold og Tot, hul i hovedet!

Burt Prelutsky

Timing er, som man siger, af altafgørende betydning og det ikke kun for baseballspillere der forsøger at ramme en hård bold, der kommer imod dem med 140 km. i timen. For eksempel, hvis Hitler var kommet frem her 70 år efter, da tvivler jeg ikke på, at han ville have succes med at erobre hele Europa. Man behøver kun at lægge mærke til, hvor nær ved målet han var og det på trods af alle de nationer, og USA, som var stillet op imod ham. I dag har Europa ingen rygrad og jeg tvivler på, i kølvandet på Irak at amerikanerne ville kunne mønstre den kollektive vilje, der kræves for at gå op imod nazismen. Her skal bemærkes, at da vi gik i krig mod aksemagterne blev FDR aldrig spurgt om han havde en anden strategi for at undgå krigen.

Det er sandt, at selvom vore præsidenter skal beskæftige sig med en hel del emner udover krig, så er national sikkerhed og krig dog øverst på listen. Er der nogen der kan forestille sig Barack Obama, født til at være en venstreorienteret socialarbejder, som øverstkommanderende? At bevare Amerika i sikkerhed er bare ikke på Obama prioritetsliste.

Det har han gjort klart gennem adskillige af sine udtalelser. For eksempel påstod han, at John F. Kennedy fik Nikita Khrushchev til at trække de russiske raketmissiler væk fra Cuba fordi han satte sig ned og talte fornuft med ham. Obama tror åbenbart at han kan forvandle onde diktatorer til fredelige lam blot ved sin udstråling og personlighed. Det ser ud til at virke på Hugo Chavez, Robert Mugabe, Kim Jong Il og Mahmoud Ahmadinejad, med Oprah Winfrey og flere. Om han er muslim eller ikke er muslim, så ser det dog i det mindste ud til, at han ikke tager Iran alvorligt. Han har trods alt påpeget at Iran bruger langt mindre på militæret end vi gør. Mon ikke han glemte at vi den 11.09. mistede 3000 liv for det nogle få flybilletter kostede, sammen med en lille kuffert med hobbyknive.

Ærlig talt, det jeg synes er mere skræmmende, end at Iran får deres beskidte fingre i en atombombe, er den kendsgerning, at millionsvis af mine amerikanske medborgere er så ivrige efter at vælge denne halvhjerne til november. Som en eller anden engang bemærkede, succes forandrer ikke folk, den afslører dem.

Nu kunne det jo være du tænkte, at jeg var endnu en højrefløjshøg, men lad mig forsikre dig om, at jeg heller ikke er særlig forelsket i de fleste republikanske politikere.Fra 2000-2006 mens GOP (Grand Old Party, Republikanerne) kontrollerede Kongressen holdt jeg øje med disse særlinge der spildte seks år i forsøget på at komme overens med Demokraterne. Det de havde behov for var en piskesvingende Newt Gingrich, det de havde var den slappe Dennis Hastert, med en sytråd.

Den største udfording jeg har med republikanerne i Washington er at afgøre med mig selv, om deres tåbelighed kan måle sig med deres fejhed eller om det er omvendt. Om mandagen er de bekymrede for, om de fornærmer de homoseksuelle. Om tirsdagen er de skrækslagne for at fornærme sorte. Onsdag er de stive af skræk for at vedtage love mod illegal indvandring. Torsdag er de gået i seng med luft i maven. Det mest kugleskøre er at kun få af de omtalte grupper egentlig vil stemme på dem alligevel. Men selvfølgelig, hvis de nu turde sige deres sande mening om ægteskaber mellem samme køn, om effektive tiltag mod skatteunderstøttede ydelser til Hispanic slyngler, da ville de blive tugtet af New York Times og Washington Post, og det er ganske enkelt for skræmmende for dem.

Det seneste eksempel på Republikansk fjolleri er noget der kaldes First Tee. (Golfudtryk) Justitsministeriet overvåger Office of Juvenile Justice and Delinquency, en eller anden forbunds foranstaltning jeg aldrig har hørt om. Her fornylig besluttede disse bureaukrater at give 500000$ til World Golf Foundation for at hjælpe unge byboere i at blive interesseret i, ja, at tænke sig, golfspillet.

Bill Clinton havde sit program om basketball om natten, hvilket gav den indre bys teenagere en regeringsstøttet grund til at undgå at lave deres lektier, men i det mindste havde disse unge kun brug for en bold og en kurv. Men golf? Skal vi skatteydere nu også levere grønne plæner, golfvogne og så selvfølgelig de der røde og gule knickers, til disse børn?

Tilsyneladende havde Justitsministeriet 102 ideer på deres liste, og denne fik det gønne lys skønt det kun blev bedømt til at være det 47. bedste. Måske den kendsgerning at George Herbert Walker Bush er æresformand for First Tee havde noget at gøre med, at den kom fra denne plads til nummer 1, eller er jeg blot kynisk som jeg plejer.

Det der holder mig vågen om natten er at jeg prøver at forestille mig, at hvis First Tee kun var nummer 47 på listen, hvad søren var så på sidstepladsen? Hvad mon var nummer 102? Var det af få vore unge i byerne til at gå til harmonikaspil, eller måske lære dem at danse polka?

http://www.exilestreet.com/Columns/Prelutsky/20080721PrelutskyTweedle.html