Ondskabens skæbne!

Al Queda kan imødese samme skæbne som andre forbrydere

Dr. Laina Farhat-Holzman

Da USA blev angrebet 11.09.2001 hørte de fleste amerikanere om al Queda og Osama bin Laden for første gang. Mange eksperter i Mellemøstlige anliggender (også jeg) forudsagde, at vil ville blive konfronteret med denne degenerede bevægelse i de næste 50 år.

Jeg har skiftet mening - som alle kloge fremtidsforskere skal gøre når deres forudsigelser ikke har taget hensyn til uforudsete hændelser. Begivenhederne viser sig sjældent at være så slemme som vi frygter eller så gode som vi kunne håbe. De kan stadig få held til et angreb mod os, men de er ingen skræmmende fjende.

Historisk set undervurderer vi amerikanere fjenden indtil det tidspunkt, hvor han slår til - og så overvurderer vi dem kraftigt. Japan forekom at være en 'Gigant' efter deres overraskende angreb på Pearl Harbor, hvor størstedelen af vor Stillehavsflåde blev udslettet. Der var vist ingen der troede på, at Japan havde styrke til faktisk at erobre mægtige USA og besætte os; men de fik så sandelig vist de eurpæiske kolonimagter at de kunne indtage deres landområder og erstatte dem med deres eget afskyelige styre. Japan må have været klar over, at vi var for mægtige at overvinde, men hvis de hurtigt kunne få overtaget i Stillehavet ville vi sandsynligvis have bedt om en våbenhvile. Det skete ikke, og Japan løb tør for olie, militær udstyr og civilbefolkningens støtte før vi gjorde; de blev stegt i deres eget fedt. Japan forekom ikke længere at være som en 'Gigant'.

Nazisterne forekom at uovervindelige i deres blitzkrieg over hele Europa. Hurtighed og militær effektivitet kunne måske have givet dem et 'ondskabens imperium,' hvis det ikke var for to fejltagelser: Ikke at invadere England og forsøget på at indtage Sovjetunionen. Hitler's militærstrategier syntes at være fremragende - men i virkeligheden var de det modsatte. Hitler tog ikke Winston Churchills stædighed i betragtning, amerikanernes beslutsomhed (han hånede dem for at være dovne) og russernes hårdførhed, hvis diktaturstyre var ligeså hensynsløst som hans eget. Vi, som var forundret over Tyskland tog ikke i betragtning, at de kun ville efterlade fjender i deres kølvand - vi indså heller ikke at deres fanatiske intolerance ville fordrive deres klogeste videnskabsfolk - tilfældigvis jøder. Der kunne ikke komme et tusindsårsrige.

Sovjetunionen virkede forfærdelig skræmmende under Den Kolde Krig. Deres befolkning og satelitlandene blev holdt i meget kort snor med frygt og undertrykkelse. De var i besiddelse af et atomarsenal på størrelse med vores - rigeligt til at udslette enhver i en total krig. De havde støtte i nationer rundt omkring på jorden, der var ligeså modbydelige som vores støtte nationer -Tredje Verdens diktaturer der eksisterede gennem økonomisk støtte fra Sovjet og Amerika. Og hvad skete der så? Sovjetimperiet faldt sammen i 1991 - som alle, på nær een, ekspert i Sovjetstudier ikke formåede at forudse. En af mine gode venner (Finne) plejede at kalde dem "Det Osmanniske Imperium med Missiller." Han havde ret. De havde ældre krumryggede damer med kortskaftede koste til af feje gaderne - men satte pengene i militæret. Vi kunne klare såvel våben som smør - det kunne de ikke.

Læren af Vietnamkrigen

Så, hvad er sket med al Queda og de andre islamister, der drømte om en verden der skulle erobres og herskes over af Islam af et fromt kalifat? Det begyndte med de begejstrede muslimske hjerter over hele jorden, der frydede sig over at betragte USA og Europa der var taget som gidsler. De frembragte en tilsyneladende endeløs strøm af beslutsomme unge mænd, der var villige til at blive selvmordsbombere. Vi fik at vide, at rekrutteringsmaterialet var uden ende, men det passede ikke. Nu er de ved at rekruttere piger - eller de psykisk syge eller handicappede. De kæmper indbyrdes, og de gør samme muslimske masser, de troede de kunne få over på deres side, til deres fjender. De er ved at lære det som japanerne og tyskerne kom til at lære: At de vækkede en sovende kæmpe, og at vi ikke stikker halen mellem benene som vi gjorde i Vietnam eller Libanon. Over hele verden, også i de muslimske lande, bliver de jaget og henrettet.

Ondskab er i bund og grund tåbelighed og vil medføre sin egen opløsning. Terror virker ikke når du ikke lader dig terorrisere.

http://www.familysecuritymatters.org/publications/id.607/pub_detail.asp