søndag den 7. december 2008

Hyldest til Herbert Hoover, anti-fascisten

Ben-Peter Terpstra


Herbert Hoover, som var så uheldig at sidde i Det Hvide Hus ved det store børskrak i 1929, har fået alt for megen skyld for depressionen, som det lykkedes Franklin Delano Roosevelt at forhale i et årti, indtil 2. Verdenskrig gjorde en ende på arbejdsløsheden.


Spørgsmål: Var Herbert Hoover en ufølsom isolationist? Jeg vil sige det er et spørgsmål om perspektiv, sandt at sige, om hvor uforbeholdent analytikerne betragter manden. Men, hvad betyder min mening.

Som australier beundrer jeg Hoover, den unge geolog/ingeniør. Den tapre Republikaner var også pioner. Han arbejdede Down Under i et stykke tid. Takket været mænd som Hoover er Australien i dag en relativ rig nation på miner.


Det er sådan, at hvis ikke mit lands øde ørkener knækker dig, vil de skabe noget stort af dig. Det kræver karakter at arbejde under ekstreme forhold, men Iowas berømte forældreløse var gjort af det rette materiale.

Hoover’s humanitære indsater I Tianjin, Kina, under Bokseropstanden, var også bemærkesesværdige, og fordi Republikanerens uafhænggighedsånd aldrig forlod ham, var Washington’s elite tydeligvis lamslåede, som det kan ses nedenunder:

Herbert Hoover, Republikaneren

Franklin D. Roosevelt, Demokraten

Race: 1924, Hoover fastholder, at Amerikas anti-japanske immigrations quota er forkert. Fuldt stop.

Race: Under 2. Verdenskrig, sender FDR japanske familer til interneringlejre, samtidig med, at mange hvide tyskere kan rejse og bevæge sig frit.

Hæderlighed: Hoover foragter anti-jødiske vittigheder, gør foranstaltninger mod tiltag på ”at smugle fascisme til Amerika ad bagdøren.”

Hæderlighed: Som mange andre Demokrater har præsident Roosevelt en svaghed for anti-jødiske vittigheder.

2. Verdenskrig: Hoover er ikke mod hele krigen, men mod Roosevelts måde at føre krigen, og deler John F. Kennedys bekymringer.

2. Verdenskrig: FDR har konflikter med Churchill, laver en række kostbare fejltagelser, og nærmest forelsker sig i Stalin.

Ydermere, kan International News Service rapportere fra Berlin (8. marts 1938) at:


For første gang I sin karriere modtog Rigsfører Adolf Hitler besøg af en amerikansk statsmand, med en ligefrem fordømmelse af, at Nazismen skulle være en konstruktiv og varig faktor i verdens anliggender.

Manden som talte lige ud af posen var Herbert Clark Hoover, 31. præsident af USA, som tilbragte 40 minutter i privat enrum med Der Führer....

Der rapporteredes også at:

Uden at pakke tingene ind, informerede Hoover utvetydeigt, at USA aldrig vil kunne forlige sig til at forstå eller endog have den mindste smule tolerance med Nazismen, som en politisk og national overbevisning.

Han fastslår, at Amerikanske idealer forkaster de grundlæggende principper på hvilket Nazi regimet er grundlagt og på hvilket det vokser….

Vær helt klar over, at Demokraterne er rigtig gode til at skjule oplysninger om ædle Republikanere. Så, hvis du ikke kender Hoover, antifascisten, så se under dine gulvbrædder.

Den republikanske præsidents opvækst (nedenunder) er så langt borte fra elitens radar skærm.


Herbert Hoover, Republikaneren

Franklin D. Roosevelt, Demokraten

Barndom: “Hoover var født i yderste fattigdom i en lille by i den vestlige del af Iowa, hvor hvert hjem er ydmygt.”

Barndom: Roosevelt var Amerika’s lille Lord Fauntleroy, søn af en Hudson River Fredsdommer. Han voksende op i Hyde Park, New York.

Hobbies: Hoover (den fattige bondedreng) legede med pinde og knappenåle, snore, bånd og søm og den slags ting landsbysmeden efterlader spredt rundt omkring i skyggen af kastanjetræet.”

Hobbies: “Franklin legede med importeret legetøj under opsyn og beskyttelse af en guvernante (til 14 år)under de bedste forhold.” Derpå af sted til Groton, elitens forberedelsesskole.

Uddannelse: Den forældreløse Hoover arbejdede sig gennem Stanford, fordi han ikke var for stolt til at tage arbejde i et vaskeri.

Uddannelse: Franklin Roosevelt’s kære far betalte sønnens studier på Harvard, mens han levede på den grønne gren, og derpå videre til Columbia.

På trods af dette, angreb Demokraterne Hoovers formue. Ganske vidst var FDR langt rigere, men for at være på den sikre side så ønskede de førende klasser ikke, at Iowas forældreløse skulle stige op af rangstigen. De beskyldte endda, den mand som skabte masser af jobs for at overlade dem Depressionen.


Ikke desto mindre fik nogle avisredaktører kvalme over FDR, men I Modern Times (Verden fra 20’erne til 90’erne) forklarer Poul Johnson (side 257) at:

“…journalisterne elskede ham, tilgav ham hans hyppige løgne, skjulte den kendsgerning, at han vandt penge fra dem i poker (hvilket havde gjort Harding forbandet) og adlød hans ondskabsfulde påbud om af give hans kolleger i Regeringen ’en ordentlig omgang.’

Der var skyggesider i Roosevelt’s Hvide Hus: hans talrige utroskaber, hustruens lidenskabelige tilknytning til en anden kvinde, den undertiden skrupelløse, undertiden, ondsindede måde på hvilken han hævdede sin udøvende magt. Intet blev afsløret mens han levede og i en langt tid efter.”

Selvfølgelig var samfundets snobber også klart jaloux på Hoover’s familieforhold. Hvorfor dog? Fordi han var lykkelig gift, hvor FDR’s ægteskab var et besynderligt arrangement; fordi fru Hoover åbnede gæstfrihedens døre på vid gab overfor hustruer til sorte kongresmedlemmer i førkrigs Borgerrettighedsbevægelsen; fordi Hoover giftede sig ved en katolsk ceremoni (langt tid før JFK brød ’isen’) Og ja, fordi gode Protestantiske mænd altid giver gudløse Demokrater problemer. Dette er den fulde og rå sandhed.

Iowas yndlings forældreløse var alt for Kristen for dem alle sammen.

http://www.americanthinker.com/2008/02/a_tribute_to_herbert_hoover_th.html

2 kommentarer:

  1. Meget fornøjelig læsning. Ja, Hoover var uduelig siger de 'kloge,'og så er der grund til at være på vagt. Prøv at læse denne kommentar i Politiken som roser ham http://blog.politiken.dk/kommentar/category/herbert-hoover/
    Blev det så bedre med Roosevelt's New Deal? Nej tværtimod, men det er en anden snak.

    SvarSlet
  2. Læs denne artikel af Peter Kurrild Klitgaard om Hoover, statsstyring, New Deal og Roosevelt.
    Det er meget, meget velskrevet og velovervejet.
    http://www.berlingske.dk/article/20081204/dineord/712040116/

    SvarSlet