| Mumbai Massakren: Alles Fejl? |
For eksempel, på en forside fra New York Times om Mumbai massakren beskriver journalisterne ikke terroristerne som "islamiske terrorister." I stdet betegner de dem som "militante med base i Pakistan," "militante," "angriberne," og "mistænkte." De citerer Præsident Bush der betegnede dem som "mordere." De citerer chefen for India's National Security Guards, der kaldte dem "terrorister." En eller to gange nævner de Indiens "sårbarhed overfor terrorisme," med de nævner ikke Islam, islamisme eller fundamentalistisk Islam i sammenhæng med terorisme.
Denne misbrug af sporgbrug, selv med et tilsyneladende nobelt formål, vil kun yderligere forvirre og sætte hindring i vejen for et samlet kollektiv svar på islamiske terrorangreb rettet mod civile.
Martha Nussbaum i Los Angeles Times, skriver at også hinduer udøver massakrer på muslimer og henviser til de forfærdelige blodsudgydelser på muslimer i Gujarat.
Dorothy Rabinowitz i Wall Street Journal bemærker, at i et Tv-interview, beskyldte Deepak Chopra straks USA's udenrigspolitik som årsagen, ikke fundamentalistisk islamistisk terrorisme, til Mumbai massakrerne; da der blev indvendt mod dette, indrømmede han klogt, at massakren faktisk var "alles" skyld.
Altså alles skyld; muslimske fundamentalister undtaget.
Ifølge d.d. Wall Street Journal svarede de ti velforberedte terrorister når de blev spurgt af adskillige af deres gidsler, hvorfor; "Husker I Babri Masjid?" (en moske fra det 16. århundrede bygget af Indiens første Mughal muslimske kejser, og ødelagt af radikale hinduer i 1992.) Og "Husker i Godhra?" (en by i den indiske stat Gujarat, hvor religiøse optøjer førte til et anti-muslimsk program i 2002.
Nuvel. Hvis det blot er en Hindu-Muslimsk kamp, hvorfor så dræbe jøder? Hvorfor søge efter amerikanske og britiske borgere? Hvorfor sende unge mænd ud, der er så naive at de faktisk forventer at komme ud i live og havde flugtruten til søs for hjemrejsen angivet på kort?
Jeg værdsætter ønsket om at nedtone, hvad der allerede er en frygtelig religiøs krig mellem Indien og Pakistan og Bangladesh, mellem hinduer og muslimer. Det er sandt: Flertallet af Indiens muslimske borgere er ikke terrorister og bør ikke behandles som sådanne; de fleste af Pakistans muslimske borgere er heller ikke terrorister. Jeg er sikker på at mange er charmerende, taler velovervejet og personligt er fredelige. Uden tvivl er de også plaget af, og holdes endog som gidsler, økonomisk, socialt og psykologisk af islamiske militante terrorister, angribere og mordere, som også er bevæbnede, i Pakistan.
Problemet: Hvis de gode muslimer ikke går imod islmisk fundamentalistisk terrorisme bringer de yderligere fare for sig selv og alle os andre. At gå imod er forbundet med risiko og kan betyde ... at man forlader Islam indtil religionen er mere fredelig eller indtil alle de ledende mullaher udsteder fatwas mod islamiske militante angribe der terroriserer nabolaget og resten af Planeten.Læs evt. denne artikel.
Hvis disse hensynsløse voldshandlinger er i modsætning til historisk Islam og i modsætning til Koranen, hvorfor fordømmer mullaherne dem så ikke - og det i Islams navn? Lad dem fremføre og kræve: Ikke flere angreb mod jøder og andre vantro, ikke flere angreb mod muslimer fra andre sekter. Hvis mullaherne i Saudiarabien, Pakistan, Iran og Afghanistan ikke gør det kan vi kun drage den logiske nødvendige konklusion, og tage forholdsregler for at forsvare os og udrydde de islamiske terrorister mere konsekvent.
Dr. Phyllis Chesler is the well known author of classic works, including the bestseller Women and Madness (1972) and The New Anti-Semitism (2003). She has just published The Death of Feminism: What’s Next in the Struggle for Women’s Freedom (Palgrave Macmillan), as well as an updated and revised edition of Women and Madness. She is an Emerita Professor of psychology and women's studies, the co-founder of the Association for Women in Psychology (1969) and the National Women's Health Network (1976). Her website is www.phyllis-chesler.com.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar