fredag den 2. januar 2009

50 år med Fidel

50 år med Fidel

Bruce Walker

For 50 år siden gik Fidel ind i Havanna og Batista forlod landet. 50 år siden forlod friheden Havanna og er aldrig kommet tilbage. I Amerika var der i visse dele af landet en besynderlig form for begejstring da Batista regeringen faldt.

Endnu mere besynderlig var den kanonisering af Castro som fulgte i de næste tyve år. Radikale studenter fra amerikanske colleges plejede at rejse til Cuba i løbet af 1960'erne for at hjælpe til ved Cubas sukkerrørshøst. Rock stjerner har i dag tatoveringer af den gennemført afskyelige psykopat Che Guevara, ligeså surrealistisk umoralsk som hvis digtere skrev hyldester til Richard Heydrich. Den Maximale Leder, Fidel, tiltrækker sig den sleske beundring af enhver tåbe hos den amerikanske venstrefløj.

Hvad var så fascinerende ved Fidel? Ud fra enhver målestok, også set ud fra venstrefløjesns var Fulgencio Batista en bedre leder for Cuba end Castro. Batista blev valgt i 1940, og overtog regeringen anden gang ved et blodløst kup i 1952, i modsætning til Castro. Han gav støtte til et omfattende velfærdsprogram herunder hele retsmaskineriet med rettigheder som venstrefløjen har forbundet med god regeringsførelse: Mobile sundhedsenherder i landdistrikterne, en tvunget forsikring, betalt af industrien, til arbejderne, minimumlønslovgivning, otte timers arbejdsdag, enorme udgifter til offentlig skoleundervisning og meget mere.

Fidel var ikke engang socialist i ordets mest enkle betydning. Castro havde altid hos sig, de samlede værker af Benito Mussolini og også af falangisten Jose Antonio Primo de Rivera, hvis disciple hjalp Franco til at komme til magten. Da Castro blev idømt fængsel for oprørsforsøg, omarbejdede han samvittighedsfuldt sin tale efter Hitler's "Historien vil frifinde mig" tale før han blev ført til fængslet i Landsberg. Castro forandrede sig ikke grundlæggende da han overtog magten i Cuba: Da Franco døde, for eksempel, erklærede Castro dagen som en national sørgedag i Cuba.

Batista var som en modsætning i bitter modstand til nazisterne, fasciterne og falangisterne. Som Allan Chase beskriver det i sin bog fra 1943, The Falange: The Axis Secret Army in the Americas, begyndte Raoul Meastri sin karriere som marxist udgav så senere en bog, Tysk national Socialisme, der hyldede Nazismen, vendte så tilbage til Cuba som en førende falangist mod Batista. Chase når frem til at Batista var den førende modstander mod nazisme, fascisme og falangisme i Latin Amerika.

Hvor er det besynderligt som Batista er blevet dæmoniseret af den radikale venstrefløj når han nu var modstander af de "Yderste Højrefløjs" forfærdeligheder fra Nazismen, Fascismen og Falangismen. En aktiv allieret af disse "Yderste højrefløjs" bevægelser var Castro og hans kumpaner. Egentlig er det meget oplagt når man erkender at nazismen er marixisme der igen er fascime, men det er en anden historie.

Batista var næppe modstander af kommunismen, selve venstrefløjens essens. Som Edmund Chester bemærkede i sin bog fra 1954, a Sergeant named Batista, udpegede den cubanske leder cubanske kommunister i sin embedsstand, og han beskrev sig selv som "en progressiv socialist," og Summer Welles, Franklin D. Roosevelt's viceudenrigsminister, antydede overfor Washington, at Batista egentlig var kommunist. Det cubanske kommunist parti gengældte venskabet. Da Castro angreb Batista i 1953 anklagede Det Cubanske Kommunist Parti ham for "Putchisme" (eller - lig Hitler.)

Konservative og andre normale personer kan se noget godt ved Batista og intet godt ved Castro. Batista var den slags quasi-demokrat og quasi-diktator der er så typisk for Latin Amerika. Hans sociale reformer virkede (på samme måde som Peron's i Argentina virkede). Han var imod markedsøkonomien, i mod store selskaber og kunne til tider være brutal.

Hvad i alverden kunne venstrefløjen gøre bedre med Castro? Cuba han overtog var et af de mest velstående lande på den Vestlige Halvkugle. Cubanerne dengang gik ikke ombord i skrøbelige synkefærdige både i forsøg på at flygte. Ideologisk set mistede Cuba en mand der vel nærmest var skabskommunist til en mand der helt åbenlyst havde længsler efter Hitler, Mussolini og Primo de Rivera. Var det fordi Castro var en der blev betraget som nationalist, og som kunne beskytte Cuba mod udnyttelse af stormagter?

Hvis det er tilfældet, da har Castro fejlet i ubegribelig grad. Jo, han nationaliserede industrierne i Cuba og eksproprierede ejendomme af rige cubanere, men Castro gjorde et Cuba, der var kosmopolitisk og åben overfor hele verden, til et fængsel og en udpost af den mest brutale imperialistiske supermagt, Sovjetunionen. Under Batista, var der ingen amerikanske soldater på øen for at beskytte Batista mod sit eget folk. Under Castro var det lige netop, det sovjettiske tropper og tropper fra andre Warschawa Pagt allierede, gjorde der.

Uanset hvor meget man holder fast i det besynderlige argument at Batista blot var en amerikansk marionet er der kun lidt tvivl om, at Castro altid har været en russisk marionet. Cubas udensrigspolitik under Castro fulgte Sovjetunionen som en veltrænet skødehund. Kreml havde behov for kamptropper til de pro-seovjettiske styrker i Angola - adskillige tusinder kilometer borte fra Cuba - selvfølgelig ikke noget problem; Fidel sendte cubanere for at kæmpe og dø for Sovjets interesser. Afgrøderne og sukker i Cuba kan meget vel være solgt til underpris under Batista til Amerika, men under Castro blev sukkerhøsten, og hele det cubanske folks økonomi pantsat til Rusland.

Castro elskede Den Yderste Venstrefløj, fordi han hadede Amerika. Det er den syge, sørgelige reaktion på hans overdrevne smiger. Had til Amerika har forbundet Castro med legemliggørelsen af den hensynsløse venstrefløjs handlinger - fascismen, kommunismen, nazismen, falangismen, og nutidens venstreorienterede. Under Den 2. Verdenskrig, hylede Falangen konstant op om "Yankee Imperialimen" ligesom den hyldede nazisterne, fascisterne og japanerne som revolutionære allierede mod denne imperialisme.

Castro er aldrig holdt op med at hade Amerika. Han har blot ændret sin gennemførte troskab, da Aksemagterne tabte. Det har gjort ham til den helt store Helt på den yderste venstrefløj. Der er ingen "ideologi" over denne Venstrefløj. Den er ganske enkelt en omfattende kvalmende sammenkogt ret af hadingredienser. Kødet i dette had, er had til Amerika, og de individuelle friheder der har bevist deres værdi.

Vi kan kun rose os af de fjender vi har, såsom Fidel Castro, den mand der ødelagde Cuba.

Bruce Walker is the author of two books: Sinisterism: Secular Religion of the Lie, and his recently published book, The Swastika against the Cross: The Nazi War on Christianity.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar