Præsidenter mod afprøves før som nu

Præsidenters mod afprøves, før som nu!
Tillykke til Præsident Obama med indsættelsen. Husk at tage ved lære af historien!
Dr. Earl Tilford

Joe Biden den demokratiske vicepræsidentkandidat har forudsagt, at i løbet af de første seks måneder af Obama's regering vil den nye præsident blive afprøvet af en alvorlig international krise. Obama støtterne har hurtigt påpeget, at John Fitzgerald Kennedy's håndtering af Cuba Rakat krisen i oktober 1962 er en rollemodel for, hvordan Barack Obama ville kunne handle som modsvar. Imidlertid er den krise den sidste i en serie af kriser. Faktisk dannede den elendige måde JFK håndterede de foregående kriser baggrunden for den katastrofale atomkrigstrussel, der viste sig.

I februar 1961 stod JFK overfor sin første krise langt borte i Laos, hvor en borgerkrig med tre parter hærgede. Kennedy erfarede snart, at US tropper, der havde struktur efter konventionel krigsførelse i Europa, ville være logistisk hæmmet ved at skulle kæmpe hundreder af kilometer inde i landet, i et bjergrigt jungleområde grænsende op til Kommunistkina og Nordvietnam. I juli 1962 stillede Kennedy Administrationen sig neutral til Laos. Så besluttede Kennedy at tegne en 'streg i sandet' i nabolandet Sydvietnam, hvor US tropper ville kunne høste gavn af de store havnebyer og adskillige lufthavne. Således havde Kennedy sat vor nation på en glidebane direkte ned i det vietnamesiske kviksand.

I april 1961 blev JFK's mod igen afprøvet med Svinebugtaffæren. En ussel udrustet hær bestående af 1200 cubanske flygtningen, oplært af CIA og støttet af B-26 bombemaskiner med cubanske markeringer - fløjet fra en hemmelig base i Guatemala af medlemmer af Alabama Air National Guard - mislykkedes på den mest katastrofale måde. Fidel Castros' personligt ledede styrker besejrede de cubanske patrioter, US Navy jetflyene fløj i cirkler udenfor cubansk luftområde, tålmodigt afventende angrebsordren. JFK tøvede og afstod.

Samme sommer ved deres første topmøde i Wien truede Nikita Khruschev Kennedy med krig om Berlin. En rystet Kennedy vendte hjem og beordrede en massiv opbygning af US strategiske og konventionelle styrker. En selvtillidsfuld Khruschev  beordrede at en mur skulle bygges for at forsegle det kommunistiske Østberlin og Østtyskland. Kennedy svarede med en 'lapset' tale foran Berlinmuren.

Ligeledes samme sommer beordrede JFK planer udarbejdet for et atomangreb på sovjettiske bombemaskine- og missil baser. Planen gik ud på at 44 B-52'ere skulle smide 80 atombomber og derved udslette omtrent 90% af de sovjettiske atomstyrker. Fordi disse baser var placeret i øde isolerede egne regnede planlæggerne med mindre end en million russiske faldne og tilskadekomne, og anså et sovjettisk gengældelsesangreb for usandsynligt under forudsætning af, at de sovjettiske atomstyrker ville være drastisk reduceret medens US angrebsstyrkerne ville være fuldstædnig intakte. JFK standsede planen. Højst sandsynligt rapporterede det sovjettiske efterretningsvæsen KGB denne plan tilbage til Khruschev.

Ved således at have afprøvet JFK' mod, og efter at have fundet svagheder, igangsatte Khruschev at mellem-distance missiler med atomvåben og lette bombefly blev sendt til Cuba, og derved var truslen om atomudslettelse for alle amerikanske byer i en radius af 2000 km tilstede. Cuba Missil Krisen i oktober 1962 var den ultimative prøve. Begge nationer blev bragt på randen af Harmageddon. JFK's "hædersperiode" blev næsten verdens sidste.

Senator Obama, jeg voksede op med John F. Kennedy som, jeg beundrede, og du er ikke nogen JFK.

Under sit første år i embedet forøgede JFK forsvarsbudgettet med en tredjedel. Obama har afgivet løfter om at ville reduceres budgettet med en fjerdedel. Selvom JFK's endelige beslutning om at 'tegne en streg i sandet' i Vietnam var under indflydelse af en overoptimistisk formodning om  effektiviteten af et modangreb, da gik JFK dog ind i kampen for at stå op imod Sovjet's "krige for national befrielse." Som en kontrast til JFK's forpligtelse til at "gå linen ud og bære alle byrder," afgiver Obama løfter om tilbagetrækning indenfor 16 måneder fra en krig som US styrker er ved at vinde i Irak. Kennedy afslørede svaghed i topmødet i juli 1961 i Wien med Khruschev, som førte til Berlinmuren og endelig til Cuba Missil Krisen. Hvad vil Obama's gentagne fastslåede villighed til at forhandle uden betingelser med de iranske ledere føre til? Enhver nation der går ind i forhandlinger uden betingelser må formodes af afsløre svaghed.

Den sovjettiske udfordring i Cuba skete da USA var i besiddelse af et overvældende atomstyrke overherredømme. I tilgift opbyggede JFK fra begyndelsen af sin administration de konventionelle US styrker, herunder en udvidelse af Hæren fra 16 til 20 divisioner. Som kontrast forslår Obama kraftige nedskæringer i det amerikanske militær samtidig med at Rusland genopbygger sine væbnede styrker. Kina er dybt involveret i at modernisere sit militær; Iran bevæger sig uundgåeligt hen mod at få atombomber; og de russiske, cubanske, venezuelanske og iranske ledere bliver mere og mere opmuntrede.

Hvem skal mon rådgive den uerfarne Obama? Senator Joe Biden, der blev valgt for at give balance hos Demokraterne på baggrund af hans udenrigspolitiske erfaring? Vil Biden endnu engang pege på Franklin Delaney Roosevelt's eksempel som han påpegede da han omtalte FDR's fjernsynstale i 1929 for at indgyde mod i en nation der stod overfor en økonomisk katastrofe? Eller vil han pladre løs om, hvordan franskmændene og NATO styrker smed Hezbollah ud af det sydlige Libanon? En rådgiver, der er et hjerteslag fra Det Ovale Værelse burde vide at det var Herbert Hoover, ikke Franklin D. Roosevelt der besad embedet i 1929 - da der endnu var ti år før fjernsynet dukkede op. En rådgiver i udenrigspolitik bør vide at Hezbollah står stærkere i Sydlibanon i dag end i 2006 og af tropper under fransk overvågning på et FN mandat, (og ikke NATO) kun kan se til - ikke blande sig i og forhindre - Hezbollah operationer.

Men allervigtigst, Barack Obama er ingen JFK.