Hyldest til rigtige mænd

Hyldest til rigtige mænd

---

Patrice Lewis 

Jeg elsker mænd. Nej, ikke sådan (jo,.... måske en smule). Jeg elsker mænd fordi de er barske, praktiske, logisk tænkende og ikke har noget imod at gøre det beskidte arbejde.

Jeg elsker, hvordan mænd er følsomme og samtidig er der ingen sludder og vrøvl, jeg elsker den måde deres hjerner finder nyttige logiske løsninger på problemer der forvirrer mig, fordi de handler med logik, i stedet for med følelserne. Jeg elsker den måde de bevarer roen på, og er fokuseret i situationer, hvor jeg kryber ned under køkkenbordet i panik. Jeg elsker deres beskyttelsestrang. Jo, mænd kan også være agressive og voldelige, men der er en tid for det også. Hvis en indbrudstyv er i mit hus da vil jeg hellere have, at min mand agressivt forsvarer mig, end han kryber kujonagtigt sammen med mig ned under sofaen.

Jeg voksede op, som så mange af os - i byer, i forstæderne, næsten på landet. Mændene rundt om mig var typisk mænd. De var hårdtarbejdende: De spillede barske. Det var familiemænd i ordets bedste betydning, trofaste overfor deres hustruer og børn. De var følsomme. De værdsatte kunst, musik, vin og en dans. Jeg tror det udtryk der bruges idag er "metroseksuel."

Så for fem år siden flyttede vi til Idaho og faldt pladask ind i en fordom. Medmindre du er i en by så har Idaho ingen metroseksuelle. Den har "retroseksuelle" i store og uforklarlige mængder. En "retroseksuel," ifald du ikke har hørt en sådan, er en ægte mand, en mandig mand, ikke en eller anden skabagtig krukke fra byen. Her i Idaho lærte jeg meget hurtigt at en mand bare må gøre det en mand skal gøre. Jo, det kan godt indbefatte at han ræber sig, slår en ordentlig fis og klør sig i de ædlere dele, men oftest er det blot et tilbagefald til et overraskende gammeldags upolitisks-korrekt handlemønster.

Herude jager mænd, de fisker, bygger huse, rider, bæller øl, siger sgu, kører lastbil, reparerer traktoren og har masser af flannelsskjorter (nogle gange endda med seler). De er rimeligt ligeglade med moden, medmindre den har noget med camouflage at gøre.

Mænd bliver respekterede fordi de kan give et ordentligt håndtryk, er ordholdende og er villige til at give en hjælpende hånd. I overensstemmelse med den Retroseksuelle Regel bruger mænd en hel masse tid på at "ordne ting." (Hvilket gør livet meget enklere for kvinderne, tro mig.) Her hvor der er dårligt betalte jobs, undertiden elendigt vejr og et barsk landskab, da er der altid "ting at ordne."

I de sidste fem år har jeg kun mødt en mand som ikke passede ind som retroseksuel, men var en tølper. Denne mand bandede konstant i kvinders og børns nærvær, var  besat af, at puste sit overvurderede ego endnu mere op og skamløst udbredte han sig om kvinders manglende evner og om minoriteter. Jeg var ikke den eneste der følte afsky for ham under et fest for naboerne. Det var en ægte mand der bad ham holde kæft eller forsvinde.  (Han forsvandt.)

Så, hvordan klarer jeg det der med al den testetoron der vælter ud af porerne på vore lokale retroseksuelle?

Jeg svælger i det, ganske enkelt. Mænd tager hatten af for mig, de åbner døre, tilbyder mig siddepladser, og rejser sig når jeg kommer ind i et værelse - alt sammen fordi jeg har et X kromosom mere end de har. Fantastisk.

Jeg holder af at føle mig som kvinde. Jeg holder af den kendsgerning at jeg kan bære 25 kg. melsække og 35 kg. høballer sammen med de bedste af mænnerne, og så alligevel er der en af dem der tilbyder mig sin siddeplads som var jeg en skrøbelig blomst der ikke kan stå alene.

Når mænd besøger os da gør jeg det en kvinde gør, laver kaffe og serverer den. Hvad får jeg til gengæld for denne traditionelle pligt? Respekt. Manerer. Beskyttelse når der er behov for det. Hjælpsomhed. hvis min mand er væk hjemmefra og jeg får et problem jeg ikke kan klare, da er det blot at tage telefonen og ringe til en af naboerne, og en mand vil komme straks for at klare noget beskidt, tungt eller besværligt. Visse kvinder,  som bliver så fornærmede over en sådan skamløs maskulinitet spørger om jeg ikke har noget imod al den testetoron. Hvordan kan jeg dog holde ud at bo i et samfund hvor kvinderne får ros, fordi de holder fast på de traditionelle rollemønstre? Som en rimelig veluddannet kvinde, da burde det være krænkende for dig?

Gu er det ej. Det er ikke fordi vore mænd har noget imod at kvinder arbejder; det det drejer sig om, er at de respekterer en kvinde der tager sit hjems pligter som første prioritet. Jeg har alt for meget tiltro til mig selv til at føle mig krænket over det. Jeg er ikke intellektuel underlegen, men jeg indrømmer åbent, at der er ting jeg ikke kan klare eller ved nok om. Hvad galt er der i at indrømme det?

Jeg bliver ikke truet af, at mænd er mænd. Hvis en gruppe 'mænner' står samlet og sludrer, betragter jeg det som et "fællesskab." Kvinder har jo også behov for "pigesnak" ikke sandt? Nuvel, mænd har behov for "mandetid" - mændenes samtaler eller aktiviteter uden kvinders tilstedeværelse. Mennesket er et socialt væsen og vi har behov for den hvile der ligger i at være vort eget køn. Hva'ba!

Hvorfor skulle jeg være modstander at, at vore retroseksuelle mænd viser mig mere respekt end jeg egentligt fortjener bare på grund af mit køn? Hvorfor skulle jeg have noget imod mennesker, der kan løse et problem der overstiger mine evner? Mænd jeg ikke er i familie med gennem fødsel eller ægteskab er stadig villige til at beskytte og forsvare mig blot fordi jeg er kvinde. Se det er flot!

Her i Retroville lever kvinder i den bedste af alle verdener. Vi får respekt på arbejdspladsen, bliver rost for vor intelligens og beundret for vore evner. Ridderlighed er en selvfølge, vi bliver beskyttet og vi bliver behandlet godt. Vi holder vore forskelligheder i hævd. Vi ved mænd er velopdragne overfor kvinder og kvinder bliver beskyttet af mænd. Vi er ikke, og vil aldrig blive det, et unisex samfund - og sådan skal det også være.

Jo, selvfølgelig er der nogle tåber blandt mændene herude (for den sags skyld også blandt kvinderne). Men min pointe er, at mændenes fortrin  er kvindernes svagheder, og kvindernes fortrin er mændenes svagheder. Sådan vil det altid være. Mænd og kvinder komplementerer hinanden og giver balance til hinanden.

Længe leve den lille forskel!

http://worldnetdaily.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=69365

Prøv at besøge Lewis's hjemmeside hvis du vil på landet 

Andre artikler af Patrice Lewis ved klik