Der er intet galt i at holde sorte slaver

Der er intet galt i at have sorte slaver

'America' et idealiseret billede af slaveriet (1841)

Photo by: manchestergalleries

På dette enestående foto kan vi se det storslåede amerikanske slavesystem i virksomhed. Her har vi en tiltalende og velhavende hvid familie. I baggrunden: en gruppe lykkelige slaver der danser. Den ældre slave siger, "Gud velsigne Dem Massa! Du giver os mad og klæder. Når vi er syge plejer du os, og når vi er for gamle til at arbejde, sørger du alligevel for os!" Herren svarer fromt, "Disse fattige skabninger er en hellig arv fra mine forfædre og selvom der kun er en dollar tilbage til mig selv da skal intet spares for at forøge velfærden og lykken hos disse mennesker."

Det er netop rigtigt: Der er intet galt med Slaveri. Overvej den kendsgerning at en plantagejer skulle bruge en stor del af udbyttet fra sin bomuldsproduktion på mad, klæder, husly og medicinsk behandling på sine slaver. Burde slaverne derfor ikke føle en form for taknemmelighed over at han tager sig af livets fornødendheder? Nu ved jeg godt hvad du tænker: Selvom en slaveejer bruger nogle af de penge han tjener på deres arbejde, ja det gør ikke hans handlinger mindre onde.

Nu før du begynder at udtænke svovlholdige tanker om mig, så lad mig slå fast at jeg blot prøver at være morsom. Det sker at min hjerne er ved at koge over af noget jeg lige har læst og som minder mig om, hvordan det at være slaveejer meget ligner en regering der ledes af venstreorienterede. Læs hvad den venstresnoede idiot Dave Johnson har skrevet fornylig:

Fra Speak out California webloggen, Getting Ready Ahead Of Time (at gøre sig klar til fremtiden).

Det er sådan nu, at de fleste mennesker faktisk ikke betaler for meget i skat, men vi er blevet narret til at tro at det gør vi. Og de allerfleste mennesker forstår ikke at regeringens udgifter bruges på dem.

Åh jo, nu forstår jeg det: Regeringen kan konfiskere næsten alle mine penge fordi i virkeligheden forbruger den det hele på det kollektive mig. Jeg som i alle amerikanerne. Så hvis Demokraterne tager 90% af min million dollars og omfordeler den til 90000 amerikanere i form af hjælp som f.eks. fødevaremærker, ikke optjente indkomstkreditter, huslejestøtte, sundhedssystemet, ja da burde jeg ikke klage over at mine skatter er for høje fordi regeringen jo blot bruger pengene på os.

Der er bare et problem: Ligeså meget jeg er amerikaner, ja da føler jeg mig bare ikke som 'os' i den sammenligning. Der er 900000 dollars mindre på min bankkonto, men jeg fik kun 900 dollars i fødevaremærker, huslejestøtte og i sundhedspleje; faktisk har jeg fået nul og niks tilbage. Jeg føler mig snydt og bedraget og forbryderen sagde ovenikøbet til mig at jeg ikke er blevet røvet fordi vi er alle amerikanere og han ville sikre at mine penge vil blive brugt på os, på os alle.

Note:

University of Virginia, The Carmichaels and the Health Care of Slaves (Carmichaels og sundhedsplejen for slaver)

Hvis de remedier man havde i hjemmene ikke gav positive resultater viser Carmichael brevene at slaveholderne enten sendte deres slaver til Carmichael kontoret med bemærkninger om deres dårligdomme eller man sendte læger til deres plantager for at behandle deres syge slaver.

Slaveholderne skrev ofte til Carmichaels om alvorlige problemer. En kvindelig slave der ville få komplikationer under fødslen var en af de mere alimindelige grunde til at søge hjælp hos Carmichaels. I 1824 skrev Thomas Seddon, "Jeg har en negerkvindeslave på min plantage som har vver og har brug for hjælp. Vil du ride ud her til morgen og se på hende, og hvis du ikke kan gøre det selv da send Edward. Jeg her netop modtaget en besked for min opsynsmand der siger det haster og måske er et Calcutta tilfælde." (Se brev)

Carmichaels behandlede de mandlige slaver for deres dårligdomme som slaveholderen var bekymret for ville have indflydelse på slavens evne til at arbejde.

F. S. Stoel sendte sin slave, Israel, til Carmichaels og bad om medicin til han helbredelse så hurtigt som mulig da Israel var "hans bedste mand bag ploven og jeg skal så hvede, og nu har jeg brug for hans arbejdsindsats." (Se brev )

John Clark, der muligvis holdt øje med de ansatte salver ved bygningen af Chatham Broen, skrev til Carmichaels og bad om at undersøge Ned, en slave hvis fingre var alvorligt frostskadede. Clark håbede at Ned kunne kureres uden amputation af fingrene fordi "hans arbejde på broen ikke kan undværes."