fredag den 15. maj 2009

FN og Israel efter 60 år

Et håb der bristede og en drøm der blev realiseret

Bruce Walker

Den 2. maj 1949, for 60 år siden, blev staten Israel optaget i FN. Disse to nyskabelser i tiden efter krigen var, på mange måder, tæt knyttet sammen. Holocaust, selvfølgelig har kastet sin umenneskelige skygge over enhver politisk mening siden afslutningen af 2. Verdenskirg. Det var ikke kun verdens jøder der sagde "Aldrig igen!" men det var også enhver anstændig sjæl der var i stand til at begribe omfanget af Hitler og hans dæmoniske tilhængeres handlinger. Det var ikke kun de som var direkte berørt af de ubegribelige rædsler i 2. Verdenskrig der sagde "Aldrig igen!" men det var hver eneste civiliserede sjæl på Planeten.

I efterspillet af Den Store Krig (som er det 1. Verdenskrig blev kaldt i mange år) var ideen om et internationalt forbund af nationer -- noget som mange gode mænd var talsmænd for før krigen -- blevet dybt alvorligt. I efterspillet af Dreyfus Sagen, pogromerne hos de sidste Romanover og i fremkomsten af raceteorierne i den progressive tankegang hos europæerne, blev ideen om et jødisk hjem noget der var vigtigt for mange gode og ærlige mennesker, og denne empati indbefattede ikke kun mennesker der var jøder.

Den jødiske immigration til Palæstina efter den Store krig var moderat, reguleret og drevet af behovet for London om at bevare imperiet, og i en interesse ved at tage hensyn til araberne, der ligesom jøderne, og ligesom de armenske kristne havde være underlagt et mosbegroet, vaklende elendigt tyrkisk styre i årevis. Folkeforbundet blev forkastet af USA, som var fjendtlig overfor Sovjetunionen, og ligeså snart det blev nødvendigt at gribe ind blev Folkeforbundet ignoreret af Tyskland, Japan og Italien. Det så ud som om at disse smukke drømme der fik styrke gennem Den Store Krigs askedynger ville blive forkastet i fremtidige generationer.
Så for 70 år siden blev al Helvedes rædsler påført verdens nationer. Holocaust gav 6 millioner døde jøder og meget mere. Den 2. Verdenskrig blev til massemord på kinesere, jøder, polakker og russere; bombninger af storbyer til askehobe; det gruopvækkede regimente af medicinske eksperimenter udført af nazisterne og af japanske læger; det fuldkomne spild af ubegribelige mængder af velstand; uddrivelsen af hundrede af millioner mennesker -- altsammen meningsløst.

Fornuftige og eftertænksomme mennesker der sent i 1940'erne sagde, at alle de argumenter der benyttedes for at trække tiden ud i etableringen af et jødisk hjemland (en smal strimmel ved Middelhavets kyst) blev gjort tavse som gravene af de seks millioner uskyldige mænd, kvinder og børn. Tvivlen overfor en brugbar organisation, hvor nationerne kunne samtale i stedet for at kæmpe, blev kastet til side efter de seks år med blodbade i den rædselsfulde krig. Israel blev lovet en stat. FN blev grundlagt. For 60 år siden, den 2. maj 1949, blev drømmene indfriet da Israel blev medlem af FN.
Kun få nationer og få folk har nogensinde fået en sådan velvilje af en international institution som Israel og jøderne fik i det nye FN. Den opsamlede energi hos alle de som led igennem de seks år med naziterror blev nu sluppet løs ved indfrielsen af et ophøjet ønske om international fred og god vilje i en verden, hvor Israel nu var et land.

Krige blev påført den nye nation. Den nye udnævnte bevarer af fred, FN, gjorde intet. Israel stolede på og støttede FN og ideen bag langt mere trofast end det overvejenden flertal af FN medlemmerne. Dog som tiden gik blev en stadig større del af medlemmerne mod Israel og selve ideen bag grundlæggelsen. Et kvart århundrede efter Israel kom ind i denne genfødsel af Folkeforbundet, stemte Generalforsamlingen, med et stort flertal, at zionismen - Israels grundlæggende princip - var en slags racisme.

Idag , er det kun USA og en håndfuld vestlige demokratier der stadig støtter ideen bag Israel. I dag betragter næsten ingen moralsk eftertænksom person FN som mere end blot en parodi på den menneskelige samvittighed, et forum hvor vrede mennesker og onde tyranner udspyr gift i en uren, en pervers komisk opera der præsenteres som et seriøst drama.

Alligevel er Israel stadig det eneste fungerende demokrati i Mellemøsten (Libanon har været det, af og til, og Irak er det, om Gud vil også i fremtiden) Israel står overfor en verden, der i stadig højere grad er mod det landets formål og eksistens. Alligevel overlever drømmen al modstanden.

I dag burde FN, hvis den skulle leve op til sin funktion, lægge al sin indflydelse bag ikke-spredningen af atomvåben i Iran og andre nationer. Nationer der ledes af vrede og agressive Hitler kloner, alligevel så tillader man i denne organisation, der skal forhindre krig, at Ahmadinejad, en af disse kopier af Hitler, får et forum i Geneve (den selvsamme by hvor Folkeforbundet mødtes) og at han kan prædike sin moderne version af nazismen for verden.

Drømmen bag FN, den drøm der på ironisk vist blev støttet så helhjertet af Israel og mange jøder, er nu blevet til et uhelligt mareridt. Det forfængelige ønske om at en venlig klub ville få hadefulde regeringer til at hade mindre er helt død. Tilliden hos et folk og en nation til deres eget selvforsvar i lyset af den åbenbare fjendtlighed er lyslevende (Venligst præsident Obama, læg mærke til det)

At bukke sig for dem der hader os, at undskylde for opfundne synder at overdrage suverænitet til en bande af tyranner -- disse naive ønsker om popularitet i verden -- duer bare ikke medmindre verden selv ønsker fred, stræber efter frihed og er villige til at gribe sandhed. Nationer som Amerika og Israel vil aldrig overleve som frie demokratier medmindre de modstår ondskab.

Ingen anden nation end Israel har kæmpet blot for at få lov til at leve. Ingen nation har været mere gavmild med hjælp og assistance end Amerika. Og ingen er så indblandet i den dårlige drøm, FN, som de to lande Israel og Amerika. Historien underviser os, hvis de kloge blot vil lytte.

Bruce Walker is the author of two books: Sinisterism: Secular Religion of the Lie, and his recently published book, The Swastika against the Cross: The Nazi War on Christianity.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar