Michael Evans
Den 20. januar bekendtgjorde Jimmy Carter en ny plan for fred i Mellemøsten og appellerede til Præsident Barack Obama om at fuldføre planen. Han mødtes med Obama nogle få dage før indsættelsen i et forsøg på at få ham til at indse det som den tidligere præsident kaldte en "unødvendig krig" i Gaza. Carter har længe været den ordførende i forsøget på at etablere videregående forhandlinger med Hamas' terrorist ledere. Det forekommer som om hans indflydelse allerede har haft indflydelse på Obamas Mellemøst politiske planer.
Vore dages samfund er til overmål fyldt med makeovers, alt fra den helt store makeover af hjemmet til det samme når det gælder enkeltpersoners makeover - alt fra plastickirurgi, til botox, til læbeoperationer og andre kosmetiske forbedringer.
Imidlertid fandt en af alletiders mest ekstreme makeover sted i Frankrig i de sene 1970'ere da den dystre Ayatollah Ruhollah Khomeini blev forvandlet, næsten i løbet af natten, til at blive en VIP'er, de venstreorienterede mediers kæledægge.
Khomeini fik den fuldkomne makeover. Denne søn af en indisk spåmand fik hele sin fortid skjult. Hans far blev til lederen af Khomeini klanen der, påstod man, blev myrdet af Pahlavi's far. (Shahen). Khomeini steg fra at være en andenrangsmullah til en akademisk og velærværdig hellig mand. Hvis han var Ezra Doolittle i dette skuespil, hvem var så Henry Higgins? Hvilket land (eller lande) var så opsatte på at afsætte shahen at de var villige til at foretage denne transformation?
Dominique Lorenz,en journalist ved det franske Liberation skrev at "man havde udvalgt Khomeini til at styrte Shahen, (amerikanerne) ville have ham ud af Irak, iklæde ham respektabilitet, og lade ham bo i Paris, en begivenhedsrække som ikke kunne indtræffe, hvis styret i Frankrig havde været imod det."
I Frankrig udgjorde Khomeinis iranske besøgende mere end 1000 om dagen, som franskmændene alle så med velvilje på, eller i det mindste lukkede det blinde øje for. Ayatollahen blev til "Hadets Guru" fordi han delte sin vitriolske afsky for Shahen med alle der ville lytte og lære. Disse disciple, herunder et antal fra forskellige amerikanske universiteter, kom ikke blot for at sidde ved "Lærerens" fødder og blive undervist; deres lommer var fulde af penge indsamlet gennem Bazaaren, det kommercielle system i Iran, og de lommer blev tømt når de forlod Khomeinis nærvær.
Nogle anslår at bidragene nåede op på 20 millioner britiske pund.
Ayatollahens selskab bestod, som det blev nævnt, af repræsentanter fra hemmelige bureauer fra de førende magter: CIA, Storbritanniens MI-6, Ruslands KGB og den franske efterretningstjeneste SDECE. Man kan undre sig over, hvorfor en ukendt, udannet gammel gejstlig fik en sådan massiv opmærksomhed. Efterretningsofficerer fra Israel, Frankrig og USA fastslog, at regeringen i USA skrev checks ud til Khomeini mens han var i Paris til i nærheden af omtrent 150 millioner dollars hver. Midlerne blev leveret gennem CIA. En person som jeg talte med fastslog, "Jimmy Carter burde anklages for forræderi ved at hjælpe og satse på en fjende af USA."
Carter opfattede mere Khomeini som en religøs hellig mand i en græsrodsrevolution, end grundlæggeren af den moderne terrorisme. Carter's ambassadør i FN, Andrew Young sagde, "Khomeini vil med tiden blive hyldet som en helgen." Carter's iranske ambassadør, William Sullivan sagde, "Khomeini er en Gandhi-figur." Carter rådgiveren James Bill erklærede i et interview i Newsweek den 12, februar 1979, at Khomeini ikke var en gal mujahedeen, men en mand med en "helt utrolig integritet og ærlighed."
Midt i al tumulten i Iran, eller måske på grund af den, indbød Præsident Carter i januar, til et topmøde på øen Guadeloupe i det Caraibiske Hav. Øen tilhører Frankrig. Valery Giscard d'Estaing, den franske præsident, Vesttysklands kansler Helmut Schmidt og den britiske premierminister James Callaghan var indbudte. I sine erindringer "Svar på Historien" skrev Shahen: "Giscard sagde han håbede at kunne evaluere verdenssituationen, med særlig understregning på begivenhederne i den østlige del af Middelhavet og den Persiske Golf. Jeg tror, at under disse møder enedes den franske, den tyske med den engelske og amerikanerne om, at jeg skulle fortrænges." Det var på Guadeloupe, ifølge D'Estaing, at Carter gjorde klart hans holdning til afsættelse af Shahen.
Giscard d'Estaing udtrykte sit chock over Carter's mangel på hensyn til et land der havde været en nær allieret i årtier:
Vi var dybt chokerede over den måde Carter talte på, fordi vi vidste at det ville føre til tortur og drab på Shahen. Carter var ikke foruroliget overhovedet, han omtalte den mand vi så stærkt støttede perifert....han (Carter) var en samvittighedsløs slyngel, en moralist, der med fuldkommen lethed behandler den kendsgerning at vi var ved at forråde en mand, som vi sammen havde støtte. I det mindste bør man kunne vise nogen form for følelse. Tilmed var der ingen diskussion.... det blev, "Vi har besluttet."
Er Jimmy Carter skyldig i forræderi? I den seneste tid har han boret sin næse ned i statsanliggender, selv efter han blev bedt om ikke at mødes med Hamasledere. Hr. Carter savlede over Yassir Arafat og gik så langt som til at hjælpe ham med at skrive en tale beregnet på at øge terroristens indflydelse i opinionen. Hr Carter har bedraget det amerikanske folks tillid ved at påstå han repræsenterer dets regering i terroristers selskab; han har svigtet USA og dets leder i nærvær af fjendtlige kombattaner og terrorledere.
Hvis han ikke er skyldig i forræderi da er hr. Carter i bedste fald en Quisling, en kollaboratør med fjenden. Vidkun Quisling var en norsk politiker der beordrede, at al væbnet modstand mod Naziinvasionen skulle ophøre, og overdrog Norge i tyskernes vold under 2. Verdenskrig. Hans navn er nu synonymt med ordet "kollaboratør" og "forræder." Hvor langt vil hr. Carter gå for selv at få det navn hæftet på sig?
Michael Evans
Ingen kommentarer:
Send en kommentar