søndag den 10. maj 2009

Khrushchev havde fat i noget af det rigtige

Khrushchev havde fat i det rigtige

Burt Prelutsky

Hvis man betragter den måde venstreorienterede politikere og Hollywood stjerner er forstående overfor de fattiges åg da kunne man let forledes til at tro, at de faktisk kendte nogen. Det gør de ikke. Hvorfor skulle de dog det når de kun kommer sammen med ligestillede?

De to nævnte grupper består udelukkende af narcissister. Hvem ellers ville ønske eller have behov for kun at leve helt og aldeles i spotlightet? De er som natsværmere. Ironien i det er, at fysisk kunne de to grupper ikke være mere forskellige og udregnet udfra deres indkomst forbruger de dog det samme beløb i Botox, kollagen og plastickirurgi. Når det drejer sig om nips, tøj og hårtransplantationer da har Hillary Clinton, Nancy Pelosi og Joe Biden brugt langt flere penge, end der kræves for at brødføde adskillige fattige familier i flere år.

Når vi nu har nævnt udseendet, så kan jeg godt se tiltrækningen ved politik. På intet andet område, undtagen måske når det drejer sig om rock'n'roll er så mange ganske almindelige mennesker blevet beskrevet som yderst fotogene sexsymboler. Jeg blev først klar over dette fænomen da John Kennedy, en mand som da han var i begyndelsen af 40'erne allerede havde et imponerende 'kalkunskind' på halsen, men alligevel blev solgt til os som en kombination af Tyrone Power og Cary Grant. Så fulgte Bill Clinton, en flomset fyr, med en stor rød næse og små griseøjne, og dog fik han tilsyneladende venstreorienterede kvinder til at dåne. Nu har vi Barack Obama, en mand hvis 'storslåede' ører ville have gjort Dumbo misundelig, en mand der ser ud som om han kunne efterlade Air Force One i en hangar, og blot lade et let brise bære ham så langt det skulle være.

Det er ikke kun politikerne, men også deres ægtefæller, altså så længe de er Demokrater, der får denne stjernebehandling. Tag f.eks. Michelle Obama..... Hver gang jeg ser et blad ja, så er hun på forsiden. Normalt, ligesom mafiaen, da lader jeg hustruerne i fred, men taget i betragtning at denne ægtefælle kom i den samme racistiske kirke som hendes mand i over 20 år, ja så gør jeg en undtagelse i hendes tilfælde. På trods af den kendsgerning at hun fik sin Ivy League uddannelse og doktorgrad og tjener 7000 dollars i ugeløn og ydermere, at USA har sendt milliarder af dollars uden nogen særlig grund til Afrika, da insisterer hun på at hendes land er et ondt land.

Naturligvis forsøger den venstreorientede medieverden at overbevise os om, at denne James Brown lignende type har al den charme, glamour og modebevidsthed som Jackie Kennedy besad. Jeg har endog hørt at hendes overarme beskrives med en slags Wordsworth sprogbrug, den man tilegner blomsterne dækket af morgendug og som Keats benyttede så ødselt om nattergale. Helt ærligt, hvis jeg var fru Obama og narrehovederne begyndte at falde i henrykkelse over mine triceps ja, så ville jeg overveje at gå med lange ærmer.

Man kan dog ikke komme udenom den kendsgerning af Barack udgør langt den største irritation. Hans seneste pengeafbrændingskorstog drejer sig om offenligt sundhedssystem. Det var slemt nok da Clintons satte gang i det for 15 år siden. Det er absolut ikke blevet bedre med årene.

Hvis jeg skulle bestemme, da skulle basis sundhedsforsikring kun dække over pludseligt opståede katastrofale skader og sygdomme. Hvis hypokondere synes de skal gå til læge hver gang de nyser så kan den slags dækning behandles på samme måde som bil, livs og brandforsikringer. Mennesker skulle skrive en check og betale for sig selv. Som P.J. O'Rourke bemærkede: "Hvis du tror sundhedssystemet er dyrt nu, så vent blot på det bliver gratis."

En af mine venner mener, at den eneste vej til at sænke priserne på medicinsk behandling er gennem en reform. Han mener at så længe advokaterne kan køre lægerne gennem kødmaskinen da vil doktorer blive tvunget til at øge deres honorarer for at kunne betale forsikringsregningern. Det var min vens forslag, at hvis nogen retsforfølger en læge for fejlbehandling og taber sagen, da skulle vedkommende være ansvarlig for alle sagens omkostninger. Jeg påpegede at ingen fattig person, uanset hvor alvorligt skadet, ville kunne få råd til at lægge sag an og derved også have risikoen for at tabe, og at ingen advokat ville have råd til at tage sagen på et vilkårligt grundlag.

Min løsning var at ingen adovokat skulle have lov til at sagsøge en læge, hvis han havde sagsøgt en udøver af medicin, lad os sige, to gange før, og tabt. Det ville i det mindste forhindre de værste lommeprokuratorer fra at skabe sig en karriere ved at jagte ambulancer.

En af de ting der bekymrer mig om Obama's præsidentskab er, at hver gang han åbner kæften, ja da lyder han så utrolig naiv. For ikke så længe siden talte han om at række hånden ud mod de moderate hos Taliban. En moderat i det selskab er en troende der kun ønsker at slå kristne ihjel, jøder ihjel og enhver kvinde der nægter at indhylde sig i et lagen før hun forladet huset, men som måske trækker grænsen ved halshugninger for åben skærm på Al Jazeera.

Jeg synes det er meget svært at tro på, at flertallet af de der gik ind for Obama i november ville gøre det igen endskønt han har brugt penge på en måde der ville give fordrukne sømænd et endnu dårligere ry, mens Wall Street og Main Street snart begynder at ligne Tobacco Road (fattigområder i Syden). Når mennesker beskriver Obama som karismatisk så mener de ikke han er særlig kløgtig, kun at han var i stand til at overbevise en flok dumrianer om, at lever-og-løg krydret is smager bedre end chokolade og vanille.

Efter den måde vinden nu blæser på ser det ud til at Khruschev næsten havde fat i det rigtige. Sovjetunionen begravede os ikke, som han forudsagde, vi har nemlig gravet vor egen grav. Vi er blevet socialister uden en bombe er blevet smidt i hovedet på os eller et skud er affyret. Kuppet fandt sted ved valgboksene over hele Amerika, og enhver der ikke synes det er en tragedie har egentlig ikke fortjent at være født her.

Fornylig var den følgende budskab på hele Internettet: Det er en reccession når din nabo mister sit arbejde. Det er en depression når du mister dit arbejde. Det er er genopretning når Obama mister sit job.

Burt Prelutsky

http://worldnetdaily.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=94219

Andre artikler af Burt Prelutsky ved klik i sidebjælken (mange).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar