Unge macho muslimer i Tyskland

Muslimske unge i Tyskland: Agressive machos

Dr. Sami Alrabaa

Endelig er der nogen der vover offentligt at tale om de muslimske unge i Tyskland og deres hensynsløse, agressive opførsel.

Den tyske radio WDR5, sendte en to timers livesamtale med navnen "Hallo Ü-Wagen" den 25. april 2009 for at finde ud af, hvorfor muslimske unge er så agressive og fanatiske. Julitte Münch, den ordførende i dette program, havde inviteret adskillige specialister for at samtale om emnet.

I over to timer skildrede flertallet af de deltagende specialister og almindelig medvirkende et grumt billede af muslimsk ungdom - i særdeleshed - drengene.

Fr. Munch bemærkede ved afslutningen af programmet at hun havde inviteret mange lærere, især kvindelige, men de ville ikke komme. Hun formodede de var angste for at tale imod deres muslimske unge.

Mansour Ahmed, en palæstinensisk socialarbejder i Berlin der dagligt har med unge muslimer og deres familier at gøre, sagde at mere end 30% af de unge muslimske mænd er "meget voldelige." De tilader ikke at ders søstre taler med andre drenge, i særlig grad tyske drenge. Mansour sagde også at muslimske drenge aldrig ville godkende at deres søstre giftede sig med en tysk mand. En muslimsk dreng fortalte Mansour, "at han ville dræbe sin søster hvis hun giftede sig med en tysk vantro, eller havde sex med en mand før hun var gift." Mansour konkluderede at flertallet af de muslimske unge og ældre mænd i Tyskland fortolker og godkender en slags Taliban Islam.

Ahmed Toprak, en tyrkisk muslim, og professor i socialvidenskab ved en højere læreranstalt i Tsyklan, og en typisk apologet, tror ikke på at "muslimsk ungdom er mere voldelige end deres tyske modparter." Som de fleste apologeter tror han at radikal islamisme skyldes social forarmelse.

Toprak hævdede også at muslimske mænd opfører sig som machoer, ikke på grund af islam, men med baggrund i deres sociale traditioner.

Det er ganske enkelt ikke rigtigt. Adskillige passager i Koranen og Hadith betoner "den førende rolle" som muslimske mænd har i samfundet. Derfor har de lov til at slå kvinder, hvis disse ikke følger mændenes anvisninger. For yderligere beviser, så se her “Is Islam a Violent Faith?” og “Women in Hadith.”

Illona Tothin, en skolelærer og filmproducer, går meget kraftigt imod Toprak's synspunkter. Fr. Rothin interviewede adskillige unge muslimer og mange tyske lærere og kunne aflevere adskillige kendsgerninger:

Kvindelige lærere, i særlig grad, er bange for unge muslimske mænd i tyske skoler. Rothin sagde, at hun overværede en time i en skole i Hamburg, hvor de fleste elever er tyrkere og arbaere. Ved begyndelse af timen var der 29 elever. Ved slutningen kun 8 elever tilbage i klassen. Resten havde forladt klassen uden tilladelse eller nogen undskyldning. Da Rothin spurgte læreren hvorfor hun tillod at det skete, sagde denne, "Jeg er bange. Jeg kan ikke gøre noget ved det. Rektoren forsøger at dysse det hele ned." Hr. Grimm, en almindelig borger og som er godt inde i hvad der foregår i tyske skoler, brød ind og sagde. "Undervisningsministeriet har sendt mange påbud ud til skolernes rektorer om ikke at følge op på de fejl som unge muslimer begår."

På en anden skole overhørte Rothin en muslimsk elev tale respektløst til en af sine kvindelige lærere. Han sagde til læreren, "Jeg kan komme og gå som det passer mig. Derfor skal du aldrig spørge mig om hvad jeg har gang i. Det rager ikke dig. OK?!"

En anden deltager i showet rapporterede om følgende oplevelse. En lærer skrev til en lokalavis og fortalte at en af hans elever, en 14 årig pige, var blevet lænket til sin seng af sin muslimske far for at forhindre hende i at forlade huset. Avisen nægtede at offentliggøre brevet. Læreren fik at vide, at hvis han sendte brevet så ville hans liv være i fare.

Denne type breve minder mig og mange breve jeg har sendt til tyske aviser: Til Neue Westfälische og Westfalen Blatt i Bielefeld, Tyskland, hvor jeg har fortalt om kvinder der gennembankes og piger der tvinges af deres muslimske forældre til at gifte sig med ældre mænd som de aldrig har mødt. Aviserne nægtede også her at trykke læserbrevene.

Også i Bielefeld, i Stieghorst, et område hovedsageligt med kun tyrkiske indbyggere tillader muslimske drenge ikke at deres søstre kommer i "Freizentrum" (firtidscenteret). Og tyske drenge får heller ikke lov at komme i centret.

Ifølge forskellige undersøgelser forlader mere end 70% af unge muslimer i Tyskland skolen før de når 10. klasse. Mange af dem slutter sig senere til "arbejdsløshedkøen" og lever af "Harz-Vier," velfærdsordningerne.

Både moskeer og tilhørende centre fylder hjernerne på unge muslimske mænd med had mod det tyske samfund og giver deres egen elendighed skylden. Disse indoktrineringscentre, og den kendsgerning at skolerne og statsmyndighederne ikke vil have en konfrontation med unge muslimer har ganske enkelt indgydt mod i disse unge og opmuntret dem til at være trodsige.

Mustafa, en ung tyrk fortale mig, "Lærerne og politiet er bange for mig."

Tyske apologeter finder altid alle mulige undskyldninger for at forsone og tilpasse sig de radikale muslimer. Da Reinhard Baumgarten, en jurnalist og en "Mellemøstekspert," blev spurgt på tysk radio den 22.04.09 om, hvorfor muslimerne bliver mere og mere voldelige, angav han "Perspektivelosigkeit" som væren årsagen: De muslimske unge bliver voldeligere fordi de mangler mening og perspektiv i tilværelse. Fordi de ingen fremtid har derfor bliver de mere voldelige.

Er det nu også rigtigt? Muslimerne lever lovligt i Tyskland og har de samme rettigheder som enhver anden borger i landet. Muslimer i muslimske lande kan kun drømme om at få sådanne rettigheder. For eksempel, får en arbejdsløst par med fire børn en statsstøttet hjælp på op til 2000 euros om måneden.

En anden tyske apologet, Mathias Rohe fra Erlangen, og dommer som benytter Sharia i sine afgørelser når muslimer er indblandet erklærede i det samme radioshow, "Islam er at sammenligne med sekularisme."

Det er lattervækkende. Tilsyneladende så har denne "islam ekspert" aldrig læst i Koranen eller i Hadith. Disse bøger er gennemsyret med afskyvækkende passager det nedgører kvinder og opildner til had og vold mod ikke-muslimer.

Selve sagens kerne er at tyske politikere og de førende medier har ignoreret og undertrykt, i årtier, den kendsgerning, at muslimerne også skal adlyde de lokale love. Efter9/11 fik tyskerne og brat opvågnen, de blev bange og har i tiden siden forsøgt at forsone sig med muslimerne af frygt, ikke af overbevisning.

Det ser imidlertid ud til at den tyske offentlighed er bedre informeret om islam og radikal muslimer end deres medier og politikere.

Tyskland's engagement i kampen mod muslimsk terroriske har været ynkelig. De 3800 tyske tropper i Afghanistan er i langt højere grad passive end aktive i deres kamp mod terror. De holder til i deres lejre i Nordafghanistan og tør ikke forlade dem. Tyske politikere, især fra Det Grønne parti, og Die Linke, et venstrefløjsparti, er imod Tysklands indblanding i Afghanistan, ved Somalias kyster og i Libanaon. De siger altid, "Vi har jo ikke mistet noget der."

Tyske politikere og førende medier fordømte befrielse af det amerikanske gidsel Richard Philips ved havet udenfor Somalia fordi det var med tvang. De hævdede at dette ville føre til at fem tyske søfolk der holdes som gidsler i mere end to måneder, ville komme i fare hos de somaliske pirater

Tyskerne foretrækker at betale løsepenge, som de vil kunne få tilbage ved at sælge deres maskiner og varer i hele verden. De vil ikke gøre deres hænder beskidte i krigen mod terror. De ønsker, at andre skal gøre det beskidte arbejde for dem.

Takket været CIA, kunne det tyske sikkerhedsbureau gribe ind overfor et ødelæggende angreb af radikale muslimer i Tyskland. CIA oplysningerne hjalp det tyske polti så de kunne arrestere fire muslimer og finde 26 detonatorer der kunne have kostet hundredevis af uskyldiges liv.

De fire terrorister, Fritz Gelowicz (af polsk oprindelse), Daniel Schneider (to tyske konvertitter), Adam Yilmaz og Attilia Selek (to tyrkere), som også blev kaldt Sauerland gruppen blev arresteret 4.09.07.

Uusch Eid fra det tyske Grønne Parti fortalte Deutschland Radio, "Vi skal opmuntre somalierne til at anvende Sharia. Dette ville kunne hjælpe med til at opbygge en stat igen. Islam regulerer både det religiøse og det verdslige liv. Dette ville kunn bringe fred til Somalia, og vi slipper af med pirateriet."

Med andre ord så er Eid talsmand for at etablere en Taliban stat i Somalia.

Tyskerne benytter enhver lejlighed til at fordømme og bekæmpe NPD, det neunazistiske parti i Tyskland. Hvorfor gør de ikke det samme med de radikale muslimer som er ligeså farlige som NPF? Radikale muslismer prædiker at deres islam er den bedste "tro" på jorden, og at de er mere rettroende end resten af verden. Det er diskrimination "par excellence."

Muslimsk religiøs og politisk diskrimination er ligeå afskyvækkende som NPD's.

Selvføglelig er NPD i modsætning til de muslimske stater, og det gælder særligt de olierige af dem, i økonomisk forstand betydningsløst. Med dette i tanke forsøger Tyskland og andre europæiske lande at undgå at blive fjender med muslimerne.

Her fornylig anklagede Schweitz en tysk dame for at håne radikale muslimer. Hendes kritik blev fortolket som en "racistisk handling." Denne tendens er en advarsel til alle kritikere af islam om at holde inde med deres kritik. Petrodollars kommer i første række.

Jo længere tyskerne forkæler radikale muslimer des mere opildnede bliver de. Des længere tyskerne tøver med at konfrontere radikal islam og de radikale muslimer des større og mere farlig bliver denne tidsindstillede bombe.

Muslimsk radikalisme i Europa og over hele kloden er en pandemi og skal konfronteres og fjernes, ligesom enhver anden virus. At stikke hovedet i busken som en struds er nytteløst.

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Dr. Sami Alrabaa, an ex-Muslim, is a professor of Sociology and an Arab-Muslim culture specialist. He has taught at Kuwait University, King Saud University, and Michigan State University. He also writes for theJerusalem Post.

Andre artikler af SamiAlraaba ved klik.