Bøsser kan være morsomme

Hvorfor 'bøsseri kan være morsomt

Steven Crowder

Jeg er sikker på jeg får på hattepulden på grund af det der følger, men jeg føler jeg skal sige det....Folkens det er altså helt i orden at finde de der flamboyante homoseksuelle morsomme. Et eller andet sted på den der "fornuftens sti" er mennesker begyndt at sammenholde evnen til at se det morsomme i livet med det at ytre hadefyldt tale. Har hele ideen (bemærk jeg ikke siger indholdet) i en film som "Bruno"(fiktiv østrigsk modejournalist der er bøsse) virket krænkende på dig? Føler du at hele ideen om at nogen klukler over en overbøsset fyr så frastødende, at det er på grænsen til hadefyldt opførsel? Jeg siger "Næ, nej"! Læs videre og find ud af hvorfor.

Lad mig være den første til at nævne det. Mit navn er Steven Crowder og jeg synes overdreven bøsseri er virkeligt morsomt. Sådan rigtigt morsomt. Jeg kan huske mit "første møde med bøsser" fra min barndom. Jeg sad og så på Macy's parade på Thanksgiving Day. Al Roker interviewede Richard Simmons. Jeg var knap fire år gammel og fuldstændig forvirret. Her var en mand på fjernsynsskærmen, med masser af hår på brystet og store muskler. Der var et eller andet ved ham fornemmede jeg. Jeg kunne ikke præcis sætte fingeren på det, indtil jeg fik det indfald i mit underudviklede sind, der ligesom sagde. "Hej farmand" spurgte jeg. "Hvorfor opfører den mand sig som en kvinde?"

Min far brød ud i latter. Han kunne ikke lade være. Msåke det var den barnlige uskyldighed der forårsagede den, eller måske var det en nervøs latter, der kom af den kendsgerning, at han nu skulle igang med en lang besynderlig forklaring.

Som fireårig havde jeg ingen negative følelser overfor Richard Simmons. Jeg synes faktisk stadig væk godt om ham, og synes han er kær, men at benægte det morsomme i den karikatur han er ville være uærligt. For en heteromand er følelsen af at gå rundt som en parfumeret, vokset, læspende fyr så oprørende absurd. Som mennesker synes vi absurditeter er morsomme. Ellers kan vi ikke finde hoved og hale ved dem.

For eksempel: Hvis en and skulle komme ind i dit værelse iført pyjamas, ja, da ville du sandsynligvis more dig....Fordi i din tankegang er er der ingen plads i naturens verden til at ænder skal have pyjamas på. Det samme gælder de overdrevne bøssede mænd med deres tanktoppe med rhinsten og iført hotpants. Intet steds i heteromændenes naturlige rige sker det, og så er en sådan absurditet altså morsom.

Nuvel, jeg er fuldstændig klar over at ikke alle bøsser er "flamboyante" men der trods alt nogen der er. Ligesom Ned Flanders (Simpsons kristne nabo) er en morsom sterotype som ikke repræsenterer alle kristne, således kan det samme siges om "Bruno."

Tror i folkens virkeligt at en "bøssevittighed" automatisk registrerer fortælleren under "homofob" kategorien? I stedet for at beskæftige sig med vore forskelle på grund af frygt (ved f.eks. at gå rundt om emnet som katten om den varme grød), burde vi tillade os selv at se humoren i alle og enhvers personlighed. "Humor er ikke had" det er hvad jeg altid siger.

Nu her før du finder de høje moralnormer frem og behøver at blive fornærmet så tag venligst i betragtning .....selv Sean Penn (hovedrolle i filmen Milk, om en bøsseaktivist) har højst sandsynligt fortalt nogle 'ikke homo' vittigheder i sin levetid. Så tag den og tyg på den.

Andre artikler af Steven Crowder ved klik